Neurologi - Uddannelsesudvalg 23. maj 2023 (Referat)

Spørgeskemaer udformet af hhv Marika og Gharib med svar fra i-læger om deres karierevej efter ansættelse i i-stilling i neurologi blev tillagt punktet om rekruttering

Det blev pointeret at dette mangler på hjemmesiden. Procedueren er, at når dette er godkendt hos PKL, vil det blive udsendt til godkendelse ved udvalget og slutteligt uploadet på hjemmesiden.

Opdatering pr. 16-06-2023: Referatet fra mødet den 13. marts 2023 er sendt til godkendelse hos udvalget, såfremt der ikke kommer kommentarer inden 14 dage, vil dette blive offentligjort via First Agenda og komme på hjemmesiden.

På mødet den 13. marts 2023, blev det besluttet at drøftelsen vedrørende revision af hoveduddannelsesforløb skulle fortsættes på næstkommende møde. Følgende opmærksomhedspunkter afstedkom af mødet

• Hoveduddannelsen kan tidsmæssigt ikke rumme alle områder af neurologien - det er nødvendigt med fravalg. Denne tænkning understøttes af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen i forbindelse med revisionen af den lægelige videreuddannelse, hvor der er ønske om en højere grad af generalisme i hoveduddannelsen.

• Der er behov for at tænkte rekruttering ind som en faktor i forløbssammensætningerne.

• Sammensætningen af uddannelsesforløbene skal være med til at ophæve silotænkning og understøtte det gode patientforløb.
• Uddannelsen kan styrkes via strukturen på de enkelte afdelinger og ved at lade uddannelse være en prioriteret opgave på lige vilkår med forskning og patientbehandling.

PKL gennemgik emnets overordnet problematikker og opsummerede de vigtigste punkter fra sidste møde.

Der blev indledningsvist diskutteret om, hvorvidt 4 år er for kort tid til at blive uddannet som speciallæge i Neurologi. Afdelingen i Ålborg udtrykte, at der er konsensus hos dem om, at det ville være godt at få mere længde på uddannelsen. Afdelingen i Århus fortalte, at de har oplevet læger, der har været 3 år under udd. uden at have set en sklerosepatient. Alle de fagligeområder og sygdomme, der eksisterer i neurologien kan ikke dækkes med den nuværende uddannelseslængde.
PKL fortalte, at emnet skal drøftes på nationalt niveau "vi kan godt finde et fælles fodslag nu, men mere kan vi ikke". Derudover kunne PKL fortælle, at en ændring i den samlede uddannelseslængde, ville skulle tages helt op og ændres i bekendtgørelsen, da den nuværende ikke tillader andre specialer end de inten medicinske at have mere end 4 års uddannelseslængde.

Herefter blev diskussion ledt over på punktets oprindeligt tiltænkte emne: Revision af hoveduddannelsesforløb.

Dette startede med en rundgang hos de enkelte afdelinger, om tiltag og drøftelser på de enkelte afdelinger siden sidste møde:
Det generelle billede, der blev malet, var, at der er travlt og at vagtbelastningen er stor, særligt pga blodpropper.
Travlheden og vagtbelastningen gør, at driften bliver opprioriteret frem for uddannelse.
Til dette fastsatte PKL, at uddannelseslægerne ikke udelukkende må bruges med henblik på drift, der SKAL være et uddannelsesmæssigt formål. Dertil blev der svaret, at det ikke er noget, afdelingerne gør af sin gode vilje, men at afdelingerne bliver nødt til at dække apopleksien.
Deraf opstod en generel diskussion omkring problematikken i, hvor meget arbejdet med stroke/apopleksi/blodpropper fylder i specialet og effeterne heraf. Heri blev brugen af uklassificerede læger drøftet, samt solidariteten i at tage nogen ud af vagtlaget. Afdelingen i Ålborg fortalte, at en del af deres problemer opstår fordi, at de mangler I-læger. Dertil blev der med bred enighed besluttet, at de afdelinger med flere ansøgere end opslåede i-stillinger, skal blive bedre til at sende de kvlificerede uddannelsessøgende læger, som de ikke selv ansætter, videre til fx Ålborg, der mangler dem.
Opsummerende blev det konstateret, at det er en kompleks problemstilling, og at udfordringen med den voldsomme vagtbelastning er stor. Dertil blev det foreslået, at udvalget kunne kigge på, hvilke komptencer uddannelseslægerne kunne få opfyldt i vagtarbejdet, når vagterne er en "skal-opgave". Generelt gives der feedback fra uddannelseslægerne til afdelingerne omkring, at der mangler gennemskuelighed over, hvilke kompetencer uddannelseslægerne kan opnå hvor. Hertil blev der præsenteret hvilke forskellige tiltag, de rerspektive afdelinger gør for at imødekomme denne udfording; laminerede oversigter, strukturede forløb, kort over hvem man opnår hvilke kompetencer hos.

