Om uddannelsesudvalget

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.

I udvalget finder du altid: 

  • PKL (formand) 
  • Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger 
  • Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen 
  • Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.

Dagsordener og referater fra udvalgets arbejde

  • Udvalg: Dermatovenerologi - uddannelsesudvalg
  • Mødedato: 07. december, 2022 kl. 08:30
  • Mødested: Hotel Park Middelfart - Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

 


Sagnr.: 1-44-72-241-17

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes

Sagsfremstilling

PKL byder velkommen


Mødeleder: PKL Anne Braae Olesen

Referat: Trine Kirkegaard


Dagsordenen er vedlagt som pdf.

Beslutning

PKL bød velkommen og deltagerne præsenterede sig.


Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.

Sagnr.: 1-44-72-241-17

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at udvalget følger op på relevante punkter fra sidste møde.

Sagsfremstilling

Referatet fra december 2022 er vedlagt.


Der kan evt. følges op på

- drøftelserne omkring ønsker om øget fleksibilitet blandt uddannelseslæger

- status for overlevering mellem delansættelse


Beslutning

Ønske om øget fleksibilitet blandt uddannelseslæger

Udsving i antal af intro og HU-læger og afdelingslæger giver en mere skrøbelig bemanding på afdelingerne, særligt hvad angår muligheder for at give uddannelseslægerne opgaver inden for de mindre og mere specialiseret opgaver på afdelingerne.


I-lægerne bliver fortsat meget dygtige, men med de flere deltidsstillinger blandt HU-læger, bliver der en mindre bredde i opgaverne hos intro-lægerne.


Ved flere læger på deltid, bliver der flere vagter til de øvrige ansatte.


Der er grundlæggende et ønske om nogenlunde ensartet rammer mellem afdelingerne.

Der er konsensus om, at der i forbindelse med sygdom skal være mulighed for fleksibelt løsninger, mens der fortsat er drøftelser af, hvorvidt nedsat tid
i uddannelsen af hensyn til familielivet skal imødekommes uden videre.


Praksis oplever ikke at deltid er en udfordring, når de får uddannelseslæger.


Aalborg afprøver pt. fleksibel eftermiddage, hvor uddannelseslægerne slev kan vælge hvordan og hvornår de løser opgaver så som telefon konsultationer eller svar der skal ringes ud. Det er en måde at give et frirum i arbejdstiden.


Status på overlevering mellem delansættelser

Arbejdet fortsætter. På OUH arbejder man nu også med overlevering mellem intro og HU. Dertil taler OUH med tutorlægerne omkring overdragelse fra OUH til Praksis.


Tutorlægerne i VUR Syd har gode erfaringer med overleveringen. Erfaringen er at møderne kan være ganske korte og give et fint udbytte.


I VUR Nord er planen også, at tutorlægerne skal inddrages i overleveringen.


OUH oplever at uddannelseslægerne er tilfredse med ordningen. Samtidig hjælper det vejlederne til at få en ide om, hvilken uddannelseslæge, der kommer til afdelingen og hvor der skal være fokus.


Det har dog vist sig, at det er svært at placere samtalerne de aftalte tre måneder i forvejen. Det er nærmere blevet 6-4 uger før. Overleveringen kræver derfor tid og koordinering mellem alle parter.


Der er enighed om, at samtalerne er med til at sende et signal om, at afdelinger og praksis arbejder sammen om uddannelsen, og at der er tale om ét sammenhængende uddannelsesforløb på tværs af delansættelser.


Fra starten har aftalen været, at der i samtalerne er fokus på det fagfaglige aspekt. Begge Videreuddannelsessekretariater oplyser dog om, at man også godt må tale om de komplekse kompetencer (kommunikation, samarbejder, leder osv). Det kræve dog i udgangspunktet, at der er samtykke fra uddannelseslægen. Én måde at håndtere dette på er ved at uddannelseslægen er med til samtalen.


Et redskab til at tale om de komplekse kompetencer er bl.a. 360 graders evalueringen og de fokusområder der kommer ud af denne.

Sagnr.: 1-44-72-241-17

3. Nye tutorlæger i Videreuddannelsesregion Nord

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

VUR Nord forventer at kunne offentliggøre navnene på de nye tutorlæger i Videreuddannelsesregion Nord på mødet.

