at | dagsorden godkendes |
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
Pkt. tekst
at | dagsorden godkendes |
Deltagere:
Dorte Balle Rubak, Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Hospitalsenhed Vest (formand), PKL
Dorte Qvesel, Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers
Jan Greve, Styrelsen for Patientklager
Sanne Lorenzen, yngre lægerepræsentant
Heidi Vosgerau, Sociallægeinstitutionen, Aarhus Kommune
Charlotte Hjort, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord
Jan Mainz, Psykiatriens Stabe, Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien
Marianne Grau Rudbeck, Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital
Bertil Selde Krogh (referent), Videreuddannelsessekretariat Nord
Afbud fra:
Dagsorden blev godkendt.
Deltagere:
Dorte Balle Rubak, Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Hospitalsenhed Vest (formand), PKL
Dorte Qvesel, Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers
Jan Greve, Styrelsen for Patientklager
Sanne Lorenzen, yngre lægerepræsentant
Heidi Vosgerau, Sociallægeinstitutionen, Aarhus Kommune
Charlotte Hjort, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord
Marianne Grau Rudbeck, Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital
Lone Flø, Koncern HR Sundhedsuddannelser Region Syddanmark
Tine Boes Larsen, Videreuddannelsessekretariat Syd
Bertil Selde Krogh (referent), Videreuddannelsessekretariat Nord
Afbud fra:
Jan Mainz, Psykiatriens Stabe, Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien
at | referatet gennemgås for eventuelle kommentarer og opfølgning. |
Referat fra 2. december 2019 er vedlagt.
Referatet fra 2. december 2019 blev gennemgået.
Det blev bemærket, at der i sidste referat under punkt 2 ”Opfølgning på referat fra sidste møde” var oplistet en række punkter, hvor der blev henvist tilbage til foregående referats punkter, uden nogen uddybende beskrivelse af punktet/emnet. Der skal fremadrettet være en klar beskrivelse af eventuelle opfølgninger, så mødedeltagerne ikke skal have flere referater åbne for at kunne følge op.
På det uddannelsesmøde den 29. maj 2019 blev det under punkt 5 ”Kompetencevurdering” besluttet følgende:
"Anita indledte med en kort præsentation af sagen og lagde op til en drøftelse af, hvordan vi kan opkvalificere vores hovedvejledere ift. kompetencevurdering. Der blev spurgt til, om der var opbakning til at invitere til en temaeftermiddag, hvor hovedvejlederne deltager, måske suppleret med et andet tema, hvis relevant.
Der var enighed om, at der umiddelbart vil være stor opbakning til et temamøde. Temamødet kunne være i forlængelse af den halvårlige uddannelsesdag i foråret 2020 og eksempelvis af tre timers varighed.
En planlægningsgruppe kunne bestå af Anita, Dorte Rubak, Susanne, Heidi og 1-2 yngre læger."
På dagens møde den 25. maj 2020 blev det besluttet, ikke at gå videre med denne tidligere beslutning på nuværende tidspunkt, da der ikke har været arbejdet med emnet til nu, og ingen af de tilstedeværende præcist kan beskrive hvad der var aftalt
Herefter var der enighed om, at der ikke var andre uafsluttede emner fra tidligere referater.
at | orienteringen tages til efterretning og emnerne drøftes |
Det er muligt at ansøge om ekstraordinært H-nummer. Det drøftes, om udvalget eventuelt skal bede det regionale råd for lægers videreuddannelse om ekstraordinært at må slå et forløb op. Argumentet er begrundet i, at vi har haft en del læger på nedsat tid, barsler o.a., der har gjort, at deres uddannelsesforløb har strakt sig over længere tid end 4 år.
Udvælgelse af nogle emner til drøftelse på senere møder i forhold til, hvordan vi skal komme videre med de tidligere iværksatte initiativer.
PKL Dorte Balle Rubak indledte punktet med at give en kort orientering om status, for det der har fyldt, og det der pt. fylder i PKL opgaverne.
