Dagsorden og referater
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: Ortopædisk kirurgi - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 28. oktober, 2021 kl. 12:00
- Mødested: Aarhus Universitetshospital, Indgang J, mødelokale J601-111
Pkt. tekst
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | dagsordenen godkendes |
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt.
Bilag
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget følger op på relevante emner fra seneste møde |
Beslutning
Der var ikke noget under dette punkt.
Bilag
3. Nyt fra afdelingerne
Det indstilles,
at afdelingerne orienterer om uddannelsesmæssige udfordringer og uddannelsesmæssige tiltag |
at afdelingerne orienterer om igangværende forskningsprojekter |
Sagsfremstilling
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Beslutning
Fra Regionshospitalet Randers blev der orienteret om, at man har arbejdet med en ny metode til at kunne samle materiale for uddannelseslægerne. Dette gøres ved at have en tavle et centralt sted i afdelingen, så det er nemt tilgængeligt og overskueligt for lægerne. Billede er vedlagt referatet. Der er gang i arbejdet med at revidere uddannelsesprogrammerne. Der er en udfordring i forhold til at det ikke længere er muligt at få alle kompetencerne knyttet til idræt. Dette er løst ved, at introlæger får 14 dage på AUH og HU-læger får én måned på AUH som fokuserede ophold. Ellers har der generelt været et fokus på arbejdet og læring efter Covid-19.
Fra Regionshospitalet Viborg blev der orienteret om, at der fortsat arbejdes på at styrke speciallægebemandingen og at der har været et fokus på at støtte uddannelseslægerne på akutstuerne.
Fra Hospitalsenheden Vest blev der orienteret om, at man fortsat venter på udflytningen til Gødstrup. Der har været nogle bemandingsmæssige udfordringer i forhold til at have speciallægekræfter nok. Der er en forventning om, at der ved udflytning til det nye sygehus kommer til at være mulighed for bedre ressourceudnyttelse. Der er pt. mange uddannelsesstillinger i afdelingen. Fra AUH blev det nævnt, at uddannelseslæger, der kommer fra HEV, tilkendegiver, at de ønsker mere skulder/albue og fod. Fra HEV blev der orienteret om, at det primært er skulder/albue, der kan være en udfordring, mens HEV godt kan uddanne i fod. Enkelte har haft fokuserede ophold i fase 3 for at komme helt i mål.
Fra Aalborg Universitetshospital blev der orienteret om, at der pt er godt med uddannelseslæger, og at man i den senere tid har arbejdet med skadestuekursus. Intentionen er at opkvalificere enhedens forvagter og studenterkursister.
Der var en drøftelse i udvalget i forhold til uddannelsen af akutlæger i de ortopædkirurgiske kompetencer. Som udvalget ser det, er der nogle udfordringer med at have tid nok til at uddannelseslæger i akutmedicin har tid nok og dertil kommer nogle udfordringer med, at der er forskel på hvordan uddannelsesforløb tilrettelægges på de forskellige enheder. Der var generelt en oplevelse af, at udfordringerne giver unødig og uhensigtsmæssig støj for de ortopædkirurger, der er superviser for akutmedicinerne. Det kunne være relevant, at drøfte dette videre med henblik på at finde konstruktive løsningsmuligheder.
Fra YODA blev der orienteret om, at man er kommet lidt i gang igen efter Covid-19. Der udsendes materiale om næste møde til foråret (håndkirurgi). I oktober blev afholdt specialernes dag, hvor der havde været god hjælp fra UKYL'erne. Det havde været en god dag, men det blev nævnt, at meddelelsen om specialernes dag ikke var kommet helt bredt og/eller målrettet ud. Der har været afholdt et skadestuekursus i Aarhus i efteråret og der planlægges med nyt i foråret enten i Aarhus eller Aalborg.
