at | dagsordenen godkendes |
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
Pkt. tekst
at | dagsordenen godkendes |
PKL byder velkommen.
UKO for Psykiatrien Region Nordjylland; Hanna Järnum Lilholt, deltager på dagens møde.
Dagsordenen er vedlagt som pdf.
Dagsordenen godkendes.
Der er et punkt under eventuelt: Kompetenceopnåelse og uddannelse i spiseforstyrrelser
at | udvalget følger op på relevante punkter fra mødet i marts 2023 |
Referatet er vedlagt som pdf.
Der følges op på punktet vedr. uddannelseslæge.dk. Der efterspørges, hvornår det bliver muligt at UAO kan få besked om at der er udfyldt en evaluering. Der spørges også indtil om det er meningen, at der er delay på, når de udfyldte evalueringer bliver tilgængelige for UAO'en.
VUS afklarer begge dele.
Update d. 24. oktober 2023:
Der arbejdes på at modulet, hvor UAO får besked om en udfyldt evaluering færdiggøres og udrulles. Det er dog ikke lige i umiddelbar fremtid, at man kan forvente denne feature, men den er dog planlagt.
Ift. det oplevede delay, så er det ikke meningen, at man som UAO skal opleve et delay på at evalueringerne bliver tilgængelige. Det burde ske fra minut til minut, og senest et døgn senere. Hvis man oplever delay, skal man sende en mail med en beskrivelse af problemet til supportteamet for Uddannelseslæge.dk for Videreuddannelsesregion Nord på email: vus@stab.rm.dk / uddannelseslaege@rm.dk
PKL orienterer om nyt.
Se bilag: Invitation til UAO-temadag
Vedlagt invitation fra DPS om deres temadag. Emnet er uhensigtsmæssige forløb. Der følger en opfordring til at deltage. Temadagen er kun for UAO'er.
D. 5. oktober blev der afholdt Specialevalgsdag i Aalborg. Hanna var med som repræsentant, og der var stor interesse for specialet. Psykiatrien var desuden repræsenteret af to uddannelseslæger på plenumoplæggene, hvilket var en stor succes.
MUK2023: Helt overordnet var det tre gode dage med fokus på medicinsk pædagogik, og det var en styrke, at det blev afholdt i en dansk kontekst.
På årsmødet for Region Midtjylland senere på året, vil man samle op på deltagelsen i MUK2023, og PKL vil bede deltagerne om at bidrage med input/erfaringer fra konferencen.
Der afholdes pt. UOA-kursus, hvor Psykiatrien har tre deltagere tilmeldt. PKL er med som observatør i kraft af rollen som UKO.
Hvis der er UAO'er, som endnu ikke har været på kurset endnu, så er der en opfordring til at deltage. Det er et meget lærerigt kursus.
Revisionen af den Lægelige Videreuddannelse: Her indsendte Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse et høringssvar ultimo august. Der er en forventning om at Sundhedsstyrelsen præsenterer den endelige rapport til ministeriet i slutningen af oktober. Det vides endnu ikke, hvornår man forventer, at det konkrete arbejde med revisionen påbegyndes, men arbejdet kommer til at læbe over de nsæte år. Revisionsrapporten, som er forholdsvis ukonkret ift. den praktiske implementeringsproces, har bl.a. fokus på generalister vs. specialister, tættere samarbejde med de beslægtede specialer, og hvad skal man kunne uanset speciale. Generelt bliver det spændende at følge, hvordan det kommer til at påvirke det psykiatriske speciale. Der vil skulle udarbejdes nye specialebeskrivelser, og de kommer til at danne baggrund for målbeskrivelse, uddannelsesprogrammer osv., og man må forventet at det bliver en stor opgave for uddannelsesteamsene. Uddannelsesudvalget under DPS kommer til at skulle stå for arbejdet, men det er vigtigt at bidrage til dette arbejde.
at | udvalget tager orienteringen til efterretning. |
NYT FRA VUS
Opslåede og besatte introduktionsstillinger (Oktober 2022)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2022 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger 2022). Tallene for 2022 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.