Corona
De sidste måneder har været meget præget af Corona og de derfor aflyste kurser og ændrede arbejdsopgaver og læringsmuligheder for uddannelseslægerne. Det blev kort på mødet gennemgået, om der var nogle særlige udfordringer, som skulle adresseres. Der blev generelt opfordret til, at alle uddannelseslæger var opmærksomme på at opdatere deres individuelle uddannelsesplaner, så der derigennem kunne være en dialog med ansættelsesstederne om ændringer, eksempelvis hvornår udskudte kurser kan afholdes. Der opfordres til, at vejledere/ansættelsesstederne også er opmærksomme på de særlige udfordringer for uddannelsesforløbene, som er afledt af Corona pandemien.
PKL besøg på enhederne
En del af PKL opgaverne er at besøge de enkelte uddannelsesenheder. På den baggrund var der en kort drøftelse af erfaringerne fra tidligere besøg og forventningsafstemning af kommende. Fra enhederne blev tilkendegivet, at de generelt fandt, at der var et godt samarbejde med PKL løbende. Det var således fint, at PKL kommer på besøg, men det er mest nødvendigt, hvis der opstår udfordringer eller er konkrete problemstillinger, som ønskes drøftet med PKL. Dorte Balle Rubak vil i det kommende halve år besøge enhederne, og der lægges op til at uddannelsesudvalget på sit næste møde drøfter emnet igen.
Dimensioneringsplan
Bertil Selde Krogh orienterede om, at Sundhedsstyrelsen har sendt et udkast ud til en étårig dimensioneringsplan for 2021, mens der udarbejdes en ny femårig dimensioneringsplan for 2022-2026. 2021 er samme som den nuværende for 2020, dog er der en forsøgsperiode med såkaldte fleks forløb, hvor Videreuddannelsesregionen kan flytte besatte forløb fra ét speciale til ét andet speciale. Der var i udvalget enighed om, at samfundsmedicins ikke umiddelbart skal byde ind på flere HU forløb i 2021, da det for nuværende er svært at finde administrative enheder til de nuværende forløb. Ellers henvises til specialeselskabets høringssvar til den femårige dimensioneringsplan.
5 års strategi hvad vil vi i vores udvalg
På baggrund af oversigt over tidligere emner, var der enighed om, at det vil være ønskeligt, at kunne arbejde med færre punkter på dagsordenen og have nogle emner/temaer til drøftelse på de enkelte møder i udvalget. Der blev ikke valgt konkrete emner på dette møde.
Info og dokumenter vedrørende uddannelse
Der var en kort drøftelse af, hvordan udvalget ønsker at synliggøre forskellige typer information og dokumenter vedrørende uddannelse. Videreuddannelsessekretariatet har som udgangspunkt kun dokumenter og informationer på deres hjemmeside, som videreuddannelsessekretariatet selv har lavet eller er ansvarlige for. Øvrige dokumenter og informationer skal derfor være via specialets hjemmeside, hvis det skal lægge tilgængelig på internettet. Dorte Rubak bærer dette videre til DASAMS bestyrelse.
Opbevaring/journalisering af beslutninger/afgørelser
Der blev spurgt til, hvor beslutninger vedrørende uddannelse gemmes/journaliseres eksempelvis beslutninger for merit, uhensigtsmæssige forløb og mødereferater fra uddannelsesudvalg. Bertil Selde Krogh orienterede om, at dette er videreuddannelsessekretariatets opgave og at alle beslutninger vedrørende uddannelseslæger journaliseres konkret for dem og at eksempelvis referater fra uddannelsesudvalgsmøder og andet generelt materiale journaliseres på emnesager.
at | orienteringerne tages til efterretning |
Udvalgets medlemmer orienterer om relevante emner herunder afdelingernes uddannelsestiltag og eventuelle uddannelsesmæssige problemstillinger.
Fra Sundhedsuddannelser Region Midtjylland blev der orienteret om, at der for øjeblikket er én uddannelseslæge som afslutter sit HU forløb til udgangen af juli, og at der i juni starter et andet HU forløb. Der har den seneste periode været travlt ud over den ”almindelige drift” har Corona medført en stor del nye opgaver, som uddannelseslægerne har været og vil blive meget involveret i.
emnet drøftes og godkendes.
