Dagsorden og referater
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: Samfundsmedicin - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 31. maj, 2023 kl. 09:00
- Mødested: Lokale 1, Olof Palmes Alle 15, 8200 Aarhus
Pkt. tekst
- 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
- 2. Opfølgning på referat fra seneste møde
- 3. Revision af den lægelige videreuddannelse
- 4. Karrierevalgsdag efteråret 2023
- 5. Uddannelseslæge.dk
- 6. Simulation i samfundsmedicin
- 7. Nyt fra afdelingerne
- 8. Nyt fra PKL
- 9. Lægefaglige indstillinger
- 10. Nyt fra VUS
- 11. Næste møde
- 12. Eventuelt
- 13. Deltagere
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | dagsordenen godkendes. |
Sagsfremstilling
Der bydes velkommen til mødet og indmeldes evt. punkter til evt.
Dagsordenen er vedlagt som bilag i pdf fil med henblik på evt. udprint.
Forplejning: Morgenbrød med kaffe/the/vand
Der serveres sandwich til frokost umiddelbart efter mødet.
UKYL deltagelse i mødet anbefales som min. under dagsordenspunkterne 1-6. Henvendelse kan ske til mette.dahl@stab.rm.dk ved ønske om deltagelse ift. forplejning.
Såfremt der er behov for at deltage virtuelt, kan Mette ligeledes kontaktes.
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt.
Bilag
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
at | referatet godkendes. |
Sagsfremstilling
Referatet fra seneste møde d. 22. november 2022 er vedhæftet som bilag.
Der følges op evt. på relevante emner fra seneste møde i uddannelsesudvalget.
Opfølgning vedr. høring af maks. kapapcitet for antal årsværk behandles i særskilt dagsordenspunkt.
Beslutning
Referatet blev godkendt uden bemærkninger.
Som opfølgning på seneste referat blev der orienteret om, at:
- Der opleves stadigt mange henvendelser vedr. alternativ kursusdeltagelse.
- På nationalt plan modtages der stadigt mange meritansøgninger.
Bilag
3. Revision af den lægelige videreuddannelse
Det indstilles,
at | nyeste status vedr. revisionen af den lægelige videreuddannelse drøftes. |
Beslutning
Der afventes stadig, at Sundhedsstyrelsen igangsætter en høring af den foreløbige rapport vedr. revisionen af den lægelige videreuddannelse. Det blev derfor vurderet mindre meningsfyldt at påbegynde udarbejdelsen af en ny målbeskrivelse inden da.
4. Karrierevalgsdag efteråret 2023
Det indstilles,
at | næste karrierevalgsdag og specialets deltagelse heri drøftes. |
Sagsfremstilling
I samarbejde med Videreuddannelsesregion Nord afholder Region Nordjylland i år specialevalgsdag for medicinstuderende og yngre læger. Specialevalgsdagen afholdes torsdag den 5. oktober 2023 kl. 15.15 – 18.30 på Aalborg Universitetshospital. I må allerede nu meget gerne sætte kryds i kalenderen.
PKL'er og UKO'er vil i den nærmeste fremtid modtage link til tilmelding samt program for dagen.
Hvis der er spørgsmål, kan I kontakte Maria Jul i RegionNordjylland (maria.jul@rn.dk)
Beslutning
Det blev nævnt, at karrierevalgsdagen afholdes i Aalborg i år. Karen Marie har ikke mulighed for at deltage, men kan efterspørge mulige bidrag til dagen blandt de lokale uddannelseslæger. Herefter kan uddannelseslægerne henvende sig til Dorte ift. nærmere information relateret til planlægning af dagen. Der er allerede eksisterende materiale tilgængeligt, udarbejdet af Emilie (plakater, quiz mm.). Det blev aftalt, at Dorte tjekker op på, hvilke enheder som der er materiale fra.
5. Uddannelseslæge.dk
Beslutning
Der blev spurgt ind til erfaringerne med at bruge uddannelseslæge.dk. Der opleves stadigt udfordringer med det lavpraktiske.
Der var erfaringer med enkelte tilfælde, hvor uddannelseslæger ikke havde fået evalueringer tilsendt. Specialespecifikke kurser kan opleves svære at godkende, fordi kursusleder skal gå ind på den enkelte kursist (kan være svært for kursusledere at finde kursisterne). Det kan evt. være gavnligt med en skriftlig vejledning til kursusgodkendelse.
