at | udvalget godkender dagsordenen |
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
Pkt. tekst
at | udvalget godkender dagsordenen |
Deltagere:
Annette Schlemmer
Jesper Blegvad Nissen
Mads Bendix Rasch
Line Heisterberg Larsen
Peter Mosborg
Iris Jakobsen
Christian Møller
Line Thorndal Moll
Rune Knudsen (sekretariat)
Trine Kirkegaard (sekretariat (fra 12.30))
Dagsordenen blev godkendt.
at | udvalget tager orienteringen til efterretning |
Annette orienterer om følgende:
Særlige opmærksomhedspunkter
Temadag i Gødstrup 4. marts
Revision af LVU (overordnet tema: mere generalist, mindre specialist)
Digert værk udgående fra ministeriet, dernæst SST. Er aktuelt strandet til underskrivelse ved ministeren. Formentlig afventes forskellige kommissoriers udmelding. I reumatologi har vi imødeset generalist-temaet ved, at der nu er indskrevet intern-medicinske vagter igennem alle 5 år af HU. Udmøntningen af indholdet i generalistkompetencerne forventes at ligge hos Dansk selskab for Intern Medicin for HU-kompetencerne. Hvad der sidenhen skal forventes af generalist-kompetencer i reumatologi har vi endnu til gode at formulere/definere. Fx skal formuleres samarbejdsplatforme til relaterede specialer. Hvor meget SST/ regionerne vil sætte sig på den proces vides endnu ikke. Tidshorisont ukendt.
Plan for udd-programmerne
Vi har drøftet godkendelse i VUS. Der forventes en formel godkendelse af de fleste/alle programmer efter dagens møde. Vedr. ændringer i uddannelsesprogrammer, der ændre på årsværk mellem de to regioner, skal sådanne godkendes i DRRLV (længerevarende proces). Det aftales, at PKL inviterer AUH og AaUH til møde om mulig ændringer i kompetencefordelingen, som muliggør en reduktion i opholdet på AUH.
Deltidsansættelser
Stort ønske fra YL. Erfaringerne fra afdelingerne deles. Hidtil ikke udbredt praksis. RSI har godkendt det, når det har været ønsket. Udvalget drøfter kultur og bæredygtighed i lægefaget. Hvor reduceres tiden?
Spørgsmål fra Iris: Er blevet fra kontaktet af privat reumatolog Morten V, der ønsker sig HU-læger i praksis. PKL anfører, at først skal hospitals-udd.programmerne forhandles på plads.
Derefter kan evt. lokale aftaler laves (fx én med ønske om idrætsmedicin Frederikshavn). Fra gruppen præciseres, at der skal klare faglige argumenter til for sådanne aftaler.
at | udvalget tager orienteringen til efterretning |
Mads og Line orienterer om nyt fra USU.
I USU sidder Birte Juul, PKL’erne. Herudover er alle nye medlemmer. Kompetencekort, hvordan skal eksempelvis UL-kompetencerne forstås. Et fremtidigt ønske til målbeskr. er at reducere omfanget/antallet af mini-CEX. Møde i USU igen om ca. 1 uge. PKL foreslår, at der overvejes EPA (entrustable professional activitice) kompetenceeval. metode, men at det vides fra andre specialer, at det er et stort arbejde at implementerer.
Sanne orienterer:
Specialevalgsdag 2024
Sæt kryds i kalenderen den 30. oktober 2024, hvor der afholdes Specialevalgsdag i personalekantinen på AUH.
Specialerne vil traditionen tro få mulighed for at have en stand.
De postgraduate kliniske lektorer vil efter sommerferien få mulighed for at tilmelde specialet og angive navnet på en kontaktperson.
Opslåede og besatte introduktionsstillinger
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2023 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger - 2023). Tallene for 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 2. halvår 2023 og hele 2023 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 2023). Tallene for 2. halvår 2023 og hele 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Specialet ønsker finansiering til flere introduktionsstillinger i intern medicin. Det baseres på at specialet fortsat oplever meget få ansøgere til hoveduddannelsen, samtidig med at mange uddannelseslæger vælger en introduktionsstilling i interne medicin da det er et godt supplement ifm. kvalificering til andre specialer.
Videreuddannelsessekretariatet opfordrer specialet til at gå via eget specialselskab og evt. koordinerer på tværs af de intern medicinske specialer, da det er her man vil have bedst mulighed for at påvirke dimensioneringsprocessen.
at | udvalget tager orienteringen til efterretning |
at | udvalget erfaringsudveksler på baggrund af de seneste inspektorbesøg |
De uddannelsesansvarlige fremlægger hver de respektive inspektorrapporter (max. 10 minutters oplæg)
Christian fremlægger inspektorrapporten for Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens (besøg 31. august 2023).
