at | dagsordenen godkendes |
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
Pkt. tekst
at | dagsordenen godkendes |
Velkommen til
Dagsorden godkendes. Der bydes velkommen til nye UKYL'er og udvalget præsenteres.
Der kan bl.a. følges op på
Opfølgning på simulationstræning fra sidste møde, hvor man besluttede at laparoskopi kursene ophørte.
Pernille Skjold Kingo skal deltage på et møde ved ACROBATIC - Dansk Forskningscenter for kræftkirurgi fredag d. 9. dec., hvor hun skal fortælle om de eksisterende kurser for urologi, herunder også simulationskurser, som vurderes at være fremtiden. Det bemærkes at det til tider kan være en logistisk en udfordring, at kurserne kan afholdes på det rigtige tidspunkt for uddannelseslægen.
Mia Gebauer orienterer om at Maria Lindgren, AUH er inviteret til at deltage i SAKS for at fortælle om det urologiske speciale.
Aalborg UH havde inspektorbesøg tilbage i april. På uddannelsesudvalgsmødet i juni blev det besluttet, at afdelingen giver et oplæg vedr. inspektorbesøget på det kommende møde d. 6. dec. 2022. UAO Helle Handler giver derfor et oplæg på dagens møde med fokus på erfaringer fra inspektorbesøget. Inspektorrapporten samt "Om inspektorrapporten" er vedlagt som bilag.
Helle Handler Petersen orienterer om inspektorbesøget tilbage i april. Afdelingen bliver forud for besøget bedt om at vurdere sig selv, og denne vurdering viser sig at være i tråd med inpsektorvurderingen.
Forud for besøget skal afdelingen indsende mange dokumenter, og her har de lavet et samlet overblik over alle de uddannelsesmuligheder, som findes på afdelingen. Dagen med selve inspektorbesøget forløb stille og roligt. Det involverede personale (læger og repræsentater for de enkelte afsnit) blev inviteret ind til en samtale med inspektorene, og dagen blev afsluttet med en uformel evaluering af besøget. Efterfølgende modtag afdelingen en skriftlig rapport.
Helt overordnet er rapporten positiv og afdelingen vurderes til at være et godt uddannelsessted.
Fokuspunkterne i rapporten er følgende 3 punkter:
1) Manglende kompetencevurdering af KBU læger – der er allerede iværksat en løsning på dette punkt.
2) Ambulatoriespor - her vurderes det, at der er et stort spring mellem de to eksisterende ambulatorierspor. Der er iværksat en proces med at lave ambulatorier, som passer til de enkelte uddannelseslæger og deres faglige niveau.
3) Forskningen på afdelingen vurderes mangelfuld – man har nu opslået en stilling som forskningsansvarlig overlæge på afdelingen.
Det konkluderes, at det er et stort arbejde at forberede et inspektorbesøg. Sidste inspektorbesøg på Aalborg UH Urologi var for 17 år siden.
Gødstrup havde inspektorbesøg tilbage i 2019 og AUH i 2014.
at | fordelingen af introduktionsstillinger drøftes |
Aalborg UH ønsker 0,5 flere introdutionsstillinger. Der er åbenhed ift. hvorvidt det skal tages fra minimum eller maksimum. Baggrunden for dette skyldes, at Aalborg UH ønsker at udnytte uddannelseskapaciteten bedst muligt mellem de to afdelinger i Region Nordjylland. En øgning på 0,5 introduktionsstilling på Aalborg UH betyder, at AUH eller Gødstrup skal afgive 0,5 introduktionsstilling enten af mininimum eller maksismum.
Oversigt over nuværende antal introduktionsstillinger/årsværk fordelt på ansættelsessteder
Ansættelsessted | Fremtidigt antal introduktionsårsværk | |
Minimum | Maksimum | |
Aalborg Universitetshospital, Urinvejskirurgisk Afdeling | 3 | 5 |
Regionshospital Nordjylland, Urologisk Afsnit | 0 | 0,5 |
Aarhus Universitetshospital, Urinvejskirurgisk Afdeling | 3,5 | 6 |
Regionshospitalet Gødstrup, Urinvejskirurgisk Afdeling K | 3,5 | 6 |
Ialt | 10 | 17,5 |
Hvis man ændrer i minimum, vil det have betydning for medfinansieringen for den afdeling, der afgiver 0,5 introduktionsstilling, mens medfinansieringen ikke vil blive påvirket, hvis der ændres i maksimum.
