Om uddannelsesudvalget

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.

I udvalget finder du altid: 

  • PKL (formand) 
  • Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger 
  • Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen 
  • Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.

Dagsordener og referater

  • Udvalg: Klinisk Biokemi - uddannelsesudvalg
  • Mødedato: 17. september, 2021 kl. 12:00
  • Mødested: Lokale 16, Olof Palmes Alle 15, Regionshuset Aarhus

 


Sagnr.: 1-30-72-261-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Sagnr.: 1-30-72-261-18

2. Nyt fra afdelingerne/bordet rundt

Det indstilles,

at hver UAO holder et kort oplæg om særlige uddannelsestiltag på deres afdeling

Sagsfremstilling

PKL og UAO'erne skal hver især byde ind med et kort oplæg om, hvilke særlige uddannelsestiltag, der findes på deres afdeling, som kan være til gavn for de øvrige afdelinger.


PKL vil holde et oplæg om invers feedback (feedback fra uddannelseslægen til speciallægen).

Beslutning

Aarhus Universitetshospital

Tina Parkner (PKL) fra AUH kunne fortælle om, at de på afdelingen har indført invers feedback, hvor det er uddannelseslægen, der giver feedback til speciallægen.


Rent praktisk bliver det gjort ved, at uddannelseslægerne på et møde drøfter vejledernes(speciallægernes) uddannelsesmæssige kompetencer i forhold til blandt andet at give supervision og vejledning. Der bliver udvalgt budbringere, som skal give den konstruktive feedback til de pågældende vejledere. Feebacken er opbygget på den måde, at vejlederen får 2 ting at vide, som vedkommende skal fortsætte med og 1 ting som vedkommende kan gøre bedre. Uddannelseslægerne der kan deltage i feedbacken skal som minimum have været ansat på afdelingen i 6 mdr. Der ligger desuden en vigtig rolle i at styre mødet, så uddannelseslægerne alene fokuserer på det uddannelsesmæssige.


Der har været gode tilbagemeldinger på ordningen fra både speciallæger og uddannelseslæger.


Aalborg Universitetshospital

Søren Risom Kristensen, UAO ved Aalborg Universitetshospital holdte et oplæg om, hvordan afdelingen sikrer, at I og H kompetencer opnås ud fra de funktioner og ressourcer, der er til rådighed. Oplæget kan ses i bilag.


Regionshospitalet Horsens

Else Marie Vestergaard (Regionshospitalet Horsens)

Afdelingen har fokus på lederkompetencer. Ledelsesmæssigt er HU-lægerne tilknyttet en af de i alt tre sektioner på afdelingen. Else Marie, som også er ledende overlæge, inddrager HU-lægerne i de relevante ledelsesmæssige beslutninger.


Oplevelsen er, at HU-lægerne føler sig godt inddraget i det daglige arbejde. Afdelingen gør også brug af cases til fælles møder. Else Marie oplever, at det kan være udfordrende, at få HU-lægerne involveret i større projekter, når de kun er på afdelingen i 12 mdr - man når ikke i mål med projekterne, men kan igangsætte dem.


Hospitalsenheden Vest

Nete Hornung (HE Vest)

Afdelingen har deres første HU-læge tilgode, men Nete kunne fortælle fra hendes tid ved RH Randers, at der blev gjort et stort arbejde ud af introduktionsprogrammet, som typisk varede 3 uger. Der blev givet gode tilbagemeldinger fra de pågældende uddannelseslæger vedr. introduktionsprogrammet. HU-lægen blev ved ansættelsen også ansvarlig for et givent område på afdelingen, hvilket hele afdelingen blev gjort opmærksom på, så der var en klar forventningsafstemning.


Hospitalsenheden Midt

Jurgita Janukonyté (HE Midt)


Jurgita kunne fortælle, at afdelingen gør et arbejde ud af at kontakte HU-lægen før ansættelsesstart for at afklare, hvilke kompetencer HU-lægen mangler, samt hvilke interesser de har indenfor specialet.