Jesper fremlægger inspektorrapporten for Medicinsk Afdeling, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg (besøg den 20. april 2023).
Peter Mosborg fremlægger inspektorrapporten for Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Randers (besøg den 20. april 2023).
Line Thorndal Moll fremlægger inspektorrapporten for Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup (besøg den 22. marts 2023)
Medicinsk Afdeling i Randes
Afdelingen har haft en godt besøg og har fået en meget flot inspektorrapport. Alle temaer scores som "særdeles god".
Der noters blandt andet: God kollegial stemning, god intro til nye uddannelseslæge, flot struktur på tværs af uddannelse af læger i 11 forskellige specialer, afdelingen vægter eget ansvar for uddannelse højt og giver gode muligheder for administrative opgaver.
Udviklingsområder: uddannelse i ambulatorierne og læringsværdi på middagskonferencen.
Medicinsk Afdeling Horsens
Afdelingen oplevede bl.a at besøget blev udskudt relativt sent, derudover oplevede afdelingen af der gik meget lang tid, fra besøg til rapport, hvilket ikke var helt tilfredsstillende. Den efterfølgende interne proces har til gengæld været rigtig god.
Rapporten i sig selv er rigtig fin og med god progression fra sidste rapport i 2016. Arbejdstilrettelæggelse er eneste tema der scores utilstrækkeligt. Det bunder i udfordring med, at uddannelsen inden for det kardiologiske område er udfordret, som følge af udfordringer med at tiltrække speciallæger i kardiologi. Oplevelsen var at der ved besøget blev lagt forholdsmæssig meget vægt på den ene problemstilling. Det var dog med til at belyse afdelingens udfordring ift. at tiltrække speciallæger i kardiologi.
På bagrund af besøget er aftalt en række meget relevante udviklingsområder.
Herunder optimering af HU i kardiologi med mere introduktion og øget grad af introduktion og mindsket hårdhedsgrad af funktioner.
Inspektorerne anbefalede et genbesøg efter 12 måneder, SST vurderede dog ikke, at dette var nødvendigt. I stedet udarbejder afdelingen en skriftlig handlingsplan i februar 2024 og derefter tages der stilling til næste inspektorbesøg.
Diagnostisk Center, Silkeborg
Afdelingen har som Randers fået en flot rapport med "særdeles god" på alle temaer.
Den store gevinst ved inspektorbesøget har været forberedelsen og processen op til besøget, hvor man får set på hele afdelingens uddannelse og få struktureret og nedskrevet afdelingens uddannelsestiltag og rammer.
Rapporten fokuserer bl.a. på gode muligheder for supervision, feedback i trygt miljø og med fokus på udvikling.
Der er aftalt følgende udviklingspunkter: Vedligeholde uddannelsesmiljøet (holde momentum på uddannelsen og den gode balancen), årshjul ift. uddannelsesaktivitet, projekt om videndeling inden for uddannelsestiltag.
RH Gødstrup
Afdelingen havde første besøg efter de to medicinske afdelinger blev fusioneret i 2022.
Afdelingen fik en flot rapport med alle temaer i tilstrækkelig eller særdeles god. En række initiativer fremhæves: fælleskompetencevurdering af FIM, forskningscafe, finansiering til frikøb af to ugers forskningsarbejde, velstruktureret uddannelsesprogrammer og velstruktureret morgenundervisning.
Indsatsområder:
- Akutmedicinske tilstande: bedre mulighed for at alle uddannelseslæger kan deltage i undervisning/uddannelse. Det er dette indsatsområde der er mest fokus på.
- Struktureret tilgang til kompetencevurdering og fælles tilgang til supervision og feedback på tværs af specialer i afdelingen. Disse to områder er tæt forbundet. Der er nu aftalt en fast struktur for FIM på tværs af de medicinske specialer. Dertil mere fokus på tidsstyring i uddannelsen.
Derudover har afdelingen fokus på samarbejdssenge ift. arbejdstilrettelæggelse og referencer når uddannelseslægerne går stuegang på samarbejdsafdelinger/afsnit.
I 2024 skal Hjørring have besøg i april.
at | udvalget har en indledende drøftelse af, hvad spareplanen får af betydning for den reumatologiske hoveduddannelse på Regionshospitalet Silkeborg |
Regionsrådet vedtog den 20. december 2023 budget og besparelser for 2024 svarende til den reviderede forligsaftale, som et flertal indgik den 29. november 2023 (se vedhæftede).
