at | dagsordenen godkendes. |
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
Pkt. tekst
at | dagsordenen godkendes. |
Praktik under videomødet:
Vi kobler op på det virtuelle mødelokale: meet.rm06@rooms.rm.dk på webadressen: http://rooms.rm.dk (vejledning vedhæftet som bilag).
Er der punkter til eventuelt?
Deltagere:
Afbud:
Dagsordenen blev godkendt.
at | uddannelsesudvalget tager PKL's orientering om nyt siden seneste møde til efterretning. |
PKL vil orientere om relevante uddannelsesemner:
Orienteringen kan efterfølges af en evt. drøftelse i plenum af emnerne.
Artificial intelligence
Artificial intelligence (AI) blev drøftet som et muligt emne i målbeskrivelsen, efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen. Det kan måske nøjes med en tilføjelse i uddannelsesprogrammerne. PKL arbejder i DRS KUR (Dansk Radiologisk Selskabs koordinerende uddannelsesudvalg) med ændringen. Der overvejes i DRS KUR at det tilføjes i konkretiseringslisterne hvor det er udpenslet nærmere ift,. hvad man skal lære som radiolog i de enkelte kompetencer. AI er allerede en del af det daglige arbejde på afdelingerne, så det vil formentlig være meget naturligt at få implementeret i uddannelsen.
Aalborg bemærkede, at flere af uddannelseslægerne er introduceret til AI via fysik kursus, så uddannelseslægerne er allerede ved at blive bekendte med AI.
A-kurser
Det blev tilkendegivet, at kurserne i den næste tid formodentligt afvikles virtuelt for at overholde de relevante restriktioner fra Sundhedsstyrelsen. Alternativt skal der søges om dispensation for at afvikle kurserne med fysisk fremmøde. Det er endnu ikke meldt endeligt ud, at virtuelle kurser er et ufravigeligt krav.
Karrierevalgsdagene
Arrangementet foregår virtuelt i år pga. corona og afvikles i løbet af december. Der er link på VUS hjemmeside, hvor man kan klikke sig ind på de forskellige specialer og lære mere. Aalborg og AUH har arbejdet på at lave en padlet side, hvor man kan lære mere om specialet. Arne viste padletten frem til uddannelsesudvalgsmødet.
UL simulation
Det blev drøftet, at UL simulation har været undervejs i 2 år, men nu er den kommet. Det er godt til novicer, som opnår en stejl læringskurve sammenlignet med at lave ultralyd på mennesker. Det er kommet op i MidtSim og Arne har fået det præsenteret. Der er stor gevinst for uddannelseslæger ift. at lære ultralyd. Der er hele 250 cases, som man kan øve sige på. Det skal være gratis for dem, der er ansat i Region Midtjylland. Der er forhandlinger i gang, hvis uddannelseslægerne fra Region Nordjylland vil prøve UL simulation i MidtSim.
Aalborg bemærkede, at deres uddannelseslæger gerne vil prøve det og afventer praktisk information ift. pris, logistik mm.
at | der sker en gensidig orientering om nyheder af uddannelsesmæssig betydning siden sidste møde i uddannelsesudvalget. |
Der foreslås en gensidig orientering om evt. uddannelsesmæssige problemstillinger og uddannelsestiltag i forhold til to forskellige perspektiver:
Hver afdeling deler evt. nyheder, problemstillinger og andet relevant til fælles orientering og refleksion.
Hver afdeling bedes præsentere et vellykket uddannelsestiltag, som vurderes generelt relevant og overfør bart.
Uddannelsesmæssige nyheder siden seneste møde blev drøftet. Hver afdeling gennemgik også den nuværende bemanding.
Aalborg UH
Afdelingen fortalte, at alt undervisning fortsat foregår online, men det er ikke det samme som mulighed for fysisk fremmøde. Undervisningen er omlagt til online undervisning, da uddannelseslægerne er forvagtsgruppe, nogle konferencer er aflyst, men der arbejdes med at afvikle flere konferencer online. De har stor glæde af teams i den daglige undervisning.