Der blev efterspurgt:
- Hvorvidt det er muligt selv at opstille en underinddeling af oploadede dokumenter fx via mapper/undergrupper for overblikkets skyld.
- Hvorvidt det er muligt automatisk at tilknytte vejledere til både Aarhus og Gødstrup matriklerne for Socialmedicin og Rehabilitering frem for, at det skal gøres manuelt.
Der lød en opfordring til at indmelde konkrete systemfejl og evt. udviklingsønsker til VUS via ul@rm.dk
Der blev orienteret om bl.a. følgende:
- Vejleder skal godkende vejledersamtaler, før den skifter farve til grøn. Vejleder bør evt. have en kopi af referatet fra vejledersamtaler udenfor uddannelseslæge.dk.
- Kursisterne kan selv skrive dato og lægge ud til kursusleder i forbindelse med godkendelse af specialespecifikke kurser.
- Det er vigtigt at være opmærksom på at få godkendt relevante kompetencer og forskningstræning inden, at uddannelseslæger går videre i næste delansættelse, så adgangen til uddannelseslægerne ikke skal "genåbnes".
Bilag
6. Simulation i samfundsmedicin
Det indstilles,
at | de uddannelsesmæssige muligheder for simulation drøftes. |
Sagsfremstilling
Der ønskes en drøftelse af hvorvidt det kan være relevant at bruge simulation i samfundsmedicin.
Beslutning
Der blev orienteret om, at der har været afholdt PKL-UKO-VUS temadag med fokus på simulation fx scenarietræning og indgreb og det blev drøftet, hvorvidt simulation kan bruges som redskab i specialet. Det kan fx være træning af kommunikationskompetencer. Det kunne fx også være omhandlende pressehåndtering eller den svære samtale med hjælp fra fx skuespillere. Der blev orienteret om, at Odense universitet med gode erfaringer har afholdt et kommunikationskursus med skuespillere, hvor samtalen blev filmet med henblik på at blive evaluereret til egen læring.
Socialmedicin og Rehabilitering orienterede om, at afdelingen overvejer at udvikle et funktionsnedsættelse laboratorium med redskaber fx tunnelsyn-briller og Bariatrisk dragt ift. at højne forståelsen for disse patienters funktionsnedsættelse og hvad de kan have brug for af hensyn/hjælpemidler.
Styrelsen for Patientklager orienterede om, at Styrelsen har udviklet en kommavejledning. Der køres et sprogprojekt for hele huset på nuværende tidspunkt, også ift. om modtageren har forstået afgørelsen, hvilket har resulteret i en skriveguide. Det blev aftalt, at Styrelsen på næste uddannelsesudvalgsmøde bidrager med et oplæg omkring, hvordan projektet er endt, resultaterne af projektet og graden af overførbarhed. Det handler også om, hvordan uddannelseslæger oplæres i faget og hvordan vi kan inspirere hinanden hertil.
7. Nyt fra afdelingerne
Det indstilles,
at | der sker en gensidig orientering om nyheder af uddannelsesmæssig betydning siden sidste møde i uddannelsesudvalget. |
Sagsfremstilling
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Beslutning
Styrelsen for Patientsikkerhed orienterede om, at
- Der opleves en god overgang efter sammenlægningen af afdelingerne.
- Som et nyt tiltag afsættes der fast tid til til feed back i alles kalendere (30 min. en gang om ugen) samt daglig supervision, hvilket fungerer godt. Det aftales individuelt, hvem der giver/modtager feed back sammen.
Sociallægeinstitutionen orienterede om, at
- Der forventes ikke permanent stop af uddannelseslæger. De allerede ansatte HU-læger starter i delansættelserne som planlagt.
- Der planlægges med at sikre, at der ikke sker overlap af uddannelseslæger for at sikre nok uddannelsesopgaver.
Styrelsen for Patientklager orienterede om, at:
- Afdelingen har opstartet uddannelseslægemøder igen med deltagelse af speciallæger hver anden gang. Møderne indeholder case og oplæg.
- Der er udarbejdet UKYL funktionsbeskrivelse efter deltagelse på UKYL kursus.
- Vejlederkursus med præsentation af vurderingsredskaber har givet inspiration til at udvikle eget vurderingsredskab til brug for administrative opgaver omhandlende fx sparringssession med juridiske medarbejder eller hændelsesforløb, også for at uddannelseslægerne kan forberede sig til sparringssession og kender forventningerne. Brugen af MINICEX er under implementering.