UAO Jesper Blegvad orienterede om de fremtidige rammer på HE Midt. De to afdelinger i Viborg og Silkeborg fusionerer til én afdeling med én afdelingsledelse senest 1. september 2024. Der bliver funktion både i Viborg og i Silkeborg.
Betydning for hoveduddannelsen i IM: reumatologi
Den "kolde blok" i Silkeborg i alle forløbstyper
Oplægget fra Silkeborg er at de 12 måneder med kold reumatologi fasholdes, da fokus er på reumatologi og ikke den brede interne medicin. Forskellen er dog, at der ingen vagt kommer til at være i de 12 måneder i Silkeborg. Alternativet er at uddannelseslægerne løbende skal have vagter i Viborg for at fastholde vagtelementet.
Udvalget drøftede læringsværdien af sende uddannelseslægerne til vagt i Viborg. For de læger der ikke har været i Viborg tidligere forventes en meget lille læringsværdi af vagter i Viborg. For HU-læger der i forvejen har et HU-forløb, der kobler på tværs af Viborg og Silkeborg vil der være tale om en større læringsværdi.
Udvalget bakker op om at fastholde de 12 måneders kold reumatologi i Silkeborg også selvom der ikke kommer til at indgå vagt i ansættelsen.
Forløbet der går mellem Viborg og Silkeborg
Oplægget fra Silkeborg er at disse forløb tilpasses således de fremadrettet ligner de øvrige forløbstyper i sammensætning.
1. 18 mdr. HE Midt - tiden deles 50/50 mellem Viborg og Silkeborg (Intern medicin og reumatologi)
2. 12 mdr. HE Midt - Silkeborg (Kold reumatologi)
3. 18 mdr. AUH (Varm Reumatologi)
4. 12 mdr. HE Midt - tiden deles 50/50 mellem Viborg og Silkeborg (Intern medicin og reumatologi)
Den interne fordeling af kompetencer forventes afklaret internt på HE Midt, med inddragelse af PKL.
Udvalget holdes løbende orienteret.
at | udvalget drøfter om overlevering mellem delansættelser kunne højne kvaliteten af forløbene i reumatologi |
at | udvalget, hvis ja til ovenstående, drøfter formen på overdragelsen |
Gevinsten ved overlevering
Videreuddannelsessekretariatet oplever, at et stigende antal specialer formaliserer overdragelse mellem delansættelser i forbindelse med skift fra én af deling til den næste. Overdragelsen giver anledning til, at uddannelseslægen i samarbejde med den afgivende afdeling reflekterer over status for egen kompetenceopnåelse og dermed særlige indsatsområder eller interesser, der skal understøttes i overgangen fra én afdeling til en anden. Overdragelsen giver desuden den efterfølgende afdeling de bedste betingelser for at forberede modtagelsen af den nye uddannelseslæge og lave en relevant uddannelsesplan.
Nedenfor er det beskrevet, hvordan udvalgte specialer gør ift. formaliseret overdragelse. Listen er ikke udtømmende og er ment som inspiration.
Urologi (se bilag):
Nedenstående processer sker med samtykke fra uddannelseslægen.
Den afgivende UAO sender fire måneder før skift til ny afdeling følgende materialer til den modtagende UAO:
1. seneste uddannelsesplan,
2. 360 graders handleplan,
3. Opdateret OP-liste,
4. Opdateret CV,
5. seneste evaluering fra vejlederforum.
Herefter udpeges der en ny hovedvejleder til uddannelseslægen af den modtagende UAO. Den afgivende UAO indkalder til et videomøde med den modtagende UAO (evt. ny/gammel hovedvejleder). Dette videomøde placeres tre måneder før skift til ny afdeling. På selve overdragelsesmødet tages der referat, som efterfølgende sendes til HU-lægen samt den nye hovedvejleder. Se vedhæftede powerpoint for referatskabelon.
Dermato venerologi:
Ved skift mellem hospitalsafdelinger sker overleveringssamtalen 3 måneder forud for afdelingsskift på initiativ fra afgivende uddannelsesafdeling/praksis. I forbindelse med skift mellem en hospitalsafdeling og en praksis planlægges overleveringssamtalen i stedet ½-1 måned forud for skiftet. Foruden uddannelseslægen selv er de to involverede UAO'er/tutorlæger tilstede. Overleveringen foregår mundligt, mens parterne tager egne noter. Uddannelseslægen afgiver skriftligt samtykke forud for samtalen. Der er (indtil videre) fokus på kompetencer ift. medicinsk ekspert. Overleveringssamtalen varer mellem 10 og 15 min.
