Dagsorden og referater

Deltagere:
Bjarke Johannesen Bruun (Regionshospitalet Randers)
Trine Tang (Aalborg UH)

Joan Bach Nielsen (HE Midt)

Jens Juel Christiansen (Regionshospitalet Gødstrup)
Anne Lene Riis (Regionshospitalet Horsens)

Morten Møller Poulsen (AUH - HoK)

Jenna Rosenqvist Ibsen (suppleant for Thisted Sygehus)

Sigrid Bjerge Gribsholt (AUH - Steno Diabetes Center)
Helle Østergaard (VUS, referent)

Afbud:

Trine Langfeldt Hagen (Thisted Sygehus)

Martin Bagger (Regionshospitalet Nordjylland)

Katrine Hygum (Yngre læge i specialet)

Sten Lund (AUH - Steno Diabetes Center)

PKL bød velkommen til mødet, hvor dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. Det blev noteret, at der under punktet "Eventuelt" ville blive drøftet en ændring i sammensætningen af ansættelsesudvalget.

Deltagere:
Bjarke Johannesen Bruun (Regionshospitalet Randers)
Trine Tang (Aalborg UH)

Joan Bach Nielsen (HE Midt)

Jens Juel Christiansen (Regionshospitalet Gødstrup)

Morten Møller Poulsen (AUH - HoK)

Jenna Rosenqvist Ibsen (suppleant for Thisted Sygehus)

Sigrid Bjerge Gribsholt (AUH - Steno Diabetes Center)
Helle Østergaard (VUS, referent)

Afbud:

Trine Langfeldt Hagen (Thisted Sygehus)

Martin Bagger (Regionshospitalet Nordjylland)

Katrine Hygum (Yngre læge i specialet)

Sten Lund (AUH - Steno Diabetes Center)

Anne Lene Riis (Regionshospitalet Horsens)

Følgende afdeling giver et oplæg omkring deres inspektorbesøg:

a. Hormon og Knoglesygdomme og Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital d. 16. jan. 2024

Inspektorrapport-160124.ashx

SST-kommentarer-160124.ashx

Afdelingen giver en kort præsentation på ca. 10 minutter med efterfølgende 2 minutters feedback fra mødedeltagerne

• De væsentligste punkter fra inspektorbesøget.
• Den vigtigste læring fra organiseringen/forberedelse af besøget, der kunne hjælpe den næste UAO/UALO med forberedelsen.
• Hvad har vi lært og hvad arbejder vi med.

Medicinsk Afdeling, Thisted og Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Nordjylland rykkes til næste gang.

Afdelingen for Hormon- og Knoglesygdomme samt Steno Diabetes Center Aarhus præsenterede deres erfaringer fra inspektorbesøget i januar 2024. Der blev overordnet givet stor ros for afdelingens uddannelsesmiljø, men samtidig blev der peget på områder, hvor der var plads til forbedring.

Følgende indsatsområder blev aftalt:

1: Arbejdstilrettelæggelse for KBU-lægerne

2: Manglende opdatering af to uddannelsesprogrammer

3: Anvendelse af kompetencevurderingskort

4: Implementering af nuværende team-struktur i det ambulante område på HoK overføres til SDCA

I den efterfølgende drøftelse blev der lagt vægt på vigtigheden af at forberede personalet grundigt forud for inspektorbesøg. Erfaringer viste, at en briefing på morgenmøder kunne være en effektiv metode til at sikre, at alle var bekendt med evalueringens fokusområder. Der blev også drøftet, hvordan dataindsamling kunne struktureres bedre, så svarprocenten blev høj. En af de udfordringer, der blev fremhævet, var, at respondenterne skulle forstå skalaerne korrekt, hvilket krævede en tydelig rammesætning.

En generel anbefaling fra mødet var at udnytte kollegial sparring og inddrage uddannelsesudvalgene aktivt i forberedelsen til fremtidige inspektorbesøg. Der var enighed om, at indsamling af data kunne gøres mere systematisk ved at implementere en digital løsning som Survey Exact.

