Dagsorden og referater
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: Anæstesiologi - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 14. november, 2019 kl. 09:00
- Mødested: Regionshospitalet Randers, Skovlyvej 17, Indgang F, Mødelokale 4
Pkt. tekst
- 1. 9.00 - 9.10: Velkommen, præsentation og godkendelse af dagsorden
- 2. 9.10 - 9.15: Valg af dirigent
- 3. 9.15 - 9.30: Nyt fra afdelingerne
- 4. 9.30 - 10.00: Dimensionering af speciallæge uddannelsespladser frem til 2025
- 5. 10.00 - 10.45: Spørgeskema-undersøgelse blandt uddannelseslæger på en afdeling under forandring
- 6. 10.45 -11: Pause
- 7. 11.00 - 12.00: Forberedelse af eftermiddagens møde: Uddannelse i en spare- og forandringstid
- 8. 12.00 - 12.15: Kommende møde - datoer og emner
- 9. 12.15 -13.00: Frokost
- 10. 13.00 - 14.20: Uddannelse i en spare- og forandringstid.
- 11. 14.20 - 14.50: Dimensionering
- 12. 14.50 - 15.00: Eventuelt og evaluering af dagens møde
1. 9.00 - 9.10: Velkommen, præsentation og godkendelse af dagsorden
Beslutning
Dagsorden blev godkendt.
Følgende deltog på mødet
Helle Nibro, PKL og UAO, AUH
Susanne Scheppan, UAO, AUH
Kim Pælestik, UKYL, AUH
Christian Olesen, UKYL, AUH
Simon Thomsen, UAO, Aalborg UH
Anne Sofie Lynnerup, FYA, HU-læge, Aalborg UH
Anne Mette Skjødt-Jensen, UAO, RHH
Inga Madsen, UAO, HEM
Toke Ravn, UAO, HEV
Kasper Jepsen, UAO, RHR
Maria Bolter Pælestik, UKYL, Randers
Mary Kruse, AUH Regions Nordjylland, Hjørring
Morten Hauwik, UKYL, Nordjylland, Hjørring
Andreas Husted, Reserve læge, AUH
Sanne Hvidberg, VUS
Bilag
2. 9.10 - 9.15: Valg af dirigent
Beslutning
Anne Sofie blev valgt som dirigent.
3. 9.15 - 9.30: Nyt fra afdelingerne
Det indstilles,
at | orienteringerne tages til efterretning |
Sagsfremstilling
Udvalget erfaringsudveksler om nye tiltag og igangværende projekter. Derudover kort status på uddannelsessituationen i afdelingen.
Beslutning
RH Randers
Jf. referat fra sidste møde d. 26. sep. 2019, hvor Kasper orienterede om uddannelsen i Randers.
Siden sidste møde er Akut medicinere begyndt hos dem. De akut medicinere de har lige nu er på en overgangsordning, så det er interessant.
AUH
De nyansatte HU læger er startet.
På afdelingen er man ved at etablere ultralyd som e-learning, så man har mest muligt tid sammen i praksis derudover forbereder afd. sig på inspektorbesøg i februar.
Afd. oplever, at det er en udfordring af finde plads til uddannelsessamtaler i arbejdstiden - det er en drøftelse, som er i gang med ledelsen.
Afd. er udfordret, fordi de kun er 6 læger i et 9 lægers vagtlag. Det er en udfordring, som betyder overarbejde for alle.
HEM, Viborg
Generelt går det godt. Dog mangler afd. 2 afdelingslæger – Man har allerede ansat en med start i 2020.
Man er i gang med at flytte ud i de nye bygninger – og afd. glæder sig til nye og bedre rammer.
Da Inga har valgt at opsige sin funktion som UAO for at få mere tid i klinikken, er der ansat en ny UAO pr 1. afd. får også ny oversygeplejerske. Derudover opslås der snarest en stilling som ledende overlæge på anæstesiologisk afd. i Viborg.
Afd. har gode yngre læger.
Vejledersamtalerne afholdes så vidt muligt i vagten, hvilket der er respekt for.
RH Horsens
Afd. har ansat en ny ledende overlæge pr 1. sep. 2019. Derudover er to læger gået på pension. Man har ansat en ny afdelingslæge i stedet.