Herefter fokuserede drøftelserne på at få afklaret en eventuel ændring i forløbsstrukturen i hoveduddannelsen i Neurologi. Udgangspunktet i drøftelsen var kompetencerne; hvordan fordeles de bedst, så de giver mening, der hvor uddannelseslægerne får dem, samt at bruge dem til at definere hvorlænge, uddannelseslægerne skal være hvor.

UKYL kom med et forslag til, hvordan et forløb, han som uddannelseslæge synes giver menig, kan struktureres. Ressonementet i forslaget tog udgangspunkt i, at man har fået en introduktion til specialet igennem sin i-stiling. Derfor kan man godt gå ned i subspecialerne til at starte med. Dette kunne give anledning til, at man har tid til at sætte sig ind i neurologien via redskabsfag, og få en mere langsom og rolig opstart. Dog skal der rettes opmærksomhed på, at mange skift kan være uhensigtsmæssige for uddannelse, da flyvehøjden for læring tabes hver gang en læge flytter afdeling.

Forslaget gav anledning til en større drøftelse om hvilke emner og subspecialer inden for neurologien, som skal/kan/bør være en del af hoveduddannelsen. Herunder blev følgende punkter/emner debateret. Disse er ført til referat, som de stod på tavlen ved mødet.

1. periode:
- Basis kompetencer
- Neurofys
- Neuroradiologi
- Neuro biokemi (overveje at tage det med ind i neurofys)
- Neuro genetik (overveje at tage det med ind i neurofys)
- Neurorehabilitering
- Neurointensiv

Diskussionen vedr. Neuroradiologi fremsatte følgende:
Arbejdet med neuroradiologi foregår mere og mere ude på afdelingerne og ikke fra radiologisk afdeling. Derudover er det vigtigt, at man om uddannelseslæge kan forholde sig kritisk til radiologens svar, det kræver, at man har nogle kompetencer inden for radiologien.

Diskussionen vedr. Neurofysiologien fremsatte følgende forslag:
- Kunne det tænkes, at man kunne dele opholdet op, og lære nogle ting i starten af lægens HU og så komme tilbage senere i HU-forløbet.
- Kunne neurofys tage nogle af de andre subspecialer ind under sig, og nogle af de klinikske kompetencer. (vil det give mere tid og plads til, at uddannelseslægerne senere indgår i den store vagtbelsatning på de andre afdelinger, de skal på efterfølgende?)

Generelle nedslagspunkter fra ovenstående drøftelse:
Målet er ikke at subspecialsere HU lægerne, men de skal kende til arbejdet og opnå en smule faglighed i de enkelte sub-specialer/afdelinger. Den reelle subspecialisering sker efter, at man er blevet spciallæge.
Derudover blev det fremsat, at udvalget skal have en opmærksomhed på, hvor kan der skæres, hvor der kan lånes fra og hvor det så skal det placeres, hvis hoveduddannelsen skal kobles sammen på en anden måde uddannelsesmæssigt.

Der blev skitseret et forslag til et forløb, hvor opholdet i psykiatrien byttes ud med et ophold i neurorehabilitering på Hammel Neurcenter:
Neurokirurgi intensiv (3 mdr) --> Neurorehabilisering (3 mdr) --> Neurofysiologi i kombi med ambulatorie og vagt (3-3 mdr) --> 3 årig hospitalsblok på neurologiske afdelinger
Forslag til 3 årig hospitalsblok:
1 år på Århus, 2 år på regionshospital
1,5 år på Århus, 1,5 år på regionshospital
1 år på regionshospital, 1 år på Århus, 1 år på regionshospital

Det blev diskuteret, hvordan man kan strukturere den 3 årige hospitalsblok på neurologiske afdelinger. Et forslag om at give mere tid på afdelingen i Århus blev fremsat, så der i stedet for 2 år på et regionshospital og 1 år på Aarhus Universitetshospital, var en 50/50 fordeling. Dette mødte stor modstand fra de regionale hospitaler, da de frygter, at det vil skabe store udfordringer for deres drift og virke, foruden at påvirke deres rekruteringsmuligheder på sigt, hvis de mister deres HU læger i 6 mdr.