Den ledende overlæge på afdelingen hjælper HU-lægerne med de ledelsesmæssige kompetencer. Afdelingen har desuden journal club en gang om måneden, undervisning og forskellige cases, der bliver drøftet.








Sagnr.: 1-30-72-261-18

3. Opslagskadence af hoveduddannelsesforløb fra 2022 og frem

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget bakker op om PKL's forslag til opslagskadence og herunder den nye fordeling af årsværk for hovedudannelsesforløbene

Sagsfremstilling

Der har tidligere været ønske fra uddannelsesudvalget om at lave en mere jævn fordeling af årsværkene på regionshospitalerne.


PKL foreslår nedenstående opslagskadence, hvilket betyder at HE Vest går fra 0,83 til 0,75 årsværk, HE Midt fra 0,67 til 0,75 årsværk mens antal årsværk for RH Horsens er uændret med 0,5 årsværk.


Aalborg Universitetshospital har udtrykt opbakning til, at afdelingen indgår i hver 4. ansættelsesrunde. Udgangspunktet er, at antal årsværk fordeles såvidt muligt med 1/3 til Region Nordjylland og 2/3 til Region Midtjylland med mindre andre forhold gør sig gældende.



Afdelingsledelsen på de afdelinger, der bliver berørt af ændringerne skal høres, hvorefter ændringen skal godkendes endeligt ved møde til december i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.

Beslutning

Et enigt uddannelsesudvalg bakkede op om forslaget til forløbskadencen med den bemærkning, at hvis Aalborg får rekrutteret flere introduktionslæger til specialet, skal forløbskadencen tages op igen med henblik på at vurdere, om Aalborg skal indgå i flere HU-forløb.


Afdelingsledelsen, på de afdelinger der bliver berørt af ændringerne, skal høres, hvorefter ændringen skal godkendes endeligt ved møde til december i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Dette sørger Kasper for.


Sagnr.: 1-30-72-261-18

4. Udvidelse med 1 introstilling jvf. den nye dimensioneringsplan for 2022-2023

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget foreslår, hvor den ekstra introduktionsstilling skal placeres

Sagsfremstilling

Videreuddannelsesregion Nord skal udvide med en introstilling i klinisk biokemi jf. den nye dimensioneringsplan fra Sundhedsstyrelsen (se bilag), som gælder i perioden 2022-2023. Den konkrete udvidelse er en øgning af maksimumsdimensioneringen, fra 7 til 8, som er det antal introstillinger, som specialet i Videreuddannelsesregion Nord maksimalt må opslå om året.


Der kan gennemføres introduktionsstillinger i specialet ved Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.


Nuværende fordeling af de nuværende 7 introstillinger mellem de to hospitaler ses i taballen nedenfor:

Ansættelsessted

Minimumsdimensionering

Maksimumsdimensionering

Aarhus Universitetshospital

3

4,5

Aalborg Universitetshospital

1

2,5

i alt

4

7


Antallet af introduktionsstillinger skal tilstræbes at have en fordeling med 2/3 til Region Midtjylland og 1/3 til Region Nordjylland.


Uddannelsesudvalgets forslag til fordeling af introduktionsstillinger skal sendes i høring ved hospitalsledelsen og derefter godkendes endeligt ved møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse til december.


Beslutning

Afdelingerne fra Aalborg og Aarhus var enige om en fordeling med 0,5 introstilling til hver.


Dermed går forslaget på, at Aarhus Universitetshospital må opslå maksimum 5 introstillinger om året mens Aalborg Unversitetshospital må opslå maksimum 3 introstillinger om året.


Afdelingsledelsen på de afdelinger, der bliver berørt af ændringerne skal høres, hvorefter ændringen skal godkendes endeligt ved møde til december i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Dette sørger Kasper for.


