Om uddannelsesudvalget

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.

I udvalget finder du altid: 

  • PKL (formand) 
  • Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger 
  • Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen 
  • Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.

Dagsordener og referater

Se alle
  • Udvalg: Anæstesiologi - uddannelsesudvalg
  • Mødedato: 05. februar, 2025 kl. 09:00
  • Mødested: Anæstesi og Intensiv, mødelokale på lægegangen, 2. sal. Aalborg Universitetshospital

 


Sagnr.: 1-30-72-232-22

1. Velkomst

Sagsfremstilling

Velkommen, navnerunde, valg af dirigent, godkendelse af referatet fra sidste møde d. 12. december 2024 og færdiggørelse af dagsordenen til dette møde.

Beslutning

Der blev budt velkommen og gennemført en kort præsentationsrunde. Mikka blev valgt som dirigent.


Dagsordenen blev godkendt.

Sagnr.: 1-30-72-232-22

2. Uddannelsen i Aalborg

Sagsfremstilling

Uddannelsen i Aalborg, v. Simon Ladehoff Thomsen og David Lodahl

Beslutning

Der blev gennemført en præsentation af den lægelige videreuddannelse i anæstesiologi ved Aalborg Universitetshospital.

Sagnr.: 1-30-72-232-22

3. Pause

Sagnr.: 1-30-72-232-22

4. Introkurserne

Sagsfremstilling

Introkurserne

  • Det rigtige indhold?
  • Det rette antal? Den rigtige måde (længden af kursusdagen)?
  • Sikring af deltagelse af tilmeldte I-læger.
  • Andet?

Beslutning

Der blev redegjort for at formålet med punktet er en gennemgang af kurserne ift. om indholdet og formen stadigt er tidssvarende. Kurserne er skriftligt beskrevet i varierede grad. Det relevante faglige niveau for I-kurserne blev også drøftet.


Det faglige indhold i de nuværende syv I-kurser og evt. overlap imellem kurserne blev nærmere drøftet. Der var enighed om, at kursernes overskrift med fordel kan suppleres af underpunkter til beskrivelse af det faglige indhold (også for at tydeliggøre og eliminere evt. overlap i kurserne). Dette arbejde blev påbegyndt på mødet i et opdateret skema, jf. bilag. Heri blev samlet de emner, som blev vurderet mest fagligt centrale for introduktionsuddannelsen. Det blev vurderet nødvendigt at bibeholde syv kurser for at behandle de mest væsentlige emner.


Nuværende og evt. fremtidige muligheder for tilrettelæggelse af tværfaglige undervisningsdage blev drøftet.


Det blev pointeret, at intensiv fylder ikke meget i målbeskrivelsen for introduktionsuddannelsen, hvilket evt. bør afspejles i kursusrække.


Det blev aftalt, at afdelingerne gennemgår vedhæftet skema og byder ind på aktuelle kurser til afholdelse på egen matrikel. På næste URSARN møde behandles emnet igen, hvor skemaet finpudses og kursusstederne fordeles ud på afdelingerne. Indholdsmæssige ændringer i kurserne kan påbegyndes indført fra januar 2026 og frem.


Der var enighed om, at URSARN stadigt finder det relevant, at introduktionslægerne deltager i I-kurserne


Det blev aftalt, at emnet ’bedøvelse med gas’ medtages til DUU med henblik på drøftelse af, om det fortsat skal være en del af målbeskrivelsen.

Sagnr.: 1-30-72-232-22

5. Nyt fra I-lægerne

Sagsfremstilling

Nyt fra I-lægerne, v. I-læger fra Horsens, Gødstrup og Hjørring ifølge "I-læge-rotations-planen" 

Beslutning

Hjørring:

Det blev fortalt, at der snart afholdes tre timers møde og selvevaluering forud inspektorbesøg.


Gødstrup:

Der blev berettet om et nuværende fokus på vagtarbejdet blandt intro-lægerne og implementeringen af invers feedback.


Horsens:

Der blev redegjort for den nylige dannelse af en trivselgruppe med implemtering af månedlig mødeafholdelse, struktureret som en form for kolligial supervision i en uformel ramme. Derudover har afdelingen implementeret et fast rotationsskema for 5 min. undervisning med et fast månedligt punkt vedr. ’unloading’ derudover.

Sagnr.: 1-30-72-232-22

6. Nyt fra DASAIMs uddannelsesudvalg

Sagsfremstilling

Nyt fra DASAIMs uddannelsesudvalg, v. Helle Nibro

Beslutning

Det blev fortalt, at alle kompetencekort er i proces med at blive gennemgået og der arbejdes på at gøre dem mere generelle/generaliseret.

Sagnr.: 1-30-72-232-22

7. Nyt fra DNRLV

Sagsfremstilling

Nyt fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (DNRLV), v. Susanne Scheppan

Beslutning

Der blev bl.a. referatet fra anæstesi sygeplejerskernes erfaringer med at afholde refleksionsmøde med cases efter teoretisk undervisning.


Det blev fortalt, at videreuddannelse i den private sektor blev behandlet som en temadrøftelse på seneste møde i DNRLV. Derudover var det igangværende pilotprojekt vedr. specialebeskrivelserne dagsordenssat. Resultatet heraf forventes at blive fremlagt til næste møde i marts 2025.

