at | udvalget godkender dagsorden. |
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
Pkt. tekst
at | udvalget godkender dagsorden. |
Casper Larsen er ny specialeansvarlig for Børne- og ungdomspsykiatri i Videreuddannelsessekretariatet. Da han desværre er forhindret i at deltage i mødet, deltager Rune Kramer Knudsen i uddannelsesudvalgsmødet.
Dagsordenen blev godkendt.
at | udvalget godkender referatet. |
Der findes ikke et referat fra seneste udvalgsmøde. Der er umiddelbart ikke noget fra sidste møde, der kræver opfølgning.
Det har ikke været muligt at fremskaffe et referat fra sidste uddannelsesudvalgsmøde, hvorfor det ikke kan godkendes.
at | udvalget tager orienteringen til efterretning. |
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Region Nordjylland
Lægemanglen giver pt. RN en del udfordringer. Der er ansat 10 speciallæger til at dække hele regionen, hvorfor der opleves et stort arbejdspres. RN er klar over, at lægemanglen påvirker uddannelseskvaliteten af I- og HU-læger. Der arbejdes dog løbende mod alternative løsninger, som skal understøtte og forbedre uddannelseskvaliteten.
RN arbejder mod en ny indretning af ledelseslaget i B&U Psyk RN. Hverken UAO eller UKYL'erne bliver ledelsesmæssigt forankret i den nye ledelsesindretning. Derudover er der sket en ændring i RN's uddannelsesteam. Fremadrettet er der kun en UAO, mens der opnormeres i antallet af UKYL'er (tre personer, heraf ansættes to snarest som afdelingslæger).
Det er ifølge UAO svært at få besat hoveduddannelsesstillingerne i RN, hvorfor det er svært at udpege nye vejledere til I-lægerne. RN arbejder pt. med at forbedre I-lægernes introduktion i regionen. Det vurderes, at antallet af I-læger i RN er på et acceptabelt niveau.
RN har pt. et uddannelsesmæssigt fokus på at forbedre vejledningskvaliteten. Dette gælder både for speciallægerne, I og HU-lægerne. Der er blandt andet fokus på selvudvikling, og hvordan man løbende bør udvikle sig som vejleder. Som et nyt tiltag vil UAO'en fremadrettet deltage i yngre læge møder (en tredjedel af tiden).
Der er blevet ansat en specialpsykolog, som får ansvaret for psykoterapi i RN. Vedkommende får et ansvar ift. den lægelig videreuddannelse i RN. Uddannelseslægernes uddannelsesplaner skal blandt andet gennemlæses af vedkommende.
Region Midtjylland
RM skal snart have inspektorbesøg, hvorfor der har været en del forberedelse. Her refereres blandt andet til opdateringen af uddannelsesprogrammerne. Inspektorbesøget er planlagt til den 29. og den 30. september 2022. Det har været udfordrende at koordinere inspektorbesøget, da mange afdelinger er involveret.
Visse afdelinger i RM oplever eller har oplevet udfordringer ift. arbejdsmiljøet, hvorfor LMU har et øget fokus på området. Der er blandt andet nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at forbedre uddannelseskvaliteten og trivslen i afdelingerne.
RM arbejder pt. mod en større ensartethed på tværs af afdelinger - særligt ift. ledelse.
Uddannelses- og trivselsmæssigt er der planlagt et "fyraftensmøde" blandt I- og HU-læger, som afholdes i uge 36. YL holder blandt andet et oplæg om arbejdsmiljø. Derudover afholdes der temadrøftelser med I- og HU-lægerne, når det er muligt i afdelingerne. Yderligere har RM udarbejdet et årshjul, hvor I-lægerne på skift skal fremlægge relevante emner.
RM har indført delestillinger mellem afdelinger på I-niveau. Derved har I-lægerne bedre mulighed for at afsøge flere afdelinger.
Tine Eilert Mejer er blevet konstitueret leder, hvorfor der har været udskiftning i uddannelsesgruppen. Det er ifølge UAO svært at finde nye UKYL-kandidater.
at | udvalget tager orienteringen til efterretning. |
Pointerne fra PKL-UKO-VUS dagen den 8. juni 2022 blev fremlagt. Temaet var kompetencevurdering, herunder hvordan vejlederne kan højne niveauet.
