Dagsordnen blev godkendt uden kommentarer.
Der var ingen kommentarer til referatet fra sidste møde.
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
Pkt. tekst
Dagsordnen blev godkendt uden kommentarer.
Der var ingen kommentarer til referatet fra sidste møde.
at | udvalget følger op på arbejdet med kompetenceskemaer |
På sidste møde i udvalget drøftede udvalget forskellige muligheder for at optimere brugen af kompetenceskemaer i den kliniske hverdag.
På baggrund af drøftelserne blev udvalget enigt om, at afdelingerne frem til næste møde skulle forsøge sig med forskellige tiltag.
UKYL'erne havde til opgave at følger selvstændigt op i løbet af august.
Mens udvalget besluttede, at det på mødet i dag skulle drøfte de forsøgte metoder, herunder om nogle kan udbredes til samtlige afdelinger.
Afdelingerne gav status for arbejdet med kompetencevurderingsskemaer
Aalborg oplever fortsat udfordringer med at få uddannelseslægerne til at får udfyldt skemaerne
I Fr. havn har UAO aftalt med Led.ovl. at der i den følgende periode bliver skemalagt tid til kompetencekort og kompetencevurderingerne (minicex, osats)
Derudover får uddannelseslægen to faste OP-dage, hvor uddannelseslægen følges af en speciallæge. Afdelingen er kommet i gang med at udfylde kompetenceskemaerne. UAO har ligeledes afholdt undervisning, i hvordan skemaerne skal udfyldes.
I Holstebro går brugen af kompetenceskemaerne især for de helt unge uddannelseslæger godt.
UAO planlægger med, at uddannelsesprogrammet kommer frem flere gang under hver delansættelse, for at holde fokus på, hvad uddannelseslægen skal igennem i delansættelsen.
I Aarhus er Kortene som UKYL har lavet, blevet færdige og skal nu implementeres. Tanken bag kortene er, at de enkelte uddannelseslæger får en uformelt kørekort, efter et antal gennemførte procedurer, der er vurderet jf. et kompetencekort.
Kortene placeres i dropbox og sendes rundt til udvalget.
Herudover har UAO en opgave med at uddanne en del af vejlederne på afdelingen vedr. kompetencekort, da mange ikke har været på vejlederkurset for speciallæger og derfor ikke kender til kompetencekortene og hvordan de skal anvendes.
Udvalget er grundlæggende enigt i at det er svært at få uddannelseslægerne til, vedvarende, at får udfyldt kompetencekort. Dertil er udvalget enigt i, at det virker til at være en god ide med en fysisk mappe til uddannelseslægerne med de skemaer, der skal udfyldes i løbet af en delansættelse
PKL bakker op om tiltagene i afdelingerne og lægger vægt på, at kompetencekortene skal udfyldes, som følge af at det giver mening
PKL kontakter udd.læge Dennis Bækhøj med henblik på upload af kort fra Aarhus i dropbox og adgang til Katja og Christina.
PKL foreslår, at udvalget på de kommende møder følger op på brugen af kompetencekort med henblik på videndeling og afprøvning af forskellige tilgange.
at | udvalget følger op på arbejdet med overleveringssamtaler |
På sidste møde i uddannelsesudvalget drøftede udvalget muligheder for overleveringssamtaler.
På baggrund af drøftelserne blev udvalget enigt om følgende
"Udvalget vil gerne påbegynde overdragelsessamtaler for samtlige uddannelseslæger
I første omgang tester Mia og Maiken overdragelsessamtaler for de kommende skift. Til næste møde præsentere AUH og Holstebro et skema, der kan anvendes fremadrettet.
Udgangspunktet er, at uddannelseslægen deltager, og at der er et relativt fast skema der anvendes.
Udvalget vil gerne at samtalerne foregår i forlængelse af uddannelsesudvalgsmøderne. Uddannelseslægerne kan bl.a. deltage via video.
Udvalget er opmærksomme på samtykke fra uddannelseslægerne."
På dagens møde følges op på arbejdet.
PKL satte rammen og opsummerede drøftelserne fra sidste møde.
Mia Gebauer præsenterede planen.
