Tilstede:
Ilse Christiansen, PKL
Rie Sander Bech, UOA, AAUH
Kasper Røikjær Jensen, UAO, AAUH
Daniel Kristensen , UKYL, AAUH
Jørn Starklint, HEV
Trine Silkjær, UKYL, AUH
Kristina Buchardi Nielsen, UKYL, AUH
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
Pkt. tekst
Tilstede:
Ilse Christiansen, PKL
Rie Sander Bech, UOA, AAUH
Kasper Røikjær Jensen, UAO, AAUH
Daniel Kristensen , UKYL, AAUH
Jørn Starklint, HEV
Trine Silkjær, UKYL, AUH
Kristina Buchardi Nielsen, UKYL, AUH
at | dagsordenen godkendes |
Dagsordenen blev godkendt.
at | referatet godkendes |
Referatet blev godkendt uden bemærkninger.
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Afdelingerne orienterede om de uddannelsesmæssige implikationer af COVID-19 og nye uddannelsestiltag.
Holstebro
Mange møder blev aflyst i forbindelse med COVID-19, hvilket har givet afdelingen et positivt udbytte i form af bedre tid til supervision og tilstedeværende undervisning. Afdelingen har ikke modtaget negativt feedback fra de uddannelsessøgende, der problematiserer situationen - hverken mundtlig eller via evaluer.dk. Morgenundervisningen for de yngre læger er tilbage efter midlertidig aflysning og holdes nu i foredragssal.
Af nye tiltag kan nævnes: systematisering af brugen af mini-cex, etablering af vejlederforum, etablering af fælles uddannelsesudvalg med afdelingen i Herning.
Aarhus
Som en konsekvens af COVID-19 har afdelingens morgenkonferencer, og dermed dagens case, i en periode været aflyst til stor ærgrelse for de yngre læger, hvilket ses i evalueringerne af afdelingen. Der er i stedet lavet morgenoverlevering og der er fortsat morgenundervisning to dage om ugen. Afdelingens HU-læger har deltaget i et 3-dages virtuelt kursus, som fungerede bedre end forventet. Der er dog intet ønske om permanent at omlægge til virtuelle kurser, da noget utvivlsomt går tabt.
Af nye tiltag kan nævnes: genoptagelse af dagens case, makkerordning for nystartede i-læger og brug af i-læger som vejledere for afdelingens KBU-læger.
Aalborg
COVID-19 har betydet, at afdelingens middagskonferencer blev delt i to og ført over video, hvilket ikke har fungeret optimalt (blandt andet på grund af skrattende lyd). Det blev dermed tydeligt, hvor vigtigt det er at kunne konferere og have kompetencerne samlet ét sted. Afdelingen har haft inspektorbesøg i januar med fint resultat. Der er ét indsatsområde omkring undervisning, som afdelingen arbejder med.
Af nye tiltag kan nævnes: ugens case, årshjul for undervisning, hvor speciallæger inddrages efter ønske fra yngre læger, aflysning af tirsdagsundervisning for at skabe rum for flere vejledermøder og fælles vejledermøder.
Ilse Christiansen orienterer
PKL-besøg på afdelingerne
Ilse orienterede om, at COVID-19 har betydet, at hun ikke har haft mulighed for at gennemføre de vanlige PKL-besøg på afdelingerne.
PKL-UKO-VUS
Ilse orienterede om, at PKL-UKO-VUS møderne har været aflyst i en periode. Der blev afholdt møde den 15. september, hvor temaet var narrativ medicin, hvilket er et emne, der ligeledes undervises i på medicinstudiet.
I den forbindelse anbefalede Ilse bogen "doktor glas" af Hjalmar Söderberg, der portrætterer en læge, som man ikke har lyst til at blive behandlet af!
Næste PKL-UKO-VUS møde er den 18. november.
Revision af den lægelige videreuddannelse
Ilse orienterede om, at der pågår et arbejde med revision af den lægelige videreuddannelse, som kan betyde, at der skal laves ny målbeskrivelse for hæmatologi.
