at | dagsordenen godkendes. |
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
Pkt. tekst
at | dagsordenen godkendes. |
Der bydes velkommen.
Indmelding af evt. punkter til eventuelt.
Vedlagt dette punkt er en samlet PDF-udgave af dagsordenen.
Forplejning:
Der blev budt velkommen til mødet og indledt med en præsentation af deltagere.
Dagsordenen blev godkendt med en enkelt kommentar om, at inspektorbesøg medtages under punkt 3; Nyt fra afdelingerne.
at | referatet godkendes. |
Referatet fra seneste møde d. 12. januar 2023 er vedlagt som bilag.
Hvis der er punkter fra referatet, som kræver opfølgning, bedes udvalget drøfte disse.
Referatet blev godkendt med følgende bemærkninger til;
Punkt 5
Det blev på sidste møde besluttet at dagsordenssætte emnet med sideuddannelser ift. nyeste status igen. Emnet vedr. evt. sideuddannelse i Gødstrup blev drøftet, men tiden vurderes endnu ikke moden til at gå videre med sagen.
Tine gentog ønsket fra Aalborg om ændring af strukturen, så de kan blive mere involveret i HU forløbene, og det kan opstå ønske om at dagsordenssætte emnet på uddannelsesudvalgsmøde igen på et tidspunkt. Der er lige nu større søgning til specialet, og det kan muligvis resultere i større søgning til stillinger i Region Nordjylland. Det blev fremhævet, at det vigtigste dog er prioritering af kvaliteten i uddannelsen, så det er vigtigt at placere sideuddannelserne, hvor man hyppigt har dem.
Punkt 6
Sorosh informerede om aktuelle forsinkelser i UGUP med hensyn til uddannelsesprogrammerne. Mette D. oplyste, at der også er kø lige nu grundet nye målbeskrivelser for visse specialer, og høj detaljeringsgrad kan give længere godkendelsestid.
at | kort status vedr. uddannelseslæge.dk og nyeste målbeskrivelse drøftes. |
I forbindelse med overgangen fra Logbog.net til uddannelseslæge.dk er der som bekendt samtidigt kommet ny målbeskrivelse i Arbejdsmedicin.
Der er endnu ikke en fungerende logbog for målbeskrivelse 2022, hvilket er uhensigtsmæssigt.
VUS undersøger på forhånd, om der er en status for, at det evt. kommer på plads i nær fremtid.
Status fra VUS blev fremlagt: Det er forventningen, at den nye målbeskrivelse vil være tilgængelig i uddannelseslæge.dk inden sommerferien. Lige nu bliver der aktuelt læst korrektur og kodes ind. Mette D. giver besked til udvalget, så snart målbeskrivelsen er klar. Evt. spørgsmål kan også altid sendes til VUS' postkasse vedr. uddannelseslæge.dk.
Tilføjelse efter mødets afholdelse: Den nye målbeskrivelse er per d. 28.06.2023 tilgængelig på uddannelseslæge.dk.
Der blev henledt en opmærksomhed på, at der inde i systemet skal vælges, hvilken målbeskrivelse man vil gå ind på. Det vigtigste er at få startet på det i HU-forløbene, så de ikke kører på den gamle målbeskrivelse.
at | uddannelsesudvalget tager PKL's orientering om nyt siden seneste møde til efterretning. |
Sorosh vil som PKL orientere om evt. relevante uddannelsesemner bl.a.:
Efterfølgende evt. drøftelse om emnerne i plenum.
Simulationstræning blev drøftet: Simulationstræning er ikke oplagt for det arbejdsmedicinske speciale. Gode idéer modtages gerne, og til inspiration fra samfundsmedicin kan der trænes casebaseret. Der foreslås træning i form af rollespil, hvor emnet er den svære samtale fx en grænseoverskridende patient. Her vil der i trygge rammer kunne trænes i fx at finde det rette tidspunkt for afbrydelse af samtalen oa. Det kan også udgøre et velegnet emne til en temadag eller personalemøde.