Hvis der flyttes 0,5 introduktionsstilling til Aalborg UH, så betyder det at minimumsdimensioneringen vil fordele sig med 35 % i Region Nordjylland og 65 % i Region Midtjylland. Maksimumsdimensioneringen vil fordele sig med 34,3 % i Region Nordjylland og 65,7 % i Region Midtjylland.
Afdelingerne i Region Nordjylland ønsker endvidere en ny forløbstype, hvor det vil hedde: Aalborg UH, Urinvejskirurgisk afd. og derefter Regionshospitalet Nordjylland, Urologisk Afsnit.
Den nuværende lægefaglige indstilling for introduktionsuddannelsen er vedhæftet.
Der gøres opmærksom på, at medlemmerne af udvalget fra hhv. Gødstrup og AUH skal have afklaret om der er ledelsesmæssig opbakning til evt. ændringer forud for mødet.
Såfremt udvalget ønsker at indstille en ny fordeling af introduktionsstillingerne skal dette endeligt godkendes i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelsen.
Forud for dette skal både afdelingsledelserne og hospitalsledelserne høres.
Der er enighed om, at det vil være oplagt at flytte en halv introstilling til Aalborg. Det vil betyde, at man således fast kan opslå stillingen Aalborg-Hjørring, hvilket vil være fordelagtigt. Hverken Gødstrup eller Aarhus ønsker dog afgive en halv stilling. Minimumstallene er vigtige af hensyn til normering, men det lykkedes heller ikke at anbefale at flytte en halv stilling af maksimumstallene. Denne mulighed ville dog ellers ikke har nogen budgetmæssig betydning for Gødstrup og Aarhus.
Alle ansøgninger om at oprette ekstra introstillinger ud over maksimum er accepteret af PKL og en sådan accept vil fortsætte så længe, der er tomme hoveduddannelsesforløb i region Syd. Der bliver udtrykt håb om, at man snart skal øge antallet hoveduddannelsesstillinger og dermed antallet af introstillinger. Konklusionen på punktet bliver, at selvom man ønsker at flytte en halv stilling til Aalborg, så lykkedes det ikke at blive enige om en indstilling.
at | der gives en status på målbeskrivelsen samt arbejdet med uddannelseprogrammerne. |
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Urologi Hoveduddannelsen er nu tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Den er desuden vedhæftet her.
Der ønskes en status på det allerede udførte arbejde med uddannelsesprogrammerne samt hvor meget arbejde der mangler, inden uddannelseprogrammerne kan sendes til godkendelse.
Status gives ved UAO fra førstnævnte afdeling.
Gødstrup-Aarhus-Gødstrup
Gødstrup-Aalborg-Gødstrup
Aalborg-Fr.havn-Aarhus-Aalborg
Aalborg-Gødstrup-Aalborg
Aarhus-Aalborg- Aarhus
Aarhus-Gødstrup-Aarhus
Fra 1. januar skal alle nyansatte uddannes efter den nye målbeskrivelse.
Næste møde i Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer er d. 3. marts 2023.
Afleveringsfrist for indstilling af uddannelsesprogrammer til godkendelse er d. 3. feb. 2023.
Uddannelsesprogrammerne vurderes tæt på at være klar. Gødstrup skal have opdateret deres til Regionshospitalet Gødstrup, og alle UAO'er skal rette deres egne programmer til med de sidste rettelser.
Herefter skal det sendes til
Helle Østergaard (heoest@rm.dk), VUS, som samler og justerer kompetencer til.
Fristen for at sende rettede versioner til Helle er: Senest d. 10. januar 2023.
at | afdelingerne videndeler |
at | orienteringen tages til efterretning |
Der ønskes en status over hvilke forskningstræningsprojekter, der aktuelt er i gang i specialet.