Fleksibilitet i antal i-stillinger (Oktober 2022)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2022, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2022). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Kl. Genetik |
Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Oftalmologi |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning) | Kl. Mikrobiologi |
Specialevalgsdag 2023 (april 2023)
I samarbejde med Videreuddannelsesregion Nord afholder Region Nordjylland i år specialevalgsdag for medicinstuderende og yngre læger. Specialevalgsdagen afholdes torsdag den 5. oktober 2023 kl. 15.15 – 18.30 på Aalborg Universitetshospital. I må allerede nu meget gerne sætte kryds i kalenderen.
PKL'er og UKO'er vil i den nærmeste fremtid modtage link til tilmelding samt program for dagen.
Hvis der er spørgsmål, kan I kontakte Maria Jul i Region Nordjylland (maria.jul@rn.dk)
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (April 2023)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2023 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2023). Tallene for 1. halvår 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Dimensioneringsplan 2024-2025 (august 2023)
Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny dimensioneringsplan for 2024-2025 (vedhæftet som bilag). Antallet af hoveduddannelsesforløb øges på landsplan fra 1.090 forløb (2023) til 1.140 forløb i 2024-2025. Øgningen sker inden for 13 specialer, hvoraf der dog ikke sker øgning af dimensioneringen i gynækologi og obstetrik, klinisk genetik og intern medicin: geriatri i Videreuddannelsesregion. Derudover øges ratioen for introduktionsforløb for fem specialer. Uddannelsesudvalgene i specialer med ændret dimensionering arbejder på opdatering af de lægefaglige indstillinger.
Inspektorrapport Regionspsykiatrien Gødstrup, Pykiatrien Region Midtjylland havde d. 13. juni 2023 et rutine inspektorbesøg. UAO Robert Bering/PKL Zywia Brouer giver et oplæg på dagens møde med fokus på erfaringer fra inspektorbesøget. Inspektorrapporten og SST kommentarer er vedlagt som bilag.
Konstitueret UAO/cheflæge Robert giver et oplæg (se vedhæftede præsentation) omkring inspektorrapporten. Sidste inspektorbesøg var i 2014, og der er siden sket en flytning fra Herning til Gødstrup. Man har desuden oplevet, at det har været svært at få besat UAO-stillingen på afdelingen. Tilsammen har dette betydet, at uddannelsesmiljøet på afdelingen har været udfordret.
Inspektorrapporten viser at både afdelingen og inspektorerne scorer 9 temaer utilstrækkelig. Begge scorer medicinsk ekspert, kommunikator, leder/administrator, sundhedsfremmer, konferencens læringsværdi, lærings og kompetencevurdering, arbejdstilrettelæggelse og læring-miljøet utilstrækkelig. Inspektorerne scorer introduktion tilstrækkelig, da der siden selvevalueringen er indført systematik i introduktionen, mens professionel scores utilstrækkelig. De øvrige temaer scores tilstrækkelig.
Inspektorerne opstiller efter aftale med afdelingen følgende indsatsområder:
1. Gensidig dialog og inddragelse af UKYL og yngre læger ved fremtidige handleplaner. Forslag: Genetablere og opkvalificere fora til dialog og drøftelse med deltagelse af UKYL, speciallæger og yngre læge repræsentanter.
2. Prioritere uddannelse, øge vejlederkompetencer og sikre systematisk kompetence-vurdering og uddannelsesplaner.
Forslag: Fuldtidsansat UAO eller opgradering af UKYL og inddragelse af UKO.
3. Prioritere supervision og kompetenceudvikling af medicinsk ekspert.
Forslag om: Sikre gennemførsel af de i handleplanen beskrevne udviklingstiltag.
På baggrund af de udfordringer rapporten anfører vedrørende afdelingens uddannelse, ønsker Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, at Psykiatrien udarbejder en handleplan for forbedringer på baggrund af inspektorbesøget. Dette med henblik på at hjælpe Psykiatrien med opfølgning på rapporten.
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
De tilstedeværende afdelinger giver en kort gennemgang af relevante uddannelsesmæssige forhold.
