Om uddannelsesudvalget

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.

I udvalget finder du altid: 

  • PKL (formand) 
  • Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger 
  • Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen 
  • Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.

Dagsordener og referater

  • Udvalg: Retsmedicin - uddannelsesudvalg
  • Mødedato: 08. december, 2020 kl. 10:00
  • Mødested: virtuelt mødelokale meet.rm19@rooms.rm.dk

 


Sagnr.: 1-30-72-253-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Sagnr.: 1-30-72-253-18

2. Nyt fra afdelingerne

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen. Herunder en drøftelse af:

  • Hvilket samarbejde der er mellem de forskellige funktioner i specialet, her tænkes på UKYL, UAO og UKO
  • Hvilke kompetencer har de kliniske vejleder på de forskellige afdelinger? Er der behov for et løft?


Beslutning

COVID-19:


På Retsmedicinsk Institut, KU har man godt kunne mærke, at den normale tætte supervision i specialet har været vanskelig og uddannelseselementerne i forhold til deltagelse i morgenkonferencer og gennemgang af cases, har været skåret ned til et minimum. Det påvirker især de nyeste læger, der ikke kommer til at høre så meget om retsmedicinske problemstillinger. Man er nu ved at etablere onlinebaseret caseundervisning og ugentlig torsdagsundervisning online.

På Retsmedicinsk Institut, AU har man oplevet de samme problemer, og det har også været svært for de nye læger at komme i gang med vagterne.

I forhold til kurserne har det indtil nu været muligt at genplacere aflyste kurser, så de planlægges afholdt sent forår og efterår 2021, uden nogen kommer i klemme.

Lise Møller oplyste, at der senere i dag er møde med Sundhedsstyrelsen for at få afklaret om den undtagelse, der indtil nu har været gældende for visse kursusaktiviteter for sundhedsfagligt personale stadig gælder efter de nye restriktioner.


Vejlederkompetencer:


På KU er det helt formaliseret og alle vejledere kommer på et kursus for hovedvejledere. I Aarhus er man blevet opmærksomme på, at det kun er to, der har formelle vejlederkompetencer og man vil gå til ledelsen og bede om et kompetenceløft, da alle speciallæger kan fungere som vejledere. I Odense kan dem, der ønsker det komme på et vejlederkursus, men det har været begrænset af COVID-19.


Samarbejde mellem f.eks. UKYL, UAO og UKO


Marianne opfordrede til at UKYL'er og UAO'er forsøger at indgå i de netværk og samarbejdsmuligheder, der er på de tilknyttede hospitaler. EN UAO eller PKL fra et andet lille speciale kan også være en god sparringspartner i forhold til de uddannelsesmæssige udfordringer retsmedicin står med som speciale. I Aarhus arrangerer hospitalets UKO netværksmøder og temadage for alle, der arbejder med uddannelse. På rigshospitalet er der ingen UKO, men der er et forum for uddannelsesansvarlige, både i form af temadage og netværksgrupper. I Odense har man ikke en UKYL.


Sagnr.: 1-30-72-253-18

3. Nyt fra PKL

Sagnr.: 1-30-72-253-18

4. Kompetencevurderingsmetoder og uddannelsesprogrammer

Sagsfremstilling

Hvilke kompetencevurderingsmetoder bruger vi nu? Har vi nogle ønsker til fremtidige og eventuelt andre metoder?

Beslutning

Marianne fortalte at man netop har fået godkendt nye uddannelsesprogrammer i Aarhus, trenden her går i retning af man ser på arbejdsopgaverne og prøver at få kompetencerne lagt ind i den forbindelse. Hvordan fungerer hverdagen og hvor ser man uddannelsen i forhold til arbejdsopgaverne? Programmet ligger her: https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/hoveduddannelse/specialer/retsmedicin/uddannelsesprogrammer/h-uddannelsesprogram-retsmedicin-au-og-patologi-afd-auh-04.09.2020.pdf


UAO har ansvaret for at uddannelsesprogrammerne bliver brugt og er tilgængelige for de uddannelsessøgende, PKL har det formelle ansvar for at de er opdaterede. Marianne vil gerne være med til at hjælpe med arbejdet og være bindeled til sekretariatet. De skal opdateres hvert tredje år og ved ændringer, f.eks. nye kompetencevurderingsmetoder i forbindelse med ny målbeskrivelse.