HE Midt er blevet varslet inspektorbesøg i 2025 , men har anmodet om udsættelse til 2026

På sidste møde blev der rejst en drøftelse om, hvad man skulle forvente til en hoveduddannelseslæge og uddannelsesniveau ift. diabetesteknologi. Punktet blev rejst af Anne Lene og Jens, men der var ikke afsat tid til drøftelsen.

Under punktet lægges der op til en drøftelse i udvalget om, hvad der aktuelt og i fremtiden bør forventes af kompetenceniveau ift. diabetesteknologi i hoveduddannelsen.

På baggrund af tidligere drøftelser blev det taget op, hvilket niveau af viden og færdigheder en HU-læge bør have inden for diabetesteknologi, særligt i forhold til insulinpumper. Der var enighed om, at HU-lægerne ofte støder på patienter med type 1-diabetes i klinikken på regionshospitalerne, og det er derfor vigtigt at de er veluddannede inden for området.

Der er forskel på, hvordan uddannelsen blev grebet an på de forskellige hospitaler. I Aalborg bliver uddannelseslægerne som hovedregel sendt på kursus i diabetesteknologi, mens det i Aarhus er op til den enkelte at søge. For at sikre en bedre forståelse for teknologien er der i Steno Diabetes Center blevet oprettet et individuelt undervisningsforløb hver 14. dag. Dette skal ruste HU-lægerne til deres fremtidige funktioner, særligt når de kommer til deres delansættelse på regionshospitalerne, hvor de får mere direkte eksponering med type 1 diabetes patienterne.

Drøftelsen omhandlede også, hvilket niveau af viden der burde være obligatorisk. Flere argumenterede for, at et basalt pumpekursus burde være en fast del af uddannelsen, mens et avanceret kursus kunne være et frivilligt tilbud. Der blev peget på, at på HoK kommer mange af de velregulerede patienter kun
til kontrol én gang årligt, og at aflæsningen af pumperne ofte bliver varetaget af sygeplejersker. Derfor kan det være svært at oparbejde erfaring med pumperne, hvorfor der er vigtigt at præcisere, hvilke kompetencer HU-lægerne forventes at have.

Konklusion:

• HU-læger bør kunne anvende insulinpumper, kende mekanismerne bag og være i stand til at identificere fejl.
• Der skal formuleres en tydelig beskrivelse af forventet kompetenceniveau. Måske at kunne håndtere en diabetes konsultation med en patient med pumpe, men justering skal kunne udføres under supervision?
• Introduktion til insulinpumper skal ske fra starten af uddannelsen, men med supervision.

Bjarke, Trine og Anne-Lene tager betragtningerne fra udvalget med til DES´s uddannelsesudvalgsmøde i det fremtidige arbejde omkring den nye målbeskrivelse.

Gevinsten ved overlevering

Videreuddannelsessekretariatet oplever, at et stigende antal specialer formaliserer overdragelse mellem delansættelser i forbindelse med skift fra én af deling til den næste. Overdragelsen giver anledning til, at uddannelseslægen i samarbejde med den afgivende afdeling reflekterer over status for egen kompetenceopnåelse og dermed særlige indsatsområder eller interesser, der skal understøttes i overgangen fra én afdeling til en anden. Overdragelsen giver desuden den efterfølgende afdeling de bedste betingelser for at forberede modtagelsen af den nye uddannelseslæge og lave en relevant uddannelsesplan.

Nedenfor er det beskrevet, hvordan udvalgte specialer gør ift. formaliseret overdragelse. Listen er ikke udtømmende og er ment som inspiration.

Urologi (se bilag):

Nedenstående processer sker med samtykke fra uddannelseslægen.

Den afgivende UAO sender fire måneder før skift til ny afdeling følgende materialer til den modtagende UAO:

1. seneste uddannelsesplan,

2. 360 graders handleplan,

3. Opdateret OP-liste,

4. Opdateret CV,

5. seneste evaluering fra vejlederforum.

Herefter udpeges der en ny hovedvejleder til uddannelseslægen af den modtagende UAO. Den afgivende UAO indkalder til et videomøde med den modtagende UAO (evt. ny/gammel hovedvejleder). Dette videomøde placeres tre måneder før skift til ny afdeling. På selve overdragelsesmødet tages der referat, som efterfølgende sendes til HU-lægen samt den nye hovedvejleder. Se vedhæftede powerpoint for referatskabelon.