ADA:
AFP:
Funktioneller lidelser:
Regionspsykiatrien Midt:
Regionspsykiatrien Gødstrup:
Regionspsykiatrien Horsens:
Almenpsykiatrisk afdeling Syd:
Almenpsykiatrisk afdeling Nord:
Status på uddannelsesprogrammer
Der skal være godkendte uddannelsesprogrammer for alle opslåede uddannelsesforløb.
Alle uddannelsesprogrammer skal godkendes af Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP) og skal revideres ved behov (fx ved omstrukturering, sammenlægninger o. lign.), og som minimum hvert 3. år.
Tidsplan for videre proces
Videreuddannelsessekretariatet (VUS) opfordrer til, at uddannelsesudvalget opstarter proces for udarbejdelse/revidering af uddannelsesprogrammer, fastsætter deadlines og aftaler, hvorvidt de har behov for skrivemøder, hvor de kan få rådgivning fra VUS.
PKL og UAO'er er velkommen til at kontakte VUS ved behov for sparring ift. udfærdigelse af uddannelsesprogrammerne.
Link til skabelon for uddannelsesprogrammer
https://www.videreuddannelsen-nord.dk/postgraduat-klinisk-lektor/uddannelsesprogrammer/
Forud for mødet har Kasper Clausen fra VUS udsendt status på uddannelsesprogrammerne til de respektive afdelinger, som mangler at færdiggøre deres programmer. Der mangler primært programmer til de forløb, som ligger i Region Nordjylland (eller som er på tværs af de to driftsregioner) Det aftales på mødet, at man vil sigte mod at få godkendt de resterende programmer i UGUP på deres møde i december, og derved er fristen for at indsende de respektive del-programmerne til VUS d. 15. november.
Helle (VUS) sørger for at sende dato for frist ud til de involverede afdelinger i umiddelbar forlængelse af mødet.
at | udvalget drøfter og indstiller den nye fordeling af introduktionsstillinger jf. nyeste dimensioneringsplan for 2024-2025. |
Umiddelbart før sommeren udkom Sundhedsstyrelsens nyeste dimensioneringsplan for 2024-2025.
Psykiatrien i Videreuddannelsesregion Nord opdimensioneres til minimum 70 og maksimum 112 introduktionsstillinger mod de nuværende min. 63,8 og maks. 102 introduktionsstillinger.
Fordelingen af introduktionsstillinger mellem de to driftsregioner er aktuelt fordelt med 1/3 til Region Nordjylland og 2/3 til Region Midtjylland, og derved kan fordelingen af de yderligere i-stillinger fordeles ligeligt mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Selve fordelingen af introduktionsstillinger internt i regionerne er en opgave, som de psykiatriske stabe selv står for.
Følgende fordeling af introduktionsstillinger for Region Midtjylland:
Ansættelsessted | Nuværende antal introduktionsårsværk 2023 | Fremtidigt antal introduktionsårsværk 2024-2025 | ||
Min. | Max. | Min. | Max. | |
Randers | 6 | 10 | 6 | 11 (+1) |
Midt | 7 | 11 | 7 | 12 (+1) |
Horsens | 6 | 10 | 6 | 11 (+1) |
Gødstrup | 6 | 10 | 6 | 11 (+1) |
AfP | 7 | 11 | 8 (+1) | 12 (+1) |
ADA | 8,5 | 12 | 11 (+2,5) | 13 (+1) |
Afd. R | 2 | 4 | 3 (+1) | 5 (+1) |
Total | 42,5 | 68 | 47 | 75 |
Følgende fordeling af introduktionsstillinger for Region Nordjylland:
Ansættelsessted | Nuværende antal introduktionsårsværk 2023 | Fremtidigt antal introduktionsårsværk 2024-2025 | ||
Min. | Max. | Min. | Max. | |
Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord (Brønderslev) | 7 | 11 | 8,0 | 12,0 |
Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd | 14,3 | 23 | 15,0 | 25,0 |
Total | 21,3 | 34 | 23 | 37 |
Vedhæftet er udkast til ny lægefaglig indstilling for introduktionsstillinger. Udvalget bedes forud for mødet orientere sig i vedhæftede, og bringe evt. kommentarer op på mødet mhp. at udvalget endeligt indstiller til godkendelse i Det Regionale Råd for Læger Videreuddannelse
Udvalget accepterer vedlagte udkast og indstiller den nye fordeling af introduktionsstillinger til endelig godkendelse i DRRLV. VUS sørger for videre proces.