Følgende fremsendes til UAO på den modtagende afdeling:
1. Seneste uddannelsesplan
2. 360 graders handleplan
3. Opdateret OP-liste (se bilag 1)
4. Opdateret CV
5. Seneste evaluering fra Vejlederforum (se bilag 2)
Tidsplan
Efter overdragelsessamtalen udarbejdes, der er kort referat som sendes til nuværende hovedvejleder, ny hovedvejleder og uddannelseslægen selv.
Holstebro og Aarhus har afprøvet løsningen med en enkelt uddannelseslæge og er meget tilfredse med forløbet.
Udvalget bakker grundlæggende op om forslaget
Der er enighed om, at hovedvejlederne ikke behøver at være med til selve overdragelsessamtalen. Til gengæld skal uddannelseslægen være med. Overleveringen laves for uddannelseslægerne og af hensyn til deres uddannelsesforløb. Derudover skaber deltagelse af uddannelseslægen gennemsigtighed og trygge rammer for uddannelseslægerne.
For forløb med 6 måneders ansættelse i Fr.havn er det ikke realistisk at påbegynde overdragelsen allerede fire måneder inden skiftet.
Frem til næste møde udbredes prøvehandlingen til samtlige afdelinger. På næste møde drøfter udvalget erfaringerne.
Herunder kan Fr.havn se på, hvordan en proces vil virke for dem ift. delansættelsen på 6 måneder.
Til referatet er vedhæftet præsentationen og forslag til skemaer der kan anvendes på afdelingerne.
at | udvalget drøfter problemstillingen |
at | udvalget udarbejder evalueringsskemaer til de fokuserede ophold |
En uddannelsessøgende har bedt udvalget om at skabe lidt klarhed om følgende.
I målbeskrivelsen står:
"De Regionale Videreuddannelsesråd udarbejder evalueringsskemaer, som efter afslutning af opholdet udfyldes af den uddannelsessøgende og indsendes til det regionale Videreuddannelsesudvalg med kopi til afdelingen, den uddannelsesansvarlige overlæge, det lokale uddannelsesudvalg og Dansk Urologisk Selskabs uddannelsesudvalg."
I uddannelsesprogrammet står:
"Den uddannelsesansvarlige overlæge på modtagende afdeling har ansvaret for oplæring og kompetencevurdering, samt godkendelse af opnåede kompetencer."
Uddannelseslægen foreslår at udvalget udarbejder evalueringsskemaer til de fokuserede ophold.
PKL satte rammen for drøftelsen.
Hvis et skema kan hjælpe til, at uddannelseslægerne får mere ud af opholdet er udvalget positive for et skema. Skemaet skal dog ikke være der alene for skemaets skyld.
Formelt godkendes de fokuseret ophold hos egen hovedvejleder.
Udvalget aftalte, at UKYL'erne ser på, hvordan de fokuseret ophold kompetencevurderes i dag og hvorvidt der er behov for mere struktur for de fokuserede ophold.
PKL opfordrer desuden de enkelte afdelingsuddannelses teams går i dialog med samarbejdsafdelingerne, hvis der er behov for optimering af de fokuserede ophold.
Udvalget tager punktet op igen på næste møde og drøfter på baggrund af de erfaringer og dialoger, der har været i mellem tiden vedr. de fokuserede ophold.
at | orienteringen tages til efterretning |
Sundhedsstyrelsen har igangsat en revision af den lægelige videreuddannelse. Arbejdet er organiseret i 4 arbejdsgrupper, hvor hver videreuddannelsesregion har 2 pladser. Derudover har bl.a. de lægevidenskabelige selskaber også plads i arbejdsgrupperne.
I Videreuddannelsesregion Nord er der etableret fire baggrundsgrupper, der skal fungere rådgivende overfor videreuddannelsesregionen og de udpeget repræsentanter.
PKL og VUS orienterer om status og den forventet proces.
PKL og VUS orienterede om arbejdet og den forventet proces.
PKL opfordrer til, at specialet er opmærksom på arbejdet. Input og ideer er velkomne både hos PKL og ved selskabet.
PKL sidder med i baggrundsgruppe 2 i Videreuddannelsesregion Nord. Baggrundsgruppen har bl.a. til opgave at give input til og understøtte forberedelsen af Videreuddannelsesregion Nords to repræsentanter i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. specialestruktur.
