Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Her finder du dagsordener og referater fra udvalgets arbejde

  • Udvalg: Intern medicin
  • Mødedato: 30. maj, 2022 kl. 14:00
  • Mødested: Regionshuset Aarhus - Oloufs Palmes Alle 15. Lokale 15

 


Sagnr.: 1-30-72-146-20

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at gruppen godkender dagsordenen.

Sagsfremstilling

Nefrologi har pr. 1. juni 2022 fået ny PKL. Dorte Jensen overtager posten efter Anette Bagger Sørensen.


Dagsordenen er vedlagt som bilag.


Der gøres opmærksom på, at mødet afholdes med fysisk deltagelse.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Sagnr.: 1-30-72-146-20

2. Deltagere

Beslutning

Tilstede:

Dorte Jensen(PKL, Nefrologi)

Trine Silkjær(PKL, Hæmatologi)

Bjarke Johannesen Bruun(PKL, Endokrinologi). Virtuel deltagelse.

Janne ladefoged Fassov(PKL, Gastro)

Anette Schlemmer(PKL, Reumatologi)

Dorte Guldbrand Nielsen(PKL, Kardiologi)

Hanne Arildsen(PKL, Infektionsmedicin)

Ulla Weinreich Møller(PKL, Lungemedicin). Virtuel deltagelse.

Mads Skipper (VUS)

Sanne Hvidberg(VUS)

Sanne Tipsmark(VUS)

Rune Knudsen(VUS)


Afbud

Stig Andersen(PKL, Geriatri)

Sagnr.: 1-30-72-146-20

3. Opfølgning på referat fra seneste møde

Det indstilles,

at gruppen vurderer om der er behov for opfølgning på emner drøftet på seneste møde.

Sagsfremstilling

Referatet fra det seneste møde er vedlagt som bilag.


Beslutning

Der var ikke behov for yderligere opfølgning.

Sagnr.: 1-30-72-146-20

4. Rollen som ny PKL

Det indstilles,

at gruppen tager erfaringerne til efterretning og drøfter, om de giver anledning til noget i fællesskabet af intern medicinske PKL'er

Sagsfremstilling

Bjarke, Trine og Janne deler deres erfaringer med at være ny PKL:

Hvad har fyldt i den første tid som PKL?

Hvad har været særligt udfordrende?

Hvilke gode råd vil du give kommende PKL'er?



Beslutning

Med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål præsenterende Bjarke Johannesen Bruun, Trine Silkjær, Janne Ladefoged Fassov og Hanne Arildsen deres erfaringer med at være ny PKL.

Hvad har fyldt i den første tid som PKL?

  • Gennemgang af diverse bekendtgørelser, vejledninger mv.
  • Udarbejdelse af nye uddannelsesprogrammer.
  • Afdelingsbesøg.


Hvad har været særligt udfordrende?

  • Manglende orientering ud i organisationen når der ansætte nye PKL'er.
  • Rollen ift. introduktionsuddannelsen i intern medicin, Specifikt ift. de brede intern medicinske afdelinger. Bør fremgå tydeligere i stillingsopslaget eller i forbindelse med ansættelsessamtalen.
  • Håndtering af meritansøgning.
  • Begrænset administrationstid.
  • Manglende viden/erfaringer ift. afdelingsbesøg.
  • Involvering i afskedigelsesprocesser.
  • Manglende viden om muligheden for kompetenceudvikling ift. PKL rollen.
  • Henvendelse om etableringen af HU-forløb på en ny enhed. Mangler viden ift. hvordan etableringen skal gribes an, samt hvordan årsværkene bør fordeles.


Hvilke gode råd vil du give kommende PKL'er?

  • Benyt VUS eller andre PKL'er som sparringspartnere ift. evt. tvivlsspørgsmål. Afsøg evt. om der er andre PKL'er ansat på din enhed.
  • Deltag i PKL introen.
  • Deltag som observatør ved et UAO kursus. Det giver et stort læringsudbytte.
  • Gå i dialog med afdelingsledelsen ift. rammerne for PKL ansættelsen.


Opfølgning på udfordringer ved PKL-rollen.

Afdelingsbesøg:
  • God ide at inkludere HU-læger, VUS, UAO, UKO og cheflæge ved afdelingsbesøg. Foreslå evt. at følge/supervisere en eller to HU-læger på stuegang.
  • Fokus på at skabe bedre samarbejde omkring uddannelsen, afdække hvordan uddannelsen fungerer i afdelingen samt om der opleves nogle udfordringer mv.
  • Afdelingerne kan evt. udarbejde en selv-evaluering inden afdelingsbesøget.


Meritansøgninger:
  • Meritansøgninger er meget individuelle, hvorfor det er svært at udforme en procedure. Benyt gerne VUS og mere erfarne PKL'er. Dorte Guldbrand Nielsen har medvirket i flere meritansøgninger.


Fordelingen af årsværk:
  • Der opstår oftest behov for revideret lægefaglig indstilling pga. rekrutteringsudfordringer, ændret dimensioneringsplan eller sammenlægninger.
  • Vigtigt at hente sparring ved VUS ift. historik mv.