at | udvalget drøfter og indstiller en ny fordeling af hoveduddannelsesstillingerne fremadrettet. |
Umiddelbart før sommeren udkom Sundhedsstyrelsens nyeste dimensioneringsplan for 2024-2025.
Psykiatrien i Videreuddannelsesregion Nord opdimensioneres til 28 hoveduddannelsesforløb årligt fra nuværende 25,5.
Der er i Videreuddannelsesregion Nord en ambition om, at man tilstræber at årsværkene mellem de to driftsregioner er fordelt med 1/3 til Region Nordjylland og 2/3 til Region Midtjylland – dette gælder både for årsværkene i hoveduddannelse og introduktionsuddannelse. I samarbejde med PKL har det været igangsat en proces for fordelingen af de ekstra stillinger med respekt for førnævnte tilstræbelse mellem de to driftsregioner, som er beskrevet nedenfor.
For hoveuddannelsesforløbene i psykiatri har den hidtidige fordelingen af årsværkene mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland været 3/4 til RM og 1/4 til RN, altså en skævvridning af den tilstræbte fordeling.
Eksisterende fordeling af hoveduddannelsesstillinger mellem regionerne er:
Driftsregion | Årsværk | Antal forløb | Fordeling i % |
Region Midtjylland | 76 | 19 | 75% |
Region Nordjylland | 26 | 6,5 | 25% |
Total | 102 | 25,5 | 100% |
Dette har imidlertid været en aftale mellem de to regioner for en periode, hvor Region Midtjylland har haft større succes med at besætte forløbene. Aftalen har dog altid haft målet, at Region Nordjylland med tiden skulle have stillingerne retur, evt. når de selv kunne besætte forløbene, så fordelingen igen kunne ramme ca. 1/3 vs. 2/3.
Med opdimensioneringen på 2,5 hoveduddannelsesforløb er der mulighed for at opnå fordelingen på 1/3 til Region Nordjylland. Region Midtjylland besætter stadig flere forløb end Region Nordjylland, men i og med at specialet er blevet opdimensioneret kraftigt over de sidste år, så kan Region Midtjylland heller ikke følge med i besættelsen af hoveuddannelsesforløb, og derved vil ekstra forløb til Region Midtjylland ikke give mening på nuværende tidspunkt. Placerer man derimod de 2,5 forløb i Region Nordjylland nu, undgår man senere at skulle tage forløb fra Region Midtjylland for at give tilbage til Region Nordjylland.
Ændringen, hvor Region Nordjylland opdimensioneres med 2,5 hoveduddannelsesforløb:
Driftsregion | Årsværk | Antal forløb | Fordeling i % |
Region Midtjylland | 76 | 19 | 67,9% |
Region Nordjylland | 36 | 9 | 32,1% |
Total | 112 | 28 | 100% |
Efter aftale med PKL har ovenstående ændring har været i høring hos afdelingerne i Region Nordjylland gennem Psykiatrien Region Nordjylland, og der er ikke modtaget dissens fra disse. Den endelige forslag til fastlæggelse af de 2,5 forløb i Region Nordjylland er følgende:
Opslag hvert år:
Opslag hvert andet år (dette forløb er i forvejen i opslag hvert andet år):
Forud for mødet bedes UAO'er og UALO'er drøfte punktet lokalt med afdelingsledelserne. Dette gælder specifikt afdelingerne i Region Midtjylland, således der sikres ledelsesmandat til at indstille fordelingen til godkendelse i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Udkastet til den nye lægefaglige indstilling for hoveduddannelsesforløbene er vedhæftet.