RH Randers
Det blev bemærket, at uddannelsen fungerer fint. Den største udfordring handler lige nu om mandskabsmangel. Der er et faldende antal speciallæger og der kommer nye til foråret. COVID-19 mæssigt er der ingen udfordringer. De står dog overfor en pukkel pga. aflysninger tidligere på året. Uddannelsen kører godt med god struktureret supervision.
HE Vest
Afdelingen fortalte, at en del HU-læger er fraværende grundet barsel, sygdom og forskning. UAO er både i Herning og Holstebro, men primært i Holstebro. Det blev fortalt, at de ser frem til at flytte til Gødstrup, hvor afdelingerne bliver samlet. Det kræveret opdateret uddannelsesprogram for introlægerne. Det blev aftalt, at Kasper C sender en skabelon til UAO for introprogrammet.
RH Viborg
Der blev berettet om, at forvagtslægerne er bedre dækket ind med 10 yngre læger, hvilket giver mere tid til læring.
RH Silkeborg
Det blev fortalt, at Claus Tvedsøe overtager posten som UAO per 1. december 2020.
RH Horsens
Afdelingen fortalte, at COVID-19 ikke har mærket afdelingen rent uddannelsesmæssigt. Grundet få uddannelseslæger, kan fællesundervisningen stadig afholdes fysisk med afstand osv. I øjeblikket arbejdes der med at implementere kompetencekort bedre i hverdagen. Afdelingen har lavet en tavle over uddannelseslæger, hvem der er vejleder, om der er afviklet vejledersamtaler og kompetencevurderingsskema (om det er udfyldt).
Aarhus UH
Der har været afviklet 3 timers møde i 'AUH Syd', hvilket resulteret i et kommende arbejde med bagvagtsfunktion. Det er også blevet besluttet, at mini IPX skema skal bruges mere efter opfordring fra de yngre læger. Det blev endvidere drøftet, at det uddannelsesmæssigt kan være at foretrække at mødes fysisk frem for virtuelt, når dette kan lade sig gøre.
at | emnet 'psykologisk sikkerhed' drøftes til fælles inspiration og erfaringsudveksling. |
Emnet tages op på initiativ af PKL Arne Lücke til fælles inspiration og læring.
Punktet startes med en video vedr. psykologisk sikkerhed: https://www.youtube.com/watch?v=LhoLuui9gX8
Herefter drøftes videoen i plenum:
Der kan med fordel også perspektiveres lidt bredere ud, når det kommer til psykologisk sikkerhed:
Det blev besluttet at udsætte dagsordenspunktet til næste møde i uddannelsesudvalget.
at | udvalget drøfter, hvordan der kan drages fælles inspiration på tværs afdelingerne af afdelingerne, generelt og i en COVID-19 tid. |
Drøftelsen kan både foregå på et generelt niveau og/eller være relateret til de foreløbige erfaringer med at gennemføre uddannelse i en tid præget af COVID-19 og skiftende restriktioner med mere.
Der kan tages udgangspunkt i rammerne og strukturen for uddannelse på de forskellige afdelinger samt afdelingernes organisering, rutiner og specifikke tiltag, når det omhandler uddannelse.
Der kan også ske en erfaringsudveksling i forbindelse med de foreløbige erfaringer med lægelig videreuddannelse i den seneste COVID-19 tid:
Det blev anbefalet at indberegne pauser i løbet af virtuelle foredrag eller kurser, så der er tid til at stille spørgsmål fra deltagerne, da det ellers hurtigt kan blive krævende og uinteressant for deltagerne.
Aalborg berettede om gode erfaringer med en moderator, der organiserer talerække for deltagerne, som har spørgsmål. Derved er det ikke fremlæggers ansvar at sørge for det.
Flere af elementerne blev berørt under dagsordenspunktet 'Nyt fra afdelingerne'.
at | udvalget drøfter status på overleveringen af hoveduddannelseslæger imellem de forskellige hospitaler. |
På seneste møde i uddannelsesudvalget d. 25. juni 2020 blev principperne for at sikre en konsekvent, sammenhængende og god overlevering hospitalerne imellem drøftet (referat af dagsordenspunktet er vedhæftet).
