Samfundsmedicin - Uddannelsesudvalg 22. november 2021 (Referat)

Temadrøftelse med deltagelse af enhedens UKYL fra specialet. Hvis en enhed ikke har en UKYL, opfordres der til, at en repræsentant for uddannelseslægerne deltager i temadrøftelsen.

Program for temadrøftelsen

Uddannelsesudvalget har tidligere drøftet, hvordan der kan arbejdes med kvalitetssikring i den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse. På mødet lægges op til en drøftelse af tre forskellige emner, der knytter sig til emnet.

kl. 9.00-9.10 Velkomst og rammesætning

kl. 9.10-10.00 1. emne: Hvordan kan specialet arbejde bedre med (selv-)evaluering, nu hvor inspektorbesøgene kommer mere sjældent?

Hver enhed forventes at holde 5 minutters mundtligt oplæg, der beskriver, hvad gør afdelingerne selv på nuværende tidspunkt, og hvad kan vi hensigtsmæssigt systematisere og samarbejde mere om i fællesskabet?

På baggrund af oplæggene vil der være en drøftelse af, om der skal arbejdes med fælles tiltag på tværs af enhederne i specialet.

Kl. 10.00-10.25 2. emne: Evaluering af uddannelsesdagene.

Alle deltagere bedes hjemmefra have forberedt sig på at kunne nævne tre positive ting ved uddannelsesdagene og én ting der kan forbedres/er en udfordring.

På bagrund af tilkendegivelserne fra deltagerne lægges der på mødet op til en drøftelse og evaluering af uddannelsesdagene, som videregives til arrangørerne af uddannelsesdagene.

Kl. 10.25-10.50 3. emne: Karrieredage, hvordan skal vi bruge dem fremadrettet?

Der har netop været afholdt karrieredag i Aalborg. Der lægges på mødet op til en åben dialog om emnet. Der kan tages udgangspunkt i spørgsmålene:

Kan vi bruge karrieredagene til rekruttering ind i specialet?

Hvordan profilerer vi specialet i forhold til vores kolleger i andre specialer?

kl. 10.50-11.00 Afslutning og evaluering af temadrøftelsen

1. emne: Hvordan kan specialet arbejde bedre med (selv-)evaluering, nu hvor inspektorbesøgene kommer mere sjældent?

Fra Socialmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital blev der orienteret om, at vejledergruppen holder møde hver tredje måned, uddannelsesforum for yngre læger én gang om måneden, og man skal have inspektorbesøg i starten i næste måned. Der er pt. fire uddannelseslæger i specialet og der er også almen medicinske uddannelseslæger i afdelingen, som er en del af læringsmiljøet. På enheden arbejdes med blandt andet med refleksionskurser.

Fra Styrelsen for Patientsikkerhed blev der orienteret om, at enheden i Syddanmark for tiden er ledelsesmæssigt og lægefagligt knyttet til enheden i Videreuddannelsesregion Nord. Da der ikke er samfundsmedicinsk speciallæger fastansat i Syddanmark, er det nødvendigt, at der er et særligt skarpt fokus på læringsmiljøet for uddannelsesstillingerne i Syddanmark. Her arbejdes blandt andet med introuge ved anden enhed med speciallæge, fælles uddannelsesdage, ugentlige fælles lægemøder og fælles møder for flere faggrupper, faste uddannelsesmøder med mere alt sammen på tværs af enhederne i organisationen. Der arbejdes fokuseret på dels at opstille relevante rammer og dels følge op på, om de opstillede rammer understøtter det forventede. Der arbejdes med de samme tiltag for enheden i Videreuddannelsesregion Nord. Her gør tilstedeværet at speciallæger det ydermere nemmere at have løbende opfølgning på uddannelseslægerne. Generelt gælder for styrelsens arbejde, at der er mange underområder eller emner, man som uddannelseslæge kan dykke ned. Der er også nogle generelle ting, som eksempelvis telefonvagt som alle uddannelseslægerne kommer forbi.

Fra Styrelsen for Patientklager blev der orienteret om, at man ligesom hos Styrelsen for Patientsikkerhed har en mangfoldig personalegruppe, hvor uddannelseslægerne lære at samarbejde med mange forskellige faggrupper. Her er man et forholdsvist lille kontor, hvor lægerne er organisatorisk forankret, hvilket gør, at man som uddannelseslæge er tæt på sin vejleder og andre lægekolleger. Det, at man er en lille enhed, kommer også til udtryk ved, at der måske ikke er samme systematik som ved større enheder omkring fælles møder mm. Der afholdes faste uddannelsesmøder hver 14. dag og de strukturerede vejledersamtaler. I dagligdagen er der en tæt dialog både i lægegruppen og med de andre faggrupper. Fordelen ved et lille sted er, at man er tæt på hinanden, men der kan også være den udfordring, at man ikke opdager eller tør fortælle om uhensigtsmæssigheder i strukturen, fordi man er så tæt. Uddannelseslægerne har givet udtryk for, at de godt kunne ønske sig noget struktureret fagligt fællesskab med de andre samfundsmedicinske uddannelsesenheder. Dette for at have blikket for bredden i det samfundsmedicinske speciale.