Fra Aarhus Universitetshospital blev der orienteret om, at afdelingen uddannelsesmæssigt har været inde i en god periode. Der er blevet ansat en del nye overlæger i næsten alle sektorer og der er en stor forståelse for uddannelsesopgaven blandt gruppen af seniorer læger. Der kommer inspektorbesøg i december og der har således frem til dette været fokus på de fire indsatsområder, som blev identificeret ved sidste inspektorrapport. Hospitalsledelsen har haft spurgt til, om nedlukningen har haft negative uddannelsesmæssige konsekvenser, men dette har ikke været tilfældet på AUH.
Bilag
4. Nyt fra PKL
Det indstilles,
at | PKL orienterer om nyt siden sidste møde |
Beslutning
PKL orienterede om, at der havde været en henvendelse fra PKL i kirurgi i forhold til, om der i ortopædkirurgi er uddannelsesmæssige udfordringer som følge af rekrutteringsvanskeligheder blandt eksempelvis anæstesisygeplejersker. Henvendelsen skete på baggrund af udfordringer i kirurgien på Regionshospitalet Horsens. På mødet var der umiddelbart ikke nogen enheder, hvor aktuelle udfordringer påvirker uddannelsen. PKL tager kontakt til Horsens for at høre, om der er aktuelle udfordringer der.
PKL orienterede om, at inspektorårsmødet er genoptaget. Her blev nævnt eksempler fra årets bedste uddannelsesafdeling og årets højdespringer på forskellige uddannelsesmæssige tiltag. I forlængelse heraf udspandt der sig en drøftelse af forskellige tiltag herunder mulighederne for at kunne holde fokus på enkelte læringsmål i en periode kontra vagtarbejde og arbejdets nødvendige fokus på mange forskellige kompetencer og opgaver.
5. Revision af operationslisten
Det indstilles,
at | punktet drøftes med henblik på et fællessvar |
Sagsfremstilling
I starten af september modtog videreuddannelsessekretariatet nedenstående mail, som blev formidlet videre til ansættelsesudvalget i ortopædisk kirurgi.
Der lægges på mødet op til en drøftelse med henblik på et fælles svar.
Jeg skriver som formand for Dansk Ortopædisk Selskabs Uddannelsesudvalg, da vi i udvalget gerne vil se på en revision af operationslisten, som ansøgerne til HU-stillingerne bruger til at dokumentere antallet af operationer. Jeg har fra flere sider forstået at der er en generel utilfredshed med skemaet og vi derfor gerne vil lave en revision.
Jeg håber derfor I kunne skrive til ansættelsesudvalgene i Nord og Syd for at høre hvilke ændringer de godt kunne tænke sig i en ny udgave af skemaet.
Medlemmerne af ansættelsesudvalgene er velkomne til at skrive direkte til mig på
På forhånd tak for hjælpen.
Andreas
Andreas Balslev-Clausen
Overlæge
Enhed for børneortopædi
Ortopædkirurgisk Afd.
Hvidovre Hospital
Postgraudat Klinisk Lektor, ortopædkirurgi
Formand for UDDU, Dansk Ortopædisk Selskab
Beslutning
Der var en drøftelse af henvendelsen, og der var enighed om, at det var en god anledning til at revurdere skemaet. Der blev spurgt ind til, om Videreuddannelsessekretariatet har flere versioner i spil. VUS følger op på dette.
5. Revidering af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsesforløb
Det indstilles,
at | proces for revidering af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsesforløb drøftes |
Sagsfremstilling
I forlængelse af sidste mødes punkt om ny målbeskrivelse i specialet, lægges der på dette møde op til at drøfte en proces for at få revideret uddannelsesprogrammerne for hoveduddannelsesforløbene.
Beslutning
Det blev aftalt, at der forud for næste uddannelsesmøde afholdes skrivedag, hvor UKYL er inviteret. Det er enhederne selv, der bestemmer, hvem der er relevante deltagere i skrivedagen.