Uddannelsesudvalget drøftede efterfølgende, hvorvidt mindmaps kan benyttes ift. vurdering af refleksionsevne. Medlemmerne fandt redskabet interessant og ønsker mere viden herom. VUS vedhæfter oplæg af Søren Prins og øvrige oplæg fra temadagen.
PKL italesatte overfor RN, at han gerne vil komme på PKL-besøg, hvis RN ønsker det. RN tog dette til efterretning.
at | udvalget tager orienteringen til efterretning. |
at | udvalget drøfter overlevering mellem delansættelser i specialet. |
Gevinsten ved overlevering
Videreuddannelsessekretariatet oplever, at et stigende antal specialer formaliserer overdragelse mellem delansættelser i forbindelse med skift fra én af deling til den næste. Overdragelsen giver anledning til, at uddannelseslægen i samarbejde med den afgivende afdeling reflekterer over status for egen kompetenceopnåelse og dermed særlige indsatsområder eller interesser, der skal understøttes i overgangen fra én afdeling til en anden. Overdragelsen giver desuden den efterfølgende afdeling de bedste betingelser for at forberede modtagelsen af den nye uddannelseslæge og lave en relevant uddannelsesplan.
Nedenfor er det beskrevet, hvordan udvalgte specialer gør ift. formaliseret overdragelse. Listen er ikke udtømmende og er ment som inspiration.
Rune indleder med en kort præsentation om overdragelse mellem delansættelser (vedhæftet). Herefter drøfter udvalget overdragelse inden for specialet.
Urologi (se bilag):
Nedenstående processer sker med samtykke fra uddannelseslægen.
Den afgivende UAO sender fire måneder før skift til ny afdeling følgende materialer til den modtagende UAO:
1. seneste uddannelsesplan,
2. 360 graders handleplan,
3. Opdateret OP-liste,
4. Opdateret CV,
5. seneste evaluering fra vejlederforum.
Herefter udpeges der en ny hovedvejleder til uddannelseslægen af den modtagende UAO. Den afgivende UAO indkalder til et videomøde med den modtagende UAO (evt. ny/gammel hovedvejleder). Dette videomøde placeres tre måneder før skift til ny afdeling. På selve overdragelsesmødet tages der referat, som efterfølgende sendes til HU-lægen samt den nye hovedvejleder. Se vedhæftede powerpoint for referatskabelon.
Dermato venerologi:
Ved skift mellem hospitalsafdelinger sker overleveringssamtalen 3 måneder forud for afdelingsskift på initiativ fra afgivende uddannelsesafdeling/praksis. I forbindelse med skift mellem en hospitalsafdeling og en praksis planlægges overleveringssamtalen i stedet ½-1 måned forud for skiftet. Foruden uddannelseslægen selv er de to involverede UAO'er/tutorlæger tilstede. Overleveringen foregår mundligt, mens parterne tager egne noter. Uddannelseslægen afgiver skriftligt samtykke forud for samtalen. Der er (indtil videre) fokus på kompetencer ift. medicinsk ekspert. Overleveringssamtalen varer mellem 10 og 15 min.
Kirurgi:
Indenfor kirurgi er der ikke udarbejdet en skabelon for overlevering. Uddannelseslægen bedes dog have en kompetenceoversigt med til samtalen, så det er muligt at belyse hvilke kompetencer, der mangler, og hvilke der er opnået. Omdrejningspunktet for samtalen er at afklare, hvorvidt uddannelseslægen er på rette vej. Herunder hvordan vedkommende indgår i afdelingen, og om der er særlige opmærksomhedspunkter. VUS udarbejder oversigt over, hvilke uddannelseslæger, der er i rotation, samt booker lokaler og sender invitation til UAO og uddannelseslægen om den fremtidige samtale. Samtalen placeres 1-3 måneder før skift. Der tages ikke referat, men der kan tages egne noter. Samtalen varer ca. ½ time.
