Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde

Dagsordener og referater

Se alle
  • Udvalg: IM Geriatri - uddannelsesudvalg
  • Mødedato: 01. december, 2022 kl. 11:45
  • Mødested: Regionshospitalet Gødstrup, NIDO, L126

 


Sagnr.: 1-30-72-244-18

1. Godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at udvalget godkender dagsordenen

Beslutning

Deltagere:

Stig Andersen (PKL)

Sanne Steenfeldt Tipsmark (VUS, referent)
Helle Østergaard (VUS)
Seham Shahla (deltager på video)
Bettina Havekrog (deltager på video)
Joanna Secher-Johnsen
Anne Birgitte Langsted

Marianne Ørum
Heidi Helverskov

Lotte Kirring

Astrid Heath
Ausra Cleemann


Dagsordenen blev godkendt.



Sagnr.: 1-30-72-244-18

2. Godkendelse af referat

Det indstilles,

at udvalget godkender det vedhæftede referat

Beslutning

Referatet blev godkendt.

Sagnr.: 1-30-72-244-18

3. Nyt fra PKL

Det indstilles,

Stig orienterer om nyt fra PKL.

Beslutning

Stig orienterede om sin deltagelse i den medicinske uddannelseskonference AMEE 2022 i Lyon, hvor han selv deltog med en postere med følgende overskriften: Worries among medical students facing the covid-19 pandemic - a questionnaire study at Aalborg University in Denmark". Han orienterede desuden om en inspirerende session med danske Tine Klitgaard, der i sin ph.d.-afhandling har undersøgt, hvad der er på spil i nyuddannede lægers første tid i en klinisk hverdag. Stig fremhævede særligt ét citat fra en KBU-læge, der tydeligt illustrerer usikkerheden som ny KBU-læge.


Ovenstående gav anledning til en drøftelse af, hvad afdelingerne kan gøre for at imødekomme de yngre lægers usikkerhed - særligt i skiftet mellem forskellige afdelinger. Generelt oplever afdelingerne, at de yngre læger er mere usikre end tidligere, på trods af at kvaliteten af introduktionen til nye på afdelingerne er højnet. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem de yngre lægers faglige niveau og deres usikkerhed - dygtig, men usikker forekommer ofte. Usikkerheden er formenlig en del af den generationsforskel, som udvalget talte om på et af de tidligere møder (se vedhæftede).


Afdelingerne oplever desuden, at de yngre læger kommer med meget lidt stuegangserfaring fra deres KBU, som betyder, at de første 14 dage foregår som "ekstra mand" med fokus på oplæring. Kompetencegabet får for nogle yngre læger den betydning, at de starter tiden på afdelingen med en "uddannelsesmæssige mavepuster".


Sagnr.: 1-31-77-116-22

4. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

Punktet er som udgangspunkt til skriftlig orientering, men udvalget er naturligvis velkomne til at stille opklarende spørgsmål.


Vejledningsappen har ændret navn til Godvejledning.dk (marts 2022)

Mange uddannelseslæger og vejledere har haft glæde af appen "Vejledning", hvor vigtige dokumenter og links med betydning for den postgraduate videreuddannelse er samlet. Denne app erstattes nu af hjemmesiden godvejledning.dk. Første gang du går ind på hjemmesiden på din mobil, får du mulighed for at tilføje til din hjemmeskærm – hvorefter den fungerer fuldstændig som en app.

Hjemmesiden er opbygget som den gamle app, og du kan her finde oplysninger om samtaler, dokumenter, undervisning, kompetencevurdering og karrierevejledning af betydning for KBU, intro- eller hoveduddannelse.


Der er vedhæftet en one pager, der kan udskrives eller videregives til vejledere og uddannelseslæger.


Midler til sprogundervisning til udenlandsk uddannede læger (april 2022)

I Region Midtjylland er det muligt at søge om 10.000 kr. til medfinansiering af et sprogforløb for uddannelseslæger. Afdelingen skal selv betale det resterende beløb. Det er en betingelse, at de kommunale sprogtilbud er opbrugt og at enhedens uddannelseskoordinerende overlæge har godkendt forløbet. Afdelingen vælger selv udbyder. Ved interesse for ordningen kan man kontakte Maja Bertz eller Kasper Hedegaard Clausen i VUS og høre nærmere.


Der findes ikke et lignende tilbud med centrale midler i Region Nordjylland, men der er muligheder for medfinansiering til lignende forløb på de enkelte enheder.


Baggrundsnotat (September 2022)

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret september 2022 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat - 2022" og "Bilag til baggrundsnotat - 2022").


Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb (Oktober 2022)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2022 og hele 2022 inkl. fleksforløb (Se bilag: Indberetning H-stillinger 2. halvår 2022 + 2022 samlet VUR Nord). Tallene for 2022 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Opslåede og besatte introduktionsstillinger (Oktober 2022)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2022 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger 2022). Tallene for 2022 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.