Der var på mødet fokus på, at den gode overlevering kunne være et godt udgangspunkt for at drøfte:
Det blev på mødet aftalt, at der som standard overleveres, når HU-lægerne skifter hospital. Der opstartes med overlevering i en uformel form, imens det vurderes, om overleveringen skal standardiseres som skabelon/skema. Emnet genoptages nu ift. spørgsmålet om standardisering
Der ønskes en drøftelse af status på, hvordan det går med overleveringen (med fokus på kompetenceopnåelse) fra et hospital til det næste.
Det har været drøftet tidligere, om der skal være en kort overlevering til næste afdeling i forbindelse med HU-lægernes overgang fra en afdeling til en anden.
I Aarhus overleveres der internt mellem afsnittene.
Horsens talte for en kort overlevering/skriv over, hvad afdelingen skal være opmærksomme på ift., hvad uddannelseslægen mangler.
Randers fortalte om gode erfaringerne med en kort overlevering omkring uddannelseslægerne fra Aalborg omhandlende, hvad der skal arbejdes med eller holdes en opmærksomhed på. Afdelingen finder dette brugbart, så der er viden omkring, hvis nogen fx skal have ekstra hjælp i fx opstartsfasen.
Det blev drøftet, at det giver bedst mening at sikre overlevering for alle. Der blev kommenteret på, at det også vil være fordelagtigt for uddannelseslægerne at der sikres en god afslutning på delansættelsen, hvor man kan se på, hvad der skal fokuseres på i den næste delansættelse. I forbindelse hermed blev det pointeret som vigtig at kommunikere ud til uddannelseslægerne, at der sker overlevering for alle, så den enkelte yngre læge ikke føler sig negativt udpeget.
Det kan med fordel være en kort konkret overlevering.
at | udvalget drøfter, hvorvidt der bør udarbejdes et pointsystem til bedømmelse af ansøgere til hoveduddannelsesstillingerne. |
Under senest runde ansættelsessamtaler til hoveduddannelsesstillinger blev det drøftes, hvorvidt der bør udarbejdes et pointsystem til at prioritere ansøgerne efter. Dette skal evt. sættes mere i system for at støtte op om den faglige bedømmelse og prioritering af ansøgerne til hoveduddannelsesstillingerne.
Et forslag kan være at udarbejde en form for pointsystem/scoringssystem for enhver af de 7 lægeroller, der kan bruges som målestok for evaluering af kandidaterne.
Hvis udvalget når til enighed om, at der skal udarbejdes et pointsystem - hvordan/efter hvilke kriterier skal pointene så fordeles?
Bør der nedsættes en arbejdsgruppe til at udarbejde et konkret udkast til pointsystem?
Arne har forhørt sig ved de andre videreuddannelsesregioner ift., hvordan de scorer ansøgerne.
Arne vil gerne sende det, som han har modtaget, videre til udvalget og så kan materialet danne udgangspunkt for de næste drøftelser angående en eventuel impelemtering af et pointsystem.
Der blev drøftet fordele og ulemper ved at lave pointsystem.
at | udvalget tager beslutning om, hvorvidt der skal en beskrivelse af afdelingerne på uddannelseshjemmesiden for DRS. |
Udvalget bedes drøfte, hvorvidt det vil være fordelagtigt med en beskrivelse af afdelingerne i Videreuddannelsesregion Nord på DRS uddannelseshjemmeside og hvilken form disse beskrivelser i så tilfælde skal have:
De radiologisk afdelinger i Videreuddannelsesregion Øst har beskrivelser på hjemmesiden. Vil det være en god ide, hvis Videreuddannelsesregion Nord gør det samme? Er det nødvendigt?
Eksempler findes under følgende link:
Fordele og ulemper ved beskrivelser på DRS hjemmesiden blev drøftet. Ulempen er, at beskrivelserne hurtigt kan blive forældede. Et forslag kan være at linke til VUR Nord afdelingernes hjemmesider.