Den videre proces
Såfremt der opnås enighed på mødet omkring fordelingen af de 2,5 hoveduddannelsesforløb, så vil VUS sende den nye lægefaglig indstilling og høringsbreve til hospitalerne, hvad angår de økonomiske konsekvenser. Såfremt der ikke fremsendes dissens ifm. høringen vil forslaget til ny fordeling og ny lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen i psykiatri bliver sendt til behandling og godkendelse i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 7. december 2023.
Udvalget accepterer vedlagte udkast og indstiller den nye fordeling af hoveduddannelsesforløb til endelig godkendelse i DRRLV. VUS sørger for videre proces.
UAO Trine Dürr Grue vil give en kort rundvisning med fokus på uddannelse. Denne placeres, når det passer ind.
I løbet at 2023 og 2024 implementeres en ny 360 graders feedback spørgeramme for hoveduddannelseslæger i sen hoveduddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.
Den nye spørgeramme har fokus på ledelse.
Med henblik på den bedst mulige implementering af den nye 360 model i psykiatri bedes udvalget videndele og drøfte, hvordan de forskellige afdelinger planlægger at arbejde med den nye model.
Det kan bl.a. være ift. uddannelse af facilitatorer, antal gennemførte supervisioner, implementeringplan for afdelingerne (Zywia) eller helt andre ideer eller udfordringer udvalget oplever at stå overfor ifm. den nye model.
Til punktet er vedlagt
- Informationsmateriale om den nye model til uddannnelsesgivere
- Informationsmateriale til hoveduddannelseslægerne
- Skabelon til udviklingsplan
- Den nye spørgeramme
Psykiatrien indgår nu i den oprindelige 360 graders spørgerammen og alle afdelinger har gennemført første runde af evalueringerne. Udvalget drøfter erfaringerne med dette.
Det nye spørgeramme har til formål at evaluere H2 læger i deres ledelseskompetencer
Der udbydes kurser til uddannelse af facilitatorer til den nye spørgeramme. At være udannet som facilitator er en vigtig post og en kompetence, man kan tage med sig videre.
PKL opfordrer afdelingerne til at gå hjem på de respektive afdelinger og finde ud af, hvor mange H2-læger, der er ansat i den næste periode mhp. at afklare, hvor mange facilitatorer, der er behov for at uddanne. Det er nemlig muligt at have facilitatorer på tværs af matriklerne, hvis man f.eks. ikke har et stort antal H-læger. Meld tilbage til PKL.
Gevinsten ved overlevering
Videreuddannelsessekretariatet oplever, at et stigende antal specialer formaliserer overdragelse mellem delansættelser i forbindelse med skift fra én af deling til den næste. Overdragelsen giver anledning til, at uddannelseslægen i samarbejde med den afgivende afdeling reflekterer over status for egen kompetenceopnåelse og dermed særlige indsatsområder eller interesser, der skal understøttes i overgangen fra én afdeling til en anden. Overdragelsen giver desuden den efterfølgende afdeling de bedste betingelser for at forberede modtagelsen af den nye uddannelseslæge og lave en relevant uddannelsesplan.
Nedenfor er det beskrevet, hvordan udvalgte specialer gør ift. formaliseret overdragelse. Listen er ikke udtømmende og er ment som inspiration.
Urologi (se bilag):
Nedenstående processer sker med samtykke fra uddannelseslægen.
Den afgivende UAO sender fire måneder før skift til ny afdeling følgende materialer til den modtagende UAO:
1. seneste uddannelsesplan,
2. 360 graders handleplan,
3. Opdateret OP-liste,
4. Opdateret CV,
5. seneste evaluering fra vejlederforum.
Herefter udpeges der en ny hovedvejleder til uddannelseslægen af den modtagende UAO. Den afgivende UAO indkalder til et videomøde med den modtagende UAO (evt. ny/gammel hovedvejleder). Dette videomøde placeres tre måneder før skift til ny afdeling. På selve overdragelsesmødet tages der referat, som efterfølgende sendes til HU-lægen samt den nye hovedvejleder. Se vedhæftede powerpoint for referatskabelon.