Fra Sociallægeinstitutionen blev der i forlængelse af de øvrige orienteret om, at det er et lille sted, hvor der som udgangspunkt er ansat 5 speciallæger og så én nogle gange to uddannelseslæger. I sådan en setting, giver det ikke mening at lave journal clubs eller lignende. Som uddannelseslæge træder man måske mere ind og bliver en del af gruppen af læger. Det har nogle fordele, men kan måske også være en udfordring, hvis man som uddannelseslæge eksempelvis ikke føler, man kan komme til orde. Der er rigtig gode muligheder for at kunne arbejde med det socialmedicinske, men det kan være svært at finde relevante opgaver indenfor det administrative medicin. Enheden er opmærksom på, at selv om de altid får gode evalueringer, så kan der være et bias i forhold til at uddannelseslægerne føler sig som "en del af familien".

Fra Afdelingen for folkeundersøgelser blev der orienteret om, at enheden er meget lille med to speciallæger og typisk én uddannelseslæge. Størrelsen og nærheden i opgaven gør, at uddannelseslægerne ikke har opgaver, som speciallægerne ikke kender til. Der er formaliserede møder én gang om måneden, hvor der tales uddannelse, men rigtig meget håndteres i det daglige samarbejde og i en daglige sparring.

Fra Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering blev der orienteret om, at man er en forholdsvis stor afdeling for samfundsmedicinere. Der er derfor også en struktur, hvor UKYL og UKO mødes fast med ledelsen og får diskuteret uddannelse, forskellige relevante tematikker og udfordringer. Der afholdes også 3-timers møder og de sædvanlige faste møder i lægegruppen med fagligt fokus. I enheden er der heldigvis ikke problemer, og der er et stort fokus på uddannelse. Men når man arbejder systematiseret og fokuseret med at evaluere og drøfte uddannelse, dukker der naturligt forskellige ting op. Der arbejde struktureret med en model, hvor en udfordring skal beskrives, og det skal aftales hvem skal gøre noget og hvordan skal en forandring komme til udtryk. Det seneste år er der brugt en del tid på at beskrive de kliniske vejlederes opgaver. På enheden arbejdes endvidere med et særligt fokus på karrierevejledning både i forhold til de forholdsvis mange introduktionslæger, som afdelingen har og i forhold til de øvrige uddannelseslæger. Der er således et fokus på, at man som uddannelseslæge både kan og skal uddanne sig og udvikle sig, også efter man har opnået specifik kompetence. Der er stor forskel på, hvor aktive uddannelseslægerne selv er i dette.

Der var en generel drøftelse i gruppen af udfordringerne ved, at der ikke er samfundsmedicinske speciallæger ansat, der hvor specialet har uddannelsesstillinger. Det er godt og vigtigt, at andre faggrupper spiller en aktiv rolle i uddannelsen af speciallæger i samfundsmedicin, men det er også vigtigt at fastholde specialets lægefaglige fokus. Gruppen var enige om, at det er afgørende, at det er muligt at se, at uddannelseslægerne i specialet også dygtiggør sig i kernefagligheden i specialet.

Der var en generel drøftelse i gruppen af to niveauer for selvevaluering. Niveau ét hvilke tiltag arbejder man med, og andet niveau hvordan tjekker man op på, om kvaliteten i de tiltag man arbejder med er gode nok.

Der var en generel drøftelse i gruppen om, at uddannelseslægerne ikke gider blive behandlet dårligt. Det er vigtigt, at der er rollemodeller, som uddannelseslægerne kan se på og efterligne og det er vigtigt for speciallægerne at være bevidste om, at de er rollemodeller for de uddannelseslæger, der er på vej.

Det blev fra uddannelseslægernes side gjort opmærksom på, at det jo kan være svært at evaluere sit eget forløb, fordi man kender jo kun sit eget forløb i dybden. Derfor er det vigtigt, at der er en form for overordnet blik for, hvad der virker, så der ikke kun er fokus på, om en given metode bliver brugt af alle.

Der var en drøftelse i gruppen omkring størrelse på enheden, og hvilken betydning dette har for læringsmiljøet. I en lille enhed er det måske nemmere at være i "mesterlære" og være tæt på sin vejleder. Så kan der være udfordringer, hvis kemi eller samarbejde mellem uddannelseslægen og speciallægen er udfordret. I en større enhed er det nemmere, at lave strukturerede læringsrum som eksempelvis journal clubs, fordi der på en anden måde kan arbejdes med læringsmulighederne i en gruppe af uddannelseslæger.