Der blev ikke besluttet noget endeligt på mødet.
at | udvalget tager orienteringen til efterretning. |
at | udvalget drøfter, hvordan holdningspapiret kan omsættes til praktisk brug i den løbende evaluering af uddannelsesstederne. |
NYT FRA VUS
Administrationsnotat vedr. længerevarende sygefravær på tværs af delansættelser (Nov 2020)
I Videreuddannelsesregion Nord er der godkendt et nyt administrationsnotat, der beskriver, hvordan sygefravær på tværs af delansættelser i hoveduddannelsen håndteres ift. hvor uddannelseslægen er ansat under fraværet.
Udgangspunktet for den fremtidige håndtering af sager, hvor en hoveduddannelselæge har længevarende fravær på tværs af to delansættelser er, at uddannelseslægen har ansættelsessted, hvor denne forventes at fortsætte sin uddannelse efter fraværet. De nærmere forhold og rammer kan læses i notatet.
Notatet er godkendt både i Region Midtjylland og Region Nordjylland og gælder derfor i hele Videreuddannelsesregion Nord.
Notatet er særligt henvendt til HR og er derfor også udsendt til samtlige hospitalsenheder.
Funktionstidsbestemmelse (Opdateret november 2020)
Videreuddannelsessekretariatet opfordrer til særlig opmærksomhed på funktionstidsbestemmelsen i foråret 2021.
Fra og med 1. april 2021 frafalder den eksisterende dispensation for funktionstidsbestemmelsen for følgende to lægegrupper:
Dermed gælder funktionstidsbestemmelsen fra 1. april 2021 for alle uddannelseslæger.
Baggrund
I overenskomsten mellem YL og RLTN (=overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge højest må have været ansat i 2 år på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Denne bestemmelse har ikke været gældende for læger, der var underlagt 6-årsfristen.
Med bortfald af 6-års-fristen pr. 1. maj 2019 blev også læger med gennemført KBU samt visse udenlandsk uddannede læger dog også omfattet af funktionstidsbestemmelserne. Disse grupper har ikke haft mulighed for at forberede sig på denne væsentlige ændring.
Danske Regioner og Yngre Læger har den 24. juni 2019 derfor indgået aftale om, at der til og med 31. marts 2021 dispenseres fra funktionstidsbestemmelserne for følgende to lægegrupper:
I kan se aftalen her. https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/aftale-om-dispensation-fra-maksimal-funktionsperiode-juni-2019.pdf
Besatte og ubesatte uddannelsesforløb (november 2020)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2020 og hele 2020 (Se bilag: Indberetning HU-stillinger, 2. halvår 2020 VUR Nord). Tallene for 2020 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Den nationale oversigt for opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018 er ligeledes vedlagt (se bilag: Opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018). Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Fleksibilitet i antal i-stillinger (november 2020)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2020, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2020). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Fra pejlemærke 1 (høj søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Dermato-venerologi |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning) | Infektionsmedicin |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 1 (høj søgning) | Thoraxkirurgi |
Nye KBU tal (opdateret maj 2020)
Runde | Nationalt* | VUR Nord** | Region Midtjylland** | Region Nordjylland** |
1. halvår 2013 | 399 | 125 | 84 | 41 |
2. halvår 2013 | 385 | 118 | 82 | 36 |
1. halvår 2014 | 353 | 117 | 77 | 40 |
2. halvår 2014 | 335 | 109 | 75 | 34 |
1. halvår 2015 | 437 | 135 | 93 | 42 |
2. halvår 2015 | 533 | 162 | 111 | 51 |
1. halvår 2016 | 536 | 169 | 116 | 53 |
2. halvår 2016 | 641 | 208 | 140 | 68 |
1. halvår 2017 | 589 | 188 | 127 | 61 |
2. halvår 2017 | 634 | 208 | 138 | 70 |
1. halvår 2018 | 618 | 201 | 134 | 67 |
2. halvår 2018 | 734 | 241 | 163 | 78 |
1. halvår 2019 | 604 | 203 | 133 | 70 |
2. halvår 2019 | 639 | 218 | 146 | 72 |
1. halvår 2020 | 613 | 193 | 133 | 60 |
2. halvår 2020 | 675 | 227 | 152 | 75 |
*Antal tilmeldte til KBU | |
**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland |
Baggrundsnotat (november 2019)
Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret november 2019 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2019" og "bilag til baggrundsnotat 2019").