Det blev aftalt at dagsordenssætte kompetencevurderingsredskaber på næste uddannelsesudvalgsmøde. Hver enhed præsenterer egne anvendte kompetencevurderingsredskaber og hvordan disse anvendes i praksis ift. videndeling og inspiration.
Socialmedicinsk Enhed, Aalborg orienterede om, at:
- Der arbejdes fortsat med handleplanen udarbejdet i forbindelse med seneste inspektorbesøg bl.a. ved tre timers møde. Samtidigt er der fokus på at sikre, at alle medarbejdere er introducerede til handleplanen.
- Afdelingen har afholdt uddannelsesmøde med alle læger med god effekt.
Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering orienterede om, at:
- Der har været afholdt møde med alle læger om lægelig uddannelse i afdelingen ift. rollemodeller fx ift. spejling i karriereplanlægning og introduktion af afdelingslæger.
- Der har for nyligt gennemført forløb om psykologisk tryghed, TRIO og omsorgstræthed for hele afdelingen.
- Der pågår overvejelser omkring etablering af middagskonferencer under ledelse af HU-lægerne.
8. Nyt fra PKL
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning samt drøftes efterfølgende i plenum. |
Sagsfremstilling
Dorte vil som PKL orientere om uddannelsesrelevant nyt siden seneste møde i uddannelsesudvalget.
Beslutning
Emnet blev delvist behandlet under dagsordenspunkt 2.
Der blev orienteret om, at skabelonen til tillæg (klniske ansættelser) til uddannelsesprogrammer er udsendt igen, da det opleves at HU-lægerne fortsat ikke bruger den rigtige skabelon. Der lød en opfordring til, at skabelonen (pdf) oploades til DASAMS hjemmeside med vejledning til, hvor skabelonen kan revireres.
Derudover blev det italesat, at der stadig opleves stor efterspørgsel på alternative former for kursusdeltagelse til de specialespecifikke kurser. Der lød en opfordring til, at UAO/UALO tager en dialog med uddannelseslægerne ift. uddannelsesplan, kursusdage og fysisk deltagelse i kurserne. Kursisterne bør drøfte evt. alternativer til fysisk deltagelse (forudsat at der er tungtvejende grunde) med egen vejleder, før der rettes henvendelse til kursuslederne. Der var fortsat enighed om, at udgangspunktet er fysisk deltagelse med opgaveskrivning eller deltagelse i senere kursus som eneste reelle alternativer.
9. Lægefaglige indstillinger
Det indstilles,
at | forslag til opdatering af de lægefaglige indstillinger drøftes |
at | evt. alternative forslag til opslagskadence af hoveduddannelsesstillinger drøftes, og |
at | det drøftes, hvad der konkret kan gøres ift. uopslåede stillinger. |
Sagsfremstilling
De nuværende lægefaglige indstillinger for introduktions- og hoveduddannelse i samfundsmedicin er vedhæftet som bilag. Den lægefaglige indstilling for introduktionsuddannelse er over tre år gammel, hvilket i sig selv berettiger en revision.
På seneste møde i uddannelsesudvalget blev det aftalt at gennemføre en høring af anbefalede antal årsværk af introduktions- og hoveduddannelsesstillinger på de forskellige enheder. Her bør enhederne redegøre for deres maks. kapacitet ift. antal årsværk.
Det samlede antal årsværk skal stadigt forblive på 12 for hoveduddannelse og 10 for introduktionsuddannelse for at overholde dimensioneringen.
Tilbagemeldinger på høringen kan aflæses herunder:
- STPK: 0-1 årsværk for introduktionsuddannelse og 2 årsværk for hoveduddannelse
- STPS: 7 uddannelsesspo for vest-Danmark
- Socialmedicin, Aalborg: 2 årsværk for introduktions- og hoveduddannelse
- Socialmedicin og Rehabilitering: afventer
- Psykiatriens Stabe: afventer
- Folkeundersøgelser, RH Randers: afventer
- Sociallægeinstituionen, Aarhus Kommune: Forventer ikke at have mulighed for at deltage i den lægelige videreuddannelse i fremtiden.
På baggrund af ovenstående forventes der at blive behov for tilrettelser af de lægefaglige indstillinger. Der er endnu ikke udarbejdet et specifikt udkast hertil. Udvalget bedes drøfte de specifikke muligheder for sådanne udkast, både for introduktions- og hoveduddannelse.
