at | dagsordenen godkendes. |
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
Pkt. tekst
at | dagsordenen godkendes. |
Vedlagt dette punkt er en samlet PDF-udgave af dagsordenen.
Det foreslås, at Sorosh som tiltrådt PKL varetager mødeledelsen.
Referent: Mette Dahl Jacobsen (VUS)
Forplejning: Morgenbrød og kaffe/the samt vand
Der bestilles frokostssandwich til det samlede uddannelses- og ansættelsesudvalg i pause imellem møderne.
Der blev budt velkommen til mødet.
Dagsordenen blev godkendt med et par ekstra tilføjelser.
at | referatet godkendes. |
Referatet fra seneste møde d. 23. juni 2022 er vedlagt som bilag.
Referatet blev godkendt med beslutning om at følge op på emnet vedr. overleveringssamtaler fra seneste møde.
at | orienteringen tages til efterretning og relevante emner drøftes i plenum herefter til eventuel videndeling og inspiration. |
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Det foreslås at der i orienteringen også fokuseres på at fortælle om eventuelle uddannelsesmæssige tiltag, som forholdsvist let kan overføres til andre afdelinger.
Hver afdeling orienterede om egen status på uddannelsesmæssige tiltag og aktiviteter.
Aarhus UH fortalte bl.a. følgende:
Aalborg UH fortalte, at:
RH Gødstrup lagde vægt på, at:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Sorosh er siden seneste møde i uddannelsesudvalget tiltrådt som PKL og vil orientere om evt. relevante uddannelsesemner.
Efterfølgende evt. drøftelse om emnerne i plenum.
Sorosh fortalte om deltagelse landsseminaret for den pædagogiske udviklende funktion og det faglige indhold, som blev præsenteret her. Der var bl.a. et oplæg med fokus på etablering/fastholdelse af fællesskabsfølelse og vigtigheden heraf for læring. Vigtigheden i at træne under relevante arbejdsforhold blev også pointeret.
Søren Brostrøm havde et oplæg vedr. revisionen af den lægelige videreuddannelse.
at | udvalget drøfter mulighederne for ny lægefaglig indstilling samt evt. videre sagsgang. |
Mulighederne for at opdatere den lægefaglige indstilling for hoveduddannelse blev drøftet på seneste møde i uddannelsesudvalget bl.a. på følgende baggrund:
Arbejdsmedicin i Videreuddannelsesregion Nord er dimensioneret til 3 HU-stillinger/år, hvilket også vurderes som et passende niveau.
Der har igennem den seneste årrække været rekrutteringsvanskeligheder til især de nordjyske forløb i arbejdsmedicin. Det er uddannelsesudvalgets vurdering, at søgningen til hoveduddannelse kan bedres ved at lade flere kliniske ansættelser finde sted i Region Midtjylland. Derfor ønskes det at udskifte sideuddannelserne fra Region Nordjylland til Region Midtjylland i ét enkelt forløb i en tidsbegrænset periode på fem år.
Som følge af drøftelserne blev det besluttet på forrige uddannelsesudvalgsmøde at udarbejde et udkast til ny lægefaglig indstilling, hvor der bibeholdes de nuværende uddannelsesforløb med udskiftning af sideuddannelserne fra Region Nord til Region Midt i et enkelt forløb (Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus - lungemedicin, Aalborg - Reumatologi, Aalborg -Psykiatri, Aalborg - ansættelse efter aftale - Arbejdsmedicinsk klinik, Aalborg) i en tidsbegrænset perioden for at afprøve, om det kan afhjælpe rekrutteringssituationen.
Udkastet er blevet fagligt vurderet i VUS og sendt til vurdering ved Mennesker og Organisation, Region Nordjylland, da udskiftningen af sideuddannelser i givet fald vil påvirke den samlede procentvise fordeling af årsværk imellem Region Nordjylland og Region Midtjylland, hvor der vanligt tilstræbes en fordeling på 2/3 dele til Region Midtjylland og 1/3 til Region Nordjylland. Mette D har mulighed for at give foreløbig status på mødet og eftersende udkast til ny lægefaglig indstilling, såfremt Region Nordjylland kan godkende, at der arbejdes videre hermed.
Såfremt udkastet kan godkendes vil en høring af alle involverede afdelinger, inkl. sideuddannelser også være påkrævet.
Den lægefaglige indstilling har betydning for omfanget af medfinansiering i Region Midtjylland. Finansieringsmodellen for uddannelsesstillinger i Region Midtjylland er vedhæftet. Der gøres opmærksom på, at medlemmerne af udvalget skal sikre ledelsesmæssig opbakning til den lægefaglige indstilling.
Det blev besluttet at afvente en evt. opdatering af den lægefaglige indstilling og vurdere søgningen til hoveduddannelsesforløbet i Aalborg over det næste stykke tid, også set i lyset af en begyndende stigning i søgningen til introuddannelse i Aalborg.
Der blev rejst en opmærksomhed på, at der i forbindelse med udflytningen til Gødstrup er kommet nye lokale uddannelsesmæssige muligheder på lungemedicinsk og evt. reumatologisk afdeling her. Disse sideuddannelser blev taget ud i forbindelse med den seneste opdatering af den nuværende lægefaglige indstilling.
Anette drøfter mulighederne videre i eget regi, hvorefter det evt. kan drøftes i uddannelsesudvalget, om der kan være uddannelsesmæssige fordele ved at samle sideuddannelser på så få hospitalsenheder som muligt.
Det kan også have betydning, om de lokale vejledere på sideuddannelserne er vant til at vejlede arbejdsmediciner og ved, hvad specialet indeholder og hvad arbejdsmedicinere kan/skal samt, hvad de kan bidrage med til afdelingen.
Emnet dagsordenssættes ift. nyeste status på næste uddannelsesudvalgsmøde.
at | udvalget kort drøfter status på uddannelsesprogrammer efter afholdelse af skrivemøder. |
Efter ikrafttræden af ny målbeskrivelse har der været afholdt en række skrivemøder med henblik på at opdatere uddannelsesprogrammerne tilknyttet Videreuddannelsesregion Nord.
Udvalget har mulighed for sammen at vende status og eventuelt videre proces for opdateringen af programmerne.
Der blev opsamlet på nuværende status for udarbejdelse af nye uddannelsesprogrammer:
De næste skridt i processen blev drøftet:
Det blev pointeret, at det med fordel kan drøftes ved en overleveringssamtale, hvis kompetencer godkendes før tid/der mangler fokus på specifikke kompetencer.
at | hver afdeling orienterer om pågående forskningstræningsprojekter. |
Der er mulighed for at give en status over hvilke forskningstræningsprojekter, der aktuelt er i gang i specialet.
Hver afdeling orienterer om de igangværende projekter, som hoveduddannelseslægerne på deres afdeling arbejder med. Orienteringen er tænkt både som en inspiration og en reminder i forhold til hoveduddannelseslæger, der endnu ikke er kommet i gang.
Hver afdeling orienterede om status på forskningstræningsprojekter i egen afdeling:
Dispensation for den arbejdsmedicinske opgave ift. prægraduat arbejde blev drøftet i forbindelse med den specialespecifikke forskning (målbeskrivelsesbestemt).
Det blev på mødet besluttet at tilføje et ekstra punkt til dagsordenen vedr. principperne for strukturerede overleveringssamtaler imellem de arbejdsmedicinske delansættelser i hoveduddannelsesforløbet.
Det blev drøftet som gavnligt at afholde formelle overleveringssamtaler ved alle HU-læger imellem de to arbejdsmedicinske ansættelsessteder og det kan også gøres, hvis introlæger starter i I-stilling ved en anden afdeling (i forlængelse af to I-stillinger). Det skal være imellem UAO/hovedvejledere fra afgivende og modtagende afdeling og uddannelseslægen skal enten deltage eller give samtykke til, at de relevante emner behandles til overleveringssamtalen.
Overleveringssamtaler blev også vurderet gavnlige i tilfælde af uhensigtsmæssige forløb for at imødekomme potentielle udfordringer.
HU-lægen kan godt være tovholder på at kontakte kommende UAO/vejleder og arrangere et overleveringsmøde med deltagelse af alle tre parter. Der kan med fordel benyttes dagsorden/fast struktur for mødet.
Til inspiration er vedhæftet forskellige dokumenter relateret til overleveringssamtaler i andre specialer.
at | orienteringen tages til efterretning. |
NYT FRA VUS
Mette D. vil orienterede kort om nedenstående.
Baggrundsnotat (September 2022)
Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret september 2022 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat - 2022" og "Bilag til baggrundsnotat - 2022").
Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb (Oktober 2022)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2022 og hele 2022 inkl. fleksforløb (Se bilag: Indberetning H-stillinger 2. halvår 2022 + 2022 samlet VUR Nord). Tallene for 2022 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Opslåede og besatte introduktionsstillinger (Oktober 2022)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2022 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger 2022). Tallene for 2022 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.
Fleksibilitet i antal i-stillinger (Oktober 2022)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2022, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2022). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Kl. Genetik |
Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Oftalmologi |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning) | Kl. Mikrobiologi |
MUK 2023 (December 2022)
I Videreuddannelsesregion Nord er vi igen gået gang med at arrangere den store danske fælles medicinsk uddannelseskonference om lægeuddannelsen (MUK2023) for alle aktører i den præ- og postgraduate lægeuddannelse. MUK2023 afholdes d. 24.-26. september 2023 i Aarhus.
Tilmelding åbner den 1. februar 2023 via www.rm.plan2learn.dk, hvor man skal søge på "MUK2023"
Formålet med MUK2023 er at inspirere til videreudvikling og nytænkning af den lægelige uddannelse fra studie over videreuddannelse til efteruddannelse.
Konferencens overordnede tema er: ”Hvordan skaber vi lægers uddannelse i fremtiden - sammen?”. Invitation til MUK2023 er vedhæftet som bilag.
Pga. tidspres blev det besluttet at bibeholde punktet alene som skriftlig orientering.
Et par enkelte opklarende spørgsmål blev taget i plenum på mødet.
at | udvalget fastlægger et tidspunkt for næste møde, eventuelt efter afholdelse af ansættelsesudvalgsmøde samme dag. |
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner drøftes og fastlægges.
Næste møde i uddannelsesudvalget afholdes altid samme dag som ansættelsessamtalerne til HU-stillinger.
Såfremt der kommer specifikke ønsker til temaer eller dagsordenspunkter til næste møde, kan disse også løbende sendes til Mette D. Ellers indhenter Mette også dagsordenspunkter tættere på mødedatoen.
Det blev aftalt at afholde næste møde i uddannelsesudvalget d. 21. juni 2023 kl. 09.00-12.00, efterfugt af ansættelsesudvalgsmøder over middag.
Det nye system Uddannelseslæge.dk blev drøftet, herunder:
Konkrete eksempler på uhensigtsmæssigheder og udfordringer forbundet med systemet kan løbende indsendes til VUS.
Deltagere:
Sorosh Taba - Aarhus Universitetshospital (PKL og mødeleder)
Anette Kærgaard - Hospitalsenheden Vest
Mette Lausten Hansen - Aarhus Universitetshospital
Tina Halsen Malling - Aalborg Universitetshospital
Signe Hjuler Boudigaard - yngre læge i specialet
Mette Dahl Jacobsen - Videreuddannelsessekretariatet (referent)