Christina oplyste, at hun netop har haft møde i sidste uge med de uddannelsesansvarlige på Rigshospitalet, Herlev og Region Sjælland: Birgitte, Katrine og Trine Plesner vedr. revidering af uddannelsesprogrammet. De vil gerne lade sig inspirere af programmet fra Aarhus. Måske skulle programmerne ligne hinanden landet over, idet de retsmedicinske afdelinger ikke adskiller sig så meget, men patologien er måske for forskellig.


Marianne fortalte at man i Aarhus har set på nye kompetencevurderingsmetoder. Supervision er ikke nødvendigvis kompetencevurdering. Kompetencevurdering er noget man afsætter tid til, så man har mulighed for at skematisere det. Det skal være systemer, som er lette at administrere, og man skal hele tiden kunne se en progression. Man har forsøgt at lave et skema med OSATS som inspiration og skabelon. Samtidig har patologerne lavet et nyt system, EPA. Birgitte tilføjede at de bruger EPA i Herlev, at det er meget enkelt, der er kun 5 skemaer, der kan bruges til alle lægeroller. De synliggør, hvor problemet ligger og om der er progression. Der vedlægges eksempler som bilag.


Marianne opfordrede til at man i det næste halve år indtil vi mødes igen kunne finde ud af om man ude på afdelingerne kunne tænke sig at arbejde med det her? Det vil være rigtigt godt at have de yngre læger med. Man kunne vælge nogle få kerneopgaver, f.eks. obduktion. Der var tilslutning hertil.


Christina efterspurgte erfaringer med minicex. Man har i Aarhus brugt dem i forbindelse med personundersøgelser, minicex er et godt redskab til når det handler om kommunikation, men nok mindre anvendeligt inden for andre områder af retsmedicin.

Sagnr.: 1-30-72-253-18

5. Målbeskrivelse

Sagsfremstilling

Målbeskrivelsen skal revideres. Hvilke ønsker har vi til den nye målbeskrivelse? Hvilke kompetencer har vi på de forskellige afdelinger, der kan bidrage til arbejdet med den nye målbeskrivelse udover uddannelsesudvalget i Dansk Selskab for Retsmedicin?

Beslutning

Marianne fortalte, at der i noget tid har været snak om at det er tid til at revidere målbeskrivelsen, den nuværende er fra 2012. Hvordan kommer vi videre med en eventuel revidering?

Sidst blev der holdt et stormøde med både patologer og retsmedicinere. I den nuværende målbeskrivelse er der måske ting, der skal fjernes fordi det er svært at opretholde kompetencerne, og ting, der skal moderniseres.


Steen oplyste, at hovedformålet med at han er blevet formand for uddannelsesudvalget under Dansk Selskab for Retsmedicin er en revision af målbeskrivelsen. Når den nye bestyrelse er konstitueret i det nye år vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, som vil få hovedansvaret for at revisionen kommer igennem. Der er i den forbindelse brug for forskellige folk. Han har fået et tilsagn fra formanden for de yngre retsmedicinere, der gerne vil bidrage med uddannelsestagernes perspektiv. Han forventer i øvrigt et tværsektorielt arbejde. Der skal være mere fokus på hvilken patologi man skal kunne som retsmediciner nu og i fremtiden. Der er også blevet drøftet om man skal tilbage og have et halvt års introduktion i patologi. Derudover kan man se på, hvordan radiologien skal ind i faget og om der skal være et tættere samarbejde med pædiatrien. Alle vil få mulighed for at være med.


