at | udvalget godkender dagsordenen |
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
Pkt. tekst
at | udvalget godkender dagsordenen |
Deltagere:
Bjarke Johannesen Bruun
Trine Langfeldt Hagen
Trine Tang
Joan Bach Nielsen
Jens Juel Christiansen
Anne Lene Riis
Morten Møller Poulsen
Helle Østergaard (VUS, referent)
Afbud:
Katrine Hygum
Sten Lund
Martin Bagger
Dagsordenen godkendes.
Eventuelt:
Følgende tre afdelinger giver et oplæg omkring deres inspektorbesøg:
a. RH Horsens, Medicinsk afd. 31. aug. 2023 (inspektorrapport plus kommentarer offentliggjort - vedhæftet som bilag)
b. RH Randers, Medicinsk afdeling, 20. april 2023 (inspektorrapport plus kommentarer offentliggjort - vedhæftet som bilag)
c. Aalborg UH, Afsnit for Hormon- og Stofskiftesygdomme, 21. nov. 2023 (kun inspektorrapport offentliggjort plus kommentarer er offentliggjort - vedhæftet som bilag)
Hver afdeling giver en kort præsentation på maksimalt 10 minutter med efterfølgende 2 minutters feedback fra mødedeltagerne
De tre afdelinger gav hver en præsentation af inspektorbesøgene og de erfaringer, de har gjort sig i forbindelse med besøgene.
RH Horsens, Medicinsk afd.: Se vedhæftede præsentation.
Overordnet var det et godt inspektorbesøg, og afdelingen fik mulighed for at vise de forbedringer, som man har arbejdet på siden sidste inspektorbesøg i 2016. Der var en del kritikpunkter dengang, som man har arbejdet på at forbedre.
Under besøget blev afdelingen og inspektorerne blevet enige om følgende indsatsområder:
1. Arbejdstilrettelæggelse for alle HU læger.
2. Arbejdstilrettelæggelse for kardiologiske HU læger.
3. Optimering af HU i kardiologi.
RH Randers, Medicinsk afdeling.
Det var et rigtig godt besøg, som afspejler et godt uddannelsesmiljø med fuld besættelse af speciallægestillinger. Erfaringen var, at det var et stort arbejde at forberede besøget.
Under besøget aftalte afdelingen og inspektorerne følgende forslag til forbedringer med udgangspunkt i en allerede meget velfungerende uddannelsesafdeling:
1. Fokuserede ophold i relevante ambulatorier for HU læger i Almen medicin.
2. Optimering af middags- og specialespecifikke konferencer.
3: fastholde fokus på niveau og udvikling
Afdelingen har desuden et øget fokus på trivsel, psykologisk sikkerhed og uhensigtsmæssige uddannelsesforløb på afdelingen, og i forbindelse med aktuelle situationer har man gjort sig en del erfaringer, som anvendes til forbedringer og nye arbejdsgange på afdelingen.
Aalborg UH, Afsnit for Hormon- og Stofskiftesygdomme:
Som forberedelse til besøget tog Trine udgangspunkt i tidligere besøg. Man var udfordrede af, at afdelingen ikke havde mange uddannelseslæger på tidspunktet for inspektorbesøget. Det gik f.eks. ud over selvevalueringsrapporten, som primært blev udfyldt af speciallæger. Selve inspektorbesøget var en rigtig god dag og en god oplevelse, men viste også at forberedelserne forud for besøget er alfa og omega. Der kom en fin rapport ud af besøget, hvor kun to punkter (Samarbejder og Læring og kompetencevurdering) blev vurderet ”tilstrækkelig”, mens de resterende var ”særdeles god”.
Under besøget aftalte inspektorerne og afdelingen
følgende indsatsområder, som kan bidrage til at løfte afdelingens allerede gode uddannelse endnu mere.
Indsatsområderne er følgende:
1. Tværfagligt samarbejde i forbindelse med stuegang.
2. Supervision på stuegang.
3. Crash course i nefrologi.
4. Genindførsel af fast dag for HU læger i endokrinologisk ambulatorium.
5. ATC (akut traume center)-vagten suppleres i tidsrummet 16-24
6. Forvagten i akutmodtagelsen aflastes
7. Fælles evaluering af kompetencer for HU læger.
Generelt er der en opfordring til at gøre brug af hinandens erfaringer, og række ud til UKO’er, PKL og kollegaer fra de øvrige afdelinger for sparring og hjælp til struktur på forberedelserne og besøget.
Der gives en status for implementering af den nye spørgeramme og på uddannelsen af 360-graders Feedback Facilitatorer?
Øvebaner er tidligere udsendt og vedhæftet dagsorden. Hver afdeling giver en kort opsamling på, hvorvidt de har været i brug, og i så fald om der er nogle erfaringer til deling.
Alle har uddannet facilitatorer, og aftalen har indtil videre været, at der udføres 360 graders ledelsesspørgeramme på det 4. år og igen på det 5. år.
Der er ligeledes kommet en ny revideret den oprindelige 360 graders spørgeramme for KBU og I-lægerne. Den nye version er endnu ikke bredt ud til alle afdelinger, men er på vej. De afdelinger, som har prøvet den nye version oplever, at det er en god og forbedret udgave.
Horsens: Anne Lene er uddannet facilitator, og hun oplever at ledelsesrammen indeholder gode spørgsmål, som giver anledning til refleksion. Man har haft nogle uddannelseslæger igennem ledelsesspørgerammen. De fleste uddannelseslæger har dog allerede gennemgået den på
AUH, og det er derfor frivilligt at få den lavet igen i Horsens. Oplevelsen er, at nogle gerne vil have den igen, mens andre ikke er interesseret i den.
AUH: Sten er uddannet facilitator og står for afholdelse af disse. Tilbagemeldingen er at det kan være svært at finde nogle indsatsområder, fordi uddannelseslægerne ofte allerede er godt kørende. Man afholder dem i løbet af det sidste 4. år – måske kunne man rykke den tidligere? F.eks. halvvejs i løbet af 3. år.
Gødstrup: Her introducerer man allerede 360 graders ledelsesrammen ved introduktions-/opstartssamtalen, så det er tydeligt for uddannelseslægen, hvordan man vil arbejde med øvebanerne i forløbet.
Det bemærkes, at det er vigtigt, at der bliver lavet en handleplan, så uddannelseslægen har en skriftlig plan, og derved har noget håndgribeligt at arbejde frem mod/forbedre/have fokus på. I udgangspunktet kan det godt være uddannelseslægen, som udfylder handleplanen, uploader den i uddannelseslæge.dk og sender til facilitatoren for godkendelse.
Det besluttes at,
Der evalueres på hvorvidt ovenstående fungerer optimalt, og i så fald skal uddannelsesprogrammer opdateres.
PKL står for en workshop omkring feedback.
Vi arbejder med konceptet Feedback og undervejs i workshoppen udvikler vi handleplaner for, hvordan vi kan takle at give feedback i situationer, hvor det kan være svært.
Forberedelse til workshoppen: Tænk over feedback situationer, hvor det har været svært at give feedback. Det kan både være til kollegaer, uddannelseslæger, ledelse o.l.
Bjarke holder workshop om feedback, og vedhæftet findes præsentationen. Præsentationen tager udgangspunkt i Kristians Krogs oplæg på PKL-UKO-VUS dagen i september.
Udvalget deler oplevelser, hvor det har været svært at give feedback:
Når der ikke er noget positivt at sige.
Når man ikke har siddet med den konkrete sag, og derved ikke kan ikke give eksempler.
Når det omhandler personlige kompetencer.
Når man får viden om udfordringer, når det egentlig er for sent. F.eks. når uddannelseslægen er på vej væk fra en afdeling.
Give noget konstruktiv feedback, når man ikke har noget konkret at hænge det op på.
Der arbejdes med at finde konkrete metoder til at give konstruktiv feedback i grupper af 3 personer.
Gruppe 1: Feedback af vagtoverlevering om morgenen (se vedhæftede præsentation).
Gruppe 2: Lægerollen: professionel – hvordan håndterer man det narrative ift. ikke-konstruktiv feedback, og hvordan sikrer man at beslutninger ikke undergraves pba. nogle tidligere oplevelser/rygter.
Ideer til, hvordan man kan gribe ovenstående udfordring an:
Hvem har ansvaret for, at der bliver reageret på situationen: Man taler om, at langt hen ad vejen, er det hovedvejleder eller ledende uddannelsesansvarlig overlæge, som bør tage snakken med den pågældende (evt. til sygefraværssamtaler, hvis det er her uddannelseslægen befinder sig). Der kan også være situationer, hvor det giver mening at det bliver italesat i situationen af den involverede uanset profession.
Der gives en kort status over fusionen på HE Midt med efterfølgende rundvisning i afdelingen.
Orientering vedr. fusison, som blev tidligere sendt pr. mail til udvalget er vedhæftet punktet.
Joan giver en status på fusionen, herunder ledelse og hvordan processen er forløbet. Herefter får udvalget en rundtur på afdelingerne. Udvalget takker for dette.
NYT FRA VUS
Orientering om arbejdet med kommende dimensioneringsplan (maj 2024)
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det forventes, at arbejdet med den kommende dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen fra 2026 og frem igangsættes i efteråret 2024 og at en ny dimensioneringsplan offentliggøres marts 2025. Tidsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i, at den kommende dimensioneringsplan udarbejdes på baggrund af gældende Lægeprognose 2021-2045.
Specialevalgsdag 2024 (november 2023)
Sæt kryds i kalenderen den 30. oktober 2024, hvor der afholdes Specialevalgsdag i personalekantinen på AUH.
Specialerne vil traditionen tro få mulighed for at have en stand.
De postgraduate kliniske lektorer vil efter sommerferien få mulighed for at tilmelde specialet og angive navnet på en kontaktperson.
Opslåede og besatte introduktionsstillinger (Oktober 2023)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2023 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger - 2023). Tallene for 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.
Fleksibilitet i antal I-stillinger (Oktober 2023)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal I-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2023, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om I-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb - 2023). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Fra pejlemærke 3 (Middel søgning) til pejlemærke 2 (Lav søgning) | Anæstesiologi |
Fra pejlemærke 4 (lav søgning) til pejlemærke 4 (middel søgning) | Kardiologi |
Fra pejlemærke 2 (Lav søgning) til pejlemærke 3 (Middel søgning) | Retsmedicin |
Genopslag og fleksforløb (april 2024)
Sundhedsstyrelsen har i en mail fra 30. januar 2024 præciseret, at et ubesat uddannelsesforløb kan genopslås frem til startdatoen for den efterfølgende ordinære ansættelsesrundes forløb. Det betyder, at genopslag kun kan ske fra ubesatte forløb fra den forrige ansættelsesrunde, dvs. eksempelvis fra ansættelsesrunden 2024-1 til 2024-2.
Ubesatte forløb, der ikke bliver opslået eller besat ved næstkommende ansættelsesrunde tilføjes i stedet flekspuljen og kan anvendes til at lave fleksforløb. Fleksforløb er hoveduddannelsesforløb, der er ubesatte i ét speciale, der omdannes til hoveduddannelsesforløb i et andet speciale.
Vær opmærksom på følgende i forbindelse med anvendelse af fleksforløb
Kontakt din specialeansvarlig i VUS i god tid inden næste ansættelsesrunde, hvis der er ønske om at anvende et fleksforløb.
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (Maj 2024)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2024 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2024). Tallene for 1. halvår 2024 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Regionale kandidatbanker - Udenlandsk uddannede læger (Maj 2024)
Region Midtjylland har i foråret 2024 etableret en regional kandidatbank til udenlandsk uddannede læger. Dermed har både Region Midtjylland og Region Nordjylland etableret regionale kandidatbanker for udenlandsk uddannede læger. Formålet med de regionale kandidatbanker er at skabe en platform, hvor hospitalsenhederne efter behov kan tilgå ansøgninger fra udenlandsk uddannede læger. I kandidatbankerne kan de udenlandsk uddannede læger søge følgende ansættelser:
Evalueringsansættelser af 2x6 måneders varighed
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Evalueringsansættelser af 1x6 måneders varighed
Region Midtjylland og Region Nordjylland
Der kan rettes henvendelse til VUS@stab.rm.dk (Region Midtjylland) og christoffer.knudsen@rn.dk (Region Nordjylland) ved spørgsmål om de regionale kandidatbanker.
Under punktet løfter Anne Lene et punkt ang. ansættelser i uklassificerede stillinger overfor uddannelsesstillinger. Det opleves at være en udfordring, at der er så mange uklassificerede ansættelser i Region Midtjylland, når man samtidig har ubesatte I-stillingsnumre. Det kunne tyde på, at afdelingerne vægter drift over uddannelse. Et eksempel på dette er når man ansætter reservelæger, som kan EKKO-kardiografere i en uklassificeret stilling, for så kan de hjælpe med det, selvom de har en I-stilling i forvejen og kunne søge HU. Det skaber en "kødannelse" til H-stillingerne udenom uddannelsessystemet og når pengene er brugt på uklassificeret arbejdskraft, risikere man at I-stillingerne bliver udsat/sparet væk. Det bidrager til en forringelse af uddannelseskapaciteten i Region Midtjylland. Oplevelsen er at det også er meget udbredt med uklassificerede stillinger i anæstesien.
HoK og Steno er blevet bedt om at udvælge én repræsentant til ansættelsesudvalget i stedet for de nuværende to. Udvalget drøfter dette. Morten tager udvalgets drøftelser med retur til afdelingen.
Udvalget beslutter at deltagere i uddannelsesudvalget fremadrettet er repræsentanter fra alle de uddannelsesgivende afdelinger.
Anne Lene og Jens løfter et punkt vedr. type 1 diabetes og pumper. Punktet sættes på til næste møde.
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
Forslag til mulige punkter:
Inspektorrapporter AUH og RHN
LFI for forskningstræning (kan evt. klares via mail)
Faculty Development – Oplæg Gitte Eriksen (obs skal bestilles)
Overlevering mellem afdelinger
Den 14. marts 2025 kl. 9.00-15.00 i Gødstrup. Jens sørger for at booke lokale og forplejning.
Forslag til mulige punkter i foråret:
Inspektorrapporter AUH, RHN og Thisted
HU-læger – type 1 diabetes og pumper – Anne Lene
Kompetencevurderingsredskaber - Oplæg Gitte Eriksen
Overlevering mellem afdelinger
LFI for forskningstræning (kan evt. klares via mail)
Forslag til mulige punkter i efteråret 2025:
Faculty Development (Oplæg Gitte Eriksen)
360-graders HU-ledelsesspørgeramme - evaluering
Under punktet tages udgangspunkt i en case, og udvalget drøfter hvordan man kan lære af dette forløb fremadrettet.
Under punktet deltager UAO'er.
Udvalget drøfter erfaringer og udfordringer ifm. uhensigtsmæssige uddannelsesforløb.