Om uddannelsesudvalget

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.

I udvalget finder du altid: 

  • PKL (formand) 
  • Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger 
  • Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen 
  • Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.

Dagsordener og referater

Se alle
  • Udvalg: IM Infektionsmedicin - uddannelsesudvalg
  • Mødedato: 26. oktober, 2021 kl. 14:00
  • Mødested: Lokale 15. Oluf Palmes Alle, Regionshuset Aarhus

 


Sagnr.: 1-30-72-246-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at Uddannelsesudvalget godkender dagsordenen.

Sagsfremstilling

Dagsordenen er vedlagt som bilag.


Beslutning

Dagsordenen blev godkendt uden der var indsigelser fra Uddannelsesudvalget.

Sagnr.: 1-30-72-246-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at Uddannelsesudvalget godkender referatet.

Sagsfremstilling

Referatet fra det seneste møde i Uddannelsesudvalget er vedlagt som bilag.

Beslutning

Referatet blev godkendt af uddannelsesudvalget uden bemærkninger.

Sagnr.: 1-30-72-246-18

3. Referat af PKL-UKO-VUS seminar

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 14.setember var der PKL-UKO-VUS seminar i Aalborg. Dagen havde flere omdrejningspunkter, se vedhæftet bilag. PKL giver et kort referat af dagen, herunder indhold af de faglige diskussioner, der kan have relevans for uddannelsesudvalget i Infektionsmedicin.

Beslutning

PKL orienterede om at der er blevet ansat to nye lektorer til, at varetage PUF funktionen ved AU og AAU. Flemming Randsbæk ved AU og Susanne Nøhr ved AUU. Hertil blev det italesat at der fremadrettet arbejdes på en fusion mellem de to PUF ledelser. Herunder at PKL'er skal ansættes efter en fordelingsnøgle der hedder 1/3 ved AAU og 2/3 ved AU. Indtil dette kan effektueres ansættes PKL'er ved AU som hidtil.
 
PKL informerede uddannelsesudvalget om, at der på PKL-UKO-VUS dagen blev præsenteret en ny dimensioneringsplan for 2022-2023. Specialet står ikke overfor nogle ændringer i den nye dimensioneringsplan fra Sundhedsstyrelsen. Dette tog udvalget til efterretning uden der var bemærkninger.
 
Hertil italesat PKL at der på temadagen blev givet en update på revisionen af den lægelige videreuddannelse og hvordan det fremadrettet forløb omkring revisionen vil se ud. Arbejdsgrupperne genoptager deres arbejde pr. 1 november 2021 og forventes at være færdig med arbejdet i sommeren 2022.
 
PKL gav en kort opsummering af enkelte pointer, som årets AMEE deltagere præsenterede. Det blev blandt andet italesat, at der bør være et større fokus på, at det generelle outcome indenfor forskning er at skabe øget læringsudbytte, samt at forskeren gennem sin ekspertise bør anskue forskning ud fra et kritik perspektiv.
 
Endvidere informerede PKL om den igangværende forskning, der blev præsenteret ved PKL-UKO-VUS dagen. Oplægget skulle være afsæt for de efterfølgende drøftelser blandt PKL'er og UKO'er. PKL pointerede, at det primært var de kirurgiske specialer, som bød ind med forskningsprojekter i drøftelsen. PKL italesatte dog særligt Gitte Eriksens forskningsprojekt om 360 graders feedback. Et projekt som Lars Dalgaard udtrykte sig positivt om, da han havde en dybere indsigt i form af hans deltagelse i projektets arbejdsgruppe.
 
Hanne Arildsen pointerede i forlængelse heraf et nyt initiativ, hvor I-læger faciliteter konferencer på tværs af de interne medicinske specialer medhenblik på kompetencevurdering. Et initiativ der ifølge Hanne har modtaget positivt feedback fra både I-læger og afd. læger.
 
Kompetencetræningen i Herning er også for I-læger og kører allerede. Vi overvejer at indføre det for HU læger også. Det er hovedvejledere og kliniske vejleder som laver kompetencevurderinger  - ikke UKO og UKYL (ihvertfald ikke ikraft af denne funktion)
 
Lars orienterede om at Herning allerede benytter kompetencetræning overfor deres I-læger. Der er overvejelser om at indfører kompetencetræning for HU-lægerne også. Det blev dog påtalt, at der har været udfordringer med, at få I-lægerne til at udarbejde cases, hvorfor flere konferencer er blevet aflyst.
 

Der var stor enighed i udvalget om, at denne evalueringsform mindsker presset på hovedvejlederere og kliniske vejledere forhold til kompetencevurdering af de yngre læger.

Sagnr.: 1-30-72-246-18

4. Opd. af den lægefaglig indstilling - HU

Det indstilles,

at Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning og godkender LFI.

Sagsfremstilling

Den nuværende HU LFI fra 2014 er blevet opd. til en nyere skabelon, som er blevet udarbejdet af VUS. Der er ikke lavet ændringer i den nye udgave. I bedes drøfte om den "nye" udgave kan godkendes og forlægges DRRLV.