Sagnr.: 1-30-72-261-18

5. Opdatering af lægefaglig indstilling for forskningstræning

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget læser og bakker op om den opdaterede lægefaglige indstilling for forskningstræning

Sagsfremstilling

PKL har lavet få opdateringer af den lægefaglig indstilling for forskningstræning, som er fra 2017.


Uddannelsesudvalget bedes forholde sig til indholdet i den lægefaglige indstilling, som kan ses i bilag. Eventuelle bemærkninger til indholdet vil blive taget op på mødet.

Beslutning

Uddannelsesudvalget bakkede op om indholdet i den lægefaglige indstilling for forskningstræning.


Kasper tager den videre proces med at få dokumentet lagt på hjemmesiden.

Sagnr.: 1-30-72-261-18

6. Gennemtænke den yngres læges sammenhængende forløb

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget drøfter hoveduddannelseslægernes samlede uddannelsesforløb med henblik på bedre planlægning af uddannelsen

Sagsfremstilling

PKL opfordrer til en drøftelse af, hvordan uddannelsesudvalget/afdelingerne i højere grad kan gennemtænke uddannelseslægernes forløb, så det bliver mere sammenhængende, herunder muligheden for at finde den kliniske ansættelse. Derudover ønskes en drøftelse af, om der kan være en gevinst ved at kende de enkelte uddannelseslægers styrker og færdigheder på et tidligere tidspunkt i uddannelsesforløbet end nu.

Beslutning

Uddannelsesudvalget var enige om en model, hvor der afholdes et fælles møde mellem afgivende og modtagende afdeling og uddannelseslægen. Der lægges op til, at det er lægen selv, der arrangerer mødet og derigennem tager ejerskab over mødet og eget uddannelsesforløb. Uddannelseslægen kan selv bestemme om vedkommende vil deltage i mødet, det skal blot sikres, at der er samtykke fra uddannelseslægen til at afgivende og modtagende afdeling mødes for at tale om den pågældende uddannelseslæge.

Sagnr.: 1-31-77-1-18

7. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling


NYT FRA VUS


Dimensioneringsplan 2022-2023

Sundhedsstyrelsen har pr. 28. juni 2021 udmeldt dimensioneringsplanen for den lægelige videreuddannelse for perioden 2022-2023.

Den nye dimensioneringsplan er vedhæftet som bilag.


Specialevalgsdag 2021 (maj 2021)

Årets specialevalgsdag forventes at bliver afholdt den 14. oktober 2021 i Region Nordjylland. Region Nordjylland forventer at afholde en traditionel specialevalgsdag med fysisk tilstedeværelse og stande.

Specialerne opfordres til at påbegynde planlægning af specialets stand.

Når der er yderligere fra arrangørerne får I besked.


Ansættelse af to nye ledende kliniske lektorer for den postgraduate Pædagogiske Udviklende Funktion (PUF) (april 2021)
Flemming Randsbæk er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aarhus Universitet fra den 1. februar 2021. Susanne Nøhr er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aalborg Universitet fra den 1. april 2021. Strukturen med to ledende kliniske lektorer er en del af et nyt samarbejdsfelt mellem Videreuddannelsesregion Nord, Region Midtjylland og Region Nordjylland samt de sundhedsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. De ledende kliniske lektorers overordnede funktion er at sikre og udvikle kvaliteten i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.


Administrationsnotat vedr. længerevarende sygefravær på tværs af delansættelser (Nov 2020)

I Videreuddannelsesregion Nord er der godkendt et nyt administrationsnotat, der beskriver, hvordan sygefravær på tværs af delansættelser i hoveduddannelsen håndteres ift. hvor uddannelseslægen er ansat under fraværet.


Udgangspunktet for den fremtidige håndtering af sager, hvor en hoveduddannelseslæge har længevarende fravær på tværs af to delansættelser er, at uddannelseslægen har ansættelsessted, hvor denne forventes at fortsætte sin uddannelse efter fraværet. De nærmere forhold og rammer kan læses i notatet.


Notatet er godkendt både i Region Midtjylland og Region Nordjylland og gælder derfor i hele Videreuddannelsesregion Nord.

