Dagsorden og referater
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: Oto- rhino- laryngologi - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 13. oktober, 2021 kl. 09:00
- Mødested: Videomøde i "lokale" meet.rm07@rooms.rm.dk, Virtuelle møderum via rooms.rm.dk
Pkt. tekst
- 14. Velkomst og godkendelse af dagsorden (5 min)
- 15. Opfølgning på referat fra seneste møde (5 min)
- 16. Nyt fra afdelingerne og praksis (30 min)
- 17. Nyt fra PKL (10 min)
- 18. Nyt fra VUS (10 min)
- 19. Oplæg ved Ulrik Pedersen om den europæiske eksamen (45 min)
- 20. Planlægning af arbejdet med uddannelsesprogrammer som følge af ny målbeskrivelse (15 min)
- 21. Opfølgning vedr muligheder for overlevering/overdragelse mellem delansættelser (20 min)
- 22. Orientering om offentliggjort inspektorrapport vedr AUH (5 min)
- 23. Næste møde (5 min)
- 24. Eventuelt (5 min)
- 25. Deltagere
14. Velkomst og godkendelse af dagsorden (5 min)
Det indstilles,
at | dagsordenen godkendes |
Sagsfremstilling
Dagsordenen er vedhæftet
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.
Bilag
15. Opfølgning på referat fra seneste møde (5 min)
Det indstilles,
at | udvalget følger op på relevante punkter |
Beslutning
Der var ikke yderligere kommentarer til referatet.
Bilag
16. Nyt fra afdelingerne og praksis (30 min)
Det indstilles,
at | afdelingerne fortæller, hvordan det går med uddannelsen på afdelingen med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål: |
- Hvordan arbejdes der med kompetencevurdering på afdelingen?
- Hvad er afdelingens største uddannelsesmæssige udfordring i øjeblikket - og hvordan håndteres den?
Beslutning
AUH
Afdelingens udfordring er koblet op på bemanding på speciallægeniveau ift., de funktioner afdelingen har. Afdelingen oplever grundlæggende at have for få speciallæger ift. omfanget af afdelingens funktioner. Dette udfordrer uddannelsen, hvilket også har afspejlet sig i afdelingens seneste inspektorrapporter.
Afdelingen har fået ansat flere afdelingslæger (både vikar og fastansatte), men har oplevet en nedgang i antallet af overlæger.
Afdelingen har fokus på parallelle amb. spor.
Der er oprettet thyroidea parallelle spor, hvilket er en opgradering og der er et yderligere på vej til hals. Dage hvor der ikke er mulighed for parallelle ambulatorier, laver man i stedet en dublering på dagens første pt.
Afdelingen har meget fokus på korrekt godkendelse af kompetencer, herunder sikre at hovedvejledere alene godkende kompetencer som reelt er opnået.
Målet er at alle uddannelseslæger opnår alle planlagte kompetencer til planlagte tid. Afdelingen er dog opmærksom på, at der kan være udfordringer. I tilfælde, hvor man er i tvivl om, hvorvidt der bliver udfordringer med opnåelse af kompetencer er aftalen, at hovedvejleder skal kontakte uddannelsestemaet, således udfordringerne kan håndteres.
Aalborg UH
Afdelingen er udfordret ift. uddannelse af yngre læger. Mange elementer spiller ind, herunder COVID, strejke, langtidssygemeldinger og ubesatte stillinger i plejegruppen). Det hele betyder at især OP tiden i afdelingen er begrænset. Bl.a. er alt elektiv kirurgi aflyst resten af året. Dermed er der kun cancer og akutkirurgi tilbage. Det har betydning for uddannelsen. Afdelingen er derfor i gang med at lægge en plan for at tilbyde uddannelseslægerne den uddannelse de skal have. Uddannelseslægerne er med i denne proces, hvor de bl.a. kommer med forslag til måder hvorpå udfordringerne kan håndteres.
Afdelingen vil gerne styrke forskningen blandt uddannelseslæger. Afdelingen vil derfor gerne tilbyde forskningsvejleder til alle uddannelseslæger jf. hovedvejledere. Projektet er særligt tiltænkt nye I-læger, således de nemmere kan komme i gang med forskningsprojekter.