Holdningspapir vedr evalueringskulturen i Videreuddannelsesregion Nord (19. juni 2020)
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) godkendte på deres møde den 25. maj et holdningspapir for evalueringskulturen tilknyttet den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.
Papiret er vedhæftet.
Holdningspapiret afspejler den evalueringskultur på uddannelsesområdet, som DRRLV ønsker og understøtter. Formålet med/baggrunden for papiret står nærmere beskrevet i selve dokumentet og kan evt. danne baggrund for en nærmere drøftelse i de relevante fora.
Opsummeret har DRRLV følgende perspektiv på en god og fremmende evalueringskultur:
Punktet blev gennemgået.
at | udvalget tager orienteringen til efterretning. |
Rent praktisk: Punktet afvikles som en mundtlig orientering med deltagelse af AC-fuldmægtig Bertil Selde Krogh fra VUS.
Dimensionering for 2021
Sundhedsstyrelsen har offentliggjort dimensioneringsplanen for 2021.
Set i lyset af COVID-19 har Sundhedsstyrelsen valgt at ændre på processen for udarbejdelsen af den kommende dimensioneringsplan. Det betyder, at der vil blive udarbejdet én plan for 2021 og efterfølgende en 5-årig plan for perioden 2022-2026. Dette initiativ er sat i værk for at sikre, at der foreligger en dimensionering af hoveduddannelsesforløb i rette tid for året 2021.
Grundet pandemien er udarbejdelsen af en femårig dimensioneringsplan flyttet til at påbegyndes i efteråret 2020. I stedet har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en dimensioneringsplan for 2021 med udgangspunkt i dimensioneringsplanen for 2020, således, at dimensioneringen er rettidigt klar til at blive implementeret i 2021.
I udarbejdelsen af Dimensioneringsplanen 2021 er der blandt andet taget hensyn til:
For Videreuddannelsesregion Nord fastholdes dimensioneringen af Hoveduddannelses- og Introduktionsforløb med undtagelse af:
Angående fleksforløb
Videreuddannelsessekretariatet har været i dialog med ledelsesniveauet i Region Midtjylland og Region Nordjylland udarbejdet et udkast til processen. I Videreuddannelsesregion Nord kan der i alt konverteres maks. 17 forløb i 2021, hvori ubesatte forløb fra anden ansættelsesrunde i 2020 kan medtages som de første fleksforløb. Der opretholdes den nuværende fordeling med 2/3 dele til Region Midtjylland dvs. maks. 11 forløb og 1/3 del dvs. maks. 6 forløb til Region Nordjylland. Ubesatte forløb kan først konverteres til et andet speciale, hvis der er minimum to ubesatte forløb i det speciale, som leverer fleksforløbene. Der skal fordeles bredt, både geografisk og specialemæssigt. Det skal være driftsledelsen i de to regioner, som skal prioritere specialerne, som der skal tilgå ubesatte forløb til, også for at medtage en vurdering af den aktuelle uddannelseskapacitet. Der kan ikke konverteres forløb, som ikke har været forsøgt opslået.
Der blev redegjort for, at hvis specialet selv skal have fleksforløb, så skal der være enighed herom, der skal være ansøgere hertil og beslutningen ligger hos hospitalsledelsen.
Arne opfordrede afdelingerne til at drøfte internt, om de kan uddanne flere læger og fortsat sikre uddannelseskvaliteten.
at | udvalget drøfter ønsker til næste møde i uddannelsesudvalget. |
Bør bestemte dagsordenspunkter/emner/temaer behandles på næste uddannelsesudvalgsmøde? Og i så fald hvilke?
Er der nogle bestemte ønsker til datoer for næste uddannelsesudvalgsmøde?
Datoforslag kunne fx være:
Det blev aftalt, at næste uddannelsesudvalgsmøde bliver torsdag den 17. juni fra kl. 9-12. Mødet forberedes så der er mulighed for både fysisk møde og virtuelt møde alt afhængigt af eventuelle COVID-19 restriktioner.