Neurologi:
Overleveringen mellem delansættelserne foregår ved, at den afleverende UAO skriver en kort mail om, hvilke af de forventede kompetencer, der er opnået og andre eventuelle nyttige oplysninger (nogen udfylder et skema om uddannelseslægen) og sender det til modtagende UAO. Uddannelseslægen orienteres om indholdet og sættes cc på mailen. Det sker, når den tidsmæssige del af opholdet godkendes og ikke ved sideansættelserne.
Gyn-obs (Vedhæftet skema):
Uddannelseslægen udfylder i samarbejde med vejleder en samtykkeerklæring om, at UAO på den afgivende og modtagende afdeling må drøfte uddannelsesforløbet. Af samtykkeerklæringen fremgår det tydeligt, at uddannelseslægen har mulighed for at sige nej. Overleveringen foregår mundtligt umiddelbart efter de halvårlige møder i det specialespecifikke uddannelsesudvalg. UAO'erne forholder sig i overleveringen til alle lægeroller, men er særligt opmærksomme på de områder, hvor der er behov for forbedring.
Nefrologi (Vedhæftet skema):
Specialet har primo 2021 indfaset en skabelon til overleveringssamtaler, som er kvalificeret af uddannelseslæger fra specialet. Skabelonen understøtter en ensartet struktur for overleveringssamtaler. Det er som udgangspunkt hovedvejleder fra den afgivende afdeling, der er ansvarlig for at sikre overdragelse. De vejledere som har brugt skabelonen, er positive og tilkendegiver, at skabelonen er med til at understøtte h-lægernes selvrefleksion, samtidig med at overdragelsessamtalen gør det lettere for den modtagende afdeling at fortsætte uddannelsen.
Uddannelsesudvalget tog oplægget til efterretningen. UAO'erne i RN og RM italesatte, at de allerede har en uformaliseret praksis ift. overleveringer af uddannelseslæger. Hvis der vurderes at være et behov, går den afgivende UAO i dialog med den modtagende UAO. Begge UAO'er var dog enige om, at der fremadrettet kan være en større involvering af uddannelseslægen, hvis en mundtlig eller skriftlig overlevering findes relevant.
PKL italesatte over for UAO'erne, at de gerne må orientere ham, hvis der forekommer et uhensigtsmæssigt forløb. Det er vigtigt med et overblik, selvom PKL ikke skal involveres i processen.
Hvis et uddannelsesforløbet vurderes at være uhensigtsmæssigt grundet ansættelsesmæssige forhold, kan cheflægen håndtere forløbet alene. Hvis det derimod skyldes uddannelsesmæssige forhold, er det vigtigt, at UAO og vejleder involveres.
VUS vedhæfter notat om uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. UAO'erne kan finde inspiration vedr. håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb i dette notat.
Status på uddannelsesprogrammer
Der skal være godkendte uddannelsesprogrammer for alle opslåede uddannelsesforløb.
Alle uddannelsesprogrammer skal godkendes af Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP) og skal revideres ved behov (fx ved omstrukturering, sammenlægninger o. lign.), og som minimum hvert 3. år.
Alle uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen er godkendt den 30. juni 2022. PKL vil kort gennemgå de mindre ændringer, der er foretaget i de godkendte uddannelsesprogrammer,
Alle uddannelsesprogrammer for introduktionsuddannelsen er også godkendt juni 2022. Programmerne er i henhold til målbeskrivelsen for 2014.
De godkendte uddannelsesprogrammer kan findes på Videreuddannelsessekretariatets hjemmeside, videreuddannelsen-nord.dk.
Uddannelsesprogrammerne for RN og RM er blevet godkendt ved Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP). Der var enkelte kommentarer til uddannelsesprogrammerne, hvorfor de efterfølgende blev tilrettet. UGUP kommenterede særligt på praksissen ift. vejledning og kompetencegodkendelse. Specialet har derfor ændret praksis ift. hvem, der må vejlede og godkende kompetencer i et I- og HU-forløb. Uddannelsesudvalget udtrykte en vis skepsis over for den nye praksis, da det er svært at løfte i afdelingerne.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Der er i juni 2022 udgivet en ny målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri.
PKL vil orientere om væsentlige ændringerne i den nye målbeskrivelse.
