Dagsorden og referater
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: Børne- og ungdomspsykiatri - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 27. november, 2020 kl. 09:00
- Mødested: Ikke angivet
Pkt. tekst
- 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden og referat
- 2. Nyt fra afdelingerne
- 3. - Kompetenceopnåelse hos gravide i-læger, der hjemsendes tidligere pga. corona
- 4. Nye uddannelsesprogrammer
- 5. Vejledermøde i januar for alle vejledere i uddannelsesregionen
- 6. Ledermodul i 360 graders evalueringen
- 7. Dato for næste møde
- 8. evt.
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden og referat
Det indstilles,
at | udvalget godkender referat og dagsorden. |
Beslutning
Dagsorden og referat godkendes.
Afbud: Helle Rasmussen og Sara Emilie Poulsen.
2. Nyt fra afdelingerne
Det indstilles,
at | alle uddannelsesafdelinger samt VUS orienterer om nyt. |
Beslutning
RM: Den ene UAO er langtidssygemeldt. Flere afsnit er pressede, både pga. COVID-19, men også pga. lægemangel og sygemelding. Der er iværksat forskellige indsatser for at hjælpe igennem en svær periode, men det ser ikke ud til at have virket endnu. Der er en proces igang med, hvordan I-stillingerne bedst fordeles mellem børn og unge afdelingerne. Der er tanker om en prøveordning, hvor nogle I-stillinger starter i unge-afdelingen, hvilket de ikke hidtil har gjort. Det er et stort uddannelsesdilemma, at mange møderækker og undervisninger er aflyst pga. COVID-19.
RN: Ny ledende overlæge, der forståeligt nok har haft travlt med COVID-19, men på bekostning af fokus på, hvad afdelingen vil.Uddannelsesteamet er ved at lande i en ny struktur. Der har været et par ansøgere, der har været speciallæger i andre specialer, der har søgt I-stillinger i B&U. Udvalget drøfter, om det ændrer noget i specialet med "udefrakommende". Der er blevet afholdt 3-timers møde uden tema med meget sparsomt fremmøde. Der var et ønske om at øge konferencetiden, da det er svært at nå læring på 30 minutter, hvilket formentlig bliver imødekommet. Desuden et ønske om skemalagt undervisning af specialister, samrating af kompetencer, systematisering af video i vejledning.
VUS: orienterer om pixibog til ansættelsesudvalg, der er på vej. Desuden informeres om nyt notat om langtidssygemelding på tværs af to afdelinger.
3. - Kompetenceopnåelse hos gravide i-læger, der hjemsendes tidligere pga. corona
Det indstilles,
at | udvalget drøfter erfaringer på tværs. |
Beslutning
AUH: Der har været pukkelafvikling henover sommeren, så der har været opgaver nok til I-lægerne, der (også) kan varetages hjemmefra. De hjemsendte, gravide I-læger kommer ind på afdelingen til vejledning og supervision ca. en gang om ugen. De savner kollegerne, men ordningen fungerer, når nu det er nødvendigt. Drøftelse af, at I-lægerne får et andet billede af specialet under corona, end ellers, så det kan måske være svært at beslutte sig for at søge H-stilling. Ny drøftelse til næste møde, når der er mere erfaring.
4. Nye uddannelsesprogrammer
Det indstilles,
at | udvalget drøfter de nye uddannelsesprogrammer. |
Beslutning
Uddannelsesprogrammer drøftes.
Det videre arbejde med uddannelsesprogrammerne foregår lokalt, der stiles imod at det ligger klar til næste møde i UGUP, som ligger 19. marts med seneste indsendelse 19. februar. Deadline for at aflevere de lokale programmer til PKL er 11. januar.
5. Vejledermøde i januar for alle vejledere i uddannelsesregionen
Det indstilles,
at | udvalget drøfter, hvordan mødet skal foregå. Peter orienter. |
Beslutning
Der arbejdes på, at dagen udskydes til 28. maj, hvor det forhåbentlig kan blive med fysisk fremmøde. Multihallen på Skejby bookes til den dato.
6. Ledermodul i 360 graders evalueringen
Det indstilles,
at | Peter orienter om projekt med 360 graders evaluering med lederudvikling. |
Beslutning
Peter har haft kontakt med UKO på AUH, Gitte Eriksen, der gerne vil komme til et uddannelsesudvalgsmøde og fortælle om projektet. Kompetenceudvikling af feedbackfacilitatorer skal afdelingerne selv betale. Der er så vidt vides ikke lavet et modul/spørgeramme endnu. Fredag den 4/12 9-11.30 er der infomøde om projektet på AUH/virtuelt. Sara og Peter planlægger at deltage. Det drøftes, hvordan vi får den viden, der opnås på info-mødet tilbage til udvalget/afdelingerne. Der vælges at bruge den afsatte vejlederdag den 22/1 13-15 til opfølgning uden VUS.
7. Dato for næste møde
Det indstilles,
at | udvalget sætter dato for næste møde. |
Beslutning
Næste møde: fredag den 9. april på OPA 15, lokale 16. Evt. med besøg på Skejby.