Dagsorden og referater

Dagsordenen blev godkendt.

Deltagere: Charlotte Hjort (SST), Dorte Balle Rubak (KSR), Dorte Qvesel (AF), Heidi Vosgerau (SI), Jan Greve (STPK), Lone Flø (VUR-S), Marianne Grau Rudbeck (SME), Anne Sofie Uggerby Næser (UKYL, KSR), Karin Birgitte Hansen (UKYL, SME) og Maria Fournais Langschwager (VUS-N), referent.

Afbud: Jan Mainz (PS), Sanne Lorenzen (YL-repræsentant),

Opfølgning på seneste uddannelsesdag: Det var en fint tilrettelagt dag. Desværre for lidt tid sat af til uddannelsesmødet. Gode arbejdsgrupper om mini-cex. En god læring er, at lægge tid ind i programmet til at kunne tage af, hvis et punkt tager længere tid end forventet. Godt oplæg om pressehåndtering. En forskningstræningsopgave blev præsenteret. Der skal holdes fast i, at de skal præsenteres på møderne. Men der skal være tid nok til det. Alt i alt en fin dag. Godt fremmøde.

Forberedelse af karrierevalgsdagen: Det opfordres til, at både uddannelseslæger og speciallæger deltager. Der kunne laves en "vagtplan". PKL er tovholder og UKYL'erne inddrages.

Drøftelse af den faglige profil sættes på som temadrøftelse evt. efter færdiggørelse af arbejdet med revision af den lægelige videreuddannelse.

• 9.15-10.30 UKYL´er deltager ved dette punkt.

Revision af speciallægeuddannelsen. Orientering fra PKL om det forestående arbejde i underarbejdsgruppen, der ser på specialestruktur og snitflader til arbejdsmedicin.

Aktuelt har der været afholdt tre møder i arbejdsgruppen og et billateralt møde kun med samfundsmedicin.

SST har ønsket at få belyst de lægelige opgaver og metoder fra de to specialer.

SST har identificeret et muligt behov for et Folkesundhedsspeciale, og afdækker derfor, hvordan det kan skabes. Herunder om det kan imødegå det behov, som man forventer, at specialet i fremtiden skal løse indenfor gruppefokuseret forebyggelse, epidemiologisk metode, sundhedsplanlægning. SST ser det som en mulighed for at udskille individdelen (socialmedicinen).

Fra den samfundsmedicinske delegation har vi udtrykt behov for en fornyelse af målbeskrivelsen, men ikke behov for en hel anden struktur. Vi har tilkendegivet, at det samfundsmedicinske speciales styrke er, at vi uddannes i alle 4 niveauer(individ, gruppe, samfund og organisation), og med viden inden for alle 5 sundhedsindsatser og i alle 3 sektorer (kommune, region og stat). Endvidere at såfremt at curriculum skal udvides, bør man overveje at udvide H-uddannelsn med et femte år.

Arbejdsmedicinerne har udtrykt ønske om at forblive som de er nu og vil ikke overtage samfundsmedicinens individdel. De ser gerne mere fleksibilitet i fht. arbejdsmedicinernes muligheder for at få slutstillinger i den samfundsmedicinske individdel.

Miljø, klima, bærdygtighed og globalisering bliver der formentlig ikke tid til at få drøftet færdigt.

Deadline på alle processer vedr. revisionsarbejdet forventes at være august/sept. 2022, hvor DNRLV vil komme med sine anbefalinger, der herefter kommer i offentlig høring.

PKL anmoder om tilkendegivelser om, hvordan UAO´erne og UKYL ser specialet i 2040. Hvad skal en ny målbeskrivelse indeholde og hvordan tænkes den faglige profil at se ud?

Hovedformålene med en ny revision af den danske speciallægeuddannelse er

alsidighed, fleksibilitet og faglighed.

Det anbefales at man holder sig orienteret vedr. de fire hovedarbejdsgrupper gennem referaterne på https://www.sst.dk/da/Opgaver/Sundhedsvaesen/Uddannelse/Laeger/Speciallaegeuddannelser/Det-Nationale-Raad-for-Laegers-Videreuddannelse

• Orientering fra afdelingerne (10 min)

• Merit og klinik – orientering fra PKL og VUS om procedure og ansvarsfordeling (10 min)

Forslag om at der laves et folkesundhedsvidenskabeligt speciale, hvor socialmedicin bliver et fagområde. Der har været en god udvikling i det samfundsmedicinske speciale igennem de sidste 10-15 år, hvilket desværre ikke er blevet tydeliggjort hos SST. Der er forskellige muligheder for public health medicine i de lande vi normalt sammenligner os med. Derfor er det sværere at sammenligne os med andre lande. Sidste udmelding var at SST ville lave en ny model. De samfundsmedicinske deltagere er enige i, at bevare specialet som samfundsmedicin samlet og ikke skille socialmedicin ud som sit eget speciale. Materiale til kommentering indtil 31. maj, nyt møde med SST i august. Derimellem må rapport og materiale deles med baglandet til yderligere kommentering og behandling. Forskning har været underprioriteret i specialet, men er ved at blive opjusteret.