Dermato venerologi:

Ved skift mellem hospitalsafdelinger sker overleveringssamtalen 3 måneder forud for afdelingsskift på initiativ fra afgivende uddannelsesafdeling/praksis. I forbindelse med skift mellem en hospitalsafdeling og en praksis planlægges overleveringssamtalen i stedet ½-1 måned forud for skiftet. Foruden uddannelseslægen selv er de to involverede UAO'er/tutorlæger tilstede. Overleveringen foregår mundtligt, mens parterne tager egne noter. Uddannelseslægen afgiver skriftligt samtykke forud for samtalen. Der er (indtil videre) fokus på kompetencer ift. medicinsk ekspert. Overleveringssamtalen varer mellem 10 og 15 min.

Kirurgi:

Indenfor kirurgi er der ikke udarbejdet en skabelon for overlevering. Uddannelseslægen bedes dog have en kompetenceoversigt med til samtalen, så det er muligt at belyse hvilke kompetencer, der mangler, og hvilke der er opnået. Omdrejningspunktet for samtalen er at afklare, hvorvidt uddannelseslægen er på rette vej. Herunder hvordan vedkommende indgår i afdelingen, og om der er særlige opmærksomhedspunkter. VUS udarbejder oversigt over, hvilke uddannelseslæger, der er i rotation, samt booker lokaler og sender invitation til UAO og uddannelseslægen om den fremtidige samtale. Samtalen placeres 1-3 måneder før skift. Der tages ikke referat, men der kan tages egne noter. Samtalen varer ca. ½ time.

Neurologi:

Overleveringen mellem delansættelserne foregår ved, at den afleverende UAO skriver en kort mail om, hvilke af de forventede kompetencer, der er opnået og andre eventuelle nyttige oplysninger (nogen udfylder et skema om uddannelseslægen) og sender det til modtagende UAO. Uddannelseslægen orienteres om indholdet og sættes cc på mailen. Det sker, når den tidsmæssige del af opholdet godkendes og ikke ved sideansættelserne.

Gyn-obs (Vedhæftet skema):

Uddannelseslægen udfylder i samarbejde med vejleder en samtykkeerklæring om, at UAO på den afgivende og modtagende afdeling må drøfte uddannelsesforløbet. Af samtykkeerklæringen fremgår det tydeligt, at uddannelseslægen har mulighed for at sige nej. Overleveringen foregår mundtligt umiddelbart efter de halvårlige møder i det specialespecifikke uddannelsesudvalg. UAO'erne forholder sig i overleveringen til alle lægeroller, men er særligt opmærksomme på de områder, hvor der er behov for forbedring.

Nefrologi (Vedhæftet skema):
Specialet har primo 2021 indfaset en skabelon til overleveringssamtaler, som er kvalificeret af uddannelseslæger fra specialet. Skabelonen understøtter en ensartet struktur for overleveringssamtaler. Det er som udgangspunkt hovedvejleder fra den afgivende afdeling, der er ansvarlig for at sikre overdragelse. De vejledere som har brugt skabelonen, er positive og tilkendegiver, at skabelonen er med til at understøtte h-lægernes selvrefleksion, samtidig med at overdragelsessamtalen gør det lettere for den modtagende afdeling at fortsætte uddannelsen.

Der blev drøftet, hvordan man kunne sikre en mere systematisk overlevering af viden, når uddannelseslæger skiftede mellem afdelinger. Erfaringer fra andre specialer viste, at en struktureret overdragelse kunne bidrage til en bedre overgang og en hurtigere integration i den nye afdeling.

Nogle afdelinger havde tidligere forsøgt sig med en form for overdragelse ved problematiske forløb, men der kan være en fordel i at have en mere systematisk tilgang for alle uddannelseslæger.

Der blev foreslået en model, hvor uddannelseslægen selv bidrog til overleveringen ved at skrive et kort resumé af sine kompetencer og erfaringer. Derudover skulle handleplanen fra 360-graders evalueringen følge med, så den nye afdeling havde et bedre udgangspunkt for at tilrettelægge videreuddannelsen.

Der var ikke enighed i udvalget om, hvorvidt overdragelsessamtaler fremadrettet skulle være en fast del af hoveduddannelsen i endokrinologi.