Der var en drøftelse af sigtet med uddannelsen af en speciallæge. Her var der enighed om at sigtet skal være på uddannelse i specialet og ikke uddannelse til en bestemt enhed. Der er som i alle specialer en naturlig udvikling over tid. Det er derfor også vigtigt, at der i specialet kontinuerligt tales om og følges op på om den faglige retning i specialet er rigtig. Her var der en opmærksomhed, at det at have uddannelseslæger i en afdeling også er en udviklingsmulighed for afdelingen, da uddannelseslægerne kommer med ny viden og input fra kurser, andre afdelinger osv.

Der var i gruppen en drøftelse af, at det er vigtigt, at uddannelseslægerne har (og påtager sig) et stort ansvar for egen læring og udvikling. Uddannelsen til speciallæge er en krævende uddannelse og det er vigtigt at speciallægerne som rollemodeller og vejledere og i karriererådgivningen har et fokus på dette. Fra uddannelseslægerne i gruppen blev det tilkendegivet, at det også giver energi og lyst til mere, når og hvis man kan mærke, at en ekstra indsats også bliver påskønnet.

Der var en opmærksomhed i gruppen på, om evalueringsmetoder som eksempelvis et inspektorbesøg ser de gode læringsmæssige ting, der sker eller i højere grad fanger struktur og organisering (eksempelvis om der er et opdateret uddannelsesprogram).

2. emne: Evaluering af uddannelsesdagene

Der var en drøftelse i gruppen af, hvordan og i hvilken udstrækning det giver mening, at gruppen af speciallæger deltager i uddannelsesdagene. Der var enighed om, at hvis dagsordenen og indholdet på dagen er rettet mod det, giver det rigtig god værdi både for uddannelseslægerne og for speciallægerne at deltage. Der var en opfordring til at målrette programmet, således at emnerne før middag måske var særligt målrettet uddannelseslæger og programmet efter middag er rettet mod, at speciallæger deltager.

Det blev drøftet, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis ledelsen eller en speciallæge på den enhed, der afholder uddannelsesdagen, deltager planlægningen af dagen. Hermed kan der arbejdes for at sikre, at der med udgangspunkt i den enkelte enheds arbejdsområde kommer et mere tydeligt fokus på den samfundsmedicinske faglighed.

Der var enighed i gruppen om, at hvis er den rette tyngde i programmet, og når det er aftalt her i uddannelsesudvalget, så vil uddannelsesudvalget arbejde for, at de selv og eventuelle kolleger prioriterer at deltage.

3. emne: Karrieredage, hvordan skal vi bruge dem fremadrettet?

Der var enighed om, at det er vigtigt, at specialet er til stede ved karrieredagene, og at samfundsmedicin har en tydelig profil. Der var enighed om, at det vil være en god ide, hvis materiale og eventuelle tanker for arrangementet bliver samlet og gemt et fælles sted.

Emnet tages op på næste uddannelsesudvalgsmøde, med henblik på at forberedelse af karrieredagen efteråret 2022.

Afslutning og evaluering af temadrøftelsen

På næste møde i uddannelsesudvalget lægges op til, at udvalget samler op kvalitetsdagsordenen/mulighederne for evaluering af uddannelsestiltag på baggrund af nærværende møde. Et konkret emne vil være at følge op på er, om muligheden for at deltage i faglige uddannelsestiltag på andre enheder, end der hvor uddannelseslægen er ansat, har været til stede og hvilken effekt det har haft.

Der var enighed om at følge op på speciallægernes deltagelse i uddannelsesdagene.

På næste møde dagsordensættes PKL besøg på enhederne, så der iværksættes et løbende rul herfor.

Der var et ønske om på næste møde, at drøfte overleveringsamtaler samt en drøftelse af specialets faglige profil i forhold til enhederne og den relation, der kommer mellem enhederne, når en uddannelseslæge kommer igennem sit intro og hoveduddannelsesforløb i specialet.

Det blev tilkendegivet, at det havde været en god og grundig temadrøftelse, men at det også kunne være svært at aftale mere præcise initiativer på et komplekst område.

Dagsordenen blev godkendt.

Vedlagt referatet fra sidste uddannelsesudvalgsmøde den 27. maj 2021

Der var ikke yderligere, end det der fremgår af dagens dagsorden.

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Da der tidligere på mødet under temadrøftelsen havde været en mere grundig orientering fra hver enkelt afdeling, blev der under dette punkt henvist til dette.

Styrelsen for Patientklager orienterede endvidere om, at der på grund af corona er blevet opbygget en pukkel af arbejdsopgaver, som skal afvikles over den kommende tid.

Styrelsen for Patientsikkerhed orienterede endvidere om, at fortsat er mange opgaver knyttet til corona pandemien, og at der kontinurligt er dukket nye udfordringer op.

