Der blev kort opsummeret, hvilke forløb, der er planlagt til at blive opslået i 2023.
2023 1. halvår: Aarhus-Gødstrup forløb
2023 2. halvår: Aalborg-Viborg forløb
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
Pkt. tekst
Der blev kort opsummeret, hvilke forløb, der er planlagt til at blive opslået i 2023.
2023 1. halvår: Aarhus-Gødstrup forløb
2023 2. halvår: Aalborg-Viborg forløb
at | hver afdeling holder et kort oplæg om særlige uddannelsestiltag på deres afdeling. |
Tina Parkner, AUH vil blandt andet komme ind på overgange for uddannelseslæger både internt på afdelingen mellem sektioner men også mellem delansættelser - hvordan sikres en god overgang/overlevering? Se vedhæftet dokument for mere information.
Aalborg Universitetshospital:
Afdelingen har haft 3 timers møde for yngre læger, hvor der kom en række nye forslag til den lægelige videreuddannelse på afdelingen. Et af forslagene fra 3 timers mødet var at for hver analysegruppe (6 forskellige i alt) på afdelingen, skal der laves en prioriteret liste over, hvad der er vigtigst at lære. I målbeskrivelsen for specialet står der under en af kompetencerne, at man skal kende til forskellige analyse- og måleprincipper. Dette har afdelingen nu forsøgt at konkretisere ud på de 6 forskellige analysegrupper. Dermed skulle det gerne være tydeligt for uddannelseslægen, hvad der skal opnås/læres i den enkelte analysegruppe.
Eksempel på liste for analysegrupperne er vedhæftet i bilag.
Afdelingen fortalte desuden, at de på uddannelsesområdet oplever mere og bedre samarbejde med klinisk farmakologi.
Regionshospitalet Gødstrup
Afdelingen har en HU-læge på afdelingen i øjeblikket. Der er fokus på en god og fokuseret introduktion til afdelingen. Der har været et formelt møde mellem uddannelseslægen og afdelingen omkring 2 mdr. før ansættelsesstart. Der er fokus på individuelle forløb, som tilpasses den enkelte HU-læge ift. om der er særlige interesseområder. Der angives et konkret ansvarsområde til HU-lægen på afdelingen.
Aarhus Universitetshospital
UKYL, Rie Nygaard kunne fortælle, at afdelingen har haft 3 timers møde. Der er fokus på at skabe mere synlighed for klinisk biokemi på de forskellige hospitalsafdelinger. Dette er blandt andet gjort ved at undervise yngre læger på de kliniske afdelinger indenfor forskellige emner inden for klinisk biokemi. Formålet med dette er blandt andet at give de yngre læger viden inden for specialet samt danne udgangspunkt for bedre kontakt og samarbejde mellem klinisk biokemisk afdeling og de kliniske afdelinger på Aarhus Universitetshospital. Den umiddelbare vurdering er, at det har været en positivt oplevelse for både underviserne og de der er blevet undervist.
Afdelingen har også haft fokus på vejlederfunktionen og arbejder på at sikre ensartethed for vejledningen hos både HU-læger, der vejleder I-læger – og speciallæger, der vejleder HU-læger.
Materiale fra undervisningen/oplæggene er vedhæftet som bilag.
HE Midt:
Afdelingen har haft fokus på at forbedre introduktion til afdelingen, når der kommer introduktionslæger på besøg. Der har tidligere været flere mennesker, der havde ansvaret for introduktionen, hvilket ikke altid var hensigtsmæssigt. Der forsøges nu med en introduktion, hvor det er én person, der er tovholder, så det bliver mere systematiseret.
Det øvrige uddannelsesudvalg kommenterede på introduktionslægernes besøg på regionshospitalerne. Stine Linding Andersen nævnte, at det kunne være interessant at undersøge, hvad introduktionslægerne får ud af besøgene og om der er nogle overvejelser omkring, hvor mange læger, der skal komme på afdelingen af gangen.
Nete Hornung nævnte, at det er vigtigt at forholde sig til, hvad formålet er med introduktionslægernes besøg. Hvad er forventningerne? Der er ikke noget på skrift, og i målbeskrivelsen står der blot, at I-lægen skal på besøg.
Rie tilbød at indsamle feedback fra de introlæger, der er på AUH og Søren forhører sig ved sin I-læge i forhold til, hvad de får ud af besøgsdagene. Det sendes videre til Nete med henblik på input til arbejdet med opdatering af målbeskrivelsen for specialet.
Regionshospitalet Horsens
Ikke noget nyt at berette.
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning |
Klinisk Biokemisk afdeling, HE Midt har haft inspektorbesøg i januar 2022.
Den overordnede konklusion af besøget var: Inspektorerne beskriver et velfungerende uddannelsessted, hvor man har stor fokus på den lægefaglige uddannelse både blandt ledelse og læger, med udgangspunkt i den uddannelsessøgende læges kvalifikationer og læringsbehov.
Der blev mellem afdelingen og inspektorerne aftalt følgende indsatsområde:
"Sikre aktiv forskning forankret lokalt på afdelingen.
Forslag til indsats: Der kunne være tale om en publikationsmålsætning og strategi samt vision for forskning på afdelingen. Et forum for forskning f.eks. månedligt forskningsmøde.
Tidshorisont: 12 måneder.
Sundhedsstyrelsen støtter og finder at indsatsområdet vil optimere afdelingens uddannelsespotentiale."
Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutine besøg i løbet af 2026 eller snarest muligt derefter.
Den flotte inspektorrapport kan læses i bilag.
Jurgita fortalte om inspektorbesøget.
I forhold til indsatsområdet med forskning fortalte Jurgita om planerne for at optimere det område på afdelingen.
Uddannelsesudvalget talte kort om, at forskning ikke er primær fokus i sidste del af hoveduddannelsen. Til gengæld fylder ledelse markant mere i sidste del af hoveduddannelsen. Fokus på forskning er i højere grad placeret i 1. del af hoveduddannelsen.
at | afdelingerne orienterer om, hvordan det går med at anvende uddannelsesprogrammerne for uddannelseslægerne |
Der findes både intro- og hoveduddannelsesprogrammer som beskriver, hvordan uddannelsen foregår på de afdelinger, der indgår i de forskellige uddannelsesforløb. Afdelingerne bedes orientere om, hvordan det går med at anvende uddannelsesprogrammerne, herunder om der er særlige opmærksomhedspunkter eller gode tips og tricks.
Erfaringen fra uddannelseslægerne er, at det er kompetenceskemaerne i uddannelsesprogrammerne, der primært anvendes.
Med henblik på opdatering af de nuværende uddannelsesprogrammer aftales det, at Kasper sender uddannelsesprogrammerne i word format til afdelingerne med henblik på at de kan læse programmet igennem og opdatere det. Det opdaterede uddannelsesprogram sendes til Kasper efterfølgende. Frist for at sende det opdaterede uddannelsesprogram til Kasper er den 31. januar 2023.
På sigt skal uddannelsesprogrammer opdateres igen som følge af ny målbeskrivelse, som er under udarbejdelse.
at | uddannelsesudvalget drøfter, hvordan hoveduddannelseslægerne bedst muligt kan sikre sig en 'klinisk ansættelse efter aftale'. |
Der har været enkelte sager, hvor hoveduddannelseslæger har haft udfordringer med at få en aftale vedr. klinisk ansættelse (6 mdr.) på plads.
I den forbindelse ønskes en drøftelse af, hvordan vi sikrer, at hoveduddannelseslægerne begynder planlægningen af den kliniske ansættelse i god tid, herunder tænke strategi for hvordan den kliniske ansættelse kommer på plads.
Drøftelsen kan blandt andet tage udgangspunkt i nedenstående spørgsmål:
Hvad er det særligt, at en hoveduddannelseslæge i klinisk biokemi kan tilbyde i forbindelse med den kliniske ansættelse.
Hvad er det afdelingen vinder ved at ansætte hoveduddannelseslægen?
PKL kunne fortælle, at der senest har været gode oplevelser med at få og have HU-lægerne ud i en klinisk ansættelse. Nogle afdelinger, som har haft HU-læger i kl. biokemi ansat i klinisk ansættelse har oplyst til PKL, at de kunne være interesseret i at have HU-læger i specialet ansat igen.
PKL: Det kræver, at der gøres en indsats fra HU-lægen, men UAO'erne kan også have en afgørende rolle i processen og hjælpe med at etablere kontakten til relevante afdelinger.
Nete: HU-lægerne bør også søge på regionshospitaler, Nete vil gerne hjælpe, hvis der er nogen der ønske klinisk ansættelse på RH Gødstrup.
Der var i uddannelsesudvalget enighed om, at UAO'erne skal hjælpe hinanden med at finde klinisk ansættelse til HU-læger, hvis en HU-læge oplever udfordringer med at finde en klinisk ansættelse.
at | orienteringen tages til efterretning |
NYT FRA VUS
Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2021 og hele 2021 inkl. fleksforløb (Se bilag: Indberetning H-stillinger Nord 2. halvår 2021 + 2021 samlet). Tallene for 2021 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Opslåede og besatte introduktionsstillinger
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2021 (Se bilag: Indberetning af I-stillinger 2021). Tallene for 2021 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.
Nye KBU tal (opdateret august 2022)
Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.
Runde | Nationalt* | VUR Nord** | Region Midtjylland** | Region Nordjylland** | |
1. halvår 2013 | 399 | 125 | 84 | 41 | |
2. halvår 2013 | 385 | 118 | 82 | 36 | |
1. halvår 2014 | 353 | 117 | 77 | 40 | |
2. halvår 2014 | 335 | 109 | 75 | 34 | |
1. halvår 2015 | 437 | 135 | 93 | 42 | |
2. halvår 2015 | 533 | 162 | 111 | 51 | |
1. halvår 2016 | 536 | 169 | 116 | 53 | |
2. halvår 2016 | 641 | 208 | 140 | 68 | |
1. halvår 2017 | 589 | 188 | 127 | 61 | |
2. halvår 2017 | 634 | 208 | 138 | 70 | |
1. halvår 2018 | 618 | 201 | 134 | 67 | |
2. halvår 2018 | 734 | 241 | 163 | 78 | |
1. halvår 2019 | 604 | 203 | 133 | 70 | |
2. halvår 2019 | 639 | 218 | 146 | 72 | |
1. halvår 2020 | 613 | 193 | 133 | 60 | |
2. halvår 2020 | 675 | 227 | 152 | 75 | |
1. halvår 2021 | 534 | 180 | 120 | 57 | |
2. halvår 2021 | 745 | 245 | 162 | 83 | |
1. halvår 2022 | 584 | 193 | 128 | 65 | |
2. halvår 2022 | 663 | 232 | 154 | 78 | |
*Antal tilmeldte til KBU | |||||
**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland |
Baggrundsnotat
Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret november 2021 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2021" og "Bilag til baggrundsnotat 2021").
Uddannelseslæge.dk (ny logbog.net og evaluer.dk)
Ultimo 2022 kommer der et nyt system "Uddannelseslæge.dk", der erstatter de to tidligere systemer www.evaluer.dk og www.logbog.net, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark. Der er lavet en projektorganisering omkring udviklingen af det nye system inklusiv inddragelse af forskellige brugergrupper. På Videreuddannelsesregion Østs hjemmeside kan der findes opdateret information om projektet. Se yderligere via dette link: Uddannelseslæge.dk (laegeuddannelsen.dk)
Spørgsmål til projektet kan rettes til:
Projektleder Barbara Bøgsted Knudsen, bbk@regionh.dk telefon: 3866 9938, Region Hovedstaden
Projektleder Bertil Selde Krogh, berkro@rm.dk telefon: 3052 0517, Region Midtjylland
Vejledningsappen har ændret navn til Godvejledning.dk
Mange uddannelseslæger og vejledere har haft glæde af appen "Vejledning", hvor vigtige dokumenter og links med betydning for den postgraduate videreuddannelse er samlet. Denne app erstattes nu af hjemmesiden godvejledning.dk. Første gang du går ind på hjemmesiden på din mobil, får du mulighed for at tilføje til din hjemmeskærm – hvorefter den fungerer fuldstændig som en app.
Hjemmesiden er opbygget som den gamle app, og du kan her finde oplysninger om samtaler, dokumenter, undervisning, kompetencevurdering og karrierevejledning af betydning for KBU, intro- eller hoveduddannelse.
Der er vedhæftet en one pager, der kan udskrives eller videregives til vejledere og uddannelseslæger.
Midler til sprogundervisning til udenlandsk uddannede læger
I Region Midtjylland er det muligt at søge om 10.000 kr. til medfinansiering af et sprogforløb for uddannelseslæger. Afdelingen skal selv betale det resterende beløb. Det er en betingelse, at de kommunale sprogtilbud er opbrugt og at enhedens uddannelseskoordinerende overlæge har godkendt forløbet. Afdelingen vælger selv udbyder. Ved interesse for ordningen kan man kontakte Maja Bertz eller Kasper Hedegaard Clausen i VUS og høre nærmere.
Der findes ikke et lignende tilbud med centrale midler i Region Nordjylland, men der er muligheder for medfinansiering til lignende forløb på de enkelte enheder.
Specialevalgsdag 2022
Sæt kryds i kalenderen den 17. november 2022 (eftermiddag), hvor Region Midtjylland holder den tilbagevendende specialevalgsdag.
Dagen foregår på Aarhus Universitetshospital. Og vanen tro vil der være mulighed for at høre oplæg om specialevalg og efterfølgende besøge specialernes stande. Videreuddannelsessekretariatet har sendt information ud til specialernes PKL'er og de specialespecifikke uddannelsesudvalg.
Orienteringen blev taget til efterretning.
at | der aftales tid og sted for næste uddannelsesudvalgsmøde |
Næste møde bliver den 10. marts 2023 i forlængelse af samtalerne til HU-forløb. Såfremt der ikke er tid til at afvikle uddannelsesudvalgsmøde, afholdes uddannelsesudvalgsmødet i stedet for den 26. maj 2023. Kasper har inviteret uddannelsesudvalget til de to møder.
Ønske om punkt til dagsordenen til næste møde:
Gennemgang af mulighederne for at lave oversigt over HU-læger i specialet i det nye system uddannelseslæge.dk
Deltagere
Tina Parkner, PKL og UAO, Aarhus Universitetshospital
Nete Hornung, UAO, Regionshospitalet Gødstrup
Else Marie Vestergaard, UAO, Regionshospitalet Horsens
Jurgita Janukonyté, UAO, Hospitalsenheden Midt
Søren Risom Kristensen, UAO, Aalborg Universitetshospital
Stine Linding Andersen, UAO, Aalborg Universitetshospital
Rie Harboe Nygaard, UKYL, Aarhus Universitetshospital
Kasper Clausen, Videreuddannelsessekretariatet (referent)
Fremtidig dimensioneringsplan blev vendt. Flere i uddannelsesudvalget har været involveret i den høring, der er i gang ift. dimensioneringsplanen fra 2024-2028. Der har i høringssvarene, som flere i uddannelsesudvalget har været involveret i, været enighed om at bevare den nuværede dimensionering i specialet.