Afdelingen har indført sweeper funktion, som køres af en 1. reservelæge eller speciallæger. Sweeperen hjælper til på stuegangen på intensive patienter. Efter stuegang har sweeper frit program, hvilket man kan tilpasse som det passer den enkelte læge, herunder 1. reservelæge.
Tonslektomier håndteres til dels i Thisted, hvor der ikke er uddannelseslæger. Afdelingen har samtidig en plan for oplæring af tonslektomier i Aalborg på tilstrækkeligt niveau.
Audiologien:
Her kører uddannelsen godt.
HE Vest
ØNH:
Afdelingens aktivitet er nedsat, hvilket bl.a. påvirker OP tid. Afdelingen arbejder aktivt på at planlægge dagligdagen, således der skabes flest mulige uddannelsesmuligheder. Afdelingen har vurderet, at det indtil videre, og med den nuværende plan, er mulighed for at opnå kompetencer. UAO'erne har dog også vurderet, at der ikke kan ske yderligere reduktioner, uden at der får uddannelsesmæssige konsekvenser.
Uddannelseslægerne vurdere også, at uddannelsesmulighederne fortsat er tilstrækkelige.
Siden sidst har afdelingen haft fokus på den yngre læge som leder, særligt på akutstuen. Dertil har afdelingen udarbejdet en retningslinje for ledelse af akutstuen. Retningslinjen sendes med referatet.
Audiologien:
Uddannelsen går godt. Der er dog fokus på planlægning af flytning sommeren 2022, fra 5 etage til 2. etage.
Uddannelseslæger giver udtryk for, at de er glade for at være i klinikken.
Uddannelseslægerne er sat til at se på en opdateret klinisk retningslinje vedr. asymmetri, man har fået til kommentering.
Høreklinikken har fået en ny klinikleder, der får ansvar for personale ledelse og ansvar for flytningen. Der er tale om en ikke klinisk leder.
Praksis
Praksis har fokus på forskning i uddannelse. Praksis er i gang med en needs assessment, hvor alle tutorlæger i Danmark er med. Fokus på hvilken simulationstræning det kan være relevant at øve i praksis. Man er kommet frem til fem områder.
Artiklen er sendt til ugeskriftet.
Derudover er man i praksis i gang med at udvikle en øresimulator, som man kan øve rense i øregange og flere andre procedurer. Michael L. kommer gerne på besøg på afdelingerne og vise simulatoren. Der er gang i et forsøg, hvor man undersøger effekten af simulatoren.
Opsummering på afdelingerne og praksis rundt
Praksis oplever fortsat, at der er huller i kompetencerne hos uddannelseslægerne ift. praksis forventning til kompetenceniveauet når uddannelseslægen kommer i praksis.
Afdelingerne er opmærksomme på, at uddannelseslægerne opnår de nødvendige kompetencer forud for praksis, således de har set de nødvendige procedurer forud for praksis. Afdelingerne gør opmærksom på at de under COVID og strejken har haft udfordringer med at tilbyde den vanlige volumen inden for OP.
Udvalget beslutter at sætte fokus på forventningsafstemningen mellem delansættelserne, herunder mellem tidlig HU og praksis i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer ifm. ny målbeskrivelse.
Herunder forventninger til tid i de tre forskellige søjler forud for praksis.
PKL opfordrer til at afdelinger og uddannelseslæger har fokus på de gældende uddannelsesprogrammer ift. hvilke kompetencer, der skal opnås i de enkelte delansættelser.
Bilag
17. Nyt fra PKL (10 min)
Det indstilles,
at | PKL orienterer om nyt på uddannelsesfronten |
Beslutning
Der har været udfordringer med tilmelding til den kommende forskningstræningskursus, grundet manglende tilmelding. Problemet er løst, da der er sikre de nødvendige deltagere på kurset.
PKL gør opmærksom på, at forskningstræningskurserne er obligatoriske. Derudover afholdes de ikke ofte, hvorfor det er er med at komme på, når de afholdes.
PKL opfordrer desuden til, at man under introduktionssamtaler for nye HU-læger også har fokus på uddannelseslægen eget ansvar for uddannelsen, herunder tilmelding til obligatoriske kurser under hoveduddannelsen.