Den nuværende LFI i ældre skabelon + Opd. udgave er vedlagt i bilag.

Beslutning

PKL informerede om at den nuværende LFI er blevet opdateret til en nyere skabelon fra VUS. Der er ikke sket ændringer i forløb eller årsværk, hvorfor udvalget ikke havde nogle indsigelser. Det blev italesat at det kunne være nødvendigt, at kigge nærmere på LFI'en, når flytningen til Gødstrup er overstået i slut 2022. Lars og Hanne italesatte dog, at der fra deres side ikke ses nogle grund til ændring i LFI trods flytning.

Sagnr.: 1-30-72-246-18

5. Opfølgning på uddannelsesprogrammer

Sagsfremstilling

Det drøftes hvor langt afdelingerne er med uddannelsesprogrammerne. Overvej gerne et tidsperspektiv på et opdateringsforløb, samt hvad VUS kan være behjælpelig med i forhold til, at nå i mål med opd. af uddannelsesprogrammer.


Følgende er opdaterede:

HU: AAUH - Hjørring, februar 2019

HU: AAUH - Randers, januar 2020

Intro: AAUH, marts 2021

KBU: AUH (infektion) - Almen Praksis, juni 2019

KBU: Randers, Medicinsk afdeling - Almen Praksis, juni 2019


Der mangler følgende:

HU: AUH - Randers

HU: AUH - Herning

Intro: AUH (Proces igangsættes snarest)


Beslutning

Randers er i indledende proces om et nyt uddannelsesprogram. Vest er allerede i gang med at udarbejde deres nye program, hvorfor Lars italesatte de udfordringer der forekommer når uddannelse og drift kombineres. Der er ofte større krav til bagvagtsfunktionen på de store regionshospitaler, hvorfor HU-lægerne først relativt sent i deres uddannelse kan blive bagvagter.
 
Det blev italesat at det kan blive et potentielt problem, hvis HU-lægerne varertager speciallægevagt udenfor egen afdeling, da de vil blive stillet i svære situationer uden at have de nødvendige kompetencer. Lars italesatte at det samtidigt gør det svære for HU-lægen at modtage supervision og opnå de egentligt kompetencer indenfor Akut Infektionsmedicin. Lars påpegede at der kan være en evt. læringsudfordring i forhold til de mere komplekse generelle kompetence, idet at de kun opnåes ved en højt specialiseret enhed i sidste del af HU. 
 
PKL påpegede at Infektionsmedicinere ikke bør oplæres af akutlæger eller for den sags skyld varetage deres funktion, hvilket der var enighed om i udvalget. Vest oplever at akutafdelingen ønsker flere HU-læger i intern i delansættelse, da der er rekrutteringsvanskeligheder i specialet og de derved gerne ser at infektionsmedicinere skal kunne agerer akutlæger. Udvalget er enig om, at dette bør være et obs. punkt fremadrettet. Det vurderes at være en generel problematik, som i fremtiden vil sprede sig til de fleste enheder. Det påpeges at kompleksiteten for specialet stiger og der kræves mere og mere af specialet fra andre specialer
 
Afsluttendevis drøftede udvalget hvordan den optimale uddannelsessammensætning bør være. I den nuværende sammensætning er grundtanken, at HU-lægerne opnår de højt specialiseret kompetencer til sidst. Der er dog enighed i udvalget om, at de generelle og højt specialiseret kompetencer skal placeres, hvor udbyttet for HU-lægen er størst. Det kan derfor være nødvendigt for udvalget at se nærmere på uddannelsessammensætningen. Karina påpegede dog, at hun synes Aalborgs nuværende commentrunk placering er god. Uddannelsesudvalget italesætter ligeledes, at der bør ses nærmere på, hvad der bør klassificeres som commentrunk og højt specialiseret kompetencer. 
 

Hanne, Lotte og Lars var enige om en tættere kommunikation i forhold til arbejdet med opd. af uddannelsesprogrammer. Udvalget ønsker at ensarte sine uddannelsesprogrammer fremadrettet. Enhederne opfordres til at finde inspiration i programmet, der er udarbejdet af Bjarke Johannesen.

Sagnr.: 1-30-72-246-18

6. Nyt fra afdelingerne

Det indstilles,

at orienteringerne tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Beslutning

Aalborg
Afdelingen orienterede om at forholdene er bedre end under Covid. Karina italesatte at der er gode uddannelsesforhold for HU-lægerne og der ses en stor tilfredshed med læringsmiljøet. Ifølge PKL eksisterer der logistiske udfordringer grundet Covid, da der ikke er nok sengepladser.. Der bruges ifølge PKL mange ressourcer på at få driften til at kører rundt. Hertil blev der orienteret om, at der i det nye år vil være få måneder, hvor afdelingen er uden HU-læger, idet der forekommer orlov af forskellige art.
 