For alle afdelinger, der var til stede på mødet, var gældende, at der har været arbejdet med alternative læringsformer under corona pandemien, men at det til nu er lykkedes, at fastholde et tilfredsstillende uddannelsesniveau.

PKL orienterede om to overordnede emner som har været oppe på PKL/UKO/VUS Temadage.

Emne om de nye generationer og om deltid. Der er mange forskellige temaer og emner, man kan dykke ned i. Det synes vigtigt, at der fastholdes et skarpt fokus på uddannelsesperspektivet, så det ikke kun bliver rekruttering eller fokus på hvad uddannelseslægen har lyst til. Der er forholdsvis store krav

Emne om narrativ medicin, hvor der har været drøftet patienthistorier, brug af blog eller anden form for offentlig dagbog ligesom der har været læst forskelligt skønlitteratur med henblik på at give andre perspektiver på behandling, det at være læge og det at lære som læge.

PKL orienterede om, at der i videreuddannelsesregionerne pågår et arbejde med at udvikle et nyt system til erstatning for de to nuværende systemer logbog.net og evaluer.dk.

PKL orienterede om, at der fortsat pågår et arbejde med revision af den lægelige videreuddannelse. PKL er med i baggrundsgruppen til det spor, hvor det blandt andet drøftes, om der skal ske ændringer i specialerne i den lægelige videreuddannelse. Her er der naturligt et fokus på arbejdsmedicin og samfundsmedicin for dette uddannelsesudvalg.

Med udgangspunkt i de stillinger, der er registreret i systemet har enheder igennem de sidste år startet følgende antal I-stillinger i samfundsmedicin.

Det bemærkes at minimusdimensioneringen er 8 og maksimum 10 som fordelt i den lægefaglige indstilling (LFI). På mødet lægges op til, at enhederne orienterer om eventuelle øvrige opslag i 2021 og tilkendegiver forventninger til opslag i 2022.

Fra KSR blev der orienteret om, at der planlægges med opslag af 2 introstillinger i 2022, ellers var der på nurævende tidspunkt ikke fastlagt opslag i de andre enheder.

NYT FRA VUS

Dimensioneringsplan 2022-2023

Sundhedsstyrelsen har pr. 28. juni 2021 udmeldt dimensioneringsplanen for den lægelige videreuddannelse for perioden 2022-2023.

Den nye dimensioneringsplan er vedhæftet som bilag.

Funktionstidsbestemmelse (Opdateret marts 2021)

Danske Regioner og Yngre Læger har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2021 indgået aftale om, at funktionstidsbestemmelserne fremadrettet er gældende for alle læger, der søger hoveduddannelse. For læger, der er kandidater fra og med 1. august 2008 og senest den 30. april 2019 gælder, at det udelukkende er ansættelser fra og med den 1. april 2021, der indgår i funktionstiden.

Baggrund

I overenskomsten mellem YL og Regionerne (= overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge, efter KBU, højest må have været ansat i 24 måneder på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Fravær pga. graviditet, barsel, adoption, længerevarende sygdom, værnepligt eller ren forskningsansættelse medregnes ikke i funktionstiden. Deltidsansættelser medfører forholdsvis forlængelse af perioden.

Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb (november 2020)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2020 og hele 2020 (Se bilag: Indberetning HU-stillinger, 2. halvår 2020 VUR Nord). Tallene for 2020 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Opslåede og besatte introduktionsstillinger (december 2020)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2020 (Se bilag: Indberetning af I-stillinger). Tallene for 2020 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.

Fleksibilitet i antal i-stillinger (november 2020)

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.

På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2020, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2020). Der er sket følgende ændringer:

Nye KBU tal (opdateret juni 2021)

• Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.

Baggrundsnotat (december 2020)

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret december 2020 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2020" og "bilag til baggrundsnotat 2020").

Orienteringen blev taget til efterretning.

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Næste møde afholdes 25. maj 2022 kl. 9-12. Mødereservation udsendes umiddelbart.

Der var ikke noget under dette punkt.

Dorte Balle Rubak, Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Hospitalsenhed Vest (formand), PKL

Dorte Qvesel, Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers

Jan Greve, Styrelsen for Patientklager

Sanne Lorenzen, yngre lægerepræsentant

Heidi Vosgerau, Sociallægeinstitutionen, Aarhus Kommune

Charlotte Hjort, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord

Marianne Grau Rudbeck, Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital

Bertil Selde Krogh (referent), Videreuddannelsessekretariat Nord

Under punkt 1 Temadrøftelse deltog uddannelseslæge Anna Aaby, Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers

Afbud:

Jan Mainz, Psykiatriens Stabe, Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien

Lone Flø, Koncern HR Sundhedsuddannelser Region Syddanmark