at | dagsordenen godkendes. |
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
Pkt. tekst
at | dagsordenen godkendes. |
Dagsordenen blev godkendt.
at | udvalget følger op på relevante emner fra seneste møde. |
Referat blev godkendt. Det var ingen opfølgning på emner fra seneste møde.
at | hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen. |
YODA: Fra YODA orienterede Christina om, at de har haft forårsmøde med fokus på håndkirurgi. Det var godt besøgt og de fik gode evalueringer. Derudover er der afholdt bestyrelsesmøde, hvor det blandt andet blev drøftet hvordan man kan få YODA mere vest på. De har forsøgt at afholde kurser i Jylland, men der er ikke så stor tilslutning. Derudover orienterede Christina om, at der kan søges penge hos YODA til sociale arrangementer, hvis der også er et fagligt indhold.
at | PKL orienterer om nyt siden sidste møde. |
PKL orienterede om, at arbejdsgrupperne ift. revisionen af den lægelige videreuddannelse ligger stille pga. folketingsvalget.
Derudover orienterede Svend om, at inspektorordningen formentlig vil blive mere forankret måske i form af lovgivning.
at | udvalget til fælles inspiration orienterer om igangværende forskningstræningsprojekter på de respektive afdelinger. |
Der ønskes en status over hvilke forskningstræningsprojekter, der aktuelt er i gang i specialet.
Hver afdeling orienterer om de igangværende projekter, som hoveduddannelseslægerne på deres afdeling arbejder med. Orienteringen er tænkt både som en inspiration og en reminder i forhold til hoveduddannelseslæger, der endnu ikke er kommet i gang.
Fra Gødstrup orienterede de om, at de fleste er i gang eller har planlagt forskningstræningsprojekter.
Fra Aalborg orienterede Stefan om, at han ikke er involveret i HU-lægernes forskning, så han kan ikke give en aktuel status, men generelt prøver de i afdelingen at have fokus på forskning i dagligdagen.
Fra Viborg orienterede de om, at uddannelseslægerne altid får grundig information omkring forskningstræning når de starter hos dem. Flere har fået dispensation.
Fra Silkeborg orienterede de om, at de har en del i gang, da de har en forskningsansvarlig overlæge som sætter uddannelseslægerne godt i gang. De har oprettet en case-bank, hvor uddannelseslægerne kan vælge en case og derfra komme i gang.
Fra Aarhus orienterede de om, at de har to i gang, hvilket er nyt for dem, da de ofte har ph.d. dem de ansætter.
Fra Horsens orienterede de om, at de har en forskningsansvarlig overlæge som er god til at sætte uddannelseslægerne i gang.
Fra Randers orienterede Rikke om, at hun selv er forskningsansvarlig og derfor holder uddannelseslægerne tæt og at det går fint. De har 5 gode projekter i gang og det er alt fra case rapporter til registerstudier.
at | udvalget drøfter og evt. godkender den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsesforløb. |
Hoveduddannelse
Den nuværende lægefaglige indstilling for hoveduddannelsesforløb er fra 2012 og beskriver ikke forløbstyper, men blot antal stillinger ved de pågældende afdelinger. Den gældende lægefaglige indstilling er vedhæftet. Der har i en årrække været opslået bestemte hoveduddannelsesforløb efter en fast opslagskadence, men disse er ikke beskrevet i en lægefaglig indstilling. Der er derfor behov for at nå til enighed om en ny lægefaglig indstilling, der kan godkendes af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
Der er i Videreuddannelsesregion Nord en ambition om, at årsværkene mellem de to driftsregioner er fordelt med 1/3 af årsværkene i Region Nordjylland og 2/3 af årsværkene i Region Midtjylland. Med de anvendte forløbstyper og opslagskadence er 22,9 % af årsværkene placeret i Region Nordjylland, mens 77,1 % af årsværkene findes i Region Midtjylland.
Ortopædisk kirurgi er dimensioneret til tolv årlige hoveduddannelsesforløb, og der bliver i øjeblikket anvendt ti forskellige forløbstyper, hvoraf nogle forløb bliver opslået både 1. og 2. halvår.