Ledende overlæge Maiken Bjerggaard sidder med i LVS baggrundgruppe, der giver input til LVS vedr. i SSTs arbejdsgruppe 1: Indhold.
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Aalborg
Afdelingen har fået en ny led.ovl og det er afdelingen meget glad for.
Afdelingen har fået vikar på UKYL funktionen. Afdelinger arbejder dog på en mere fast løsning for UKYL fremadrettet.
Afdelingen har generelt en god bemanding ift. uddannelseslægen. TIL gengæld er det nyt for afdelingen at få KBU-læger i første del af deres KBU. Det betyder bl.a. at KBU-lægerne ikke kan gå i vagt, hvilket giver en øget vagtbelastning for de øvrige uddannelseslæger og/eller speciallæger. Det er især intro-lægerne, der oplever den øget vagtbelastning.
Afdelingen overvejer derfor at søge om en midlertidig udvidelse i antal introduktionsstillinger. Ved at have flere introduktionslæger, forventer afdelingen at kunne begrænse vagtbelastningen for de enkelte introduktionslæger og dermed give dem mere dagtid.
VUS orienterede om rammerne for midlertidige udvidelser i introduktionsstillinger.
PKL bakker op om flere introduktionsstillinger, bl.a. med henblik på at bedre rekrutteringen.
Fr.havn
Katja Dettmann startede som UAO den 1. december 2020.
UAO og UKYL'en arbejder på at samle et introduktionsprogram for uddannelseslæger i afdelingen.
Derudover har flere samtaler og 360 graders evalueringer ikke været gennemført i perioden uden UAO.
UAO har i samarbejde med uddannelseslægen lagt en plan for at nå at gennemføre de nødvendige uddannelseselementer i indeværende delansættelse.
Aalborg og Fr. havn er i gang med at samarbejde omkring den delte introduktionsstilling mellem de to afdelinger. Der er ligeledes fremsendt udkast til uddannelsesprogram. VUS er i gang med at finde status for programmet.
Holstebro
Christina Gade er ansat som UAO pr. 1.december 2020.
Afdelingen har oplevet udfordringer med at få besat introstillinger, hvilket har betydning for planlægning af vagtrul.
Afdelingen har desuden et par evalueringslæger i øjeblikket.
Aarhus
Afdelingen har påbegyndt casebaserert undervisning for intro og HU-læger. inkl en speciallæge fra teamet, hvorfra emnet udgår. Alle uddannelseslæger har et par cases med hver gang og tage en uformel drøftelse af de forskellige cases.
Tiltaget har fået stor ros fra uddannelseslægerne.
Uddannelseslægerne får løn for tiden og der er mødepligt for dem, der er på arbejde den dag.
Afdelingen har fået simulationstræning op at køre fast hver 2. uge, hvor der deltager to sygeplejersker, en speciallæge, en uddannelseslægen og en til to facilitatorer. Det fungere rigtig godt og det får gode tilbagemeldinger. Deltagerne, især speciallægerne, er ofte nervøse inden, men er efterfølgende glade for det.
Det ene ambulatorie er lavet om, således det er delt ud på en intro (10 pt) og en HU-læge (12 pt), mens en speciallæge fungerer som supervisor.
Afdelingen har fået en ny funktion indført, som følge af tidligere udfordringer med pres på telefonen fra modtagelsen. Nu går pågældende uddannelseslæge superviseret stuegang om formiddagen og rykker derefter til modtagelsen.
Afdelingen er pt godt behandlet i forvagtslaget. Derfor er der gode forhold for at lave team tilknytning for uddannelseslægerne. Desuden er der mulighed for at tilpasse de enkelte forløb således uddannelseslægerne kan have fokus på et bestemt område i en afgrænset periode.
Introlægerne får nu tilbudt en samtale med Prof. Jørgen Bjerggaard vedr. forskning. Hvis de kan blive enige om et projekt sendes et forslag til UAO og led.ovl. Herfra kan det godkendes og uddannelseslægen kan få to fridage til projektet. Projektet skal efterfølgende præsenteres for afdelingen. På trods af at et forskningsprojekt ikke kan gennemføres på to dage, ønsker afdelingen at sende et signal om opbakning til forskning.