18. Nyt fra VUS (10 min)
Sagsfremstilling
Dimensioneringsplan 2022-2023
Sundhedsstyrelsen har pr. 28. juni 2021 udmeldt dimensioneringsplanen for den lægelige videreuddannelse for perioden 2022-2023.
Den nye dimensioneringsplan er vedhæftet som bilag.
Specialevalgsdag 2021 (maj 2021)
Årets specialevalgsdag bliver afholdt den 14. oktober 2021 i Region Nordjylland. Region Nordjylland planlægger at afholde en traditionel specialevalgsdag med fysisk tilstedeværelse og stande.
Ansættelse af to nye ledende kliniske lektorer for den postgraduate Pædagogiske Udviklende Funktion (PUF) (april 2021)
Flemming Randsbæk er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aarhus Universitet fra den 1. februar 2021. Susanne Nøhr er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aalborg Universitet fra den 1. april 2021. Strukturen med to ledende kliniske lektorer er en del af et nyt samarbejdsfelt mellem Videreuddannelsesregion Nord, Region Midtjylland og Region Nordjylland samt de sundhedsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. De ledende kliniske lektorers overordnede funktion er at sikre og udvikle kvaliteten i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.
Nye KBU tal (opdateret juni 2021)
- Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.
Runde | Nationalt* | VUR Nord** | Region Midtjylland** | Region Nordjylland** |
1. halvår 2013 | 399 | 125 | 84 | 41 |
2. halvår 2013 | 385 | 118 | 82 | 36 |
1. halvår 2014 | 353 | 117 | 77 | 40 |
2. halvår 2014 | 335 | 109 | 75 | 34 |
1. halvår 2015 | 437 | 135 | 93 | 42 |
2. halvår 2015 | 533 | 162 | 111 | 51 |
1. halvår 2016 | 536 | 169 | 116 | 53 |
2. halvår 2016 | 641 | 208 | 140 | 68 |
1. halvår 2017 | 589 | 188 | 127 | 61 |
2. halvår 2017 | 634 | 208 | 138 | 70 |
1. halvår 2018 | 618 | 201 | 134 | 67 |
2. halvår 2018 | 734 | 241 | 163 | 78 |
1. halvår 2019 | 604 | 203 | 133 | 70 |
2. halvår 2019 | 639 | 218 | 146 | 72 |
1. halvår 2020 | 613 | 193 | 133 | 60 |
2. halvår 2020 | 675 | 227 | 152 | 75 |
1. halvår 2021 | 534 | 180 | 120 | 57 |
2. halvår 2021 | 745 | 245 | 162 | 83 |
*Antal tilmeldte til KBU | |
**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland |
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Ift. specialevalgsdage er udvalget enigt om, at man skal vise hele bredden af specialet og ikke blot den kirurgiske del. Det kan være med til at understøtte en bredde i ansøgere.
Aalborg har planlagt en stand med fokus på bredden i specialer, herunder quiz der afspejler et bredt spektrum af specialets facetter.
Bilag
19. Oplæg ved Ulrik Pedersen om den europæiske eksamen (45 min)
Beslutning
Oplæg ved Ulrik Pedersen, formand for selskabet siden 1999.
Oplægget omhandlede mulighederne for europæisk eksamen i ØNH.
herunder
- Charter
- Generelt uddannelsesprogram (ETR) inkl. logbøger- programmet fungere som guideline for nationale standarder ift. fellowships. Seneste program er revideret i 2020.
- Organisation i EBEORL-HNS
- Ulrik Pedersen er chairmann i executive group
- Gennemgang af proces ifm. eksamen
- Processen omkring udarbejdelse og validering af MCQ
- Rating system, herunder krav til en bestået eksamen og grænselandet.
- Ved bestået eksamen får man titlen af fellow of the EBORL-HNS.
Se mere på hjemmesiden ebeorl-hns.org.
Den europæiske eksamen tester viden og kompetencer, gennem både skriftlige og mundlige prøver. Målet er at have en sikker ØNH-læge, der har den meste basale viden og kompetencer.
Drøftelse i plenum.
Udvalget takkede Ulrik mange tak for oplægget.
Nedslag fra plenum
- Ingen danskere har været igennem eksamen.
- Uddannelsesprogrammet er godkendt at samtlige europæiske subspecialer.