Hver afdeling orienterer om de igangværende projekter, som hoveduddannelseslægerne på deres afdeling arbejder med. Orienteringen er tænkt både som en inspiration og en reminder i forhold til hoveduddannelseslæger, der endnu ikke er kommet i gang.
Herudover giver afdelingerne status på hvorvidt, alle HU-læger, der skal igennem forskningstræningen, enten har en forskningstræningsaftale eller er ved at gøre en klar.
at | orienteringen tages til efterretning |
PKL vil orientere kort om den nyeste udgave af Lægeprognosen 2021-2045, som blev udgivet i juni 2022.
Nogle af hovedkonklusionerne om det fremtidige udbud af læger og speciallæger er, at udbuddet af læger i arbejdsstyrken inklusiv orlov i grundscenariet vil stige med cirka 60 pct. fra 28.181 læger i 2021 til 45.486 læger i 2045 svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 2,0 pct.
Herudover viser prognoserne, at udbuddet af speciallæger forventes at være stigende i hele perioden fra 16.808 i 2021 til 29.188 i 2045. Samlet set svarer stigningen til, at der i 2045 forventes cirka 74 pct. flere speciallæger end i 2021 med en årlig gennemsnitlig stigning på 2,3 pct. Stigningen i antallet af læger og speciallæger er højere i den nye prognose sammenlignet med den tidligere (2018-2035), hvilket formentlig skyldes højere besættelsesgrad og øget dimensionering.
Sundhedsstyrelsen har sendt prognosen i høring frem til 2. januar 2023. Herefter udarbejdes en ny dimensioneringsplan (jf. vedhæftet præsentation, sidste side). Udvalget bedes drøfte evt. opmærksomhedspunkter i forbindelse med høringen.
Videreuddannelsesregionen og de to driftsregioner er høringsparter i processen.
PKL'erne og de enkelte uddannelsesudvalg bliver ikke hørt særskilt via videreuddannelsesregionen. Til gengæld er specialeselskaberne høringsparter, hvorfor sekretariatet anbefaler, at specialet anvender selskabet som kanal for bemærkninger og ønsker. PKL er desuden velkommen til at gøre Videreuddannelsessekretariatet opmærksom på særlige forhold eller behov.
Internt i Region Midtjylland bliver specialerådene også hørt som led i udarbejdelsen af Region Midtjyllands høringssvar.
Til punktet vedlagt det samlede høringsmateriale og det særlige høringsmateriale for Urologi.
PKL orienterer om lægeprognosen frem til 2045. Både Dansk Urologisk Selskab og Region Midt´s urologiske specialeråd har svaret og bekræftet behovet for at øge antallet af urologer.
Der er øget i antal hoveduddannelsesstillinger opslået årligt i region Øst og Syd, men ikke i Nord (fra 6-2-5 til 7-3-5). Udvalget undrer sig lidt over øgningen i antallet hoveduddannelsesstillinger i region Syd, da man de sidste mange år ikke har kunnet besætte alle stillingerne. Man ser frem til en øgning i uddannelsesregion Nord.
PKL orienterer.
PKL orienterer om følgende punkter:
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Under dette punkt diskuterer man også skemaer, som kan anvendes, når man til lægemøder ndiskuterer og vurderer de forskellige uddannelseslæger. Der er forskellige meninger om anvendeligheden af disse skemaer. De har dog den fordel, at man husker at komme med forslag til fokusområder. Det blev også foreslået at de uddannelsessøgende i visse tilfælde kunne selvevaluere sig på forhånd.
Vedlagt er skemaer fra Aalborg UH, til inspiration for de resterende afdelinger.
Opdatering d. 12.12.22. Opbevaring af udviklingsskemaer og andet materiale, som før blev gemt i RMUK kan allerede nu gemmes på uddannelseslægen.dk. Dette gøres under den enkelte uddannelseslæge under fanen i venstre side: "Vejledning". Ved at trykke på det blå kryds under "Vejledersamtaler", kan man oprette nye typer af samtaler, herunder udviklingssamtaler o.l. og uploade div. udfyldte skemaer og andre dokumenter under den enkelte samtale. Der er stadig behov for, at man anvender egne skemaer, men disse kan nu opbevares på uddannelseslægen.dk, hvis ønskes.
NYT FRA VUS
Nye KBU tal (opdateret august 2022)
Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.
Runde | Nationalt* | VUR Nord** | Region Midtjylland** | Region Nordjylland** |
1. halvår 2013 | 399 | 125 | 84 | 41 |
2. halvår 2013 | 385 | 118 | 82 | 36 |
1. halvår 2014 | 353 | 117 | 77 | 40 |
2. halvår 2014 | 335 | 109 | 75 | 34 |
1. halvår 2015 | 437 | 135 | 93 | 42 |
2. halvår 2015 | 533 | 162 | 111 | 51 |
1. halvår 2016 | 536 | 169 | 116 | 53 |
2. halvår 2016 | 641 | 208 | 140 | 68 |
1. halvår 2017 | 589 | 188 | 127 | 61 |
2. halvår 2017 | 634 | 208 | 138 | 70 |
1. halvår 2018 | 618 | 201 | 134 | 67 |
2. halvår 2018 | 734 | 241 | 163 | 78 |
1. halvår 2019 | 604 | 203 | 133 | 70 |
2. halvår 2019 | 639 | 218 | 146 | 72 |
1. halvår 2020 | 613 | 193 | 133 | 60 |
2. halvår 2020 | 675 | 227 | 152 | 75 |
1. halvår 2021 | 534 | 180 | 120 | 57 |
2. halvår 2021 | 745 | 245 | 162 | 83 |
1. halvår 2022 | 584 | 193 | 128 | 65 |
2. halvår 2022 | 663 | 232 | 154 | 78 |
*Antal tilmeldte til KBU | |
**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland |
Baggrundsnotat (September 2022)
Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret september 2022 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat - 2022" og "Bilag til baggrundsnotat - 2022").
Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb (Oktober 2022)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2022 og hele 2022 inkl. fleksforløb (Se bilag: Indberetning H-stillinger 2. halvår 2022 + 2022 samlet VUR Nord). Tallene for 2022 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Opslåede og besatte introduktionsstillinger (Oktober 2022)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2022 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger 2022). Tallene for 2022 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.
Fleksibilitet i antal i-stillinger (Oktober 2022)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2022, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2022). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Kl. Genetol |
Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Oftalmologi |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning) | Kl. Mikrobiologi |
Orienteringen blev taget til efterretning.
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
UKYL'erne beslutter endvidere at holde et seperat møde efter mødet i uddannelsesudvalget. Der bookes et møderum af VUS. Dennis Bækhøj Kortsen vil stå for at finde en dagsordensansvarlig.
På dagsorden til næste gang:
Nuværende og fremtidige simulationskurser.
Katja Dettmann har lavet en Facebook gruppe omhandlende urologiske kongresser. Her kan man finde inspiration og evt. aftale at følges ad. Gruppen hedder "Urologen på kongres". Meld jer gerne ind, og inviter dem I kender ind i gruppen.
Katja har desuden deltaget i et oplæg ved navn "Emotional toll of complicated proceduces", og her fik hun inspiration til at arbejde videre med den manglede forberedelse, man som uddannelseslæge kan opleve og behovet for at tale med uddannelseslægen og eventuel debriefsessioner.
Tilstede:
Nicolai Spjeldnæs (PKL, AUH) Formand
Mia Gebauer Madsen (UAO, AUH)
Christina Gade Jespersen (UAO, RHG)
Helle Handler Petersen (UAO, AalborgUH)
Casper Therkildsen (UKYL, AUH)
Pernille Skjold Kingo (UKYL, AUH)
Kasper Drimer Berg(UKYL, RHG)
Dennis Bækhøj Kortsen (UKYL, AalborgUH)
Birgitte Louise Poulsen (UKYL, AalborgUH)
Marianne Trier Bjerre (UKYL, RHG)
Katja Dettmann (UAO, Fr.havn)
Helle Østergaard (VUS, referent)
Afbud: