Ledende overlæger var inviteret til at deltage fra kl. 13.00:
Deltagere fra ledelsen:
Morten Freundlich, Aalborg UH
Tommy Midtgaard Jensen, HEV
Per Lambert, Aalborg UH
Niels Erik Ribergaard, Region Nordjylland, Hjørring
Lisbeth Kidmose, RHR
Anette Poulsen, Oversygeplejerske AUH
Karsten var forhindret i at deltage grundet sygdom, hvorfor han ikke holdte oplæg.
Lisbeth Kidmose, Ledende overlæge fra Randers, holdte et kort oplæg:
Lisbeth pointerede, at var dejligt, at UAO og Ledende overlæger er fælles om at skabe god uddannelse – også i en spare tid.
Lisbeth illustrerede, hvordan man kan se et hospital/afdeling, som en taburet med 3 ben:
1. ben: Patientbehandling: sikkerhed, faglige kvalifikationer, at være opdateret.
2. ben: Forskning og innovation.
3. ben: Uddannelse
Taburettens sæde, er arbejdsmiljøet – medarbejdernes trivsel, hvilket er grundkernen i taburetten.
Det er vigtigt at alle ben er lige lange, da de vægter lige meget. Hvis der ikke er ligevægt bliver taburetten ustabil.
Mind-settet om uddannelse er forandret gennem tiden. Nu har vi mere viden, forskning, netværk, mere struktur og som gør, at vi bedre kan løfte uddannelsesopgaven.
Men vi bliver nød til at erkende, at økonomien kan give udfordringer og at der derfor er behov for at finde konkrete løsningforslag – herunder steder, hvor vi kan optimere.
Spørgsmålet er, hvilke greb og nogle muligheder vi har og hvor kan vi lærer ad hinanden.
Når der er sparekrav er man som ledelse bevidst om, at taburetten står på 3 ben og at man skal spare (skære) lige meget på hvert ben.
Der var en drøftelse af, at det kan påvirke arbejdsmiljøet, når man begynder at skære på benene. Derudover pointerede en UKYL ved mødet, at der ofte er en oplevelse af, at det er uddannelsen der først bliver sparet på, når der er sparekrav.
Led. overlæge ved Aalborg, Per Lambert, udfordrede måden at se taburetten på. Han mener, at de 3 ben hører uløseligt sammen og mener istedet det bør anskues som en søjle.
Drift og uddannelse hører sammen. Drift er uddannelse og omvendt.
Lisbeth tilslutter sig dette.
Andreas Husted præsenterede spørgeskema undersøgelsen for de ledende overlæger (Se tidligere punkt 5), hvorefter der var en åben drøftelse. Hovedpointerne fra denne drøftelse ses i nedenstående:
Det synes tankevækkende at svarende på nogle af spørgsmålene deler sig i hver sin lejr (henholdsvis godt og skidt)
En mulig forklaring kan være, at afsnittende på AUH er forskellige; nogle fungerer rigtig godt, mens nogle fungere mindre godt.
Der er i udvalget enighed om, at vi skal passe på uddannelseskulturen. Mange ting kan man strukturere sig ud af, spørgsmålet er blot, hvordan dette gøres bedst muligt samt, hvordan man fastholder det.
I en udflytning vurderes det vigtigt i god tid at planlægge og strukturere, hvordan tingende skal foregå – både før, under og efter udflytningen.
Når man fx flytter ud i nye rammer, så vil ting være anderledes og vaner ændres og det kan derfor være vigtigt at italesætte, at det skal være okay, at man ikke ved hvor alting er i starten - også som erfaren afdelingslæge.
Det blev drøftet om man kan få uddannelsesfunktionen ledet ind i ledelsesfunktionen.
Bl.a. fordi Involvering er utrolig vigtig, så vi kan finde mening med tingende.
I Aalborg står man for en kommende flytning i 2023. Man er i gang at ændre på strukturen heriblandt at etablere en udvidet afdelingsledelse. Ledelsen i Aalborg har drøftet at få UAO repræsenteret i denne gruppe.
Nogle steder er der er en oplevelse af, at der er læger og ledelse, men det er ikke gunstigt at have et "os" og "dem" syn, hvorfor der bør arbejdes på at ændre dette.
En afgørende drivkraft i lægelivet er tillid. Herunder en gensidig tillid mellem ledelse og medarbejdere.
Ved udflytninger / forandringer er der behov for, at ledelsen går forrest og signalerer, at det er vigtigt løsninger skal findes i samarbejde med hinanden.
Både ledelse og medarbejdere skal passe på med at lade de negative fortællinger fylde for meget og adressere det, når det sker.
Derudover skal man huske at tale tingende op og fokusere på, hvordan en udfordring løses i stedet for at fokusere på, når noget går skidt.
Ift. den tre-benede taburet er det lettere at måle på forskning og patientsikkerhed, hvorfor man ofte kan komme til at fokusere på disse.
Uddannelse er svær at måle på gennem tal - for hvad er god uddannelse? Dette er et individuelt spørgsmål, fordi vi er forskellige, hvorfor kvalitativ forskning i højere grad egner sig til at måle på uddannelse. Udtalelser kan mærkes mere end et tal.
For at få ting til at lykkedes skal der tænke på tværs – den tre-benede taburet skal derfor gøres til en søjle.
En god arbejdskultur skabes sammen (medarbejdere og ledelse), hvorfor det er vigtigt at man sammen definerer, hvad der giver en god kultur – herunder at uddannelse skal prioriteres højt.
I en udflytning er der mange ting, som forandres og vaner som ændres og etableres på ny. Det er en proces, hvor man næsten ikke kan undgå et dyk i bl.a. uddannelseskvaliteten. Det essentielle er at have fokus på det, så uddannelseskvaliteten stiger igen.
Kort opsummering
At løfte uddannelse er en fælles indsats, som kræver fælles løsninger. I stedet for at tænke i en tre-benet taburet kan det være, at man skal tænke i en samlet søjle, da tingene går hånd i hånd og påvirker og understøtter hinanden.