For at sikre, at der altid er et godkendt program fra ansættelsens start foreslås, at vi fremadrettet beder om, at de afdelinger, der ønsker at medvirke i opslag til H-stillinger i forestående runde opdaterer uddannelsesprogram inden opslaget slås op (uddannelsesprogrammerne skal revideres hvert 3. år). Alle godkendte programmer ligges op på VUS hjemmeside samtidig med at stillingen slås op.
Administrativ medicin | Socialmedicin |
Regionshospitalet Randers, Afdeling for Folkeundersøgelser Kompetencer: H1, H3, H4, H5, H6, H7
Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord Kompetencer: H1, H3, H4, H5, H6, H7
Aalborg Universitetshospital, Psykiatriens Stabe Kompetencer: H1, H3, H4, H5, H6, H7
Styrelsen for Patientklager, Århus Kompetencer: H1, H3, H4, H5, H6, H7
(Koncern HR sundhedsuddannelser Kompetencer H1, H3, H6)
(Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning syd Kompetencer: H1, H3, H4, H5, H6, H7) | Hospitalsenheden Vest, Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Kompetencer: H2, H3, H4, H5, H6
Aarhus Kommune, Sociallægeinstitutionen Kompetencer: H2, H3, H4, H5, H6, H7
Aalborg Universitetshospital, Socialmedicinsk Enhed Kompetencer: H2, H3, H4, H5, H6, H7 |
Forskningstræningopgaven inkl. kurserne skal som hovedregel ligge i 1. ansættelser |
|
Forslag til vejledende fordeling
For at sikre at kurser og forskningstræningsopgaven ikke falder i samme ansættelser kunne det være en fordel at lave en kursusplan for hele uddannelseslægen forløb, med forbehold for barsler, kursusudbud o.a.
Forslag til vejledende fordeling:
Uddannelsesudvalget godkendte den vejledende fordeling af kurser beskrevet i sagsfremstillingen til dette punkt. Der var enighed om, at det er en fin intention, og at det er hensigtsmæssigt, at forskningstræningsopgaven ligger i første delansættelse. Der kan som altid være konkret forhold, der gør, at et forløb afviger fra standarden. Processen omkring opslag forlænges, således der er tilstrækkelig tid til at få uddannelsesprogrammerne i stand.
at | emnet drøftes. |
For at undgå at der er ubesatte stillinger, foreslås det, at enhederne med et fast varsel giver besked, om enheden ønsker at bruge de numre, der er tilknyttet uddannelsesafdelingen. Det kunne for eksempel være senest 1. juni for efterårets opslag og 1. december for forårets opslag.
Det blev konkluderet, at de fleste enheder ikke har mulighed for at garantere faste opslag, men at alle godt ville kunne lave halvårlige tilbagemeldinger på planlagte opslag. PKL/VUS Kontaktperson laver et overblik halvårligt på baggrund af enhedernes tilkendegivelser. I-stillinger som en afdeling ikke har mulighed for at opslå, kan gå videre til en anden afdeling, som beskrevet i den lægefaglige indstilling.
at | emnet drøftes. |
Det er fortsat svært at få opslag af administrative stillinger i H-forløb. Måske kan det være nødvendigt at melde ind for to runder ad gangen (ét år frem), så vi kan få et bedre overblik. Stillingerne skal fortsat slås op to gange om året.
