Dagsordenen blev godkendt.
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
Pkt. tekst
at | udvalget tager orienteringen til efterretning |
Bjarke orienterede (se vedhæftede powerpoint):
Opfølgning på møde i Aalborg 11/10-2021 om rekruttering
Det blev ved mødet om rekruttering i Aalborg den 11. oktober 2021 besluttet at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt introlæger og h-læger i Videreuddannelsesregion Nord.
Bjarke har efterfølgende været i dialog med sekretariatschef Mads Skipper. Videreuddannelsessekretariatet har pga. regler for GDPR ikke mulighed for at videregive kontaktoplysninger til intro- og hoveduddannelseslæger eller at videreformidle et spørgeskema. Formidlingen skal derfor ske lokalt via de uddannelsesansvarlige.
Bjarke og Trine har den 30. november 2021 haft møde med SDCA-direktør og HR, Region Nordjylland. Ledelsesmæssigt er der en opmærksomhed på rekrutteringsudfordringer, som måske kan adresseres i en lokal undersøgelse eller en fælles undersøgelse i Videreuddannelsesregion Nord.
Møde i DES's uddannelsesudvalg 16/11- 2021
Repræsentanterne fra DES ønskede udvalgets input til ændring af den faglige profil. Der blev blandt andet givet følgende input:
Derudover drøftede udvalget, hvordan specialet bør promovere sig selv fremadrettet. Der var generelt en bekymring for den manglende promovering på bredden i specialet.
Denne drøftelse blev ført videre under den senere drøftelse af deltid.
Betyder generationer noget?
Bjarke refererede et oplæg fra forskningschef og fremtidsforsker Marianne Levinsen og chefkonsulent fra Yngre Læger, Nynne Lykke Christensen, herunder hvordan de forskellige generationers opvækst præger deres livssyn og forhold til arbejdsmarkedet. Særlig interessant var viden om generation z, som mange af de nuværende og kommende uddannelseslæger tilhører. Generationen har ifølge Nynne Lykke Christensen et særligt behov for tilhørsforhold, relationer og kultur. Bjarke gennemgik de gode råd til, hvordan afdelingen kan arbejde med dette og komme generation z i møde (se vedhæftede powerpoint)
Deltid i specialet
Sanne fra VUS orienterede om, at speciallægeuddannelsen, jf. bekendtgørelsen som udgangspunkt foregår på fuld tid, medmindre der er særlige personlige forhold, der taler for deltid. I så fald kræver det accept fra alle involverede afdelingsledelser. Bjarke orienterede om, at særligt almen medicin oplever et boom i antallet af uddannelseslæger, der ønsker deltid. Det skyldes hovedsageligt, at specialet har været imødekommende overfor muligheden for deltid og dette har skabt stor interesse i netop Almen Medicin.
Udvalget drøftede holdningen til deltid. Der blev udtrykt en bekymring for, hvordan yngre lægers deltid påvirker de øvrige ansatte på afdelingen. Der var dog forståelse for, at der selv i et lægeliv skal være tid til familie, venner, rejser osv., og at en attraktiv arbejdsplads også skabes ved gode ansættelsesforhold, herunder muligheden for deltid i en periode. Uddannelsesudvalget ser gerne, at endokrinologi indgår i et forsøg med opslag hoveduddannelsesstillinger på deltid, og at specialet generelt signalerer en åbenhed over for deltid under uddannelse.
Bjarke og Sanne tager går videre med uddannelsesudvalgets ønske.
at | udvalget drøfter og godkender den lægefaglige indstilling i den nuværende form |
Den nuværende lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen i endokrinologi er godkendt i 2013. Der er således behov for, at indstillingen revurderes og opdateres.
PKL foreslår, at der ikke laves ændringer i forløbstyper eller fordeling af årsværk. Den lægefaglig vil således ikke skulle i høring blandt hospitalsledelserne, men vil blive behandlet på møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, forventet 3. marts 2022, såfremt udvalget godkender udkastet.
Vedhæftede udkast til ny lægefaglig indstilling indeholder ikke indholdsmæssige ændringer, men er opdateret til ny skabelon.
Den lægefaglige indstilling blev godkendt.
Diabetes og Hormonsygdomme rettes til Hormon og Knoglesygdomme.
Hospitalsenheden Vest rettes til Regionshospitalet Gødstrup.
Medicinsk område, Regionshospital Nordjylland rettes til Kardiologisk-Endokrinologisk afdeling, Regionshospitalet Nordjylland.
Den lægefaglige indstilling sendes udelukkende i høring hos hospitalsledelsen ved Regionshospital Nordjylland, da der her flyttes årsværk internt mellem to afdelinger.
at | udvalget tager orienteringen til efterretning og efterfølgende lader sig oprette i systemet |
Sanne fra VUS introducerer udvalget til First Agenda, der er et elektronisk mødesystem med nem adgang til dagsordener og referater for uddannelsesudvalgsmøderne i endokrinologi.
Sanne fra VUS introducerede udvalget til First Agenda. Fordelen ved First Agenda er, at alle dagsordener og referater fra møder i uddannelsesudvalget let kan genfindes.
Flere i udvalget er allerede brugere af systemet.
Sanne har oprettet de tilstedeværende, der ønskede det i First Agenda.
at | udvalget drøfter status på uddannelsen med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål |
Hvilke uddannelsesmæssige tiltag arbejdes der med på afdelingen? Nævn gerne et tiltag, som I er stolte af på afdelingen.
Hvad er afdelingens største uddannelsesmæssige udfordring i øjeblikket - og hvordan håndteres den?
Silkeborg
Afdelingen har fået ny ledende overlæge.
Afdelingen har en i-læge i gang, som er meget interesseret i endokrinologi.
Aalborg
Afdelingen har pt. ingen hu-læger. Heldigvis får afdelingen en del ansøgere til introstillinger.
Afdelingen har lavet flere rekrutteringstiltag og blandt andet taget kontakt til KBU'er i Hjørring/Thisted og tilbudt fokuseret ophold i endokrinologien.
Der er lavet gode undervisningstiltag af afdelingens UKYL. Et nyt tiltag er at yngste læger skal styre morgen- og middagskonferencen.
Herning
Afdelingen er lykkedes med at inddrage mange yngre læger og AP-læger i fast ambulatorium (ser et sted mellem 12-18 patienter om dagen). Der er skemalagt en speciallæge i superviserfunktion.
Vejleder gennemgår sammen med uddannelseslægerne patienterne inden fremmøde - der er forventning om, at uddannelseslægerne har læst op og forberedt sig inden.
Aarhus
Afdelingen har pr. 1. september fået ambulatoriespor for hu-lægerne, der styres med backup fra senior.
Afdelingens KBU'er er begyndt at undervise sygeplejersker i selvvalgte emner til alles tilfredshed.
Viborg
Afdelingen har måtte lukke ned for ambulatorier pga. sygdom. Yngre-læge ambulatorierne holder foreløbig lukket december/januar. Normalvis har hu-lægerne deres egne programmer at booke ind på og ser dermed egne patienter. Hu-lægerne har desuden undervisningsseancer for sygeplejersker hver anden måned.
Horsens
Afdelingen er præget af personalemangel og er nede på en kritisk mængde af læger, hvilket betyder, at hu-lægerne er meget i driften.
Situationen er pt. sådan, at ambulatorier lukkes på dagen og der er pres på stuegangen. Samtidig favner den medicinske afdeling meget og afdelingen har deraf mange forpligtelser ift. antallet af læger. Afdelingen har gode og engagerede hu-læger, der passer egne ambulatorier.
Hjørring
Afdelingen har arbejdet med hjemmedage for uddannelseslæger for at øge fleksibiliteten, for de, der kan og har lyst.
Afdelingen prøver fortsat at engagere sig bredt i undervisning i endokrinologi (disponere sig hos andre specialer).
Randers
Afdelingen har pga. covid pt. en del nedlukning af både klinikdrift og elektiv aktivitet, som dog nok skal blive reetableret.
Der er arbejdes på flyveambulatorium for uddannelseslæger i udvalgte klinikker.
at | udvalget tager orienteringen til efterretning (punktet er tænkt som en skriftlig orientering med mulighed for mundtlig uddybelse) |
NYT FRA VUS
Dimensioneringsplan 2022-2023
Sundhedsstyrelsen har pr. 28. juni 2021 udmeldt dimensioneringsplanen for den lægelige videreuddannelse for perioden 2022-2023.
Den nye dimensioneringsplan er vedhæftet som bilag.
Ansættelse af to nye ledende kliniske lektorer for den postgraduate Pædagogiske Udviklende Funktion (PUF) (april 2021)
Flemming Randsbæk er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aarhus Universitet fra den 1. februar 2021. Susanne Nøhr er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aalborg Universitet fra den 1. april 2021. Strukturen med to ledende kliniske lektorer er en del af et nyt samarbejdsfelt mellem Videreuddannelsesregion Nord, Region Midtjylland og Region Nordjylland samt de sundhedsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. De ledende kliniske lektorers overordnede funktion er at sikre og udvikle kvaliteten i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.
Funktionstidsbestemmelse (Opdateret marts 2021)
Danske Regioner og Yngre Læger har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2021 indgået aftale om, at funktionstidsbestemmelserne fremadrettet er gældende for alle læger, der søger hoveduddannelse. For læger, der er kandidater fra og med 1. august 2008 og senest den 30. april 2019 gælder, at det udelukkende er ansættelser fra og med den 1. april 2021, der indgår i funktionstiden.
Baggrund
I overenskomsten mellem YL og Regionerne (= overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge, efter KBU, højest må have været ansat i 24 måneder på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Fravær pga. graviditet, barsel, adoption, længerevarende sygdom, værnepligt eller ren forskningsansættelse medregnes ikke i funktionstiden. Deltidsansættelser medfører forholdsvis forlængelse af perioden.
Nyt fra VUS var til skriftlig orientering.
at | udvalget finder dato for næste uddannelsesudvalgsmøde (formentlig samme dag som næstkommende ansættelsessamtaler) |
at | udvalget drøfter, om der allerede nu er emner til det kommende uddannelsesudvalgsmøde |
Næste møde bliver 14. juni 2021.
Der var ingen bemærkninger under eventuelt.