I sammen ombæring bør følgende også drøftes i udvalget:
1. Forslag til opdateret (og evt. mere fastlagt) opslagskadance samt proces i forbindelse med opslag og fordeling af hoveduddannelsesstillinger, da der i forbindelse med de to seneste opslag viste sig udfordringer hermed.
- Hvordan sikrer vi bedst muligt en robust planlægning af opslag?
2. Hvordan sikres der bedst muligt tilstrækkeligt opslag af introduktions- og hoveduddannelsesstillinger, så specialets dimensionering kan overholdes?
3. I forlængelse heraf bedes udvalget drøfte, hvad der kan gøres ift. de nyligt uopslåede stillinger og hvad der konkret kan gøres ift., at afdelingerne har færre muligheder for at leve op til dimensioneringsplanen.
Der er igennem hele dagsordenspunktet tale om indledende drøftelser.
Beslutning
Der blev gjort status over det nuværende antal introlæger på afdelingerne:
- KSR: fire plus en tilbagevendt efter barsel
- STPK: 0
- STSP: to i Taulov og en i Randers
- Social medicinsk afdeling.: 0
- Psykiatriens stabe: 0
- Folkeundersøgelser: 0
- Sociallægeinstitutionen: 0
Der lød en overordnet vurdering af, at omkring halvdelen af årsværkene for I-stillinger er besat på nuværende tidspunkt. Der var en drøftelse af de evt. muligheder for at flytte antal årsværk, men også en usikkerhed på de økonomiske mulighede for medfinansiering i forbindelse med flytning af stillinger fra stat/kommune til Region Midtjylland. Der medfølger også en faglig problematik, hvis de socialmedicinske afdelinger skal bære alle de dimensionerede I-stillinger uden, at lægerne skifter bekendtskab med den administrative del af specialet. I så fald kan det være en mulighed at tænke i fokuserede ophold, som formelt set kan vare op til en måned.
Det blev drøftet, om andre afdelinger vurderes relevante i uddannelsen af samfundsmedicinere.
Det blev vurderet, at specialet nærmer sig kritisk tilstand ift. opslag af HU-forløb og manglende ansættelse af I-læger. Det blev aftalt, at PKL i første omgang mødes med VUS inkl. sekretariatschefen for at drøfte forslag til, hvordan videreuddannelsesregionen kan overholde uddannelsesforpligtigelsen inkl. dimensioneringen.
Bilag
10. Nyt fra VUS
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Sagsfremstilling
NYT FRA VUS
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (April 2023)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2023 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2023). Tallene for 1. halvår 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
11. Næste møde
Det indstilles,
at | der fastsættes en dato for næste møde i uddannelsesudvalget. |
Sagsfremstilling
Det foreslås at afholde næste møde i primo/medio november 2023 i forbindelse med næste møde i ansættelsesudvalget.
Konkrete datoforslag kan fx være:
- Torsdag d. 2. november
- Torsdag d. 9. november
- Mandag d. 13. november
- Tirsdag d. 14. november
- Tirsdag d. 21. november
Sted: Regionshuset i Viborg eller Aarhus, medmindre andet ønskes.
Tid: Som udgangspunktet kl. 09.00-12.00 (med efterfølgende frokost), medmindre andet ønskes.
Der planlægges således med ansættelsessamtaler efter frokost.
Udvalget bedes drøfte, hvis der allerede nu er ønsker til bestemte dagsordenspunkter, temaer eller emner på næste møde.
Beslutning
De første tre foreslåede datoer i november blev betragtet som mulige mødedatoer. Det blev aftalt, at Mette "trykprøver" datoerne ved de resterende enheder og herefter sender mødebookinger til uddannelsesusvalgs- og ansættelsesudvalgsmøde.
13. Deltagere
Sagsfremstilling
Tilstede:
Dorte Balle Rubak (KSR), PKL (mødeleder)
Heidi Vosgerau (SI)
Karen Marie Glavind (SME)
Pernille Charmoth Østergård (STPK), suppleant for Jan Greve
Emilie Wichmann Winther, UKYL (STPK)
Sine Holst-Albrechtsen, (YL-repræsentant)
Mette Dahl Jacobsen, VUS (referat)
Afbud:
Dorte Qvesel (AF)
Jan Greve (STPK)
Jan Mainz (PS)
Lone Flø (VUR-Syd)
Charlotte Hjort (SST)