Det blev konkluderet, at VUS kontaktpersonen og/eller PKL starter den kommende HU runde et halvt år før opslagsstart, og i den forbindelse beder om tilkendegivelser for opslaget et halvt år senere igen.
at | det drøftes om der skal udarbejdes et forslag til en ny lægefaglig indstilling, |
Det viser sig, at det er vanskeligt at opfylde den gældende lægefaglige indstilling vedr. tværsektoriel ansættelse. Det foreslås, at den lægefaglige indstilling ændres til, at der skal være tale om:
12 mdr. eller 2 x 6 mdr. ansættelse indenfor alle tre hovedområder:
Ansættelse indenfor øvrige specialer og områder anbefales kun at indgå som et evt. fjerde område. (Afdeling med fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde - fx et palliativ team, en smerteklinik, eller en rehabiliteringsinstitution, Radiologi, Anæstesiologi, Arbejdsmedicin, Klinisk farmakologi, Patologisk anatomi og cytologi, Retsmedicin, Klinisk biokemi, Klinisk immunologi, Klinisk genetik og Klinisk mikrobiologi).
Vedlagt forslag til ændring af lægefaglig indstilling. Første bilag med synlige rettelser og andet bilag uden markering af ændringsforslag.
Nuværende lægefaglige indstilling: https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/hoveduddannelse/specialer/samfundsmedicin/lagefaglig-indstilling/lfi_h_samfundsmedicin-270519.pdf
Det viser sig ved gennemgang af de sidste 20 uddannelsesforløb, primært har været i psykiatri, børnepsykiatri, palliation/onkologi, afdelingen for funktionelle lidelser.
På sigt kan vi overveje i drøftelse med uddannelseslægerne, om vi skulle forsøge at få fastlagt uddannelsesforløbene med de nævnte afdelinger fra starten, da uddannelseslægerne nok bruger uhensigtsmæssigt lang tid på at søge de kliniske ansættelser, og deraf følgende mange administrative opgaver.
Nuværende H-læger opgjort 5.5.2020 (nuværende 24 H-læger inkl. dem der er på orlov)
Afdeling | Antal ansættelser * 6 eller 12 mdr. |
Afdelingen for funktionelle lidelser | III |
Palliation/operation og narkose Randers | I |
Kræftafdeling AUH | II |
Onkologi HEV | I |
BU-psyk AUH | IIII |
BU psyk OUH | I |
BU psyk Region Nord | II |
Psyk Region Nord | I |
Psyk Region Midt | II |
Hammel neurocenter | I |
Neurologi AUH | I |
Infektionsmedicin AUH | I |
Retsmedicin AU | I |
Klinisk Mikrobiologi OUH | I |
Almen Praksis | I |
Ingen Aftale | IIIIIIII ** hvor af én læge har 1 ud af 2 aftaler. |
PKL Dorte Balle Rubak indledte punktet med en beskrivelse af, at det har været og er svært at finde særligt de tværsektorielle ansættelser.
Det blev fremført, at specialets meget liberale tilgang stammer fra en tid, hvor det var nemmere at finde afdelinger. Nu bruges der simpelthen for lang tid på at finde kliniske afdelinger, og det kan være et stort pres for uddannelseslægerne.
Det blev af flere fremført, at psykiatri kunne være en fast klinisk ansættelse. Dette blev begrundet med, at det har vist sig, at mange har psykiatrien som klinisk ansættelse, dernæst at det vil give god mening for rigtig mange samfundsmedicinske speciallæger, at have erfaring herfra og endeligt at psykiatrien fortsat er meget interesseret i samarbejde med samfundsmedicin. Det blev nævnt, at ikke alle enheder har brug for, at speciallæger i samfundsmedicin har erfaring fra psykiatrien.
Det blev af flere fremført, at det vil være hensigtsmæssigt, om der var samme tilgang på tværs af videreuddannelsesregionerne, og at man dermed skulle bruge specialeselskabets retningslinjer for området.
Der var en drøftelse af, om tiden var kommet til, at de kliniske forløb blev lagt fast enten i faste afdelinger eller fra gang til gang i forudbestemte forløb. Det kunne måske være nemmere at finde samarbejdspartnere ved faste aftaler over tid.
Det blev fremført, at der fortsat bør være en fleksibilitet i valg af de kliniske ansættelser, men at der kan fjernes nogle af de snærende bånd, specialet selv har lagt på sig i Videreuddannelsesregion Nord.
Det blev fremført, at afdelingerne (og dermed deres overordnede enheder regioner, kommuner og staten) også har et medansvar for at kunne uddanne.