- Uddannelsesprogrammet beskriver, hvad man forventes at kunne og hvad man bliver målt på. Der er dog ikke en enkelstående lærebog.
- Eksamen er den eneste eksamen inden for ØNH der er anerkendt af UMS.
- Anbefalingen til læger der gerne vil tage eksamen er at sætte sig godt ind i stoffet, med en tilstrækkelig bredde i hele specialet.
- Selskabet kunne overveje at lave et forberedende kursus for kandidater, der ønsker at tage eksamen.
Formålet med oplægget var at gøre opmærksom på muligheden i uddannelsesorganisationen, således det er muligt at gøre yngre læger i specialet opmærksom på muligheden. Samtidig er det et ønske der skal komme fra kandidaterne selv.
20. Planlægning af arbejdet med uddannelsesprogrammer som følge af ny målbeskrivelse (15 min)
Det indstilles,
at | udvalget drøfter og planlægger processen frem mod godkendte uddannelsesprogrammer. |
Sagsfremstilling
Med en snarligt ny godkendt målbeskrivelse skal der udarbejdes nye uddannelsesprogrammer for hoved og introduktionsuddannelse i specialet.
PKL præsenterer kort den nye målbeskrivelse og tanker omkring en proces frem mod godkendte uddannelsesprogrammer
Til punktet er vedhæftet skabelonen for uddannelsesprogrammer.
Brug af skabelonerne er obligatorisk.
VUS planlægger gerne en skrivedag, hvor en af medarbejderne fra VUS' uddannelsesprogramteam deltager, hjælper med facilitering og afklaring af eventuelle spørgsmål.
Beslutning
Den nye målbeskrivelse er endnu ikke godkendt af Sundhedsstyrelsen. Planen er dog at den nye målbeskrivelse skal være godkendt senest den 1. april 2022.
Udvalget beslutter at afholde et møde den 24. marts 2022 med henblik på udarbejdelse af nye uddannelsesprogrammer. Til mødet inviteres hele udvalget inkl. alle tutorlæger.
Mødet afholdes som møde med fysisk fremmøde. Der vil ikke være mulighed for deltagelse via video.
VUS fremsender skabeloner for uddannelsesprogrammer forud for mødet.
På mødet deltager desuden en medarbejder fra VUS med særlige kompetencer inden for uddannelsesprogrammer.
Bilag
21. Opfølgning vedr muligheder for overlevering/overdragelse mellem delansættelser (20 min)
Sagsfremstilling
På de seneste to møder i uddannelsesudvalget har udvalget drøftet forskellige muligheder og perspektiver i brugen af systematisk overlevering/overdragelse mellem delansættelser.
På seneste møde (14. april 2021) blev konklusionen "...at Udvalget giver mulighed for at de enkelte afdelinger kan opstille deres egne procedurer for overlevering. Det er dog ikke et krav."
Herudover aftalte man at taget punktet op på det næste kommende møde.
På mødet kan afdelinger der har forsøgt sig med forskellige løsninger fortælles om deres oplevelser.
UKO Gitte Eriksen på AUH fremsendte på baggrund af sidste møde lidt inspirationsmateriale ift. hvordan andre specialer anvender systemet overlevering/overdragelse mellem delansættelser.
Materialet er vedhæftet.
Inspirationsmaterialet kan bruges som udgangspunkt for en drøftelse af, hvorvidt, der er grundlag for at etablere lignede eller tilpasset processer i ØNH.
Beslutning
PKL foreslå at hovedvejleder og uddannelseslægen ifm. afslutningssamtalen udarbejder en kort status for den enkelte uddannelseslæge, som videregives til den kommende afdeling/praksis. Modtager af notatet er UAO og/eller tutorlægen. Notatet skal indeholde information om opmærksomhedspunkter for den enkelte uddannelseslæge, som er relevant for den kommende delansættelse.
PKL foreslår desuden at alle overleveringsnotater fremgår af samme dokument, således progressionen kan følges på tværs af hele uddannelsesforløbet.
OBS. Hvis der er kompetencer der ikke er opnået, som ellers er planlagt til opnåelse/godkendelse i et delelement skal det aftales eksplicit og konkret med den efterfølgende afdeling, hvorvidt uddannelseslægen kan gå videre som planlagt, eller der er behov for en forlængelse som følge af manglende kompetenceopnåelse. Dette lægger ud over den omtalte overlevering.