Karrierevalgsdagen 2020
Udvalget drøftede, hvordan specialet skal præsentere sig ved den karrierevalgsdagen, der i år afvikles online. Hvert speciale har mulighed for at præsentere sig via en hjemmeside, som Videreuddannelsessekretaritatet er ansvarlig for.
Trine er ansvarlig for at indsende materiale/links til Videreuddannelsessekretariatet.
Der er et ønske om at udvalget drøfter løsningsmodeller i forhold til at få tid til at forberede sig på en ambulatoriefunktion.
Udvalget drøftede forskellige løsningsmodeller. Der blev blandt andet fremført følgende:
Generelt oplever afdelingerne, at de uddannelsessøgende efterspørger ambulatoriefunktionen. Det blev konkluderet, at det også her er en kunst at kunne balancere uddannelse og driftsvilkår.
Der er et ønske om at udvalget drøfter løsningsmodeller i forhold til at sikre at vejledersamtaler ikke foregår i fritiden
Afdelingerne drøftede, hvordan de hver især strukturerer planlægningen af vejledersamtaler.
Holstebro
Afdelingen har skemalagt tid til vejlederforum/vejledningssamtaler én gang om måneden.
Aarhus
Afdelingsledelsen har godkendt, at de dage der ikke er morgenundervisning kan bruges til vejledersamtaler. Det er desuden legitimt at melde fra morgenkonference/teammøde for at holde vejledersamtale.
Aalborg
Afdelingen har indført en fast dag, ca. en gang om måneden, til vejledersamtaler.
Det blev konkluderet, at der generelt er skabt rum til, at vejledersamtalerne ikke skal foregå i fritiden. Ved næste møde i uddannelsesudvalget samles op på erfaringerne med indførelse af faste dage for vejledersamtaler.
Holdningspapir vedr evalueringskulturen i Videreuddannelsesregion Nord (19. juni 2020)
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) godkendte på deres møde den 25. maj et holdningspapir for evalueringskulturen tilknyttet den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.
Papiret er vedhæftet.
Holdningspapiret afspejler den evalueringskultur på uddannelsesområdet, som DRRLV ønsker og understøtter. Formålet med/baggrunden for papiret står nærmere beskrevet i selve dokumentet og kan evt. danne baggrund for en nærmere drøftelse i de relevante fora.
Opsummeret har DRRLV følgende perspektiv på en god og fremmende evalueringskultur:
Forsøgsordning om fleks-forløb af ubesatte HU-stillingsforløb
Den endelige proces omkring fleks-forløbnene er endnu ikke fastsat.
Sanne orienterede om nyt fra VUS.
Evalueringskulturen i VUR Nord
Ilse påpegede, at hun oplever inkonsistent sprogbrug ift. evaluering/kompetencebedømmelse. Hun argumenterede for, at de opsummerende punkter fra drøftelsen i DRRLV, hvor ordet "evaluering" indgår, kan erstattes med "kompetencebedømmelse".
Forsøgsordning med fleksforløb
Udvalget drøftede, hvilke konsekvenser forsøgsordningen med fleksforløb kan have for specialet. Der er i øjeblikket en mangel på slutstillinger inden for specialet, som udfordrer rekrutteringen til hoveduddannelsen, hvilket betyder, at specialet har ubesatte hoveduddannelsesstillinger, der potentielt kan komme i spil ift. fleksforløb.
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
Næste møde er onsdag den 26. maj 2021.
VUS er ansvarlig for at booke mødelokale og invitere deltagerne via outlook.
Der er ønske om et fysisk møde, hvor specialets HU-læger inviteres. Der er enighed om, at HU-lægernes deltagelse er med til at kvalificere mødets indhold og dynamik.
Hvis situationen omkring COVID-19 ikke tillader et fysisk møde omlægges til videomøde, hvor UAO'erne sørger for at samle UKYL'er og hoveduddanneleslægerne lokalt.
Ved næste møde i uddannelsesudvalges samles op på erfaringerne med indførelsen af faste dage for vejledersamtaler.
Der var ingen bemærkninger under eventuelt.