Der blev nævnt det paradoksale i, at nogle afdelinger må mande op med medicinstuderende og ikke kan rekruttere eksempelvis samfundsmedicinere i kliniske forløb samtidig med at andre afdelinger afviser ansøgninger på kliniske ansættelser, fordi de har mange uddannelsessøgende læger. Vi kan med fordel opfordre uddannelseslægerne til at søge geografisk bredere.
Det blev tilkendegivet, at nogle i specialet ønsker rene samfundsmedicinske ansættelser i HU forløb uden de kliniske ansættelser. PKL orientere om, at der i LVS er stille røster om behov for ny speciallægekommision, og at der i DASAMS er tanker om, at man inden for en kortere årrække måske bør se på målbeskrivelsen igen. Først i den forbindelse kan drøftelser vedr. klinik eller ikke klinik påbegyndes.
Det blev besluttet, at PKL Dorte Balle Rubak laver et udkast til ny LFI på baggrund af drøftelsen på mødet og med afsæt i DASAMS vejledning, som udvalget får til gennemlæsning. Det er målsætningen, at en ny LFI er klar til at blive sendt til DRRLV inden sommer.
PKL Dorte Balle Rubak tager på næste uddannelsesdag drøftelse med uddannelseslægerne i forhold til, hvordan der fremadrettet kan planlægges/arbejdes med de kliniske ansættelser.
at | emnet drøftes. |
Dagen foreslås udsat til efteråret 2020.
Der var enighed i udvalget om at uddannelsesdagen udsættes til efteråret på den i forvejen planlagte dag. PKL Dorte Balle Rubak orienterer uddannelseslægerne.
at | emnet drøftes. |
Vedlagte kommissorium drøftes.
Kommissoriet blev kort drøftet, og der var enighed om, at det det var godt gennemarbejdet og var anvendeligt for fremtiden.
Uddannelsesudvalget har følgende kommentarer, før uddannelsesudvalget kan tiltræde kommissoriet.
Det skal afklares om kommissoriet skal lægges på DASAMs hjemmeside.
udvalget drøfter og eventuelt godkender "guiden til den samfundsmedicinske forskningstræningsopgave" til brug for alle samfundsmedicinske uddannelseslæger i videreuddannelsesregion Nord.
På baggrund af et ønske fra uddannelseslægerne i videreuddannelsesregion Nord om en mere konkret guide til at påbegynde og færdiggøre deres forskningstræningsopgave i tillæg til den allerede eksisterende vejledning fra VUS og den lægefaglige indstilling fra PKL, blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af 5 H-læger på seneste uddannelsesdag i efteråret 2019. Der vedlægges et forslag til en guide udarbejdet af arbejdsgruppen til drøftelse i udvalget.
PKL Dorte Balle Rubak indledte med at beskrive, at hun havde stillet uddannelseslægerne overfor en udfordring ”hvordan bliver det sjovt at lave forskningstrænningsopgave”? Guiden skal således også ses ud fra dette perspektiv.
Der var enighed om, at uddannelseslægerne havde lavet et rigtig godt stykke arbejde. I forhold til at gøre guiden mere operationel, var der følgende kommentarer.
PKL Dorte Balle Rubak orienterer uddannelseslægerne om ovenstående.
at | emnet drøftes. |
I KSR afholdes vejledersamtaler, uddannelseslægemøder, donut-rounds og sagssupervision over virtuelle medier. I fremtiden kunne man måske samle uddannelseslæger i VUR-M til journal Clubs, donut-rounds, formaliseret undervisning på virtuelle medier. Dette kunne måske være med særligt sigte på de læger, der ikke har andre uddannelseslæger i deres afdeling. Det kan også være et alternativ til return-dage under de kliniske ansættelser.
PKL orienterede om at for at få plads til de udsatte kurser i efteråret, har hovedkursusleder i DASAMS netop indkalt til møde om, hvordan vi kan afvikle kurserne. Udfordringerne er særligt omkring Sundhedsjura-kurset. Virtuelle medier kan måske tages i brug.