Skrivedagen afholdes 24. marts 2022 om formiddagen. Den nye skabelon kan findes på VUS hjemmeside: www.videreuddannelsen-nord.dk/postgraduat-klinisk-lektor/uddannelsesprogrammer/
Der sigtes efter, at dem der ansættes til start 1. marts 2022 ansættes på den nye målbeskrivelse. PKL gjorde opmærksom på, at der kommer noget i forhold til de uddannelseslæger, der skal flyttes fra en tidligere målbeskrivelse til en ny. Der skal vurderes konkret, om der kan gives merit (og for hvad), og sådan en proces kommer til at være lidt håndholdt.
6. Nyt fra VUS
Sagsfremstilling
NYT FRA VUS
Dimensioneringsplan 2022-2023
Sundhedsstyrelsen har pr. 28. juni 2021 udmeldt dimensioneringsplanen for den lægelige videreuddannelse for perioden 2022-2023.
Den nye dimensioneringsplan er vedhæftet som bilag.
Ansættelse af to nye ledende kliniske lektorer for den postgraduate Pædagogiske Udviklende Funktion (PUF) (april 2021)
Flemming Randsbæk er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aarhus Universitet fra den 1. februar 2021. Susanne Nøhr er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aalborg Universitet fra den 1. april 2021. Strukturen med to ledende kliniske lektorer er en del af et nyt samarbejdsfelt mellem Videreuddannelsesregion Nord, Region Midtjylland og Region Nordjylland samt de sundhedsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. De ledende kliniske lektorers overordnede funktion er at sikre og udvikle kvaliteten i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.
Administrationsnotat vedr. længerevarende sygefravær på tværs af delansættelser (november 2020)
I Videreuddannelsesregion Nord er der godkendt et nyt administrationsnotat, der beskriver, hvordan sygefravær på tværs af delansættelser i hoveduddannelsen håndteres ift. hvor uddannelseslægen er ansat under fraværet.
Udgangspunktet for den fremtidige håndtering af sager, hvor en hoveduddannelseslæge har længevarende fravær på tværs af to delansættelser er, at uddannelseslægen har ansættelsessted, hvor denne forventes at fortsætte sin uddannelse efter fraværet. De nærmere forhold og rammer kan læses i notatet.
Notatet er godkendt både i Region Midtjylland og Region Nordjylland og gælder derfor i hele Videreuddannelsesregion Nord.
Notatet er særligt henvendt til HR og er derfor også udsendt til samtlige hospitalsenheder.
Funktionstidsbestemmelse (Opdateret marts 2021)
Danske Regioner og Yngre Læger har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2021 indgået aftale om, at funktionstidsbestemmelserne fremadrettet er gældende for alle læger, der søger hoveduddannelse. For læger, der er kandidater fra og med 1. august 2008 og senest den 30. april 2019 gælder, at det udelukkende er ansættelser fra og med den 1. april 2021, der indgår i funktionstiden.
Baggrund
I overenskomsten mellem YL og Regionerne (= overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge, efter KBU, højest må have været ansat i 24 måneder på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Fravær pga. graviditet, barsel, adoption, længerevarende sygdom, værnepligt eller ren forskningsansættelse medregnes ikke i funktionstiden. Deltidsansættelser medfører forholdsvis forlængelse af perioden.
Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb (november 2020)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2020 og hele 2020 (Se bilag: Indberetning HU-stillinger, 2. halvår 2020 VUR Nord). Tallene for 2020 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Opslåede og besatte introduktionsstillinger (december 2020)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2020 (Se bilag: Indberetning af I-stillinger). Tallene for 2020 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.
Fleksibilitet i antal i-stillinger (november 2020)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2020, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2020). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Fra pejlemærke 1 (høj søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Dermato-venerologi |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning) | Infektionsmedicin |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 1 (høj søgning) | Thoraxkirurgi |
Nye KBU tal (opdateret juni 2021)
- Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.
