at | uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. |
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
Pkt. tekst
at | uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. |
Dagsordenen er vedlagt som bilag.
Der gøres opmærksom på, at mødet afholdes med fysisk deltagelse.
Dagsordenen blev godkendt.
at | uddannelsesudvalget godkender referatet. |
Referatet fra det seneste møde i uddannelsesudvalget er vedlagt som bilag.
Referatet blev godkendt.
at | uddannelsesudvalget tager oplægget til efterretning og drøfter evt. spørgsmål. |
Ph.d. studerende Louise Bach Callesen vil holde et oplæg om simulationstræning indenfor onkologi. Udover at være ph.d. studerende, er Louise tilknyttet Onkologisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital som reservelæge.
Uddannelsesudvalget ser positivt på brugen af simulationstræning indenfor specialet. Der var enighed om, at det vil styrke det tværfaglige samarbejde på afdelingerne. Der kan hentes inspiration ved Onkologisk afdeling, AUH. Se vedlagt PowerPoint. Enkelte af afdelingerne vurderer at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at igangsætte simulationstræning, da afdelingerne er presset på ressourcerne og driften, andre er i gang med at arbejde frem mod at få dette etableret eller genetableret. Uddannelsesudvalget var dog enige om, at afdelingerne i fremtiden skal benytte simulationstræning i højere grad.
at | uddannelsesudvalget gennemgår den lægefaglig indstilling i forskningstræning med henblik på revidering. |
Uddannelsesudvalget bedes drøfte de nuværende og evt. fremtidige rammer for den lægefaglig indstilling i forskningstræning.
Den lægefaglig indstilling i forskningstræning revideres efterfølgende af den postgraduate klinisk lektor
Den nuværende lægefaglig indstilling i forskningstræning er vedlagt i bilag.
Uddannelsesudvalget bakker fortsat op om den nuværende lægefaglig indstilling for forskningstræning. Det blev aftalt, at den blot skal opdateres til RH Gødstrup og underskrives på ny.
Udvalget havde efterfølgende en drøftelse om de formalia, der stilles til uddannelseslægerne i forbindelse med forskningstræningsmodulet. PKL og uddannelsesudvalget var enige om, at formalia skal være overkommelige. Uddannelseslægerne købes kun fri i 10 dage, hvilket begrænser omfanget og kvaliteten af det skriftlige produkt.
at | uddannelsesudvalget deler sine erfaringer ift. overdragelsesskemaer. |
Der ønskes en drøftelse om, hvorvidt de nye overdragelsesskemaer fungerer i praksis, samt hvilke erfaringer afdelingerne har haft med skemaerne indtil nu.
De to overdragelsesskemaer fra RH Gødstrup-AUH og AAUH-AUH er vedlagt i bilag. Derudover er der vedlagt et bilag, hvori uddannelsesudvalget kan orientere sig om, hvordan andre specialer overdrager sine uddannelseslæger.
Uddannelsesudvalget vurderer at der er behov for mere praksiserfaring med overleveringsskemaerne. Det er aftalt, at skemaerne skal evalueres i 2023.
at | uddannelsesudvalget drøfter status på forskningstræningsmodulet samt kurser i hoveduddannelses regi. |
OBS: Uddannelsesudvalget bedes påminde hoveduddannelseslægerne om, at de skal tilmelde sig SOL og forskningstræningskurser tidligt i deres hoveduddannelsesforløb.
Uddannelseslægerne udtrykte stor tilfredshed med de generelle kurser og kommunikationskurset. Ifølge uddannelseslægerne har det været svært, at tilmelde sig de enkelte forskningstræningsmoduler. Det er kun muligt, at tilmelde sig et forskningstræningsmodul af gangen. Uddannelsesudvalget var enige om, at UAO'er og hovedvejledere skal være bedre til, at påminde uddannelseslægerne ift. en tidlig tilmelding af forskningstræningsmodulerne.
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Blodsygdomme ved Aarhus Universitetshospital har haft inspektorbesøg. Afdelingen præsenterer konklusionerne fra inspektorrapporten.
Inspektorrapporten er vedlagt i bilag.
Trine Silkjær gennemgik de overordnede konklusioner i den fine inspektorrapport. Uddannelsesudvalget drøftede efterfølgende hvordan afdelingen kan imødekomme de tre indsatsområder, som var nævnt i rapporten. Afdelingen modtog rosende ord fra uddannelsesudvalget grundet deres høje prioritering af vejledning til uddannelseslæger. Uddannelseslægerne har mulighed for vejledning tre gange om ugen i forbindelse med teamkonferencerne.