Der blev fremsat nogle generelle bekymringer ved at fjerne/erstatte psykiatrien helt. Da det er her lægerne lærer, hvordan neurologien ser ud, når det IKKE er organisk.
Dertil bloev det foreslået, om det ville være muligt at lave forskllige forløb, hvor en del af forløbene indeholder et ophold på neurorehabilitering på Hammel neurocenter, og en del hvor det forbliver med et forløb i psykiatrien:
Psykiatrien 3 mdr --> Neurokirurgi intensiv 3 mdr --> Neurofysiologi 3+3 mdr --> 3 år hospitalsårs

Samlet blev der derved fremsat følgende forslag til forløbstyper:

1) Neurokirurgi intensiv (3 mdr) --> Neurorehabilitering (3 mdr) --> Neurofysiologisk afdeling i kombi med ambulatorie og vagt (3-3 mdr) --> 3 årig hospitalsblok med neurologiske afdelinger

2) Psykiatrien (3 mdr) --> Neurokirurgi intensiv (3 mdr) --> Neurofysiologisk afdeling i kombi med ambulatorie og vagt (3+3 mdr) --> 3 årig hospitalsblok med neurologiske afdelinger

På afdelingen i Ålborg har der været drøftelser om mulige forløbstyper, hvori der indgår 2 år i Ålborg og 2 år på Sjælland. Derudover fortalte afdelingen i Ålborg, at de af og til bliver mødt med en undren fra deres uddannelseslæger om, hvorfor det ikke er muligt at have forløb, hvor der er placeret mere af uddannelsen i Region Nordjylland – fx Thisted, Hjørring etc.

Som opssumering blev den kommende proces fremlagt: Udvalget skal beslutte om, der skal laves nye lægefaglige indstillinger (LFI), hvorefter disse skal godkendes på Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV). Derefter skal der som følge heraf laves nye uddannelsesprogrammer. Disse skal foreligge inden, der foretages ansættelser i de aktuelle forløb.
Som opfølgning på mødet blev det aftalt, at Neurorehabiliteringen i Hammel og Neurofysiologisk afdeling skal finde ud af, hvor mange HU-Læger de reelt har plads til og kan sikre en god uddannelse. Før dette er på plads, vil det ikke være muligt at lave nye LFI'er. Derudover bør fordelingen på hhv Regionshospitaler(+ Ålborg) og Århus drøftes internt på de respktive afdelinger, således denne kan komme på plads til næstkommende uddannelsesudvalgsmøde.

På uddannelsesudvalgsmødet den 13. marts 2023 aftalte udvalget, at de på næste møde igen ville drøfte rekruttering til specialet.

Udvalget bedes på den baggrund drøfte muligheder for at optimere rekrutteringen til specialet, herunder hvor udfordringerne opstår. Heri kan indgå brainstrom, inspiration fra andre specialer, videndeling om lokale tiltag, der kan understøtte rekruttering.

Fra mødet den 13. marts blev følgende gode ideer fremsat:

• afdelingerne kan indlemme uddannelseslægerne i projekter for at øge tilknytning, kompetencer og ansvar.
• systematiseret opfølgningssamtale efter i-stilling.
• det er vigtigt at give uddannelseslægerne det gode indblik i neurologien (eks. trombolysevagt - hvis man lykkedes med det, kommer succesfølelsen).
• fleksibilitet ift. forskning/deltid.
• rekruttering via akutafdelingen evt. ved jævnlige undervisningsseancer,
• brug af studentervikarer (tilbydes samme vejledning som KBU'er og må gå stue-gang og forvagt).
• mere supervision og tilsvarende mere ansvar.
• vise bredden i specialet og demonstrere, at der er plads til forskellige typer men-nesker og temperamenter.
• en grundbog som går på tværs af regionen, kan give mulighed for læsegrupper på tværs af de neurologiske afdelinger (eks. neurology at the bedside).

På mødet den 13. marts 2023, blev det ydermere besluttet, at der skulle udformes et spørgeskema til brug i rekrutterings øjemed.