Der var en kort drøftelse af emnet. Der var enighed om, at der var opstået nogle nye former og metoder under Corona, som med fordel kan fastholdes efterfølgende. Eksempelvis at nogle kurser kan have hel eller delvis onlineformat, at uddannelseslæger kobler sig online på relevante journal clubs eller donut clubs, at returdage kan være deltagelse i oplæg eller møder online. Der var enighed om, at fremmøde stadig er meget relevant, men at der godt kan arbejdes mere struktureret med virtuelle møde- og undervisningsformer.
at | der i forlængelse af sidste mødes drøftelse besluttes en forretningsorden. |
Vedlagt forretningsorden for udvalget.
Udvalget godkendte vedlagte forretningsorden med den forståelse, at en sådan lokal forretningsorden altid skal følge kommissoriet godkendt af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
at | orienteringen tages til efterretning |
NYT FRA VUS
Funktionstidsbestemmelse (August 2019)
I overenskomsten mellem YL og RLTN (=overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge højest må have været ansat i 2 år på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Denne bestemmelse har ikke været gældende for læger, der var underlagt 6-årsfristen.
Med bortfald af 6-års-fristen pr. 1. maj 2019 blev også læger med gennemført KBU samt visse udenlandsk uddannede læger dog også omfattet af funktionstidsbestemmelserne. Disse grupper har ikke haft mulighed for at forberede sig på denne væsentlige ændring.
Danske Regioner og Yngre Læger har den 24. juni 2019 derfor indgået aftale om, at der til og med 31. marts 2021 dispenseres fra funktionstidsbestemmelserne for følgende to lægegrupper:
Disse to grupper kan frit søge opslåede hoveduddannelsesforløb i specialerne de har gennemført en introduktionsuddannelse i.
Funktionstidsbestemmelserne er uændret gældende for alle læger, der har gennemført turnusuddannelse.
I kan se aftalen her. https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/aftale-om-dispensation-fra-maksimal-funktionsperiode-juni-2019.pdf
Besatte og ubesatte uddannelsesforløb (maj 2020)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for første halvår 2020 (Se bilag: Indberetning HU-stillinger, maj 2020 VUR Nord). Tallene for 2019 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Den nationale oversigt for opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018 er ligeledes vedlagt (se bilag: Opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018). Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Fleksibilitet i antal i-stillinger (november 2019)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2019, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2019). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Fra pejlemærke 1 (høj søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Kl. Mikrobiologi |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning) | Kardiologi |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 1 (høj søgning) | Pædiatri |
Nye KBU tal (opdateret oktober 2019)
Runde | Nationalt* | VUR Nord** | Region Midtjylland** | Region Nordjylland** |
1. halvår 2013 | 399 | 125 | 84 | 41 |
2. halvår 2013 | 385 | 118 | 82 | 36 |
1. halvår 2014 | 353 | 117 | 77 | 40 |
2. halvår 2014 | 335 | 109 | 75 | 34 |
1. halvår 2015 | 437 | 135 | 93 | 42 |
2. halvår 2015 | 533 | 162 | 111 | 51 |
1. halvår 2016 | 536 | 169 | 116 | 53 |
2. halvår 2016 | 641 | 208 | 140 | 68 |
1. halvår 2017 | 589 | 188 | 127 | 61 |
2. halvår 2017 | 634 | 208 | 138 | 70 |
1. halvår 2018 | 618 | 201 | 134 | 67 |
2. halvår 2018 | 734 | 241 | 163 | 78 |
1. halvår 2019 | 604 | 203 | 133 | 70 |
2. halvår 2019 | 639 | 218 | 146 | 72 |
1. halvår 2020 | 613 | 204 | 134 | 61 |
*Antal tilmeldte til KBU |
|
|
| |
**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland |
|
|
Baggrundsnotat (november 2019)
Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret november 2019 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2019" og "bilag til baggrundsnotat 2019").
Orienteringen blev taget til efterretning.
at | næste mødedato fastlægges. |
Næste møde afholdes mandag den 23. november 2020.