Konklusion:

Man har allerede nu nogle værktøjer, som kan anvendes mere aktivt, f.eks. handleplanen for 360 graders evalueringen og slutsamtalen.

Med henblik på det fælles mål, som er få kvaliteten højnet mest muligt aftaler udvalget derfor:

• At sigte efter et formaliseret ambitionsmål, hvor mere end 85 % af uddannelseslægerne har uploadet deres handleplan fra 360 graders evalueringen samt referatet fra deres slutsamtale.
• At der ved UHU (eller mistanke om lignende) arrangeres virtuel overleveringssamtaler min. 3 måneder før ny delansættelse på begyndes mellem vejleder og UAO på modtagende og afgivende afdeling samt uddannelseslæge.

I uddannelsessystemet har vi ofte fokus på de uddannelseslæger, som følger uddannelsesprogrammet uden komplikationer, og så har vi et øget fokus på de læger, som kommer i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb.

På afdelingerne findes også ”high-performers”, og der ønskes en drøftelse i udvalget, om vi har kendskab til denne gruppe af læger, og samtidig om hvordan vi understøtter udviklingen og læringen hos denne gruppe.

Udvalget drøftede, hvordan man bedst kunne støtte uddannelseslæger, der udviste særlige kompetencer og engagement.

Følgende punkter blev drøftet:

• Hvordan definerer vi high-performers? Er det fagligt stærke læger, eller dem der klarer sig godt på alle parametre?
• Risikoen for at skabe A- og B-hold – hvordan balancerer vi indsatsen?
• Hvordan understøtter vi high-performers uden at skabe ekstraarbejde?
• Skal de tilbydes særlige opgaver, fx administrative funktioner eller forskningsprojekter?
• Hvilken rolle spiller afdelingens generelle niveau? Kan det bremse udviklingen af high-performers?
• Skal vi have en mere systematisk tilgang til at identificere dem?
• Kan overdragelsessamtaler bruges til at spotte og videreudvikle high-performers?
• Er det i virkeligheden de dygtige selv, der skaber mulighederne, og hvordan kan vi bedst støtte dem?

Der var enighed om, at det var vigtigt at balancere indsatsen, så der ikke opstod en oplevelse af A- og B-hold.

AUH havde allerede systemer, der understøttede high-performers, men der blev efterlyst lignende initiativer i KBU- og AP-forløbene. En udfordring var, at der ofte ikke fandtes et system til at identificere dem, og at de fleste high-performers tog initiativ på egen hånd.

Der blev foreslået, at man kunne give dem særlige opgaver, som understøttede deres udvikling, eller inddrage dem i afdelingsrelevante projekter. Samtidig blev det påpeget, at en struktureret tilgang kunne sikre, at de fik tilstrækkelige muligheder uden at overbelaste dem med ekstra arbejde.

Hver afdeling orienterer om nye uddannelsestiltag fra afdelingen og eventuelle uddannelsesmæssige udfordringer.

Afdelinger med uddannelsesnyt gav en status på nye uddannelsestiltag samt eventuelle udfordringer.

På AUH er man i gang med at indføre en skemasat kompetencevurdering, hvor hver uddannelseslæge skal vurderes én gang om året for hver subspeciale og kompetenceområde. Der er desuden sket en ændring i den organisatoriske struktur, hvor man frem mod sommer vil gå fra at have to UAO’er og tre UKYL’er til kun én UAO.

I Gødstrup har man implementeret et nyt feedback-system, hvor "Invers feedback" er blevet introduceret. Foreløbige erfaringer er meget positive, og systemet fungerer godt i praksis.

På Randers har man iværksat flere nye tiltag. AP-læger er blevet inviteret til casebaserede gruppediskussioner, hvilket har vist sig at være en givende læringsmetode. Der arbejdes også aktivt med at implementere en mere struktureret tilgang til kompetencevurdering for at sikre en ensartet kvalitet i uddannelsen.

HE Midt har derimod oplevet en udfordring i forbindelse med en nylig fusion, som har ført til, at det tidligere feedback-system er blevet stoppet. Dette har skabt problemer med at få feedbackstrukturen op at køre igen på tværs af de to matrikler.