Afdelingen har fået en ny uddannelseslæge, der kan programmere. Afdelingen skal derfor nu have en hjemmeside (delvist lukket), hvor man kan logge ind og finde alt vedr. uddannelse på afdelingen i Aarhus. Hvor den kobles op er ikke afklaret, der kan dog være en mulighed for at koble op via selskabets domæne.
Afdelingens uddannelseslæger er desuden meget glade for at være med i TUR-B simulatoren.
PKL orienterede om simulationstræning.
I Aarhus har man nu fået en dummy og kan nu lave cystoskopi-træning jf. forholdene på CAMES. Der er kapacitet til to deltagere pr dag.
Holstebro kan melde ind til Nicolai med deltagere, der skal med til simulationstræning. Herefter planlægger Nicolai træningen således, det kan gennemføres i løbet af de første 14 dage af en ansættelsen.
I Aalborg kører simulationstræningen via NordSim
PKL planlægger at besøge afdelingerne i 2021.
Det aftales mellem PKL, afdelinger og VUS.
Selskabet er i gang med at lave en ny målbeskrivelse og PKL vil derfor gerne afholde et heldagsmøde vedr. denne og udarbejdelse af nye uddannelsesprogrammer. Dette bliver i forbindelse med mødet i foråret 2021
PKL anbefaler generelt at uddannelseslægerne deltager i EBU´s In-service test. Den giver en god fornemmelse af, hvor man er stærk og knap så stærk. Formen er desuden ændret og giver mere feedback til den enkelte deltager. Resultatet kommer kun til én selv og den der bestiller testen.
PKL opfordrer til, at uddannelseslægerne deltager, får løn for deltagelse og at det gøres obligatorisk fra de enkelte afdelinger.
I Aalborg er det allerede obligatorisk, men en del melder sig også frivilligt.
PKL skriver til de ledende overlæger vedr. tilmelding.
at | orienteringen tages til efterretning |
Administrationsnotat vedr. længerevarende sygefravær på tværs af delansættelser (Nov 2020)
I Videreuddannelsesregion Nord er der godkendt et nyt administrationsnotat, der beskriver, hvordan sygefravær på tværs af delansættelser i hoveduddannelsen håndteres ift. hvor uddannelseslægen er ansat under fraværet.
Udgangspunktet for den fremtidige håndtering af sager, hvor en hoveduddannelseslæge har længevarende fravær på tværs af to delansættelser er, at uddannelseslægen har ansættelsessted, hvor denne forventes at fortsætte sin uddannelse efter fraværet. De nærmere forhold og rammer kan læses i notatet.
Notatet er godkendt både i Region Midtjylland og Region Nordjylland og gælder derfor i hele Videreuddannelsesregion Nord.
Notatet er særligt henvendt til HR og er derfor også udsendt til samtlige hospitalsenheder.
Funktionstidsbestemmelse (Opdateret november 2020)
Videreuddannelsessekretariatet opfordrer til særlig opmærksomhed på funktionstidsbestemmelsen i foråret 2021.
Fra og med 1. april 2021 frafalder den eksisterende dispensation for funktionstidsbestemmelsen for følgende to lægegrupper:
Dermed gælder funktionstidsbestemmelsen fra 1. april 2021 for alle uddannelseslæger.
Baggrund
I overenskomsten mellem YL og RLTN (=overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge højest må have været ansat i 2 år på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Denne bestemmelse har ikke været gældende for læger, der var underlagt 6-årsfristen.
Med bortfald af 6-års-fristen pr. 1. maj 2019 blev også læger med gennemført KBU samt visse udenlandsk uddannede læger dog også omfattet af funktionstidsbestemmelserne. Disse grupper har ikke haft mulighed for at forberede sig på denne væsentlige ændring.