Udvalget bedes på den baggrund drøfte spørgeskemaet samt godkende dens udformning til brug og udrulning heraf.

Det blev indledningsvist drøftet, hvorvidt brugen af deltidsstillinger kunne anvendes som rekrutteringsmiddel, men at udvalget ikke var sikker på om hvorvidt dette er tilladt.
VUS lovede at undersøge muligheden for at bruge 80% (deltids)stillinger som rekrutteringsmiddel.
(Tilføjelse pr. 25-05-2023. Det er ikke en mulighed at slå stillinger op som deltidsstillinger og vi kan ej heller på forhånd give lovning omkring deltid. Dog vil man kunne skrive i et stillingsopslag, at der er "gode muligheder" for fleksibilitet i sit arbejdsliv, hvor der efter ansættelse, kan laves en eventuel aftale om deltid mellem lægen, alle de involverede afdelinger og VUS.)

Efterfølgende blev Marika's og Gharib's undersøgelse af, hvorfor I-læger, som har været ansat i neurologien, ikke har valgt HU i Neurologi.
Undersøgelsen blev fremlagt med adskillelige nedslagspunkter. Undersøgelsen vedhæftes som bilag. Nedenfor er anført de vigtigste nedslagspunkter fra undersøgelsen og drøftelsen herom:

• Generelt viste der sig et billede af at tabet ud af specialet er rimelig begrænset.
• Der var ikke så meget negativt, der kom frem fra undersøgelsen.
• Vagtbelastningen kan være for høj.
• Diversiteten i neurologien mangles (så uddannelseslægerne ikke kun ser stroke).
• Der findes et potentiale i at vise diversiteten, som de andre specialer ikke kan hamle op med.
• Drift frem for uddannelse skræmmer altid væk.
• At se HU læger og speciallæger have meget travlt er en skræmmende faktor. Det var en kommentar fra analysen som virkelig ramte hårdt og som skal tages alvorligt. Da der skal ses på personaleledelse og trivsel på afdelingerne (AUH er i gang). Afstanden til nærmeste ledelse vil deraf blive kortere. Man skal se på hele staben og ikke kun uddannelseslæger. Det er gennemgående i alle lagene på en afdeling.

Slutteligt blev der fremsat et forslag om at lave en lignende analyse for HU-læger, der er faldet fra og hvorfor.

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Det blev besluttet, at der er behov for endnu et extraordinært uddannelsesudvalgsmøde. Mødet skal have til formål at arbejde videre med revisionen af hoveduddannelsesforløbene. Mødet blev fastsat til at skulle afholdes den: Mandag den 21. august 2023, 9.30 – 14.00 på Olof Palmes Alle 15 i Aarhus.

Der blev spurgt til, hvordan allerede uddannede speciallæger, der sadler om og vil ind i neurologien, uddannes? De kommer til neurologien med en masse lægefaglige kompetencer. Skal de igennem den samme uddannelse som alle andre? Morten kontakter VUS når/hvis det bliver relevant.
(Tilføjelse pr. 25-05-2023: En speciallæge som sadler om og vil ind i fx nerologien efter at være uddannet speciallæge i et andet speciale, skal søge en HU-stilling på lige fod med alle andre uddannelsessøgende læger. Efter lægen er blevet tildelt en eventuel stilling, vil lægen kunne søge merit for de kompetencer som lægen (ofte i samråd med afdelingen) mener, at lægen allerede har opnået fra sin speciallægeuddannelse i et andet speciale. Med VUS som myndighed og ankerpunkt vil der blive konfereret med PKL, der vil bistå med en faglig vurdering, til en meritafgørelse.

Marika Poulsen takkede af for denne gang, da hun stopper som UAO. Det vil fremover være en anden fra Neurologisk afdeling på AUH, der varetager posten i uddannelsesudvalget.)

Tilstede:

Erik Hvid Danielsen – PKL
Marika Poulsen
– UAO AUH

Birger Johnsen – Neurofysiologi AUH

Peter Kolind Brask-Thomsen – UKYL AUH

Morten Leif Munding Stilund – UAO Gødstrup

Mihaly Herceg – UAO Viborg

Gharib Sheikh Taha Ghader – UAO Hammel Neurocenter
Lorenz Oppel – UAO Aalborg UH
Christian Petri Foged – Videreuddannelseskretariatet Nord (referat)

Afbud:

Boris Modrau UAO Aalborg UH
Anne Haase Juhl