Nedenfor ses den nuværende, anvendte opslagskadence:
Disse forløb bliver opslået både 1. og 2. halvår:
Ved sidste møde i uddannelsesudvalget den 24. marts 2022 var det ikke muligt at nå til enighed omkring en ny fordeling af årsværk. Men størstedelen af udvalget blev enige om, at sende en ny fordeling af årsværk til høring i udvalget, hvor forløbssammensætningen Viborg-Silkeborg-Aalborg-Silkeborg-Viborg udgår som forløbstype, og at forløbet Hjørring-Aalborg-Hjørring opslås to gange årligt fremfor nuværende én gang årligt. HE Midt var ikke enige i denne beslutning. Efter høringen blev det besluttet ikke at gå videre med denne fordeling, da det ikke var muligt at nå til enighed om indstillingen.
PKL og VUS aftalte derfor, at der skulle indhentes nogle overordnede driftstal for de forskellige enheder i Region Midtjylland med henblik på at undersøge hvorvidt afgivelsen af årsværk i Region Midtjylland alternativ vil kunne blive fordelt ud.
Der er indhentet data for ambulant og indlagt aktivitet, akutte og planlagte operationer samt antal læger på de forskellige enheder i Region Midtjylland. Data er sendt seperat til udvalget.
PKL foreslår, at de anvendte forløbstyper fastholdes, men at opslagskadencen ændres, så der opnås en anden fordeling af årsværkene.
På baggrund af data forslår PKL, at forløbene Horsens-Aarhus-Horsens og RH Gødstrup-Aarhus-RH Gødstrup bliver opslået 1,5 gang årligt og ikke to gange årligt som det er tilfældet nu. Derudover opslåes forløbet Hjørring-Aalborg-Hjørring to gange årligt. Forslaget til ny lægefaglig indstilling er vedhæftet og nedenfor ses forløbskadencen:
Dette vil betyde en reduktion af årsværk i Horsens, Aarhus og Gødstrup, men en stigning af årsværk i Aalborg og Hjørring.
Den foreslåede ændring vil betyde, at fordelingen af årsværk mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland vil blive 31,3% til Nordjylland og 68,8% til Midtjylland.
Der gøres opmærksom på, at medlemmerne af udvalget skal sikre ledelsesmæssig opbakning til ændringerne af den lægefaglige indstilling. Ændringen har betydning for afdelingernes medfinansiering og er nærmere beskrevet i Region Midtjyllands finansieringsmodel (vedhæftet).
Hvis der i uddannelsesudvalget nås til enighed om den lægefaglige indstilling, vil hospitalsledelsen på de berørte hospitaler blive hørt i en formel høring. Herefter vil den lægefaglige indstilling blive indstillet til godkendelse ved et møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
PKL indledte med, at der på baggrund af forudgående mail korrespondance ikke kan opnås enighed om den fremsendte indstilling.
Udvalget drøftede, at i forhold til de opgørelser der er udsendt med høring over dimensioneringen af speciallægeuddannelse, så er det tydeligt at de står overfor et stort generationsskifte i fremtiden, som vil kræve tilvækst af speciallæger i ortopædisk kirurgi.
Derudover var udvalget enige om, at problematikken omkring akutmedicinerne og akutafdelingen, hvor de ortopædkirurgiske afdelinger trækker et stort ansvar ift. uddannelsen af akutmedicinerne – burde kalde på muligheden for at opdimensionere uddannelsen.
Udvalget besluttede derfor, at de pga. ovenstående faglige argumenter vil anmode klinikforum i Midtjylland og det tilsvarende råd i Region Nordjylland om at øge med 2 ekstra HU-stillinger årligt for at løse ovenstående problematikker. Disse stillinger vil skulle placeres i Region Nordjylland og vil derfor skulle løse fordelingen af uddannelsesstillinger mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland - uden at tage uddannelse fra Region Midtjylland.
Det aftales, at PKL udarbejder en indstilling til de to råd.
Muligheden for på skift at springe et forløb over med regionshospitalerne og Aarhus UH blev kort vendt, men Aarhus pointerede, at denne løsning ville ramme Aarhus hårdest da de vil miste en uddannelseslæge hvert år og at dette ville forringe uddannelseskvaliteten i Aarhus betydeligt.
at | der gives en status på/præsentation af de nye uddannelsesprogrammer ved UAO fra førstnævnte afdeling. |
8. Århus-Aalborg-Århus
PKL orienterede om, at den nye målbeskrivelse er lagt på sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Afdelingerne redegjorde hver især for hvor langt de var nået. Der var flere afdelingerne der ikke var nået så langt og de efterspurgte inspiration fra andre der var længere. Der var enighed om, at programmerne skulle være så ens som muligt. Gødstrup fremviste deres program, som var sendt ind og som de afventede tilbagemelding på. Randers var ligeledes meget langt i processen.
VUS udsender Gødstrups og Randers' programmer som inspiration til de andre afdelinger.
at | der orienteres om den igangværende høringsproces vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen. |
Høringsprocessen vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelse blev der orienteret om under pkt. 6.
at | det drøftes hvorvidt det er muligt at lave nogle konkrete aftaler for HU-læger som på nogle regionshospitaler ikke kan opnå f.eks. idrætskompetencer. |
Fra Randers orienterede de om, at de er udfordret pga. manglende idrætstraumatologi i Randers. Det drejer sig om uddannelseslæger i fase 1. Indtil videre har Aalborg og Aarhus hjulpet og problemet er blevet løst ved, at uddannelseslægerne har fået 13 mdr. på universitetshospitalerne i stedet for 12 mdr.
Aarhus kan dog ikke tilbyde denne løsning længere, da de selv har mange uddannelseslæger i idrætstraumatologien.
Rikke har afsøgt muligheden for at indgå en aftale herom med det private, men det er en længere proces og hun efterspørger derfor hjælp fra de andre enheder.
Silkeborg vil gerne undersøge, om de kan tage nogle af Randers' uddannelseslæger til idrætsforløbet.
Det blev desuden drøftet, hvad reglerne for ophold af kortere varighed er i lægernes kontrakt. VUS følger op på hvad reglerne for fokuserede ophold er ift. om varigheden må være 2 uger eller 4 uger.
VUS har efterfølgende undersøgt reglerne vedrørende varigheden for fokuserede ophold og disse må være op til 1 måneds varighed.
NYT FRA VUS
Uddannelseslæge.dk (ny logbog.net og evaluer.dk) (marts 2022)
Ultimo 2022 kommer der et nyt system "Uddannelseslæge.dk", der erstatter de to tidligere systemer www.evaluer.dk og www.logbog.net, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark. Der er lavet en projektorganisering omkring udviklingen af det nye system inklusiv inddragelse af forskellige brugergrupper. På Videreuddannelsesregion Østs hjemmeside kan der findes opdateret information om projektet. Se yderligere via dette link: Uddannelseslæge.dk (laegeuddannelsen.dk)
Implementeringsplan:
Systemet uddannelseslæge.dk skal erstatte logbog.net og evaluer.dk fra d. 1. november 2022.
OBS! Al data overføres til uddannelseslæge.dk og gemmes med dobbelt backup, men placeres anderledes i det nye system.
Implementeringsplan:
Alle får direkte besked om login på det nye system.
Spørgsmål til projektet kan rettes til:
Projektleder Barbara Bøgsted Knudsen, bbk@regionh.dk telefon: 3866 9938, Region Hovedstaden
Projektleder Bertil Selde Krogh, berkro@rm.dk telefon: 3052 0517, Region Midtjylland
Vejledningsappen har ændret navn til Godvejledning.dk (marts 2022)
Mange uddannelseslæger og vejledere har haft glæde af appen "Vejledning", hvor vigtige dokumenter og links med betydning for den postgraduate videreuddannelse er samlet. Denne app erstattes nu af hjemmesiden godvejledning.dk. Første gang du går ind på hjemmesiden på din mobil, får du mulighed for at tilføje til din hjemmeskærm – hvorefter den fungerer fuldstændig som en app.