Danske Regioner og Yngre Læger har den 24. juni 2019 derfor indgået aftale om, at der til og med 31. marts 2021 dispenseres fra funktionstidsbestemmelserne for følgende to lægegrupper:
I kan se aftalen her. https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/aftale-om-dispensation-fra-maksimal-funktionsperiode-juni-2019.pdf
Besatte og ubesatte uddannelsesforløb (november 2020)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2020 og hele 2020 (Se bilag: Indberetning HU-stillinger, 2. halvår 2020 VUR Nord). Tallene for 2020 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Den nationale oversigt for opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018 er ligeledes vedlagt (se bilag: Opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018). Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Fleksibilitet i antal i-stillinger (november 2020)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2020, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2020). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Fra pejlemærke 1 (høj søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Dermato-venerologi |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning) | Infektionsmedicin |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 1 (høj søgning) | Thoraxkirurgi |
Nye KBU tal (opdateret maj 2020)
Runde | Nationalt* | VUR Nord** | Region Midtjylland** | Region Nordjylland** |
1. halvår 2013 | 399 | 125 | 84 | 41 |
2. halvår 2013 | 385 | 118 | 82 | 36 |
1. halvår 2014 | 353 | 117 | 77 | 40 |
2. halvår 2014 | 335 | 109 | 75 | 34 |
1. halvår 2015 | 437 | 135 | 93 | 42 |
2. halvår 2015 | 533 | 162 | 111 | 51 |
1. halvår 2016 | 536 | 169 | 116 | 53 |
2. halvår 2016 | 641 | 208 | 140 | 68 |
1. halvår 2017 | 589 | 188 | 127 | 61 |
2. halvår 2017 | 634 | 208 | 138 | 70 |
1. halvår 2018 | 618 | 201 | 134 | 67 |
2. halvår 2018 | 734 | 241 | 163 | 78 |
1. halvår 2019 | 604 | 203 | 133 | 70 |
2. halvår 2019 | 639 | 218 | 146 | 72 |
1. halvår 2020 | 613 | 193 | 133 | 60 |
2. halvår 2020 | 675 | 227 | 152 | 75 |
*Antal tilmeldte til KBU | |
**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland |
Nyudvikling af Evaluer og Logbog (november 2020)
Leverandøren af systemerne www.evaluer.dk og www.logbog.net Dansk Telemedicin har meddelt, de ikke ønsker at fortsætte samarbejdet med regionerne om disse systemer.
Danske Regioner har på initiativ af Sekretariaterne for Lægelig Videreuddannelse godkendt, at der skal findes en ny samlet it-løsning til erstatning for de to systemer, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark.
Driften af logbog.net og evaluer.dk fortsætter uforandret indtil ultimo 2022 og data fra systemerne overføres til den nye it-løsning.
Baggrundsnotat (november 2019)
Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret november 2019 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2019" og "bilag til baggrundsnotat 2019").
Holdningspapir vedr evalueringskulturen i Videreuddannelsesregion Nord (19. juni 2020)
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) godkendte på deres møde den 25. maj et holdningspapir for evalueringskulturen tilknyttet den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.
Papiret er vedhæftet.
Holdningspapiret afspejler den evalueringskultur på uddannelsesområdet, som DRRLV ønsker og understøtter. Formålet med/baggrunden for papiret står nærmere beskrevet i selve dokumentet og kan evt. danne baggrund for en nærmere drøftelse i de relevante fora.
Opsummeret har DRRLV følgende perspektiv på en god og fremmende evalueringskultur:
Orienteringen blev tage til efterretning
Vedr. evalueringer
PKL opfordrer afdelingerne til at huske at give feedback til hovedvejlederene bl.a. på baggrund af evalueringerne.
Både Aarhus og Holstebro er interesseret i at arbejde med invers feedback. I Holstebro afventer man at få tilsendt en model for invers feedback fra Akutafdelingen i Horsens og vil gerne prøve det af.
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
Næste møde afholdes den 27. maj 2021
Her vil der bl.a. blive arbejdet med den nye målbeskrivelse og dermed nye uddannelsesprogrammer.
VUS følger op vedr. de indsendte rettelser til uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen med henblik på at få de godkendte programmer på hjemmesiden. Herunder programmet hvor Fr. Havn indgår, eftersom første HU-læge, i netop det forløb, starter til 1. marts 2021.
Nicolai Spjeldnæs (PKL, AUH) Formand
Mia Gebauer Madsen (UAO, AUH)
Maria Carlsen (UKYL, AUH)
Christina Gade (UAO, HEV)
Maiken Warming (UKYL, HEV)
Helle Handler Petersen (UAO, AalborgUH)
Katja Dettmann (UAO Fr.havn)
Trine Kirkegaard (VUS, referent)