Lise Frost bemærkede, at hun rigtigt gerne vil være med i arbejdet.


Sagnr.: 1-30-72-253-18

6. Revision af den lægelige videreuddannelse

Sagsfremstilling

Arbejdet med revisionen af den lægelige videreuddannelse er begyndt. Der er etableret 4 arbejdsgrupper: Indhold, Struktur, Dimensionering og Governance. Der har været afholdt møde i 2 af de arbejdsgrupper, de næste møder er i december. Region Midtjylland har etableret fire baggrundsgrupper svarende til hver af de fire arbejdsgrupper og deres opgave er at klæde repræsentanterne i arbejdsgruppen godt på inden møderne og sikre en bred forankring i videreuddannelsesregionen.

Beslutning

Marianne gennemgik det nærmere indhold i grupperne, Lise supplerede med en kort orientering af de drøftelser, der har været i arbejdsgruppe 4. Der var bl.a. enighed om at beholde videreuddannelsesregionerne i deres nuværende form, der blev drøftet muligheden for ændring af meritreglerne, så systemet bliver mere fleksibelt, ligesom der blev talt en del om udenlandske læger. Hvis man gerne vil have indflydelse på de drøftelser der pågår, kan man eventuelt rette henvendelse til sin PKL. Sundhedsstyrelsen har aflyst to møder i de første to grupper pga. travlhed i forb. med COVID-19.

Sagnr.: 1-31-77-1-18

7. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling



NYT FRA VUS


Administrationsnotat vedr. længerevarende sygefravær på tværs af delansættelser (Nov 2020)

I Videreuddannelsesregion Nord er der godkendt et nyt administrationsnotat, der beskriver, hvordan sygefravær på tværs af delansættelser i hoveduddannelsen håndteres ift. hvor uddannelseslægen er ansat under fraværet.


Udgangspunktet for den fremtidige håndtering af sager, hvor en hoveduddannelselæge har længevarende fravær på tværs af to delansættelser er, at uddannelseslægen har ansættelsessted, hvor denne forventes at fortsætte sin uddannelse efter fraværet. De nærmere forhold og rammer kan læses i notatet.


Notatet er godkendt både i Region Midtjylland og Region Nordjylland og gælder derfor i hele Videreuddannelsesregion Nord.

Notatet er særligt henvendt til HR og er derfor også udsendt til samtlige hospitalsenheder.


Funktionstidsbestemmelse (Opdateret november 2020)

Videreuddannelsessekretariatet opfordrer til særlig opmærksomhed på funktionstidsbestemmelsen i foråret 2021.

Fra og med 1. april 2021 frafalder den eksisterende dispensation for funktionstidsbestemmelsen for følgende to lægegrupper:

  • alle yngre læger, der har gennemført KBU
  • læger, der har opnået autorisation til selvstændigt virke på andet grundlag end KBU efter 1. april 2010


Dermed gælder funktionstidsbestemmelsen fra 1. april 2021 for alle uddannelseslæger.


Baggrund
I overenskomsten mellem YL og RLTN (=overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge højest må have været ansat i 2 år på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Denne bestemmelse har ikke været gældende for læger, der var underlagt 6-årsfristen.


Med bortfald af 6-års-fristen pr. 1. maj 2019 blev også læger med gennemført KBU samt visse udenlandsk uddannede læger dog også omfattet af funktionstidsbestemmelserne. Disse grupper har ikke haft mulighed for at forberede sig på denne væsentlige ændring.