Sorosh fortalte om deltagelse i Workshop om den ny 360 graders evaluering, som indeholder en ny spørgeramme jfr. punkt 7 på dagsordenen.
Derudover blev der gjort følgende status: Der har ingen dispensationssager været siden seneste uddannelsesudvalgsmøde, men der har været ansøgninger om henholdsvis merit, forskningsorlov samt deltid. Det er uproblematisk at ændre sidstnævnte fra fuld tid til 30 timer, når kontinuiteten samtidig kan fastholdes. Det skal dog godkendes af de efterfølgende ansættelsessteder, fordi forløbet ændres tidsmæssigt. Ingen har endnu oplevet, at det ikke bliver godkendt. Et opmærksomhedspunkt er ønsker om ekstra ferie (uden løn), som ikke kan imødekommes i 6 mdr. ansættelser, fordi det giver et brud i forløbet. Sekretariatet har ikke hjemmel til at dispensere i disse tilfælde. Det forholder sig anderledes i 12 eller 24 mdr. ansættelser. Der findes generel information på VUS hjemmesiden.
Det blev aftalt, at referaterne fra UAO-forum fremadrettet sendes til PKL, da de indeholder væsentlige oplysninger.
Rekrutteringsudvalget nedsat af DASAM blev drøftet. Udvalget kan have svært ved at se, hvor speciallægerne kan ansættes, når der aktuelt uddannes for mange. En enkelt gang har man på Bispebjerg oplevet ikke at kunne besætte en stilling, hvorfor der appelleres til PKL om at gå ind i det. Der bliver endnu mindre søgning til specialet hvis det bliver italesat som meget vanskeligt at opnå en stilling inden for. Der foreslås derfor også oprettelse af flere stillinger som afdelingslæge.
orienteringen tages til efterretning og relevante emner drøftes i plenum til eventuel videndeling og inspiration.
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Det foreslås at der i orienteringen også fokuseres på at fortælle om eventuelle uddannelsesmæssige tiltag, som forholdsvist let kan overføres til andre afdelinger.
at | evt. model og rammer for strukturerede overleveringssamtaler drøftes. |
Udvalget behandlede på seneste møde principperne for strukturerede overleveringssamtaler imellem de arbejdsmedicinske delansættelser i hoveduddannelsesforløbet.
Det blev drøftet som gavnligt at afholde formelle overleveringssamtaler ved alle HU-læger imellem de to arbejdsmedicinske ansættelsessteder og det kan også gøres, hvis introlæger starter i I-stilling ved en anden afdeling (i forlængelse af to I-stillinger). Det skal være imellem UAO/hovedvejledere fra afgivende og modtagende afdeling og uddannelseslægen skal enten deltage eller give samtykke til, at de relevante emner behandles til overleveringssamtalen.
Overleveringssamtaler blev også vurderet gavnlige i tilfælde af uhensigtsmæssige forløb for at imødekomme potentielle udfordringer.
HU-lægen kan godt være tovholder på at kontakte kommende UAO/vejleder og arrangere et overleveringsmøde med deltagelse af alle tre parter. Der kan med fordel benyttes dagsorden/fast struktur for mødet.
Der ønskes en drøftelse af, hvorvidt der skal arbejdes videre med at lave en model og tilbud om dette?
Mette og Anette har drøftet det i forbindelse med en konkret sag. Mette D gjorde opmærksom på, at man i nogle specialer lægger ansvaret over til HU-lægerne, og det gælder både arrangering og indhold af mødet. På sidste udvalgsmøde var vedhæftet bilag til referatet som hjælp til fx afklaring af, hvad der kan drøftes til samtalerne.
Følgende blev derudover drøftet:
at | mulighederne for at få uddannet én fælles arbejdsmedicinsk facilitator i den nye spørgeramme drøftes. |
360 graders feedback facilitator i Arbejdsmedicin /ny spørgeramme for sidste års HU –læger)
Er der stemning for, at vi i Arbejdsmedicin i VUR Nord får uddannet én fælles arbejdsmedicinsk facilitator i den nye spørgeramme, som tager alle sidste års samtalerne på klinikkerne i Aalborg, Aarhus og Gødstrup?