Uddannelseslægerne benytter sig ikke af tilbuddet, hvorfor uddannelsesudvalget foreslog at afdelingen indførte en fast månedlig vejledningsdag. RH Gødstrup har gode erfaringer med denne praksis.
Uddannelsesudvalget påpegede, at uddannelseslægerne selv har et ansvar ift. deres uddannelse og til at få arrangeret/booket vejledersamtalerne.
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Uddannelsesprogrammet for hoveduddannelsesforløbet ved RH Gødstrup - Aarhus Universitetshospital er blevet opdateret. Aalborg Universitetshospital bedes overveje en lignende opdatering af deres uddannelsesprogram.
Uddannelsesprogrammet for RH Gødstrup - Aarhus Universitetshospital kan findes på Videreuddannelsen-Nord.dk.
Aalborg Universitetshospital og AUH går i dialog ift. en opdatering. Aalborg skal være primus motor på processen.
at | uddannelsesudvalget i samarbejde med hoveduddannelseslægerne udpeger en ny repræsentant til DHS uddannelsesudvalg |
Der afholdes valg den 18. maj 2022.
Der blev umiddelbart ikke valgt en ny repræsentant til DHS, men Videreuddannelsessekretariatet afventer en tilbagemelding fra en mulig kandidat. Hoveduddannelseslæge Karina Kannik fra AAUH har meldt sig og er valgt på posten.
at | uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning. |
NYT FRA VUS
Dimensioneringsplan 2022-2023
Sundhedsstyrelsen har pr. 28. juni 2021 udmeldt dimensioneringsplanen for den lægelige videreuddannelse for perioden 2022-2023.
Den nye dimensioneringsplan er vedhæftet som bilag.
Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb (november 2021)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2021 og hele 2021 inkl. fleksforløb (Se bilag: Indberetning H-stillinger Nord 2. halvår 2021 + 2021 samlet). Tallene for 2021 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Opslåede og besatte introduktionsstillinger (december 2021)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2021 (Se bilag: Indberetning af I-stillinger 2021). Tallene for 2021 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.
Fleksibilitet i antal i-stillinger (november 2021)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2021, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2021). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Fra pejlemærke 1 (høj søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning) | Pædiatri |
Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Anæstesiologi |
Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Kirurgi |
Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Gynækologi-obstetrik |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning) | Dermato-venerologi |
Nye KBU tal (opdateret november 2021)
Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.
Runde | Nationalt* | VUR Nord** | Region Midtjylland** | Region Nordjylland** |
1. halvår 2013 | 399 | 125 | 84 | 41 |
2. halvår 2013 | 385 | 118 | 82 | 36 |
1. halvår 2014 | 353 | 117 | 77 | 40 |
2. halvår 2014 | 335 | 109 | 75 | 34 |
1. halvår 2015 | 437 | 135 | 93 | 42 |
2. halvår 2015 | 533 | 162 | 111 | 51 |
1. halvår 2016 | 536 | 169 | 116 | 53 |
2. halvår 2016 | 641 | 208 | 140 | 68 |
1. halvår 2017 | 589 | 188 | 127 | 61 |
2. halvår 2017 | 634 | 208 | 138 | 70 |
1. halvår 2018 | 618 | 201 | 134 | 67 |
2. halvår 2018 | 734 | 241 | 163 | 78 |
1. halvår 2019 | 604 | 203 | 133 | 70 |
2. halvår 2019 | 639 | 218 | 146 | 72 |
1. halvår 2020 | 613 | 193 | 133 | 60 |
2. halvår 2020 | 675 | 227 | 152 | 75 |
1. halvår 2021 | 534 | 180 | 120 | 57 |
2. halvår 2021 | 745 | 245 | 162 | 83 |
1. halvår 2022 | 584 | 193 | 128 | 65 |
*Antal tilmeldte til KBU | |
**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland |
Baggrundsnotat (november 2021)
Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret november 2021 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2021" og "Bilag til baggrundsnotat 2021").