Hjemmesiden er opbygget som den gamle app, og du kan her finde oplysninger om samtaler, dokumenter, undervisning, kompetencevurdering og karrierevejledning af betydning for KBU, intro- eller hoveduddannelse.
Der er vedhæftet en one pager, der kan udskrives eller videregives til vejledere og uddannelseslæger.
Midler til sprogundervisning til udenlandsk uddannede læger (april 2022)
I Region Midtjylland er det muligt at søge om 10.000 kr. til medfinansiering af et sprogforløb for uddannelseslæger. Afdelingen skal selv betale det resterende beløb. Det er en betingelse, at de kommunale sprogtilbud er opbrugt og at enhedens uddannelseskoordinerende overlæge har godkendt forløbet. Afdelingen vælger selv udbyder. Ved interesse for ordningen kan man kontakte Maja Bertz eller Kasper Hedegaard Clausen i VUS og høre nærmere.
Der findes ikke et lignende tilbud med centrale midler i Region Nordjylland, men der er muligheder for medfinansiering til lignende forløb på de enkelte enheder.
Specialevalgsdag 2022 (april 2022)
Sæt kryds i kalenderen den 17. november 2022 (eftermiddag), hvor Region Midtjylland holder den tilbagevendende specialevalgsdag.
Dagen foregår på Aarhus Universitetshospital. Og vanen tro vil der være mulighed for at høre oplæg om specialevalg og efterfølgende besøge specialernes stande (se vedhæftede invitation).
Baggrundsnotat (September 2022)
Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret september 2022 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat - 2022" og "Bilag til baggrundsnotat - 2022").
holder den tilbagevendende specialevalgsdag.
Dagen foregår på Aarhus Universitetshospital. Og vanen tro vil der være mulighed for at høre oplæg om specialevalg og efterfølgende besøge specialernes stande (se vedhæftede invitation).
Baggrundsnotat (September 2022)
Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret september 2022 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat - 2022" og "Bilag til baggrundsnotat - 2022").
Referat:
Udvalget tog orienteringer til efterretning.
I forhold til specialevalgsdagen orienterede Christina fra YODA om, at de mangler nogle til at stå ved standen, da Christina selv er forhindret. Hun opfordrede til, at udvalget skulle adspørge deres afdelingerne om de har nogle yngre læger der vil melde sig til at stå for det.
at | der aftales dato, sted og eventuelt emner for næste møde. |
Næste uddannelsesudvalgsmøde afholdes den 30. marts 2022 i Randers kl. 12.00-15.00. Rikke står for at booke lokale.
Tilstede:
Svend Erik Østgaard (PKL, formand)
Lone Kirkeby (UAO, RH Gødstrup)
Torben Bæk Hansen (Cheflæge, RH Gødstrup)
Karl Jöhnk (UAO, HE Midt Viborg)
Steen Olesen (Cheflæge, HE Midt Viborg)
Bjørn Thorup (UAO, HE Midt Silkeborg)
Søren Fruensgaard (Specialeansvarlig overlæge, HE Midt Silkeborg)
Rikke Thorninger (UAO, RH Randers) (deltog virtuelt)
Claus Möger (UAO, Aarhus UH)
Sten Larsen (Cheflæge, Aarhus UH)
Stefan Teglhus Jensen (UAO, Aalborg UH)
Christian Pedersen (Cheflæge, Aalborg UH)
Ole Kristensen (UAO, RH Horsens)
Karsten Krøner (Cheflæge, RH Horsens)
Christina Frølich Frandsen (YODA)
Helle Østergaard, Videreuddannelsessekretariatet
Sofie Brøndum Kristensen, Videreuddannelsessekretariatet
Afbud:
Peter Toft (Cheflæge, HE Midt Silkeborg)
Anne Mette Sørensen (Uddannelsesansvarlig speciallæge, Aalborg UH)
Jan Duedal Rölfing (Uddannelse og simulation – midtsim)
Michael Kjeldager Tjørnild (Cheflæge, RH Randers)
Hans Peter Larsen (UAO, Hjørring)