Afd. er i gang med at op starte mere forskning.
Aalborg UH.
3 Nyansatte HU-læger er startet og der starter en mere pr 1. dec.
Man har fået at vide at skal spares flere millioner i anæstesien, hvorfor man er spændt på, hvad der skal ske.
RH Nordjylland, Hjørring
Afd. fik ny ledende overlæge for et år siden, som fik besked på at afdelingen skulle sparre. Man har derfor brugt mange kræfter på at holde status quo.
Afd. har haft inspektorbesøg. De fik her at vide, at de skulle have større fokus på undervisning. Dette arbejdes der på.
Afd. har fået en forskningsaktiv læge, hvorfor deres forskning blomstrer.
UAO arbejder på at optimere færdigheds og simulationstræning.
HEV
Den nyeste melding at man først skal flytte til Gødstrup i april/maj 2021. Det er hårdt at være på to matrikler og det giver udfordringer uddannelsesmæssigt – bl.a. i forhold til at skabe krydspunkter.
Afd. kommer til at kører smart pilot – fra maj anvendes samme anæstesi på begge matrikler, hvilket betyder, at når de flytter til Gødstrup, så bedøver lægerne på samme måde.
De ser frem til at flytte sammen.
4. 9.30 - 10.00: Dimensionering af speciallæge uddannelsespladser frem til 2025
Det indstilles,
at | dimensioneringen drøftes |
Sagsfremstilling
Oplæg ved Anne Sofie Lynnerup
Høringsmateriale vedhæftet.
Punktet skal ende med en forslag til et høringssvar fra URSARN, forslaget skal præsenteres for de ledende overlæger over middag.
Beslutning
DASAIM skal foreligge et hørringssvar til SST og dimensionerings og prognoseudvalget start februar, hvorfor Anne Sophie, Repræsentant fra DASAIM ønsker at drøfte dimensioneringen med uddannelsesudvalget i VUR Nord.
Udvalget drøftede udbud og efterspørgsel i specialet.
Udvalget blev enigt om, at man nu og i fremtiden ser et behov for flere speciallæger i anæstesiologi.
Bilag
5. 10.00 - 10.45: Spørgeskema-undersøgelse blandt uddannelseslæger på en afdeling under forandring
Det indstilles,
at | oplægget tages til efterretning |
Sagsfremstilling
Oplæg ved introlæge Andreas Husted og UAO-Randers Kasper Vad
Beslutning
Andreas Husted, Reservelæge på AUH i u-klassificeret stilling og tidligere Introlæge i Randers, har fortaget en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse på AUH, som han præsenterede for udvalget.
Spørgeskemaundersøgelsen er et øjebliksbillede (temperaturmåling) af, hvordan lægerne under uddannelse oplever uddannelsesmiljøet på AUH efter udflytningen til Skejby.
Formålet med undersøgelsen var at identificere forbedringspotentialer på afdelingen samt tage ved lærer, og dele denne læring med andre afdelinger, som står overfor en udflytning.
Se vedhæftede PowerPoint for gennemgang af resultaterne af undersøgelsen.
Bilag
7. 11.00 - 12.00: Forberedelse af eftermiddagens møde: Uddannelse i en spare- og forandringstid
Det indstilles,
at | udvalget forbereder sig til møde med ledelsen |
Sagsfremstilling
Forberedelse af oplæg til diskussion med ledende overlæger:
- Hvordan sikres uddannelsen under store besparelser og forandringer i en afdeling?
- Hvordan sikres UAO'ernes involvering i forandringer / forandringsledelse, således at uddannelsen ikke forringes, og uddannelsesorganisationen måske endda kan være med til at understøtte forandringerne?
- Kan vi effektivisere uddannelsen, så uddannelseslægerne hurtigere kommer til at bidrage til produktionen?
- Kan vi synliggøre uddannelseslægernes bidrag til produktionen, så det bliver tydeliggjort, at mere uddannelse giver mere produktion?
Punktet skal ende med et oplæg til eftermiddagens møde med de ledende overlæger.
Beslutning
Udvalget forberedte oplæg til de ledende overlæger med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af Andreas.
8. 12.00 - 12.15: Kommende møde - datoer og emner
Sagsfremstilling
6. februar i Hjørring fra kl 9:00 - 15:00.
14. maj i Herning fra kl 9:00 - 15:00
Beslutning
Kommende møder:
6. februar i Hjørring fra kl 9:00 - 15:00.
Hjørring laver præsentation af afdelingen.
14. maj i Herning fra kl 9:00 - 15:00
Forslag til emner til kommende møder:
- Blok drøftelse
- Opkvalificering af vejledere: hvilke muligheder er der
Simon træder ind i styregruppen i stedet for Mary.
9. 12.15 -13.00: Frokost
Sagsfremstilling
Spisning foregår i kantinen.
10. 13.00 - 14.20: Uddannelse i en spare- og forandringstid.
Det indstilles,
at | drøfte uddannelse i en spare og forandrings tid |
Sagsfremstilling
Oplæg ved ledende overlæge Lisbeth Kidmose, Randers
Oplag ved ledende overlæge Karsten Hindsholm, AUH
Oplæg ved I-læge Andreas Husted.
Diskussion
Diskussionen skulle gerne ende med et "idé-katalog" over, hvordan ledelserne og uddannelsesorganisationen kan spille samme så både uddannelse og produktion optimeres i en spare- og forandringstid.
Beslutning
Ledende overlæger var inviteret til at deltage fra kl. 13.00:
Deltagere fra ledelsen:
Morten Freundlich, Aalborg UH
Tommy Midtgaard Jensen, HEV
Per Lambert, Aalborg UH
Niels Erik Ribergaard, Region Nordjylland, Hjørring
Lisbeth Kidmose, RHR
Anette Poulsen, Oversygeplejerske AUH
Karsten var forhindret i at deltage grundet sygdom, hvorfor han ikke holdte oplæg.
Lisbeth Kidmose, Ledende overlæge fra Randers, holdte et kort oplæg:
Lisbeth pointerede, at var dejligt, at UAO og Ledende overlæger er fælles om at skabe god uddannelse – også i en spare tid.
Lisbeth illustrerede, hvordan man kan se et hospital/afdeling, som en taburet med 3 ben:
1. ben: Patientbehandling: sikkerhed, faglige kvalifikationer, at være opdateret.
2. ben: Forskning og innovation.
3. ben: Uddannelse
Taburettens sæde, er arbejdsmiljøet – medarbejdernes trivsel, hvilket er grundkernen i taburetten.
Det er vigtigt at alle ben er lige lange, da de vægter lige meget. Hvis der ikke er ligevægt bliver taburetten ustabil.
Mind-settet om uddannelse er forandret gennem tiden. Nu har vi mere viden, forskning, netværk, mere struktur og som gør, at vi bedre kan løfte uddannelsesopgaven.
Men vi bliver nød til at erkende, at økonomien kan give udfordringer og at der derfor er behov for at finde konkrete løsningforslag – herunder steder, hvor vi kan optimere.
Spørgsmålet er, hvilke greb og nogle muligheder vi har og hvor kan vi lærer ad hinanden.
Når der er sparekrav er man som ledelse bevidst om, at taburetten står på 3 ben og at man skal spare (skære) lige meget på hvert ben.
Der var en drøftelse af, at det kan påvirke arbejdsmiljøet, når man begynder at skære på benene. Derudover pointerede en UKYL ved mødet, at der ofte er en oplevelse af, at det er uddannelsen der først bliver sparet på, når der er sparekrav.
Led. overlæge ved Aalborg, Per Lambert, udfordrede måden at se taburetten på. Han mener, at de 3 ben hører uløseligt sammen og mener istedet det bør anskues som en søjle.
Drift og uddannelse hører sammen. Drift er uddannelse og omvendt.
Lisbeth tilslutter sig dette.
Andreas Husted præsenterede spørgeskema undersøgelsen for de ledende overlæger (Se tidligere punkt 5), hvorefter der var en åben drøftelse. Hovedpointerne fra denne drøftelse ses i nedenstående:
Det synes tankevækkende at svarende på nogle af spørgsmålene deler sig i hver sin lejr (henholdsvis godt og skidt)
En mulig forklaring kan være, at afsnittende på AUH er forskellige; nogle fungerer rigtig godt, mens nogle fungere mindre godt.
Der er i udvalget enighed om, at vi skal passe på uddannelseskulturen. Mange ting kan man strukturere sig ud af, spørgsmålet er blot, hvordan dette gøres bedst muligt samt, hvordan man fastholder det.
I en udflytning vurderes det vigtigt i god tid at planlægge og strukturere, hvordan tingende skal foregå – både før, under og efter udflytningen.
Når man fx flytter ud i nye rammer, så vil ting være anderledes og vaner ændres og det kan derfor være vigtigt at italesætte, at det skal være okay, at man ikke ved hvor alting er i starten - også som erfaren afdelingslæge.
Det blev drøftet om man kan få uddannelsesfunktionen ledet ind i ledelsesfunktionen.
Bl.a. fordi Involvering er utrolig vigtig, så vi kan finde mening med tingende.
I Aalborg står man for en kommende flytning i 2023. Man er i gang at ændre på strukturen heriblandt at etablere en udvidet afdelingsledelse. Ledelsen i Aalborg har drøftet at få UAO repræsenteret i denne gruppe.
Nogle steder er der er en oplevelse af, at der er læger og ledelse, men det er ikke gunstigt at have et "os" og "dem" syn, hvorfor der bør arbejdes på at ændre dette.
En afgørende drivkraft i lægelivet er tillid. Herunder en gensidig tillid mellem ledelse og medarbejdere.
Ved udflytninger / forandringer er der behov for, at ledelsen går forrest og signalerer, at det er vigtigt løsninger skal findes i samarbejde med hinanden.
Både ledelse og medarbejdere skal passe på med at lade de negative fortællinger fylde for meget og adressere det, når det sker.
Derudover skal man huske at tale tingende op og fokusere på, hvordan en udfordring løses i stedet for at fokusere på, når noget går skidt.
Ift. den tre-benede taburet er det lettere at måle på forskning og patientsikkerhed, hvorfor man ofte kan komme til at fokusere på disse.
Uddannelse er svær at måle på gennem tal - for hvad er god uddannelse? Dette er et individuelt spørgsmål, fordi vi er forskellige, hvorfor kvalitativ forskning i højere grad egner sig til at måle på uddannelse. Udtalelser kan mærkes mere end et tal.
For at få ting til at lykkedes skal der tænke på tværs – den tre-benede taburet skal derfor gøres til en søjle.
En god arbejdskultur skabes sammen (medarbejdere og ledelse), hvorfor det er vigtigt at man sammen definerer, hvad der giver en god kultur – herunder at uddannelse skal prioriteres højt.
I en udflytning er der mange ting, som forandres og vaner som ændres og etableres på ny. Det er en proces, hvor man næsten ikke kan undgå et dyk i bl.a. uddannelseskvaliteten. Det essentielle er at have fokus på det, så uddannelseskvaliteten stiger igen.
Kort opsummering
At løfte uddannelse er en fælles indsats, som kræver fælles løsninger. I stedet for at tænke i en tre-benet taburet kan det være, at man skal tænke i en samlet søjle, da tingene går hånd i hånd og påvirker og understøtter hinanden.
11. 14.20 - 14.50: Dimensionering
Det indstilles,
at | dimensioneringen drøftes |
Sagsfremstilling
Oplæg og diskussion jvf. formiddagens program
Punktet skal om muligt ende med en forslag til et høringssvar fra URSARN.
Beslutning
Udvalget drøftede dimensioneringen 2021-2025 sammen med de ledende overlæger.
I dimensioneringen 2013-2017 havde man i VURN 20 Hu-læger om året.
Ved dimensioneringen 2018-2020 blev anæstesiologien nedskalleret til 18 Hu-læger om året.
Udvalget mener, at man skal op på 20 hu-læger igen i VURN i den næste dimensioneringsperiode.
12. 14.50 - 15.00: Eventuelt og evaluering af dagens møde
Beslutning
Mødet vurderes brugbart og konstruktivt - sær oplægget fra Andreas vurderes værdigfuldt.