Dermato venerologi:
Ved skift mellem hospitalsafdelinger sker overleveringssamtalen 3 måneder forud for afdelingsskift på initiativ fra afgivende uddannelsesafdeling/praksis. I forbindelse med skift mellem en hospitalsafdeling og en praksis planlægges overleveringssamtalen i stedet ½-1 måned forud for skiftet. Foruden uddannelseslægen selv er de to involverede UAO'er/tutorlæger tilstede. Overleveringen foregår mundligt, mens parterne tager egne noter. Uddannelseslægen afgiver skriftligt samtykke forud for samtalen. Der er (indtil videre) fokus på kompetencer ift. medicinsk ekspert. Overleveringssamtalen varer mellem 10 og 15 min.
Kirugi:
Indenfor kirugi er der ikke udarbejdet en skabelon for overlevering. Uddannelseslægen bedes dog have en kompetenceoversigt med til samtalen, så det er muligt at belyse hvilke kompetencer, der mangler, og hvilke der er opnået. Omdrejningspunktet for samtalen er at afklare, hvorvidt uddannelseslægen er på rette vej. Herunder hvordan vedkommende indgår i afdelingen, og om der er særlige opmærksomhedspunkter. VUS udarbejder oversigt over, hvilke uddannelseslæger, der er i rotation, samt booker lokaler og sender invitation til UAO og uddannelseslægen om den fremtidige samtale. Samtalen placeres 1-3 måneder før skift. Der tages ikke referat, men der kan tages egne noter. Samtalen varer ca. ½ time.
Neurologi:
Overleveringen mellem delansættelserne foregår ved, at den afleverende UAO skriver en kort mail om, hvilke af de forventede kompetencer, der er opnået og andre eventuelle nyttige oplysninger (nogen udfylder et skema om uddannelseslægen) og sender det til modtagende UAO. Uddannelseslægen orienteres om indholdet og sættes cc på mailen. Det sker, når den tidsmæssige del af opholdet godkendes og ikke ved sideansættelserne.
Gyn-obs (Vedhæftet skema):
Uddannelseslægen udfylder i samarbejde med vejleder en samtykkeerklæring om, at UAO på den afgivende og modtagende afdeling må drøfte uddannelsesforløbet. Af samtykkeerklæringen fremgår det tydeligt, at uddannelseslægen har mulighed for at sige nej. Overleveringen foregår mundtligt umiddelbart efter de halvårlige møder i det specialespecifikke uddannelsesudvalg. UAO'erne forholder sig i overleveringen til alle lægeroller, men er særligt opmærksomme på de områder, hvor der er behov for forbedring.
Nefrologi (Vedhæftet skema):
Specialet har primo 2021 indfaset en skabelon til overleveringssamtaler, som er kvalificeret af uddannelseslæger fra specialet. Skabelonen understøtter en ensartet struktur for overleveringssamtaler. Det er som udgangspunkt hovedvejleder fra den afgivende afdeling, der er ansvarlig for at sikre overdragelse. De vejledere som har brugt skabelonen, er positive og tilkendegiver, at skabelonen er med til at understøtte h-lægernes selvrefleksion, samtidig med at overdragelsessamtalen gør det lettere for den modtagende afdeling at fortsætte uddannelsen.
Punktet er ment som et reflektionspunkt til udvalget og udvalgte kan overveje om det kan være noget, som vil give mening for specialet.
Udvalget overvejer og drøfter om der er potentiale i det for psykiatrien.
Drøftelserne går på:
Man enes om at gå hjem og se på, om det kan afprøves, og så samles der op på det næste gang. Her kan udvalget så drøfte, om det har været relevant.
at | udvalget drøfter status på forskningstræningsprojekterne |
Under punktet er der mulighed for at drøfte hvordan hver afdeling oplever status på forskningstræningsprojekterne, f.eks. med udgangspunkt i følgnede:
De enkelte afdelinger udveksler erfaringer med forskningstræningen. Der er ikke umiddelbare problemer med at få det gennemført, og der er fleksibilitet ift. tidspunkt og valg af projekter. Det tyder heller ikke på, at der er udfordringer med at finde forskningstræningsvejledere til uddannelseslægernes projekter. Udvalget enes om, at man vil understøtte hinanden, hvis der er behov for det. Man kan altid kontakte afdelingernes UAO'er, hvis man har behov for sparring o.l.