Det blev drøftet, at hvis der laves et stort speciale vil fleksibiliteten øges, men fagligheden falde. Og at så skal varigheden øges til 5 år. Bekymring om, hvad der skal gøres med i-stillingerne. Det kunne være problematisk at gå fra en i-stilling i det ene område direkte til en h-stilling i et andet speciale. Der er blevet arbejdet med en model, hvor man får dobbeltspeciale efter et to-årigt forløb fra feks. arbejdsmedicin til samfundsmedicin eller omvendt. Det blev drøftet, at fleksibiliteten skal tales op feks. ligesom udenlandske læger, der får en individuel vurderingsansættelse. Er rekruttering tænkt ind i drøftelserne? Det kan være svært udenfor Region Hovedstaden. De socialmedicinske enheder er dem, der har fået specialet til at vokse de sidste år. Der er ikke længere læger i stabsfunktionen.

Den del af uddannelsesstillinger der ligger udenfor regionen (de kommunale og statslige) bliver ikke inddraget i dimensioneringsplanen.

Hvad skal fremtidens speciallæge i samfundsmedicin kunne: træffe beslutninger, robusthed, sundhedsplanlægning, projektledelse, forskning, beslutningsprocesser, sundhedsorganisation, kvalitetssikring.

2-årig indledning (1-årig klinik, ½ år misbrug/fængsel/lignende, ½ år ?) samt 3-årig overbygning (adm., social, adm.) til feks. "overflyttere". Kurser: etik, retorik, formidling og ?.

Merit: skal der fortsat være så stor valgfrihed? Skal muligheden stadig være der?

SME: 1 i-stilling, inspektorbesøg med kritisk resultat - genbesøg om 2 år. Der er ved at blive lagt en handleplan. Mange samfundsmedicinske afdelinger har samme udfordring med dobbeltfunktion som ledende overlæge og UAO. En løsning kunne være at en anden bliver hovedvejleder.

STPK: 2 h-læger. Desværre ikke økonomi til en i-stilling til efteråret, som håbet. Spænd mellem at der skal være en ph.d.'er som vejleder og 10 forskningstræningsdage.

AF: 1 h-læge. Inspektorbesøg som gik godt.

STPS: 9 årsværk i uddannelsesstillinger permanentgjort i alt. Randers og Kolding slået sammen. De 9 stillinger kommer an på, om der er vejledere nok. Sidste i-stilling i Kolding havde 9 stillinger. 1 blev ansat. Der slås en i-stilling mere op.

SI: 1 h-læge, bliver færdig til 1. september. Slip til næste uddannelseslæge, der først starter til september 2023, som nok bliver en i-læge. Snak om en h-læge kan være hovedvejleder for en anden h-læge, når man er på forskelligt uddannelsesmæssigt niveau.

KSR: 5 i-læger og 5 h-læger med stort skifte 1. september pga. barsler og overflytninger. Flyttet til Gødstrup til dejlige lokaler.

Merit og klinik: mange ansøgninger. Det kunne ønskes, at ansøgningerne er drøftet med (hoved)vejlederne inden. Det anbefales at orientere sig på DASAMs og VUS' hjemmesider først.

• Opgørelse over besatte og ubesatte I-stillinger (se vedhæftede)

• Status på uddannelsesprogrammer

• Inspektorrapporter og procedurer i forbindelse hermed. Orientering fra VUS

Arbejdet med revision af den lægelige videreuddannelse, uddannelseslæge.dk og godvejledning.dk blev der orienteret om.

SST har netop udgivet inspektorrapporter efter besøg i både Socialmedicinsk Enhed i Ålborg og Afdelingen for Folkeundersøgelser i Randers. Hvad lærte vi, som vi kan give videre til andre?

Arbejdsgangen blev gennemgået.

Udarbejdelse af et årshjul for opgaverne PKL/VUS –samfundsmedicin – herunder Plan for PKL besøg Aug/sept. 2022 (bilag) (10 min)

Fælles kalender ønskes. Planer om PKL besøg med opstart i efteråret - PKL udarbejder forslag til begge.

STPS laver faste besøgsdage 2x om året for alle. KSR og SI har drypvise besøg for alle. AF har besøgsdage ved behov.

1) Nedsat tid og den nye generation

2) kan vi lære mere end minimumskompetencerne tilskriver og i så fald hvornår og hvordan

3) hvordan fastholdes gode uddannelsesforløb når de afbrydes af barsel

4) drøftelse af specialets faglige profil i forhold til enhederne og den relation, der kommer mellem enhederne, når en uddannelseslæge kommer igennem sit intro og hoveduddannelsesforløb i specialet.

Der blev drøftet deltid og ferieafholdelse efter barsel og hvordan det gode uddannelsesforløb sikres.

Der vil blive et arbejde med en ny målbeskrivelse uagtet hvad arbejdet med revision af den lægelige videreuddannelse.

Næste møde bliver onsdag den 2. november 2022 på OPA.