Runde | Nationalt* | VUR Nord** | Region Midtjylland** | Region Nordjylland** |
1. halvår 2013 | 399 | 125 | 84 | 41 |
2. halvår 2013 | 385 | 118 | 82 | 36 |
1. halvår 2014 | 353 | 117 | 77 | 40 |
2. halvår 2014 | 335 | 109 | 75 | 34 |
1. halvår 2015 | 437 | 135 | 93 | 42 |
2. halvår 2015 | 533 | 162 | 111 | 51 |
1. halvår 2016 | 536 | 169 | 116 | 53 |
2. halvår 2016 | 641 | 208 | 140 | 68 |
1. halvår 2017 | 589 | 188 | 127 | 61 |
2. halvår 2017 | 634 | 208 | 138 | 70 |
1. halvår 2018 | 618 | 201 | 134 | 67 |
2. halvår 2018 | 734 | 241 | 163 | 78 |
1. halvår 2019 | 604 | 203 | 133 | 70 |
2. halvår 2019 | 639 | 218 | 146 | 72 |
1. halvår 2020 | 613 | 193 | 133 | 60 |
2. halvår 2020 | 675 | 227 | 152 | 75 |
1. halvår 2021 | 534 | 180 | 120 | 57 |
2. halvår 2021 | 745 | 245 | 162 | 83 |
*Antal tilmeldte til KBU | |
**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland |
Nyudvikling af Evaluer og Logbog (november 2020)
Leverandøren af systemerne www.evaluer.dk og www.logbog.net Dansk Telemedicin har meddelt, de ikke ønsker at fortsætte samarbejdet med regionerne om disse systemer.
Danske Regioner har på initiativ af Sekretariaterne for Lægelig Videreuddannelse godkendt, at der skal findes en ny samlet it-løsning til erstatning for de to systemer, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark.
Driften af logbog.net og evaluer.dk fortsætter uforandret indtil ultimo 2022 og data fra systemerne overføres til den nye it-løsning.
Baggrundsnotat (december 2020)
Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret december 2020 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2020" og "bilag til baggrundsnotat 2020").
Beslutning
Der var en drøftelse af, hvor stigningen af KBU læger kommer hen. De ortopædiske afdelinger i Region Midtjylland har således ikke oplevet en stigning i efterspørgsel af pladser, som modsvarer den stigning, der har været i antallet af KBU forløb.
Bilag
7. Næste møde
Sagsfremstilling
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
Mødereservering udsendes.
Beslutning
Næste møde afholdes den 24. marts 2022 ved Regionshospitalet Randers. Der er udsendt mødereservation umiddelbart.
8. Eventuelt
Beslutning
Der var fra hele udvalget ros til afdelingen i Randers, som har modtaget årets YODA pris. Der blev fra afdelingen orienteret om, at det er vigtigt, at fortælle og fastholde de gode historier og gode initiativer, der sættes i værk, så der hele tiden skabes positive input, der kan bygges videre på.
9. Deltagere
Sagsfremstilling
Tilstede:
Svend Erik Østgaard (PKL)
Anne Lysgaard Schulz (YODA)
Anne Mette Sørensen (Uddannelsesansvarlig speciallæge, Aalborg UH)
Stefan Teglhus Jensen (UAO, Aalborg UH)
Lone Kirkeby (UAO, HE Vest)
Michael Kjeldager Tjørnild (Ledende overlæge, RH Randers)
Claus Möger (UAO, Aarhus UH)
Bertil Selde Krogh (VUS)
Deltager via videoopkobling
Rikke Thorninger (UAO, RH Randers)
Karl Jöhnk (UAO, HE Midt Viborg)
Charlotte Buch Gøthgen (Ledende overlæge, Hjørring)
Christian Pedersen (Ledende overlæge, Aalborg UH)
Afbud:
Sten Larsen (Ledende overlæge, Aarhus UH)
Karsten Krøner (Ledende overlæge, RH Horsens)
Torben Bæk Hansen (Ledende overlæge, HE Vest)
Peter Toft (Ledende overlæge, HE Midt Silkeborg)
Steen Olesen (Ledende overlæge, HE Midt Viborg)
Ole Kristensen (UAO, RH Horsens)
Hans Peter Larsen (UAO, Hjørring)
Bjørn Thorup (UAO, HE Midt Silkeborg)
Jan Duedal Rölfing (uddannelse og simulation)