Danske Regioner og Yngre Læger har den 24. juni 2019 derfor indgået aftale om, at der til og med 31. marts 2021 dispenseres fra funktionstidsbestemmelserne for følgende to lægegrupper:

  • alle yngre læger, der har gennemført KBU
  • læger, der har opnået autorisation til selvstændigt virke på andet grundlag end KBU efter 1. april 201


I kan se aftalen her. https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/aftale-om-dispensation-fra-maksimal-funktionsperiode-juni-2019.pdf


Besatte og ubesatte uddannelsesforløb (november 2020)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2020 og hele 2020 (Se bilag: Indberetning HU-stillinger, 2. halvår 2020 VUR Nord). Tallene for 2020 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Den nationale oversigt for opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018 er ligeledes vedlagt (se bilag: Opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018). Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Fleksibilitet i antal i-stillinger (november 2020)

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.


På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2020, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2020). Der er sket følgende ændringer:


Ændringer i pejlemærker

Specialer

Fra pejlemærke 1 (høj søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Dermato-venerologi

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning)

Infektionsmedicin

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 1 (høj søgning)

Thoraxkirurgi


Nye KBU tal (opdateret maj 2020)

  • Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.


Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

218

146

72

1. halvår 2020

613

193

133

60

2. halvår 2020

675

227

152

75


*Antal tilmeldte til KBU


**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland


Baggrundsnotat (november 2019)

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret november 2019 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2019" og "bilag til baggrundsnotat 2019").


Holdningspapir vedr evalueringskulturen i Videreuddannelsesregion Nord (19. juni 2020)

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) godkendte på deres møde den 25. maj et holdningspapir for evalueringskulturen tilknyttet den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Papiret er vedhæftet.


Holdningspapiret afspejler den evalueringskultur på uddannelsesområdet, som DRRLV ønsker og understøtter. Formålet med/baggrunden for papiret står nærmere beskrevet i selve dokumentet og kan evt. danne baggrund for en nærmere drøftelse i de relevante fora.


Opsummeret har DRRLV følgende perspektiv på en god og fremmende evalueringskultur:

  • Evaluering er et redskab til dialog og udvikling
  • Evaluering baseres på gensidig tillid og konstruktiv feedback
  • Evaluering er gennemsigtig og oprigtig
  • Evaluering, og konstruktiv anvendelse af denne, er et fælles ansvar mellem uddannelseslæger og uddannelsessteder
  • Evaluering sker løbende igennem et uddannelseselement


Beslutning

I henhold til funktionstidsbestemmelsen blev det drøftet, at den kan blive et problem i forhold til de regioner med få ansættelsessteder. Bestemmelsen er med i overenskomstforhandlingerne.

Sagnr.: 1-30-72-253-18

8. Næste møde

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.

Beslutning

Næste møde bliver 8. september 2021 fra 10-12, det bliver et videomøde igen.

Sagnr.: 1-30-72-253-18

9. Eventuelt

Beslutning

Peter oplyste, at der for første gang har været inspektorbesøg i Odense, det er rigtigt fint at ordningen er kommet i gang igen. Man er ved at uddanne en inspektor mere. Der kommer desuden 2 juniorinspektorer inden længe, der automatisk bliver inspektorer, når de bliver speciallæger. Til den tid vil der være mulighed for inspektion af alle afdelinger.

Sagnr.: 1-30-72-253-18

10. Deltagere

Sagsfremstilling

Tilstede:

Marianne Rohde, Aarhus, PKL

Lise Frost, UAO Aarhus

Benedicte Parm Ulhøi, UAO patologi, AUH

Birgitte Bols, UAO patologi, Herlev

Steen Holger Hansen, formand for uddannelsesudvalget

Christina Jacobsen, UAO København

Martin Christensen, UKYL Aarhus

Peter Mygind Leth, UAO Odense

Katrine Petersen, UAO patologi, Roskilde

Lise Møller, sekretariatschef videreuddannelsesregion Øst

Maja Bertz, VUS (referent)



Ikke tilstede

Liselott Slot, UKYL København

Mikael Giødesen, Videreuddannelsesregion Syd

Trine Lindhardt Plesner, UAO patologi, Rigshospitalet

Niels Marcussen, UAO patologi, OUH

Tomasz Piotr Tabor, UAO patologi, Sygehus Lillebælt