Notatet er særligt henvendt til HR og er derfor også udsendt til samtlige hospitalsenheder.


Funktionstidsbestemmelse (Opdateret marts 2021)

Danske Regioner og Yngre Læger har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2021 indgået aftale om, at funktionstidsbestemmelserne fremadrettet er gældende for alle læger, der søger hoveduddannelse. For læger, der er kandidater fra og med 1. august 2008 og senest den 30. april 2019 gælder, at det udelukkende er ansættelser fra og med den 1. april 2021, der indgår i funktionstiden.


Baggrund

I overenskomsten mellem YL og Regionerne (= overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge, efter KBU, højest må have været ansat i 24 måneder på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Fravær pga. graviditet, barsel, adoption, længerevarende sygdom, værnepligt eller ren forskningsansættelse medregnes ikke i funktionstiden. Deltidsansættelser medfører forholdsvis forlængelse af perioden.


Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb (november 2020)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2020 og hele 2020 (Se bilag: Indberetning HU-stillinger, 2. halvår 2020 VUR Nord). Tallene for 2020 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Opslåede og besatte introduktionsstillinger (december 2020)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2020 (Se bilag: Indberetning af I-stillinger). Tallene for 2020 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.

Fleksibilitet i antal i-stillinger (november 2020)

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.


På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2020, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2020). Der er sket følgende ændringer:


Ændringer i pejlemærker

Specialer

Fra pejlemærke 1 (høj søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Dermato-venerologi

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning)

Infektionsmedicin

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 1 (høj søgning)

Thoraxkirurgi


Nye KBU tal (opdateret juni 2021)

  • Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.


Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

218

146

72

1. halvår 2020

613

193

133

60

2. halvår 2020

675

227

152

75

1. halvår 2021

534

180

120

57

2. halvår 2021

745

245

162

83


*Antal tilmeldte til KBU


**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland


Nyudvikling af Evaluer og Logbog (november 2020)

Leverandøren af systemerne www.evaluer.dk og www.logbog.net Dansk Telemedicin har meddelt, de ikke ønsker at fortsætte samarbejdet med regionerne om disse systemer.

Danske Regioner har på initiativ af Sekretariaterne for Lægelig Videreuddannelse godkendt, at der skal findes en ny samlet it-løsning til erstatning for de to systemer, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark.

Driften af logbog.net og evaluer.dk fortsætter uforandret indtil ultimo 2022 og data fra systemerne overføres til den nye it-løsning.


Baggrundsnotat (december 2020)

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret december 2020 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2020" og "bilag til baggrundsnotat 2020").



Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning

Sagnr.: 1-30-72-261-18

8. Næste uddannelsesudvalgsmøde + ansættelsessamtaler

Beslutning

Ansættelsessamtaler til HU-forløb med ansættelsesstart i 2022 1. halvår afvikles den 4. marts 2022 i Aarhus.


Ansættelsessamtaler til HU-forløb med ansætelsesstart 2022 2. halvår kombineres med uddannelsesudvalgsmøde den 16. september 2022. Hvis der ikke skal afholdes ansættelsessamtaler afholdes uddannelsesudvalgsmødet i Gødstrup, hvor Nete sørger for booking af lokale.

Sagnr.: 1-30-72-261-18

9. Eventuelt

Sagnr.: 1-30-72-261-18

10. Deltagere

Beslutning

Tina Parkner, PKL og UAO, Aarhus Universitetshospital

Nete Hornung, UAO, Hospitalsenheden Vest

Else Marie Vestergaard, UAO, Regionshospitalet Horsens

Jurgita Janukonyté, UAO, Hospitalsenheden Midt

Søren Risom Kristensen, UAO, Aalborg Universitetshospital

Rie Harboe Nygaard, UKYL, Aarhus Universitetshospital

Maja Berg Hjelm, UKYL, Aalborg Universitetshospital

Kasper Clausen, Videreuddannelsessekretariatet (referent)