På tværs af afdelingerne er der blevet igangsat et arbejde med omlægning af AP-hoveduddannelsen. Der blev desuden drøftet behovet for karrierevejledningssamtaler, som skal afholdes i slutningen af både I-stillingen og HU-forløbet. Formålet er at hjælpe uddannelseslægerne videre i deres karriereforløb, især hvis der ikke er mulighed for fastansættelse i afdelingen eller specialet.

PKL orienterer om arbejdet i Sundhedsstyrelsen og arbejdet med Specialebeskrivelsen, Intern Medicin Endokrinologi

Bjarke orienterede om arbejdet med specialebeskrivelsen og processen. Man er i gang med anden runde af at opbygge specialebeskrivelsen, og der har lige været høring på denne version.

I arbejdsgrupperne ses bl.a. på skabelonen, og hvordan forholdet skal være mellem hospitaler, privat praktiserende speciallæger, praksis osv. Man tager udgangspunkt i det eksisterende og kigger på den fremtidige udvikling.

Herefter skal der laves målbeskrivelse, og det kommer til at være en stor opgave, der skal løses igennem specialeselskabets uddannelsesudvalg.

NYT FRA VUS

Orientering om arbejdet med kommende dimensioneringsplan (december 2024)

Sundhedsstyrelsens høring vedrørende dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2026-2030 er nu afsluttet. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i VUR Nord har bidraget med høringssvar. Det forventes, at den nye dimensioneringsplan offentliggøres i marts 2025.
Der er i forbindelse høringen med udgivet en revideret lægeprognose, som kan findes her: https://www.sst.dk/da/Fagperson/Sundhedsvaesenets-rammer-og-uddannelser/Uddannelser-varetaget-af-Sundhedsstyrelsen/Uddannelse-af-speciallaeger/Prognoser/Laegeprognoser

Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (November 2024)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 2. halvår 2024 inkl. fleksforløb samt hele 2024 (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 2. halvår 2024 + hele 2024). Tallene for 2. halvår 2024 + hele 2024 kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Opslåede og besatte introduktionsstillinger (November 2024)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2024 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger - 2024). Tallene for 2024 kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.

Fleksibilitet i antal I-stillinger (November 2024)

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal I-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal I-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum, som de er angivet til i den lægefaglige indstilling.

På baggrund af søgning til hoveduddannelsen i 2024 udarbejdet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om I-stillinger, der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb - 2024). Der er sket følgende ændringer:

I-stillinger for Intern Medicin

Videreuddannelsessekretariatet har i det seneste halve år hørt fra flere kilder, at de yngre læger har svært ved at finde klassificerede I-stillinger. Det gælder blandt andet inden for Intern Medicin.

Vedlagt er en præsentation over data for antallet af yngre læger med en eller flere intern medicinske I-stillinger samt hvorvidt afdelingerne opfylder deres minimumdimensionering udarbejdet af Videreuddannelsessekretariatet. Under punktet gennemgås data og der er mulighed for at udvalget kan drøfte tallene med et endokrinologisk perspektiv.

Data på antallet af besatte I-stillinger i Videreuddannelsesregion Nord også vedlagt. Disse data opgøres én gang om året til Sundhedsstyrelsen.

Udvalget tog orienteringen til efterretning. 

Punkt under eventuelt: Ansættelsesudvalgets sammensætning (HoK og Steno). Punktet blev drøftet og man aftalte at VUS tog problematikken med tilbage for at finde en løsning.  

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Forslag til mulige punkter i efteråret 2025:

Faculty Development (Oplæg Gitte Eriksen)

360-graders HU-ledelsesspørgeramme - evaluering

Inspektorrapport fra Thisted og RH Nordjylland

Den 3. okt. på AUH: kl. 09.00-14.30

Morten og Sigrid har ansvaret for at booke lokale og forplejning.

Forslag til mulige punkter i efteråret 2025:

360-graders HU-ledelsesspørgeramme - evaluering

Inspektorrapport fra Thisted og RH Nordjylland

Hvad har strukturkommissionen, bæredygtighed, digitalisering og transformation med uddannelse gøre?

Kompetencevurdering – hvornår er det godt nok?