Det kan derudover drøftes, hvordan der vil sikres nye uddannelsesprogrammer til den nye målbeskrivelse.
Målbeskrivelsen er vedlagt som bilag.
Den nye målbeskrivelse er gældende fra den 1. oktober 2022. Der forekommer både ændringer i målbeskrivelsen for I- og HU-læger. Ændringer er mest centreret omkring kompetencevurderingsmetoder. Der er tilføjet en enkelt kompetence vedrørende transition – altså overgang fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien. Overskriften for beskrivelse af kompetencerne er sprogligt forenklet. Vedrørende kompetencen om seksualitet er teksten og dermed indholdet i denne kompetence forandret, så det på en bedre måde beskriver indholdet i kompetencen på en tidssvarende måde for teksten henvises til Målbeskrivelse kompetence H1.23).
Kompetencekortene skal fremadrettet ikke anses som en vurderingsmetode, men som en læringsmetode. Et enkelt medlem stillede spørgsmålstegn til, hvorvidt et kompetencekort kan anses som en læringsstrategi. Det gave en frugtbar diskussion af, at der kan være grund til at forandre teksten og vurderingsskalaen for kompetencekortene, så det bliver mere tydeligt, at de skal anvendes som læringsstrategi som formativ læring med feedback.
Det er aftalt, at RN og RM i samarbejde gennemgår kompetencekortene ift., om de skal tilpasses som læringsstrategi. PKL udarbejder et endelig udkast, som fremsendes til de andre i uddannelsesudvalget.
Det er aftalt, at RN og RM tilpasser de nuværende uddannelsesprogrammer til den nye målbeskrivelse inden årets udgang.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Hver uddannelsesafdeling kan orientere om igangværende forskningstræningsprojekter.
RN
Pt. ingen igangværende forskningstræningsprojekter. Der var to-tre forskningstræningsprojekter sidste år.
RM
Pt. et igangværende forskningstræningsprojekt om autismespektrumforstyrrelser og søvn.
PKL udarbejder en oversigt over aktive forskningstræningsprojekter til næste uddannelsesudvalgsmøde.
at | udvalget tager orienteringen til efterretning. |
NYT FRA VUS
Nye KBU tal (opdateret august 2022)
Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.
Runde | Nationalt* | VUR Nord** | Region Midtjylland** | Region Nordjylland** |
1. halvår 2013 | 399 | 125 | 84 | 41 |
2. halvår 2013 | 385 | 118 | 82 | 36 |
1. halvår 2014 | 353 | 117 | 77 | 40 |
2. halvår 2014 | 335 | 109 | 75 | 34 |
1. halvår 2015 | 437 | 135 | 93 | 42 |
2. halvår 2015 | 533 | 162 | 111 | 51 |
1. halvår 2016 | 536 | 169 | 116 | 53 |
2. halvår 2016 | 641 | 208 | 140 | 68 |
1. halvår 2017 | 589 | 188 | 127 | 61 |
2. halvår 2017 | 634 | 208 | 138 | 70 |
1. halvår 2018 | 618 | 201 | 134 | 67 |
2. halvår 2018 | 734 | 241 | 163 | 78 |
1. halvår 2019 | 604 | 203 | 133 | 70 |
2. halvår 2019 | 639 | 218 | 146 | 72 |
1. halvår 2020 | 613 | 193 | 133 | 60 |
2. halvår 2020 | 675 | 227 | 152 | 75 |
1. halvår 2021 | 534 | 180 | 120 | 57 |
2. halvår 2021 | 745 | 245 | 162 | 83 |
1. halvår 2022 | 584 | 193 | 128 | 65 |
2. halvår 2022 | 663 | 232 | 154 | 78 |
*Antal tilmeldte til KBU | |
**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland |
Uddannelseslæge.dk (ny logbog.net og evaluer.dk) (marts 2022)
Ultimo 2022 kommer der et nyt system "Uddannelseslæge.dk", der erstatter de to tidligere systemer www.evaluer.dk og www.logbog.net, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark. Der er lavet en projektorganisering omkring udviklingen af det nye system inklusiv inddragelse af forskellige brugergrupper. På Videreuddannelsesregion Østs hjemmeside kan der findes opdateret information om projektet. Se yderligere via dette link: www.laegeuddannelsen.dk/logbognet/logbognet-nyheder/projekt-'nyt-logbognet-og-evaluerdk'.aspx
Spørgsmål til projektet kan rettes til:
Projektleder Barbara Bøgsted Knudsen, bbk@regionh.dk telefon: 3866 9938, Region Hovedstaden
Projektleder Bertil Selde Krogh, berkro@rm.dk telefon: 3052 0517, Region Midtjylland
Midler til sprogundervisning til udenlandsk uddannede læger (april 2022)
I Region Midtjylland er det muligt at søge om 10.000 kr. til medfinansiering af et sprogforløb for uddannelseslæger. Afdelingen skal selv betale det resterende beløb. Det er en betingelse, at de kommunale sprogtilbud er opbrugt og at enhedens uddannelseskoordinerende overlæge har godkendt forløbet. Afdelingen vælger selv udbyder. Ved interesse for ordningen kan man kontakte Maja Bertz eller Kasper Hedegaard Clausen i VUS og høre nærmere.