Konklusion
Udvalget bakker op om forslaget fra PKL.
Mathilde Lonka udarbejder et udkast til en skabelon for overleveringen.
Udkastet sendes til PKL og VUS til kvalificering.
Udvalget vil gerne at overleveringen registreres i logbog.net. Det kan uploades under uddannelsesplaner hos den enkelte uddannelseslæge.
VUS tager ideen om implementering af overlevering i den nye logbog.net til projekt gruppen.
For nu kan de enkelte uddannelseslæger anvende deres logbog net. Herunder fanen uddannelsesplaner. Det er uddannelseslægen opgave at uploade i logbog.net og dermed sende videre til næste afdeling.
Der følges op på næste møde i uddannelsesudvalget.
Bilag
22. Orientering om offentliggjort inspektorrapport vedr AUH (5 min)
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning |
Sagsfremstilling
På sidste møde præstenterede AUH de foreløbige resultater vedr. det netop overstået opfølgende inspektorbesøg.
Siden sidste møde er den endelige inspektorrapport blevet offentliggjort. Rapporten og SSTs kommentarer er vedlagt.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
AUH er opmærksom på at få skematiseret funktioner.
Afdelingen er pt meget presset på bemanding bl.a. ift. supervision. Afdelingen har derfor en stor udfordring med at sikre kompetenceopnåelse frem til nytår.
Udvalget opfordrer til at UKYL'en sammen med UAO og Led,ovl tager en dialog med UKO og Hospitalsledelsen. Herunder muligheder for at skrue ned for funktioner, for at kunne give den nødvendige uddannelse til uddannelseslægerne.
UKYL på afdelingen kan bekræfte, at der løbende er dialog med Hospitalsledelsen.
PKL er bekymret for kompetenceopnåelsen for uddannelseslægerne. UKYL'en tager bekymringen med videre til UAO.
PKL og VUS stiller sig til rådighed for sparring med afdelingen, herunder UKYL, UAO og Led.ovl..
Næste inspektorbesøg er planlagt til foråret 2022.
Bilag
23. Næste møde (5 min)
Sagsfremstilling
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
Beslutning
Udvalget vil gerne mødes fysisk ved alle møder fremadrettet. Der vil i særlig tilfælde være mulighed for deltagelse virtuelt.
Næste møde bliver den 24. marts. Der skal alene arbejdes med uddannelsesprogrammer. Mødet afholdes i Regionshuset i Aarhus. VUS inviterer og fremsender lokaler.
Næste møde i uddannelsesudvalget med vanlig dagorden bliver den 20. april 09.00-13.00 i Aalborg, Havrevangen. Aalborg står for booking af lokale og forplejning.
Emner:
- afklaring omkring pejlemærker for afbrudte forløb i praksis.
- opfølgning på skema og plan for overlevering
Opdatering den 16. november 2021
Mødet vedr. uddannelsesprogrammer er rykket fra den 24. marts 2021 6. april 2021.
24. Eventuelt (5 min)
Beslutning
Mathilde Lonka har til inspiration fremsendt AUH's lommebog til uddannelseslæger. Lommebogen er vedhæftet.
Bilag
25. Deltagere
Beslutning
Tilstede:
Jens-Jacob Henriksen (PKL)
Dan Hougaard (UAO, Aalborg UH (audiologi)
Kirsten Hald (UAO, Aalborg)
Ditte Hermansen (UAO; HE Vest)
Frank Mirz (UAO, HE Vest)
Jacob Miehe (UKYL, HE Vest)
Hanne Owen (Audiologien HE Vest)
Mathilde Lonka (UKYL, AUH)
Karoline Feeking (UKYL AalborgUH)
Versal Khalid (UKYL Aalborg)
Michael Lüscher (Praksis) (på vegne af alle tutorlæger i VUS Nord)
Trine Kirkegaard Petersen (VUS referent)
Afbud
Peder Frandsen (praksis)
Bo Karlsmose (praksis)
Jonas Rickers (praksis)
Thomas Barret (praksis)
Ikke til stede
Kristian Bruun Pedersen (UAO, AUH)
Jens Faunø (UKYL, AUH)