På Videreuddannelsen findes en vejledning til forskningstræningen: Forskningstræning - Videreuddannelsesregion Nord (videreuddannelsen-nord.dk)
Punkt vedr. kompetenceopnåelse og uddannelse i spiseforstyrrelser: Udvalget drøfter punktet på baggrund af en henvendelse til PKL.
For Region Midtjyllands forløb forholder det sig således, at H7 kompetencen, som omhandler spiseforstyrrelse, altid ligger hos ADA, hvor uddannelseslægen kommer i et fokuseret ophold ved Center for Spiseforstyrrelse. Fremadrettet får ADA en ambulatoriefunktion, som gør det muligt at opnå kompetencen i ambulatoriet. PKL og Mette T. drøfter sagen videre for Midtjylland.
For Region Nordjylland ligger opnåelsen af H/ kompetencen hos Almenpsykiatrisk afdeling Syd.
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
Næste møde afholde d. 9. april 2024. Mødet afholdes virtuelt.
Punkter til næste møde:
Videre drøftelse af overdragelse mellem delansættelser
Tilstede:
Tilstede:
Zywia Brouer, PKL og UKO for Region Midtjylland
Thea Færch Grønfeld, UALO, Regionspsykiatrien Horsens
Trine Grue, UALO, Regionspsykiatrien Midt
Mette Viller Thorgaard, UALO, Afdeling for Depression og Angst, AUH Psykiatrien
Robert Bering, UALO Cheflæge, Regionspsykiatrien Gødstrup
Josif Naumovski, UAO, Almenpsykiatrien Nord, Brønderslev
Mads Leth, UKYL, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien
Josefine Bruun Jensen, UKYL, Funktionelle Lidelser, AUH
Nanna Leach Glintborg, UKYL, Afdeling for Depression og Angst
Amalie Grooss, UKYL, Afdeling for Depression og Angst
Sissel Esbjerg Jakobsen, UKYL, Regionspsykiatrien Midt
Maja Braad Kirkegaard, UKYL, Regionspsykiatrien Midt
Signe Riemer Friis, UKYL, Regionspsykiatrien Midt (Silkeborg)
Markus Lind Østermark, UKYL, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien
Amir Sadeghilari, UKLY, Regionspsykiatrien Gødstrup
Linda Nielsen, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien
Peter Møller Andersen, UAO, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien
Hanna Järnum Lilholt, UKO for Psykiatrien Region Nordjylland
Helle Østergaard, Videreuddannelsessekretariatet (referent)
Afbud:
Lone Jensen, ledende overlæge, Ældrepsykiatrien, Almepsykiatrisk afd. Nord, Brønderslev
Signe Kirk Dahl, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien
Lise Gormsen, UAO, Funktionelle Lidelser, AUH
Christian Noe, UKYL, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien
Amy Petersen, UKYL, Almenpsykiatrisk afdeling Syd, Aalborg
Helle Mereweather, UKYL, Regionspsykiatrien Horsens
Evelina Jurgelevic, UAO, Almenpsykiatrien Syd, Aalborg
Ida Kattrup, UAO, Almenpsykiatrien Syd, Aalborg
Rasmus Skaarenborg Hjuler, UALO, Retspsykiatrisk afdeling, AUH Psykiatrien
Balasz Gustav Sari, UKYL Almenpsykiatrien Nord, Brønderslev
Sara Boelt Søgård Larsen, UKYL, Almenpsykiatrien Syd, Aalborg
Anders Lindelof, UALO Regionspsykiatrien Randers
Eliza Kisielinska, UKYL, Almenpsykiatrien Syd, Aalborg
Inge-Alice de Miranda, UAO, Afdeling for Depression og Angst, AUH Psykiatrien
Martin Andreas Jarl, UKYL, Retspsykiatrisk afdeling, AUH Psykiatrien
Daniel Rabjerg Barrit, UKYL, Regionspsykiatrien Horsens