Formalia ved ansættelsen:
  • VUS sender fremadrettet en skriftlig orientering, hvis der er udskiftning i PKL korpset. Denne sendes til Uddannelsesudvalg, berørte afdelinger(cheflæger), UAO og UKO.
  • Det bør overvejes om PKLs ansvar for den brede intern medicinske afdeling ift. introduktionsuddannelsen skal være nævnt explicit i stillingsopslaget.


PKL administrationstid:
  • VUS opfordrer PKL'erne til at orientere sig i vedlagte notater om PKL ansættelsesforhold.
  • Hvis der er behov for afklaring af ansættelsesforhold, herunder administrationstid, er Mads Skipper behjælpelig ift. dialog med afdelingsledelsen.

VUS yder gerne rådgivning ift. kompetenceudvikling. Herunder kurser og konferencer, som kan være relevant i PKL regi. Der kan søges midler gennem PUF-ledelsen.



Sagnr.: 1-30-72-146-20

5. Uddannelsesprogrammer

Det indstilles,

at gruppen tager orienteringen til efterretning og godkender tidsplanen.


Sagsfremstilling

Ved en gennemgang af uddannelsesprogram kan Videreuddannelsessekretariatet se, at 17 ud af 32 uddannelsesprogrammer for introduktionsuddannelsen i intern Medicin er forældet. Hertil forældes yderligere 5 uddannelsesprogrammer i 2022. Der er derfor brug for en opdatering af uddannelsesprogrammerne.


I kan finde en oversigt over de forældede uddannelsesprogrammer samt ansvarspersoner i den vedlagte Excel-fil.


Tidsplan for revideringsproces


Videreuddannelsessekretariatet opfordrer til, at de ansvarlige Postgraduate Kliniske Lektorer går i dialog med de uddannelsesansvarlige overlæger ift. en opdateringsproces. Vi foreslår at uddannelsesprogrammer skal være færdige 1. november 2022. Derved kan uddannelsesprogrammer blive godkendt inden 2023.


De Postgraduate Kliniske Lektorer og uddannelsesansvarlige overlæger er velkommen til at kontakte AC-fuldmægtig Rune Knudsen, hvis der er behov for sparring.


Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning. Der blev gjort opmærksom på, at uddannelsesprogrammet for Reumatologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital allerede er opdateret. Der sendes en opdateret oversigt ud i forbindelse med referatet.

Sagnr.: 1-30-72-146-20

6. Ansvarsfordeling af medicinske afdelinger

Det indstilles,

at gruppen udpeger en ny ansvarlig for den medicinske afdeling ved HE Midt samt drøfter den nuværende ansvarsfordeling ift. andre medicinske afdelinger.

Sagsfremstilling

Idet at Anette Bagger Sørensen stopper som PKL i Nefrologi, er det nødvendigt at tage stilling til den nuværende ansvarsfordeling for de medicinske afdelinger.


Den nuværende ansvarsfordeling for de medicinske afdelinger i Videreuddannelsesregion Nord:


Beslutning

Videreuddannelsessekretariatet udarbejder en ny oversigt over ansvarsfordeling af de brede intern medicinske afdelinger. Dorte Jensen overtager HE Midt efter Anette Bagger Sørensen, mens Hanne Arildsen i samarbejde med Trine Silkjær overtager ansvaret for RH Gødstrup.
Videreuddannelsessekretariatet opfordrer til, at Dorte Jensen går i dialog med medicinsk afdeling, Viborg, og afklarer om der er behov for et målrettet uddannelsesprogram til den kardiologiske afdeling under medicinsk afdeling.

OBS: De enkelte PKL'er er stadig ansvarlige for specialespecifikke afdelinger indenfor deres respektive speciale.

Sagnr.: 1-30-72-146-20

7. Revisionen af den lægelig videreuddannelse

Det indstilles,

at gruppen tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Mads Skipper orienterer om revisionsarbejdet og dets mulige påvirkning på fremtidens introduktionsuddannelsen i Intern Medicin mv.

Beslutning

Sundhedsstyrelsen har i revisionen af den lægelige videreuddannelse et opmærksomhedspunkt ift. at sikre breddekompetencer. Pt. er det ikke anbefalet at sammenlægge nogle intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen arbejder dog på at styrke funktionsmodellen ift. intern medicinske specialer.
PKL'erne udtrykte en vis bekymring ved, at denne retning mindsker gate-keeper funktionen samt manglende dybdespecialisering ved specialer, som er afhængig af særlige kompetencer. F.eks. Kardiologi og Hæmatologi.

VUS har eftersendt de seneste notater og afrapporteringer fra arbejdsgruppen 2 til kommentering ved PKL'erne i intern medicin. Bemærkninger formidles videre til arbejdsgruppe 2 via baggrundsgruppe 2. Bemærkninger fra PKL'erne i Gastroenterologi, Hæmatologi og Kardiologi er vedlagt.

Sagnr.: 1-30-72-146-20

8. Eventuelt

Det indstilles,

at gruppen drøfter eventuelle dagsordenspunkter.
Sagnr.: 1-30-72-146-20

9. Nyt møde

Sagsfremstilling

Videreuddannelsessekretariatet foreslår den 14. november 2022 kl. 14-16 i Regionshuset Aarhus.

Beslutning

Næste fællesmøde for PKL'er i intern medicin afholdes den 14. november 2022 kl. 14-16 i Regionshuset Aarhus. VUS inviterer via Outlook.