På AUH er de tværgående specialer (som Arbejdsmedicin tilhører) blevet tildelt et antal facilitatorer, som skal uddannes i den nye spørgeramme. De pågældende facilitatorer skal give feedback i eget speciale og andre tværgående specialer som ikke har deres egen feedbackfacilitator. Det kan formentlig være svært at facilitere en feedbacksamtale indenfor den nye spørgeramme, som går meget på ledelse, hvis det er i et helt andet speciale end Arbejdsmedicin og samtidig kan det også vække bekymring om uddannelseslægen får tilstrækkeligt udbytte.
Derfor er der forespurgt, om vi kan dele en facilitator i Arbejdsmedicin i VUR Nord hos Gitte Valsted Eriksen, UKO AUH, som ikke umiddelbart var afvisende. Men vi skal selvfølgelig have en relevant og interesseret kandidat til opgaven.
Mette informerede om arbejdsgangen på AUH. En gruppe deler facilitator, dvs. man kan også udlånes til et andet speciale for at afholde samtalen. Mette har spurgt UKO om muligheden for her i gruppen at få egen feedback facilitator med det formål at holde fokus inden for eget speciale og referenceramme. UKO har svaret positivt tilbage. I Aalborg og Gødstrup har man endnu ikke forholdt sig konkret til det.
Det blev drøftet, hvem der kan peges på som facilitator ud over Anette, Mette og Tine. Det blev besluttet, at Anette og Tine går tilbage og undersøger, hvordan det forholder sig.
at | orienteringen tages til efterretning. |
NYT FRA VUS
Mette D vil orientere kort om nedenstående:
Specialevalgsdag 2023 (april 2023)
I samarbejde med Videreuddannelsesregion Nord afholder Region Nordjylland i år specialevalgsdag for medicinstuderende og yngre læger. Specialevalgsdagen afholdes torsdag den 5. oktober 2023 kl. 15.15 – 18.30 på Aalborg Universitetshospital. I må allerede nu meget gerne sætte kryds i kalenderen.
PKL'er og UKO'er vil i den nærmeste fremtid modtage link til tilmelding samt program for dagen.
Hvis der er spørgsmål, kan I kontakte Maria Jul i RegionNordjylland (maria.jul@rn.dk)
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (April 2023)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2023 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2023). Tallene for 1. halvår 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Mette D orienterede kort om Specialevalgsdag 2023 samt status på opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger. Der fremgår ikke nye oplysninger, og alle er bekendt med tallene for seneste ansættelsesrunde i arbejdsmedicin.
Rapporten for revision af lægernes videreuddannelse er blevet offentliggjort, og der er ingen ændringer for det arbejdsmedicinske speciale.
at | udvalget fastlægger et tidspunkt for næste møde, i forbindelse med afholdelse af ansættelsesudvalgsmøde samme dag. |
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner drøftes og fastlægges.
Næste møde i uddannelsesudvalget afholdes altid samme dag som ansættelsessamtalerne til HU-stillinger.
Konkrete datoforslag kan være:
Såfremt der kommer specifikke ønsker til temaer eller dagsordenspunkter til næste møde, kan disse også løbende sendes til Mette D. Ellers indhenter Mette også dagsordenspunkter tættere på mødedatoen.
Det blev besluttet at afholde næste møde i uddannelsesudvalget torsdag den 11. januar 2024, efterfulgt af ansættelsesudvalgsmøde over middag.
Følgende blev drøftet under eventuelt:
Tilstede:
Sorosh Taba - Aarhus Universitetshospital (PKL og mødeleder)
Anette Kærgaard - Hospitalsenheden Vest
Mette Lausten Hansen - Aarhus Universitetshospital
Tine Halsen Malling - Aalborg Universitetshospital
Signe Hjuler Boudigaard - yngre læge i specialet
Mette Dahl Jacobsen - Videreuddannelsessekretariatet
Annemette Schelle - Videreuddannelsessekretariatet (referent)