Der findes ikke et lignende tilbud med centrale midler i Region Nordjylland, men der er muligheder for medfinansiering til lignende forløb på de enkelte enheder.
Specialevalgsdag 2022 (april 2022)
Sæt kryds i kalenderen den 17. november 2022 (eftermiddag), hvor Region Midtjylland holder den tilbagevendende specialevalgsdag.
Dagen foregår på Aarhus Universitetshospital. Og vanen tro vil der være mulighed for at høre oplæg om specialevalg og efterfølgende besøge specialernes stande. Videreuddannelsessekretariatet har sendt information ud til specialernes PKL'er og de specialespecifikke uddannelsesudvalg.
Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.
at | der fastlægges en dato for næste uddannelsesmøde for vejledere. |
Der har tidligere været afholdt uddannelsesmøder for alle vejledere i børne- og ungdomspsykiatri i Videreuddannelsesregion Nord.
Der er ønske om at fastlægge tidspunkt og sted for et kommende uddannelsesmøde. Eventuelle ønsker til temaer kan drøftes.
Det er aftalt, at næste uddannelsesudvalgsmøde for vejledere er den 24. marts 2023 på Aarhus Universitetshospital eller evt. konferencelokale på OPA 15, Aarhus. Klokkeslæt skal fastsættes den 23. januar 2023. Casper Larsen kan være behjælpelig ift. booking af konferencelokale på OPA 15.
at | udvalget beslutter dato for næste møde i uddannelsesudvalget |
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
Det foreslås, at næste møde er i det tidlige forår (februar-april). Mødet kan afholdes samme sted som i dag eller som et besøg på én af uddannelsesafdelingerne.
Det er aftalt, at næste uddannelsesudvalgsmøde er den 23. januar 2023 kl. 9.00- 13.30 på OPA 15, Aarhus. Udvalgsmødet skal blandt andet gå med forberedelse til uddannelsesudvalgsmøde for vejledere den 24. marts 2023.
UAO - Nationalt netværk.
RN adspurgte RM, om de vil deltage i netværket. Der er planlagt et internat den 1-2. december 2022. Det skal enten være en UAO eller UKYL, som udpeges som repræsentant. Netværket planlægger mod et årlig internat med overnatning samt 2 virtuelle møder. RM går i dialog med ledelsen ift. evt. udpegning til netværket for UAO'er.
Til stede:
Peter Ramsing, PKL (formand)
Sara Emilie Poulsen, UAO, Aalborg Universitetshospital
Christine Ebbesen, UAO, Skejby
Nicolas Schnell, UAO, Gødstrup
Andreas Zinck Dissing, UKYL, Skejby
Rune Kramer Knudsen, Videreuddannelsessekretariatet (referent)
Afbud:
Anne Sørensen, UKYL, Skejby
Helle Rasmussen, UAO, Skejby
Anna Sofie Kjærgaard Hansen, UKYL, Psykiatrien Aalborg Universitetshospital
Casper Larsen, Videreuddannelsessekretariatet