Kirugi:
Indenfor kirugi er der ikke udarbejdet en skabelon for overlevering. Uddannelseslægen bedes dog have en kompetenceoversigt med til samtalen, så det er muligt at belyse hvilke kompetencer, der mangler, og hvilke der er opnået. Omdrejningspunktet for samtalen er at afklare, hvorvidt uddannelseslægen er på rette vej. Herunder hvordan vedkommende indgår i afdelingen, og om der er særlige opmærksomhedspunkter. VUS udarbejder oversigt over, hvilke uddannelseslæger, der er i rotation, samt booker lokaler og sender invitation til UAO og uddannelseslægen om den fremtidige samtale. Samtalen placeres 1-3 måneder før skift. Der tages ikke referat, men der kan tages egne noter. Samtalen varer ca. ½ time.
Neurologi:
Overleveringen mellem delansættelserne foregår ved, at den afleverende UAO skriver en kort mail om, hvilke af de forventede kompetencer, der er opnået og andre eventuelle nyttige oplysninger (nogen udfylder et skema om uddannelseslægen) og sender det til modtagende UAO. Uddannelseslægen orienteres om indholdet og sættes cc på mailen. Det sker, når den tidsmæssige del af opholdet godkendes og ikke ved sideansættelserne.
Gyn-obs (Vedhæftet skema):
Uddannelseslægen udfylder i samarbejde med vejleder en samtykkeerklæring om, at UAO på den afgivende og modtagende afdeling må drøfte uddannelsesforløbet. Af samtykkeerklæringen fremgår det tydeligt, at uddannelseslægen har mulighed for at sige nej. Overleveringen foregår mundtligt umiddelbart efter de halvårlige møder i det specialespecifikke uddannelsesudvalg. UAO'erne forholder sig i overleveringen til alle lægeroller, men er særligt opmærksomme på de områder, hvor der er behov for forbedring.
Nefrologi (Vedhæftet skema):
Specialet har primo 2021 indfaset en skabelon til overleveringssamtaler, som er kvalificeret af uddannelseslæger fra specialet. Skabelonen understøtter en ensartet struktur for overleveringssamtaler. Det er som udgangspunkt hovedvejleder fra den afgivende afdeling, der er ansvarlig for at sikre overdragelse. De vejledere som har brugt skabelonen, er positive og tilkendegiver, at skabelonen er med til at understøtte h-lægernes selvrefleksion, samtidig med at overdragelsessamtalen gør det lettere for den modtagende afdeling at fortsætte uddannelsen.
Specialet har i alle kommende uddannelsesprogrammer indsat et punkt vedr. overdragelse mellem delansættelser i afsnit 1.1.3 vejledning.
Det betyder at der i sidste 1/4 af delansættelsen gennemføres overlevering mellem de to uddannelsessteder og den pågældende uddannelseslæge. Formen er op til afdelingerne og uddannelseslægen, men er dog i udgangspunktet skriftlig. Det er den afgivende afdeling der har initiativpligten.
Udvalget er enigt om, at formuleringen der er lagt ind i de kommende uddannelsesprogrammer er tilstrækkeligt med den lille tilpasning at udgangspunktet er, at overleveringen sker fra hovedvejleder til hovedvejleder og med inddragelse af den konkrete uddannelseslæge.
at | afdelingerne med hjælp fra VUS færdiggør deres uddannelsesprogrammer for de eksisterende forløbstyper, tilpasset målbeskrivelsen for 2023 |
Rune fra VUS deltager på mødet.
Udvalget har på mødet arbejdet med samtlige HU programmer. Rune har tilpasset i alle programmer og sende de tilpasset versioner til UAO'erne med henblik på gennemlæsning og mindre tilpasninger.
Ændringer der ønskes skal markeres med Rødt og med tilføjelse af bemærkningsfelt.
De midtjyske programmer skal ikke for UGUP igen.
De nordjyske programmer skal for UGUP ved først kommende møde.
Tidshorisont:
Alle har 14 dage til at læse programmerne igennem fra de udsendes fra Rune.
at | udvalget aftaler en dato for næste møde (formentlig samme dato som ansættelsessamtaler) |
at | udvalget drøfter, om der allerede nu er forslag til dagsordenen |
Uddannelsesudvalget mødes den 5. juni 2024 i forlængelse af ansættelsessamtalerne.
Derudover er det temadag i Gødstrup den 4 marts. Gødstrup står for lokale og forplejning. Planlægning sker i samarbejde mellem Line, Annette og Sanne
Mulige temaer kunne være struktureret kompetencevurdering og brug af kompetencekort. Dertil motivering af vejledere.