Uddannelseslæge.dk (ny logbog.net og evaluer.dk) (marts 2022)
Ultimo 2022 kommer der et nyt system "Uddannelseslæge.dk", der erstatter de to tidligere systemer www.evaluer.dk og www.logbog.net, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark. Der er lavet en projektorganisering omkring udviklingen af det nye system inklusiv inddragelse af forskellige brugergrupper. På Videreuddannelsesregion Østs hjemmeside kan der findes opdateret information om projektet. Se yderligere via dette link: www.laegeuddannelsen.dk/logbognet/logbognet-nyheder/projekt-'nyt-logbognet-og-evaluerdk'.aspx
Spørgsmål til projektet kan rettes til:
Projektleder Barbara Bøgsted Knudsen, bbk@regionh.dk telefon: 3866 9938, Region Hovedstaden
Projektleder Bertil Selde Krogh, berkro@rm.dk telefon: 3052 0517, Region Midtjylland
Vejledningsappen har ændret navn til Godvejledning.dk
Mange uddannelseslæger og vejledere har haft glæde af appen "Vejledning", hvor vigtige dokumenter og links med betydning for den postgraduate videreuddannelse er samlet. Denne app erstattes nu af hjemmesiden godvejledning.dk. Første gang du går ind på hjemmesiden på din mobil, får du mulighed for at tilføje til din hjemmeskærm – hvorefter den fungerer fuldstændig som en app.
Hjemmesiden er opbygget som den gamle app, og du kan her finde oplysninger om samtaler, dokumenter, undervisning, kompetencevurdering og karrierevejledning af betydning for KBU, intro- eller hoveduddannelse.
Der er vedhæftet en one pager, der kan udskrives eller videregives til vejledere og uddannelseslæger.
Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.
at | uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning. |
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
RH Gødstrup
Herning og Holstebro er fusioneret under RH Gødstrup.
Det er gået overraskende godt, selvom der samles to forskellige kulturer. Der vurderes at være en god trivsel på den nye afdeling, men den er presset på ressourcerne og driften. HU-lægerne ser positivt på uddannelsesmiljøet ved RH Gødstrup. Der er gode muligheder for amb. tid samt selvstændige patientstammer. Der er pt. 6 speciallæger i Hæmatologi på RH Gødstrup.
AAUH
Afdelingen er ligeledes presset på driften, hvorfor visse områder er blevet nedprioriteret. F.eks. staff meeting og ugens case. Pt. er der høj belægning på afdelingen, men der arbejdes på at mindske denne gennem en bedre visitation. I forbindelse med udflytningen til NAU er der planlagt fælles undervisning med Onkologien. Hæmatologisk afdeling og Onkologisk afdeling skal dele sengeafsnit på NAU.
Der er fortsat stort fokus på, at beskytte uddannelseslægerne ift. det pres der kan opleves i vagt og amb. Speciallægerne har fokus på størrelsen af uddannelseslægernes patientstammer. Der vurderes at være en overordnet positiv stemning i afdelingen, både blandt onkologerne, uddannelseslæger og speciallægerne.
AUH
Trods travlhed i afdelingen, arbejdes der mod at implementere nye uddannelsestiltag, som skal sikre bedre kontinuitet for uddannelseslægerne. Der er blandt andet indført fælles kompetencevurdering for HU-og I-læger. Her fremlægger uddannelseslægerne medbragte cases, som de efterfølgende bliver vurderet i.
Afdelingen vil i efteråret 2022 have tilknyttet 2 HU-læger, hvor der normalt er tilknyttet 9 HU-læger. HL har derfor bevilliget penge til ansættelse af ekstra I-læger. Driften vil fortsat være udfordret, da I-lægerne arbejder mindre selvstændigt. Pt. er der tilknyttet 16 uddannelseslæger og 22 speciallæger.
PKL foreslog at hun fremadrettet sender en velkomestmail til nye I-og HU-læger. Mailen vil indeholde gældende uddannelsesprogram, en påmindelse ift. kurser mv. Uddannelsesudvalget var enige om at implementere tiltaget.
VUS foreslår den 20 eller 25. oktober 2022. kl. 16-18 i Aarhus.
Næste møde i uddannelsesudvalget er den 26 oktober 2022.
Tilstede:
- Trine Silkjær, PKL og UAO. Aarhus Universitetshospital
- Rie Sander Bech, UAO. Aalborg Universitetshospital
- Jørn Starklint, UAO. RH Gødstrup
- Kasper Røikjær Jensen, UAO. RH Gødstrup
- Inger Lise Gade, UKYL, Hoveduddannelseslæge. AUH
- Michael Tøstesen, Hoveduddannelseslæge. RH Gødstrup
- Kristina Buchardi Nielsen Hoveduddannelseslæge. RH Gødstrup
Afbud: