Dagsorden og referater
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: Almen medicin - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 29. november, 2019 kl. 14:00
- Mødested: Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Alle 15, Aarhus N
Pkt. tekst
- 1. Godkendelse af dagsorden
- 2. Eventuel opfølgning på referat fra sidste møde
- 3. Drøftelse af KBU-lægers ønske om praksis ansættelse
- 4. Sammenhængende uddannelsesforløb
- 5. Nyhedsmail for tutorlæger efter MMI
- 6. Aftenmøder for tutorlæger
- 7. Status på fælles temadag
- 8. Udvidelse af antal intro- og hoveduddannelsesstillinger
- 9. Prognose for lægedækningen i Region Midtjylland
- 10. Nyt fra VUS
- 11. Eventuelt
- 12. Deltagere
4. Sammenhængende uddannelsesforløb
Det indstilles,
Drøftelse af sammenhængende uddannelsesforløb, herunder status på forløbene i Vest
Sagsfremstilling
Uddannelsesudvalget skal drøfte, om der skal søges om at opslå flere sammenhængende uddannelsesforløb og hvor de skal placeres, eksempelvis i Viborg/Skive området.
Se status på de nuværende sammenhængende uddannelsesforløb i den vestlige del af regionen nedenfor.
Region Midtjylland har af Sundhedsministeriet fået tilladelse til at opslå op til fire sammenhængende uddannelsesforløb i almen medicin, bestående af sammenhængende KBU, Intro og hoveduddannelse i den vestlige del af Region Midtjylland.
De sammenhængende uddannelsesforløb har til formål at rekruttere flere uddannelseslæger til de lægedækningstruede områder.
De sammenhængende uddannelsesforløb i almen medicin i Region Midtjylland er stadig i opstartsfasen og der er således kun gennemført en runde. Der var ikke nogen kvalificerede ansøgere i den pågældende runde.
Til næste runde opslås to forløb med ansættelsesstart 1. august 2020.
5. Nyhedsmail for tutorlæger efter MMI
Sagsfremstilling
Uddannelsesudvalget planlægger at lave en nyhedsmail, som sendes ud via praksis.dk efter hver MMI med nyt om rekrutteringssituationen og andre nyheder.
6. Aftenmøder for tutorlæger
Det indstilles,
Program og plan for det videre forløb
8. Udvidelse af antal intro- og hoveduddannelsesstillinger
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager oriteringen til efterretning |
Sagsfremstilling
Kasper giver status på de seneste udvidelser i antallet af intro- og hoveduddannelsesstillinger
9. Prognose for lægedækningen i Region Midtjylland
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning |
Sagsfremstilling
Strategisk Styring og Analyse har udarbejdet et bud på en prognose for lægedækningen i Region Midtjylland fra 2019-2040.
Prognosen bygger på data i forhold til, hvor mange HU-læger i almen medicin, der forventes at blive færdige fra 2019 og frem og i hvilken kommune, de bliver færdige i (fase 3) holdt op mod de praktiserende læger, der forventes at gå på pension i samme periode, også fordelt på kommuneniveau.
Jacob Frølund fra Strategisk Styring og Analyse, Lægedækning har lavet prognosen og vil præsentere den for uddannelsesudvalget.
Bilag
10. Nyt fra VUS
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning |
Sagsfremstilling
NYT FRA VUS
Funktionstidsbestemmelse (August 2019)
I overenskomsten mellem YL og RLTN (=overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge højest må have været ansat i 2 år på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Denne bestemmelse har ikke været gældende for læger, der var underlagt 6-årsfristen.
Med bortfald af 6-års-fristen pr. 1. maj 2019 blev også læger med gennemført KBU samt visse udenlandsk uddannede læger dog også omfattet af funktionstidsbestemmelserne. Disse grupper har ikke haft mulighed for at forberede sig på denne væsentlige ændring.
Danske Regioner og Yngre Læger har den 24. juni 2019 derfor indgået aftale om, at der til og med 31. marts 2021 dispenseres fra funktionstidsbestemmelserne for følgende to lægegrupper:
- alle yngre læger, der har gennemført KBU
- læger, der har opnået autorisation til selvstændigt virke på andet grundlag end KBU efter 1. april 2010
Disse to grupper kan frit søge opslåede hoveduddannelsesforløb i specialerne de har gennemført en introduktionsuddannelse i.
Funktionstidsbestemmelserne er uændret gældende for alle læger, der har gennemført turnusuddannelse.
I kan se aftalen her. https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/aftale-om-dispensation-fra-maksimal-funktionsperiode-juni-2019.pdf
Besatte og ubesatte uddannelsesforløb (august 2019)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord, første halvår 2019 (Se bilag: Opslåede og besatte HU-stillinger 1. halvår 2019 VUR Nord). Tallene for 2018 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Den nationale oversigt for opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018 er ligeledes vedlagt (se bilag: Opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018). Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Sammenhængende uddannelsesforløb (april 2019)
Videreuddannelsesregion Nord har af Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet som et femårigt pilotprojekt, fået dispensation til at tilbyde kommende KBU læger sammenhængende uddannelsesforløb i Kirurgi, Almen medicin og Psykiatri, i Region Nordjylland. De sammenhængende forløb består af KBU og introstilling samt KBU, introstilling og hoveduddannelsesforløb.
I de to seneste runder(2. halvår 2018 og 1. halvår 2019) er der i alt besat 8 sammenhængende uddannelsesforløb i Region Nordjylland fordelt på de tre specialer.
Psykiatri og neurologi har også fået dispensation til at opslå sammenhængende introstilling og hoveduddannelsesforløb, hvor både Region Midtjylland og Region Nordjylland indgår i et eller flere af forløbene. De to specialer har fået besat henholdsvis ét sammenhængende forløb hver i 1. halvår 2019. Fra 1. halvår 2020 har almen medicin i Region Midtjylland fået dispensation til i en femårig periode at opslå op til 4 sammenhængende uddannelsesforløb om året bestående af KBU, Introstilling og hoveduddannelsesforløb. Forløbene vil være forankret i den vestlige del af Region Midtjylland.
Nye KBU tal (opdateret oktober 2019)
- Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.
Runde | Nationalt* | VUR Nord** | Region Midtjylland** | Region Nordjylland** |
1. halvår 2013 | 399 | 125 | 84 | 41 |
2. halvår 2013 | 385 | 118 | 82 | 36 |
1. halvår 2014 | 353 | 117 | 77 | 40 |
2. halvår 2014 | 335 | 109 | 75 | 34 |
1. halvår 2015 | 437 | 135 | 93 | 42 |
2. halvår 2015 | 533 | 162 | 111 | 51 |
1. halvår 2016 | 536 | 169 | 116 | 53 |
2. halvår 2016 | 641 | 208 | 140 | 68 |
1. halvår 2017 | 589 | 188 | 127 | 61 |
2. halvår 2017 | 634 | 208 | 138 | 70 |
1. halvår 2018 | 618 | 201 | 134 | 67 |
2. halvår 2018 | 734 | 241 | 163 | 78 |
1. halvår 2019 | 604 | 203 | 133 | 70 |
2. halvår 2019 | 639 | 218 | 146 | 72 |
1. halvår 2020 | 613 | 204 | 134 | 61 |
*Antal tilmeldte til KBU |
|
|
| |
**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland |
|
|
MUK 2020
Videreuddannelsesregion Nord arrangerer sammen med Region Midtjylland og Region Nordjylland, Aarhus og Aalborg Universitet, DSMU og Lægeforeningen endnu en gang en dansk fælles medicinsk uddannelseskonference om lægeuddannelsen for alle aktører i den præ- og postgraduate lægeuddannelse.
Konferencen afholdes fra den 7. til den 9. juni 2020 i Aarhus. Tilmedlingen åbner via Plan2learn den 1. november 2019.
Se vedlagte flyer.
Bilag
12. Deltagere
Sagsfremstilling
Deltog
Søren Prins, PKL
Roar Maagaard, PKL
Christian Pagh, AMU
Kate Klostergaard, AMU
Søren Svenningsen, AMU
Anders Vibæk, AMU
Julie Bæk-Jensen, AMU
Tobias Ottosen, DYNAMU
Maria Ervandian, DYNAMU
Jacob Frølund, Lægedækning, Region Midtjylland
Margit Højbjerg, Region Midtjylland
Kasper Clausen, Region Midtjylland
Deltog ikke
Joachim Frølund, PKL
Kirstine Würtz Iversen, DYNAMU