Beslutning

Kontakterne for tutorlæger i VUR Nord er ikke endeligt på plads, men forventes at være det meget snart. Det planlægges med ansættelse af to tutorlæger.


I VUR Syd har der været tre stillinger i opslag. Der forventes en afklaring inden jul.


I begge regioner er der tale om 5 årlige stillinger jf. FAPS overenskomsten.


Opfølgning den 13. december 2022

Kontrakterne for tutorlæger i Videreuddannelsesregion Nord er underskrevet.

Der er indgået kontrakt med speciallæge Henrik Sølvsten i Aalborg og speciallæge Anna Lamberg i Grenå.

Sagnr.: 1-44-72-241-17

4. Inspektorbesøg - hvad fik I ud af det?

Det indstilles,

at udvalget drøfter hvad afdelingerne har fået og får ud af inspektorbesøgene

Sagsfremstilling

PKL indleder punktet.

Beslutning

OUH havde genbesøg i oktober 2021. Afdelingen oplever at de rykker i en positiv retning og de arbejder fortsat videre med en række forbedringsområder. Der har været meget fokus på introduktionsmateriale til nye uddannelseslæger på afdelingen. Det betyder blandt andet, at man har gjort mere ud af forventningsafstemning mellem uddannelseslæger og afdelingen. Alle nye læger præsenteres for afdelingens forventninger til dem og hvad de til gengæld kan forvente af afdelingen.


Derudover har der været fokus på brug af kompetencevurderingsredskaber, herunder hvordan de forskellige metoder skal anvendes af alle vejledere.


Samtidig har man arbejdet med mere systematiske konferencer.


Stemningen er god som UKYL, hvilket er ændret ift. for to år siden. Ændringerne kan også ses på trivselsrapporter blandt uddannelseslæger. Rapporten fra 2022 var den bedste i 10 år.


AUH afventer inspektorbesøg i februar 2023, hvilket afdelingen har anvendt efteråret og vinteren på at gøre klar til.

Sagnr.: 1-30-72-185-20

5. Status på forskningstræningsprojekter

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om de igangværende projekter, som hoveduddannelseslægerne på deres afdeling arbejder med. Orienteringen er tænkt både som en inspiration ift. projekter som kunne være spændende for udvalget og som evt. kunne være spændende for fremtidige HU-læger at bygge videre på. Derudover kan det fungerer som en påmindelse i forhold til hoveduddannelseslæger, der endnu ikke er kommet i gang.

Beslutning

Afdelingerne oplever, at enkelte uddannelseslæger gerne vil gennemføre deres forskningstræning på en anden afdelingen end deres stamafdeling. Dette er som sådan ikke et problem, men vejlederhonorar udbetales ikke på tværs af regionerne.

Derfor er det aftalen i udvalget, at forskningstræningsvejlederne kommer fra egen afdeling.


Afdelingerne har en opgave med at minde deres uddannelseslæger om komme i gang med deres forskningstræning.


I VUR Nord skal uddannelseslægerne have en forskningstræningsaftale til PKL.


I VUR Syd står forskningsprofessoren en blanket, der indsendes til VUS i Syd, hvorefter der kan udbetales vejlederhonorar.

Sagnr.: 1-44-72-241-17

6. Uddannelsesnyt fra afdelingerne og tutorlæger

Det indstilles,

at afdelinger og tutorlæger videndeler

Sagsfremstilling

Hver afdeling/tutorlæge orienterer om uddannelsesmæssige status. Herunder nye uddannelsestiltag og eventuelle problemstillinger, som man gerne vil have input til.

Beslutning

Praksis

Forløbene foregår fortsat godt.

Praksis oplever at få en del spørgsmål om fravær. Her er det tutorlægens oplevelse, at det er uddannelseslægen, der skal indberette fravær til HR


OUH

Der var få tilføjelser til det afdelingen allerede har nævnt under punktet vedr. inspektorbesøg.


Afdelingen skal igen til at se på hele vejlederrollen og vejledernes motivation.


Afdelingen ser at de løbende trivselsmålinger blandt uddannelseslægerne fortsat giver rigtig godt mening for adelingen. Det giver bl.a. anledning til refleksion.


Den nye uddannelsesstrategi for hele Region Syddanmark giver også anledning til at se nærmere på uddannelsen og giver nye punkter som man ska arbejde på.


AUH

Afdelingen har haft flere fokuspunkter i den seneste tid. Herunder print af tomme mini-cex til placering strategisk ift. supervisorer. Det gør det mere synligt, bl.a. ved telefonen. Hertil oplever afdelingen af telefon-konsultationerne er et godt sted at gennemføre formativ kompetencevurdering bl.a. via minicex.


Afdelingen har fået lavet en introduktionsbog (print) inspireret af Sumangali. I denne er alle de formelle dokumenter inkl. kompetencekort/ark. Det er også med til at sende et signal om, at vi ved, at du kommer, og vi er klar til det.


Afledt af 3 timers mødet har der været fokus på karrierevejledning, hvilket bl.a. de nye afdelingslæger har fået undervisning i. Hertil er bl.a. andet anvendt godvejledning.dk og karriereværket.


Derudover har afdelingen arbejdet med invers feedback, hvor vejleder får feedback på den afgivet supervision/feedback. Uddannelseslægerne vil meget gerne, mens de seniorer læger er mere tilbageholdne. Aftalen på afdelingen blev at uddannelseslægerne laver et skriv om, hvad god feedback og supervision er.


AalborgUH

Afdelingen har afsluttet de to første introlæger og de næste to er besat.


Afdelingen er fortsat relativ lille har gode muligheder for give uddannelseslægerne et bredt patientflow.


Alle speciallæger er opfordret til at tage på vejledningskurset for speciallæger. Forventningen på afdelingen er, at alle speciallæger fungerer som vejledere.


Afdelingen har også en introduktionsbog ligesom AUH og OUH.

Sagnr.: 1-30-72-263-18

7. Lægeprognosen 2021-2045

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

PKL vil orientere kort om den nyeste udgave af Lægeprognosen 2021-2045, som blev udgivet i juni 2022.


Nogle af hovedkonklusionerne om det fremtidige udbud af læger og speciallæger er, at udbuddet af læger i arbejdsstyrken inklusiv orlov i grundscenariet vil stige med cirka 60 pct. fra 28.181 læger i 2021 til 45.486 læger i 2045 svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 2,0 pct.


Herudover viser prognoserne, at udbuddet af speciallæger forventes at være stigende i hele perioden fra 16.808 i 2021 til 29.188 i 2045. Samlet set svarer stigningen til, at der i 2045 forventes cirka 74 pct. flere speciallæger end i 2021 med en årlig gennemsnitlig stigning på 2,3 pct. Stigningen i antallet af læger og speciallæger er højere i den nye prognose sammenlignet med den tidligere (2018-2035), hvilket formentlig skyldes højere besættelsesgrad og øget dimensionering.


Ifølge Sundhedsstyrelsens foreløbige procesplan påbegyndes høringsprocessen til september 2022 inden udarbejdelse af ny dimensioneringsplan (jf. vedhæftet præsentation, sidste side). Udvalget bedes drøfte evt. opmærksomhedspunkter i forbindelse med kommende høringsperiode.

Beslutning

Uddannelsesudvalget i selskabet har opgaven omkring høringssvar fra selskabet.

Der har været møde i selskabets uddannelsesudvalg, hvor man drøftede høringsmaterialet. Mellem de fem driftsregioner er der en meget stor skævvridning mellem antallet af speciallæger pr. indbygger. Region Hovedstaden har forholdsmæssigt flest hudlæger, mens Region Sjælland og Nordjylland er relativt tyndt befolket af hudlæger.


Man ser et øget behov for at uddanne speciallæger i dermato- venerologi. Dog skal man være opmærksom på om der reelt er slutstillinger og ydernumre til speciallæger. Her forventer man fra selskabet, at der kommer flere slutstillinger og/eller ydernumre i fremtiden.


Formanden for udvalget har udarbejdet et foreløbigt svar på baggrund af drøftelserne, hvorefter de enkelte landsdele har meldt ind ift. tilpasninger.


PKL vurderer dertil, at der er behov for at tage højde for, at der er et øget ønske om fleksibilitet blandt uddannelseslæger og speciallæger, hvilket kan have betydning for hvor mange speciallæger, der skal være for at udfylde efterspørgslen.

Sagnr.: 1-44-72-241-17

8. Nyt fra PKL

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

PKL orienterer om nyt

Beslutning

Der var ikke yderligere fra PKL.

Sagnr.: 1-31-77-116-22

9. Nyt fra VUS Nord

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Vejledningsappen har ændret navn til Godvejledning.dk - VUR Nord(marts 2022)

Mange uddannelseslæger og vejledere har haft glæde af appen "Vejledning", hvor vigtige dokumenter og links med betydning for den postgraduate videreuddannelse er samlet. Denne app erstattes nu af hjemmesiden godvejledning.dk. Første gang du går ind på hjemmesiden på din mobil, får du mulighed for at tilføje til din hjemmeskærm – hvorefter den fungerer fuldstændig som en app.

Hjemmesiden er opbygget som den gamle app, og du kan her finde oplysninger om samtaler, dokumenter, undervisning, kompetencevurdering og karrierevejledning af betydning for KBU, intro- eller hoveduddannelse.


Der er vedhæftet en one pager, der kan udskrives eller videregives til vejledere og uddannelseslæger.


Midler til sprogundervisning til udenlandsk uddannede læger (RM og RN) (april 2022)

I Region Midtjylland er det muligt at søge om 10.000 kr. til medfinansiering af et sprogforløb for uddannelseslæger. Afdelingen skal selv betale det resterende beløb. Det er en betingelse, at de kommunale sprogtilbud er opbrugt og at enhedens uddannelseskoordinerende overlæge har godkendt forløbet. Afdelingen vælger selv udbyder. Ved interesse for ordningen kan man kontakte Maja Bertz eller Kasper Hedegaard Clausen i VUS og høre nærmere.


Der findes ikke et lignende tilbud med centrale midler i Region Nordjylland, men der er muligheder for medfinansiering til lignende forløb på de enkelte enheder.


Baggrundsnotat i RM(September 2022)

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret september 2022 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat - 2022" og "Bilag til baggrundsnotat - 2022").


Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb VUR Nord (Oktober 2022)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2022 og hele 2022 inkl. fleksforløb (Se bilag: Indberetning H-stillinger 2. halvår 2022 + 2022 samlet VUR Nord). Tallene for 2022 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Opslåede og besatte introduktionsstillinger VUR Nord (Oktober 2022)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2022 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger 2022). Tallene for 2022 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.

Fleksibilitet i antal i-stillinger VUR Nord (Oktober 2022)

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.


På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2022, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2022). Der er sket følgende ændringer:


Ændringer i pejlemærker

Specialer

Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Kl. Genetol

Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Oftalmologi

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning)

Kl. Mikrobiologi





Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning. 

Sagnr.: 1-44-72-241-17

10. Næste møde

Sagsfremstilling

Uddannelsesudvalgsmøderne afholdes i udgangspunktet samme dag som MMI.

Den 7. juni 2023 bliver dog svær for sekretariatet og evt PKL, da der er planlagt temadag samme dag.


Udvalget bedes drøfte dato for næste møde og emner der skal drøftes på mødet.

Beslutning

Næste møde afholdes den 7. juni 2023 08.30-10.30 i Middelfart.  

Sagnr.: 1-44-72-241-17

11. Eventuelt

Beslutning

Der var ikke punkter under eventuelt. 

Sagnr.: 1-44-72-241-17

12. Deltagere

Beslutning

Til stede:

Anne Braae Olesen (PKL i VUR Nord)

Henrik Thormann (Tutorlæge i VUR Syd)

Sumangali Prasad (UAO OUH)

Shailajah Kamaleswaran (UKYL OUH)

Kirsten Rønholt (UKYL AUH)

Mikael Gjødesen (VUR Syd)

Henrik Lorentsen (UAO AUH)

Sigurd Broesby-Olsen (Led.overlæge OUH)

Sanne Fast
(Tutorlæge
VUR Syd)

Marie Bjørn (UKYL Aalborg)

Maiken Dalager (Led.overlæge Aalborg)


Afbud:

Morten Østerballe (Tutorlæge VUR Nord)

Henrik Sølvsten (VUR Nord)

Mette Deleuran (Cheflæge AUH)