Sagnr.: 1-30-72-232-22

8. Nyt fra VUS

Sagsfremstilling

Nyt fra VUS v. Mette Dahl Jacobsen

Beslutning

Orientering om arbejdet med kommende dimensioneringsplan (december 2024)

Sundhedsstyrelsens høring vedrørende dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2026-2030 er nu afsluttet. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i VUR Nord har bidraget med høringssvar. Det forventes, at den nye dimensioneringsplan offentliggøres i marts 2025.
Der er i forbindelse høringen med udgivet en revideret lægeprognose, som kan findes her: https://www.sst.dk/da/Fagperson/Sundhedsvaesenets-rammer-og-uddannelser/Uddannelser-varetaget-af-Sundhedsstyrelsen/Uddannelse-af-speciallaeger/Prognoser/Laegeprognoser

Sagnr.: 1-30-72-232-22

9. Frokost

Sagnr.: 1-30-72-232-22

10. Karrierevejledning

Sagsfremstilling

Karrievejledning: Både til dem, der er godt i gang med at kvalificere sig til en hoveduddannelse og til dem, der måske skal se sig om efter et andet speciale.

  • De nye tider, hvor antal ansøgere til HU-stillinger – og også I-stillinger - er meget større end antallet af stillinger.
  • Hvad siger FYA og de helt unge? v. Louise Provstgaard Holm og Elise Gundersen
  • Ledige hoveduddannelsesforløb, v. Mette Dahl Jacobsen
  • DASAIM’s vejledning til et specialespecifikt CV

Beslutning

Niveauet for tilstrækkelig karrierevejledning ved afslag fx til introduktionsstillinger blev drøftet. Nogle gange kan den rigtige rådgivning også være, at det kan være urealistisk at komme videre i HU-stilling. Dette kan også indebære en opfordring til at holde sine muligheder åbne for andre specialer.


DASAIMs vejledning til specialespecifikt cv blev drøftet. Muligheden for at indskrive i vejledningen, at der kan være evt. regionale forskelle ift. bedømmelse af ansøgernes cv vægtes/bedømmes, blev drøftet.


Der blev redegjort for, at det vil være imod GDPR reglerne at offentliggøre generelle data tilknyttet ansøgerne på internettet.


Introduktionsstillinger som sideuddannelse som forberedelse til HU-ansøgning i andet speciale blev drøftet.


Det blev drøftet, at det evt. kan være relevant at kontakte andre faggrupper med henblik på at etablere kontakt til yngre læger, som har ønske om at undervise (og behov for at styrke denne rolle).

Der blev italesat gode erfaringer med at opfordre uddannelseslægerne til at være kreative i deres cv optimering.

Sagnr.: 1-30-72-232-22

11. Deltid

Sagsfremstilling

Deltid, er arbejdsgruppen kommet i gang? Anne Mette, Anne Cathrine, Elise, David og Dorte Keld

Beslutning

Der blev redegjort for at gruppen har opstartet arbejdet og rettet henvendelse til YL for økonomisk beregning ift. omkostningerne ved deltid i en kortere eller længere periode. Det blev foreslået også at afdække de økonomiske omkostninger ved deltidsstilling versus fuldtidsstilling for afdelingen.


Der er derudover blevet efterlyst input fra cheflæger og UAO’er vedr. fordele/ulemper ved uddannelsesstillinger på deltid. Der blev på indeværende møde italesat erfaringer med udfordringer forbindet med introduktionsstillinger på deltid fx relateret til introduktion og tilknytning til afdelingen. Det blev italesat som svært at sikre kontinuteten og kompetenceopnåelsen på samme niveau som en uddannelsesstilling på fuldtid. Det blev foreslået at tage højde for baggrunden for deltidsønskerne, hvilket også kan spille ind på tilknytningen og motivationen.


Der blev også italesat gode erfaringer med deltid i løbet af hoveduddannelsen. Det blev også pointeret, at HU-læger er konsolideret i specialet på en anden måde end intro-læger.
Det kan også være svært at bedømme det aktuelle faglige niveau for en læge på deltid.


Det blev drøftet, at mange udfordringer også kan løses med fleksibel arbejdstilrettelæggelse og dette kan/bør evt. italesættes mere overfor uddannelseslægerne. Det blev anbefalet at medtage skemalægger tidligt i forløbet/ønskerne om fleksibilitet.

Sagnr.: 1-30-72-232-22

12. Eventuelt

Beslutning

Der var ingen punkter til eventuelt.

Sagnr.: 1-30-72-232-22

13. Planlægning af kommende møder

Sagsfremstilling

Datoer for efterårets møder incl mødet med cheflægerne i december


Emner til de næste møder, fra sidste møde:

  • Intensiv i introuddannelsen, hvor lidt eller hvor meget? v. Henrik Gammelager
  • Dimensionering, specielt fordeling af I-stillinger (Christian Melchior Olesen)
  • Det periodevise uregelmæssige flow af HU-lægerne på regionshospitaler (Mikkel Seneca)

Beslutning

Det blev aftalt at dagsordenssætte følgende emner til næste møde d. 20. maj 2025:

  • Intensiv i introuddannelsen, hvor lidt eller hvor meget? v. Henrik gammelager
  • Det videre arbejde med I-kurserne
  • Dimensionering, specielt fordeling af I-stillinger
  • DASAIMs vejledning til specialespecifikt CV ift. ønsker til formuleringer mm.
  • Indmelding af antal introstillinger og uklassificerede stillinger til samlet overblik


Det blev desuden aftalt, at DASAMs vejledning til specialespecifikt CV gennemlæses grundigt formødet d. 25. februar 2025 i ansættelsesudvalget.


Mødedatoer, efteråret 2025:

  • 22. september (Hjørring) kl. 09.00-15.00, inkl. evaluering af seneste ansættelsesrunde kl. 08.00-09.00
  • 2. december (Randers) kl. 09.00-15.00, med deltagelse af cheflægerne efter frokost