Aarhus
Hanne informerede om at der er kommet nye UKYL'er, samt at der ligeledes bruges mange ressourcer på logistik. De nuværende HU-læger gør ifølge Hanne et stort stykke arbejde. Afdelingen ser en udfordring ved at modtage forskellige patienter og ikke udelukkende infektionsmedicinske patienter. Der blev informeret om, at afdelingen igen har indført ordningen "ministeren". Dette betyder at en speciallæge får ansvaret for, at fordele patienter, samt danne det store overblik over afdelingen. Det blev italesat at der en passende mængde HU-læger på orlov, men at det til tiden kan være svært at finde den gyldne middelvej, idet de yngre læger hele tiden skal have supervision. Afdelingen har som noget nyt indført kompetencetavler, hvilket fik Karina til at italesætte vigtigheden af, at de ansvarlige speciallæger har et stort fokus på brugen af disse tavler, så udbyttet bliver stort nok.
 
Herning
Herning orienterede om at enheden er overbelagt, hvilket skaber en del udfordringer for driften. Afdelingen har ingen HU-læger, da de er på orlov. Lars italesatte at flytningen til Gødstrup fylder meget i hverdagen. Der er stadig en stor opmærksomhed på kulturforskellen mellem Herning og Holstebro, herunder hvilken betydning det vil have for sammenlægningen. Der har i en længere periode været et stort fokus på kurser. Særligt brush up kurset om vejlederrollen, samt hvad der kræves for, at kunne bedømme kompetencer. Ønsket er at skabe en bedre vejledningskultur og forhindre uhensigtsmæssige uddannelsesforløb.
 
Randers

Aktuelt er der to HU-læger. Inspirerende uddannelse på med.afd, med blandt andet bilateral feedback. Dvs. YL giver feedback til senior læge i et rum, hvor den ene UAO er tilsted. Seniorlæger evaluerer de uddannelsessøgende læger i det andet rum, hvor den anden UAO er tilstede. Dette giver fin fokus og meget åbenhed om uddannelse. YL søger aktivt sparring på kompetencekort. Meget inspirerende. Generel glimrende uddannelseskultur, hvor der især i akutafdelingen er rig mulighed for sidemandsoplæring og supervision.

I akutafdelingen ses der komplicerede medicinske patienter, og megen ofte med stort fokus på patienter med infektionsmedicinske lidelser.
Sagnr.: 1-30-72-246-18

7. Nyt fra PKL

Sagsfremstilling

PKL orienterer om nyt

Beslutning

Gitte orienterede om at hun pr. 1. januar 2022 stopper som PKL i Infektionsmedicin. Der var efterfølgende en drøftelse om, hvordan PKL funktionen har udviklet sig. Herunder hvilke krav der stilles til funktionen i normerede arbejdstid. Udvalget stiller sig kritisk over, hvordan den normerede arbejdstid kan hænger sammen med ønsket om at drive uddannelse.

Sagnr.: 1-30-72-246-18

8. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Dimensioneringsplan 2022-2023

Sundhedsstyrelsen har pr. 28. juni 2021 udmeldt dimensioneringsplanen for den lægelige videreuddannelse for perioden 2022-2023.

Den nye dimensioneringsplan er vedhæftet som bilag.


Specialevalgsdag 2021 (maj 2021)

Årets specialevalgsdag blev afholdt den 14. oktober 2021 i Region Nordjylland. Det var en traditionel specialevalgsdag med fysisk tilstedeværelse og stande. Dagen var godt besøgt af både medicin stud., I-læger og HU-læger. Det vurderes at have været en succes.


Ansættelse af to nye ledende kliniske lektorer for den postgraduate Pædagogiske Udviklende Funktion (PUF) (april 2021)
Flemming Randsbæk er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aarhus Universitet fra den 1. februar 2021. Susanne Nøhr er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aalborg Universitet fra den 1. april 2021. Strukturen med to ledende kliniske lektorer er en del af et nyt samarbejdsfelt mellem Videreuddannelsesregion Nord, Region Midtjylland og Region Nordjylland samt de sundhedsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. De ledende kliniske lektorers overordnede funktion er at sikre og udvikle kvaliteten i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.


Nye KBU tal (opdateret juni 2021)

  • Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.


Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

218

146

72

1. halvår 2020

613

193

133

60

2. halvår 2020

675

227

152

75

1. halvår 2021

534

180

120

57

2. halvår 2021

745

245

162

83


*Antal tilmeldte til KBU


**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland




Beslutning

Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. Der var ikke yderligere spørgsmål.

Sagnr.: 1-30-72-246-18

9. Næste møde

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

Tirsdag d. 5 april. 2022 på Regionshospitalet i Randers. kl. 14-16.

Sagnr.: 1-30-72-246-18

10. Eventuelt

Sagnr.: 1-30-72-246-18

11. Deltagere

Beslutning

Tilstede:

- Gitte Pedersen (PKL, AAUH)

- Lotte Ebdrup (UAO, RH Randers)

- Hanne Arildsen (UAO, AUH)

- Lars Skov Dalgaard (UAO, HE Vest)

- Rune Knudsen (AC-fuldmægtig VUS)

- Karina Kirk (HU-læge, AAUH)



Afbud:

- Jacob Bodilsen (AAUH)

- Frauke Rudolf (UKYL, AUH)

- Shakil Shakar (RH Nordjylland)

- Karen Lise Dahl Kringel (AAUH)