Beslutning

Sanne orienterede om nyt fra VUS, herunder om den nye hjemmeside uddannelseslæge.dk.

Brugerne kan i starten opleve behov for justeringer i systemet. Teamet bag hjemmesiden arbejder på højtryk og vil i opstarten prioritere de væsentligste funktioner og dernæst "skønhedsfejlene".

Sagnr.: 1-30-72-244-18

5. Rundvisning på Regionshospitalet Gødstrup

Sagsfremstilling

Anne Birgitte viser rundt på Regionshospitalet Gødstrup.

Beslutning

Anne Birgitte viste udvalget rundt på hospitalet og fremviste de flotte nye omgivelser for geriatrien. Udvalget var enige om, at det har værdi at se faciliteterne for geriatrien på de enkelte hospitaler for i højere grad at kende hinandens forudsætninger for uddannelse. Det blev derfor aftalt, at ansættelses- og uddannelsesudvalgsmøderne fremadrettet roterer mellem de involverede afdelinger.


Næste møde bliver på Regionshospitalet Silkeborg.

Sagnr.: 1-30-72-240-22

6. Nye forløbstyper i specialet

Det indstilles,

at hver afdelinger giver en status på, om der er opbakning fra deres respektive cheflæge til den nye forløbstype (for en god ordens skyld vil den nye lægefaglige indstilling senere blive sendt til skriftlig godkendelse i udvalget med cheflægerne cc.)


at udvalget aftaler en proces for revision af den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen i specialet



Sagsfremstilling

Stig og Sanne viser et overblik over bemandingen på afdelingerne, såfremt de nye forløbstyper implementeres fra 2024. Antallet af hoveduddannelsesårsværk vil være uændret, og der ændres således ikke på den nuværende finansiering. Dog opfordrede udvalget Regionshospitalet Horsens til at se på, om denne forløbstype fortsat skal inkludere 6 måneders akutmedicin, da udvalget fandt, at ophold i akutafdelingen ikke er en nødvendig del af den geriatriske hoveduddannelse.


Baggrund

Specialet fik den 1. juni 2022 godkendt en ny lægefaglig indstilling (se vedhæftede), hvor afdelingerne i Region Nordjylland fik godkendt en ændret forløbstype, så uddannelseslægerne starter med 2 år på regionshospital fremfor tidligere, hvor de startede med ét år på regionshospital.



Afdelingerne i Region Midtjylland overvejer samme forløbsændring og lavede derfor ved seneste møde i uddannelsesudvalget en SWOT analyse af, hvordan en sådan ændring ville påvirke uddannelsen.


Konklusion blev:

  • at der i udvalget var enighed om, at et skift til den nye forløbstype vil gavne specialet.
  • at udvalget vil arbejde for implementeringen af de nye forløbstyper med opslag forventeligt fra 1. halvår 2024

Beslutning

Alle involverede afdelinger har indhentet accept af de nye forløbstyper hos deres respektive cheflæge.


Det blev aftalt, at Regionshospitalet Horsens inden næste møde afklarer internt, om Horsens-forløbet fortsat skal involvere akutafdelingen. Stig tilbød at komme på PKL-besøg på afdelingen i løbet af foråret og tage del i drøftelsen.


Derudover skal de to afdelinger i Hospitalsenhed Midt, Viborg og Silkeborg, afklare, hvordan tiden skal fordeles i den nye forløbstype.


Det er udvalgets ambition, at de nye forløbstyper kan indføres gradvist fra 1. halvår 2024. Stig præsenterer ved næste møde et forslag til en forløbskadence. Uddannelsesudvalget har ambition om at færdiggøre uddannelsesprogrammer for de nye forløbstyper i efteråret 2023.


Sagnr.: 1-30-72-244-18

7. Vurderingskriterier ved ansættelsessamtaler

Beslutning


Uddannelsesudvalget ønsker at lave et støtteredskab i form af en række vurderingskriterier, der kan være hjælpsomme, når ansættelsesudvalget skal prioritere ansøgere.

Formålet er dels at gøre de yngre læger opmærksomme på, hvad der vægter, når de søger hoveduddannelse (kriterierne skal være afstemt med specialets faglige profil), dernæst at understøtte en objektiv og fair prioritering af ansøgere.


Sanne gjorde opmærksom på, at udvalget kan finde inspiration hos eksempelvis pædiatrien (se vedhæftede).

Udvalget arbejder videre med emnet til næste møde: Hvilke kriterier skal ansøgerne bedømmes ud fra, og hvordan skal kriterierne vægtes?
Ambitionen er ansættelsesudvalget kan bruge vurderingskriterierne fra 1. halvår 2024.

Sagnr.: 1-30-72-244-18

8. Næste møde

Det indstilles,

at udvalget aftaler en dato (formentlig samme dato som ansættelsessamtalerne i specialet) og evt. tema for næste møde

Beslutning

Næste møde bliver 12. maj 2023 på Regionshospitalet Silkeborg.

Sagnr.: 1-30-72-240-22

9. Eventuelt